Avsnitt
-
Her de spørgsmål jeg helt kort besvarer:
Hvordan får jeg min 4-årige til at smage på maden?
Hvem bestemmer sengetider når mit barn 11 år, mit barn eller mig?
Jeg har ofte dårlig samvittighed selvom min søn max er i institutionen i 5-6 timer?
Mener du at en 4 årig selv kan mærke om vejret kræver en jakke…
Jeg har en baby på 10 måneder hvordan undgår jeg at hun går i mine ting?
Hvad er dit bedste råd til fremme et godt søskendeforhold.
Hvordan får man det til at fungerer som kærestepar hvis man har utrolig forskellige tilgange til børn?
Hvordan håndterer jeg bedst mit barn på snart 4 år der bliver rigtig ked af det ved aflevering i børnehaven.
-
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
Vi har en datter på næsten 5 år. Hun er en skøn, glad pide der trives virkelig godt. Men nu er hun begyndt at slå og blive sur. Hun har aldrig været i selvstændigheds fasen, så det er måske lidt sent. Hvis det er dét der kommer nu. Men vi kan også godt navigere i, at hun reagerer ved at slå og sparke engang imellem, det vi ikke rigtig kan håndtere er, når hun spytter på os. Og hun ikke vil stoppe igen. Vi kan ikke rigtig sige som vi plejer: nu sidder jeg her og venter til du er klar igen, vil trøstes, eller vil have en krammer eller noget i den dur fordi vi bliver overspyttet på imens. Og hvis vi siger, at vi ikke kan lide at blive spytte på, spørger hende hvorfor hun gør det, beder hende om at lade være eller andet, så har hun ingen svar på det. Ofte griner hun og løber frem og tilbage. Hun gør det både når hun er sur og når hun bliver for glad/vild. Den anden dag gjorde hun det på sin veninde og pigens mor i garderoben i børnehaven. Jeg blev max presset fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. Så holdte jeg hende i armen, men det er langt over min egen grænse og hun står så bare og spytter på mig og griner imens. Da moderen og barnet var gået, blev hun ved med at løbe frem og tilbage gennem børnehaven og ville ikke have sko og jakke på. Efter måske 15 til 20 helt ustyrlige minutter, hvor jeg virkelig var blevet både flov og rådvild og følte mig utilstrækkelig fordi ingen afledninger virkede længere, måtte jeg bære hende hele vejen ud i bilen med alle ting under armen, mens hun bare slog, sparkede og spyttede mig i ansigtet hele vejen. Hun blev ved med at grine, mens hun lavede alt det her ballade. Det fik mig til at føle, at det slet ikke kunne sive ind, at jeg mente det alvorligt.
Hvad gør vi når hun spytter? Vi kan jo heller ikke holde hende og det ville se fjollet ud, hvis vi bare løb hurtigere end hende. 😜 Vi forsøger altid meget med afledninger, men det er som om, hun er ved at være lidt for stor til at "hoppe på det."
Der er ikke sket nogle store ting i hendes liv, som vi ved af. (død, flytning, skilsmisse osv.) -
Saknas det avsnitt?
-
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
https://hjertemodig.dk/
Hej med dig
Jeg bliver simpelthen nød til at skrive og dele mine følelser, hvis du ikke vil svare er det helt okay!
Det er sådan at sidste år siger min dreng til jul (lige blevet 9 år) at han tror Nissen er mig. Han bliver ved og ved og til sidst siger jeg; ja det er mig- inden jeg nåede at stoppe mig selv.
Han braste fuldstændig i gråd- jeg knuste hans julehjerte i tusind stykker. Jeg begyndte selv at græde og sagde jeg jo aldrig kunne finde på at gøre ham ked af det med vilje. Jeg blev fuldstædig selv ulykkelig og på en eller anden måde prøvede jeg at lime hjertet sammen igen. Jeg fik ham måske til at tro igen.
Nu er det et år siden, vi skulle pynte op i dag og han er bare helt trist, siger han ikke er i julestemning, fordi han ikke kan glemme det jeg sagde sidste år. Han er ked af det og ved ikke hvad han skal føle - han siger han ingen juleglæde har og at det føles anderledes.
Jeg er så knust og ødelagt! Det smerter helt vanvittigt inde i mit hjerte og jeg kunne græde tusinde tårer- jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre, han søger stadig svar, men jeg ved ikke hvilket jeg skal give - er så bange for at sårer ham igen og vil ønske jeg aldrig nogensinde havde sagt noget! Jeg er stemplet med følelsen af verdens værste mor 😭😭😭💔💔💔💔
De bedste hilsner en fortvivlet og knust mor der elsker sin søn ubeskriveligt! -
https://hjertemodig.dk/nyhedsbrev/
Kære Karna,Vi har fået dig anbefalet af et vennepar og vi har tidlige søgt råd andets steds fra, men vi har ikke oplevet nogen positiv effekt.
Vi er en familie på 4 hvor vi har vores søn på snart 3 år og en lillebror på 2 måneder. Marius som er vores store dreng, gik for 4 måneder siden i vuggestue fordi vi skulle flytte, og for at undgå et skift så besluttede vi at passe ham hjemme indtil han skal starte i børnehave.
Marius har altid været et meget stædigt barn, og det er selvfølgelig dejligt at han holder fast i sig selv, men jeg synes nu også at den her selvstændighedsalder den trækker tænder ud.
Har du nogle ideer til hvad vi kan gøre når han f.eks kaster med legetøjet, stikker af, slår eller nægter at få en ren ble på eller at tage sit tøj af. Når han nægter så kommer jeg til kort, og vi har forsøgt os med time out på værelset, så han kan tænke over tingene, men han fortsætter med at have den samme adfærd og nogle gange så gør han noget han ikke må, og så løber han på værelset og venter, hvorefter vi så har sagt til ham at vi ikke kan lege sammen, og så må han vente til han er klar, altså f.eks. har ryddet det legetøj op som han har kastet. Vi er ikke forældre der skælder ud og vi undgår så vidt muligt at sige nej, og så forsøger vi i stedet at være kortfattede og generelt ret faste i vores grænsesætning. Jeg synes vi er kommet til kort og vi kunne godt tænke os at høre dit take på situationen.
-
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/nyhedsbrev/
Hej Karna
Tak for alle dine gode input i din podcast og på din profil.
Vi er forældre til en Malthe på lidt over 14 måneder. Han er startet i vuggestue for nogle måneder siden. Det virker som om han trives dernede, han er i hvert fald glad når vi afleverer ham.Vi blev for en uge siden kaldt til samtale i vuggestuen, fordi de var bekymrede for Malthes motorik. Han forsøger bl.a. ikke, at hive sig selv op når han ligger på puslebordet og de mente heller ikke at han viste tegn på, at han gerne ville kravle, eller rejse sig, når han møvede sig rundt på gulvet. De mente ikke at han motorisk udviklede sig helt som han skulle.
Malthe har altid været en dreng der er meget nysgerrig og observerende dreng, han er glad og trives fint derhjemme, han har aldrig været så motiveret for at kravle, så han møver sig mere frem. Vi har egentlig ikke selv tænkt det som et problem, men vi bliver selvfølgelig bekymrede når pædagogerne er bekymrede for hans motoriske udvikling.Vi ved heller ikke om det at han måske ikke lærer at kravle vil komme til at have en betydning for hans motoriske udvikling, eller hvorvidt det på et senere tidspunkt kan give ham læsevanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder hvis han ikke lære at kravle, det har vi et sted.
Pædagogerne de anbefalede at vi fik en tid hos lægen, så det har vi booket, vi mener ikke selv at der er grund til bekymring, men vi bliver alligevel i tvivl når vuggestuen siger som de gør, for måske er der noget vi har overset. Er der noget vi kan gøre for at hjælpe Malthe? -
https://hjertemodig.dk/nyhedsbrev/
Har du spørgsmål så stil dem i spørgeboksen her: https://hjertemodig.dk/
Hej Karna, Jeg har i mange år fulgt med på sidelinjen og brugt dine ord som god læring, til selv at gøre det bedre overfor mit barn, end hvad jeg selv har med i rygsækken fra egen barndom. Tak for dine gode råd😍 Jeg har dog selv et “problem” jeg slås en del med, i det daglige… Ofte når jeg henter min 6-årig datter fra SFO, så bliver vi hurtigt uvenner/uenige allerede ude i garderoben… Hun har ikke lyst til at tage sko eller jakke på selv. Hun stiller sig trodsigt op og siger “Nej, jeg vil/gider/kan ikke.” Hurtigt kan jeg mærke på mig selv, at jeg bliver opgivende, mister lysten af en art, fordi der allerede kommer dårlig stemning mellem os, inden vi overhovedet er nået hjem. Det er jo ikke sådan jeg ønsker at hente mit elskede barn og nok heller ikke sådan hun ønsker, at slutte institutionsdagen af på. Nogle gange har jeg gjort det, at jeg har hjulpet hende, sat mig på gulvet til hun var klar eller kommet med motiverende ord, som “Jo, du kan godt.” “Jeg kan godt se at den driller dig.” “Du virker lidt træt” eller lignende, men jeg synes ikke rigtigt at det hjælper😩 Selv har jeg tænkt om det kan skyldes overstimulering/træthed, men hun kommer i seng ved 19:30-20:00 tiden og falder ret hurtigt i søvn derefter og bliver vækket ved 7 tiden, for at møde i skole til kl. 8. Til det, har jeg forsøgt at putte hende lidt tidligere, men har hidtil ikke oplevet at hun er faldet tidligere i søvn af det. Har også forsøgt mig med tidligere afhentninger, men det er samme problem og hun kan finde på at skælde mig ud over, at jeg henter hende for tidligt🥴 Jeg har lagt mærke til, at de andre børn/forældre, ikke reagere på samme måde, som min gør. (Er selvfølgelig klar over, at børn hverken kan eller skal sammenlignes, men man kommer alligevel lidt til det nogle gange). Generelt i hverdagen, kan hun have tendens til at komme med “dominerende sætninger” med en forventning om at andre skal gøre tingene for hende, selvom hun ofte godt selv kan. Jeg er alene med hende på fuldtid, der er pt. ikke andre børn i vores familie og jeg har generelt ikke ret mange at spare med, udover hendes gudmor som også er min kusine, som er uddannet dagtilbuds-pædagog og som jeg også bruger til at spare med eller få et par gode råd. Har du nogle gode råd, til hvordan vi kan få en mere gnidningsfri afhentning? -
Hej Karna
Du taler bl.a. om det her med, at skældud ikke er hensigtsmæssigt og hvad straf/belønning egentlig gør ved børnene. Noget jeg ikke har forstået, er hvad er alternativet til skældud og straf/belønning?
Jeg har en dreng som har det supersvært i skolen, han keder sig, hvilket resulterer i mange konflikter med lærere, pædagoger og klassekammerater. Han bliver ofte ringet hjem fra skole grundet de her konflikter. Når han kommer hjem, spørger han altid om lov til at spille Playstation og det synes jeg ikke han skal have lov til i de situationer. Han skal ikke lære, at hvis han bare skaber nok problemer på skolen kommer han hjem og kan spille Playstation hele dagen. Hvordan forklarer jeg ham det, uden at jeg bruger det som en straf for "dårlig opførsel" og hvordan får man succes med at lære børnene alvoren i deres handlinger, uden skældud?
Tak for altid relevante og lærerige opslag på Instagram samt podcast-afsnit! -
Hej Karna !
Selvom at jeg er lærer til dagligt og mor til to.
Har jeg en udfordring i forhold til at mit ældste guld.
Har et udfordrende sprog i skolesammenhængen.
Der er lavet et skoleskift i forhold til at han var sammen med klub børn det første sted.
Det kunne vi mærke på hans adfærd og sprog.
Derfor valgte vi at lave et skift, det nye sted er super godt og han trives.
Men i dag har vi fået en besked om nogle gloser som har givet os et kæmpe chok.
Nogle vendinger som vi aldrig har hørt før og som vi ved at han ikke er klar over hvad betyder.
Han har fx imens at de har siddet og arbejdet med en opgave, lænt sig over sit bord og sagt noget med patter, fisse og en stiv pik....
(0 klasse)
Jeg har svært ved at tackle situationen uden at den bliver konsekvens orienteret.
Har du nogle fif??
Da vi nævnte nogle af de ord, vidste han ikke hvad de betød, han troede det hele betød tissemand.
Han blev så flov og hans øjne blev fyldt med vand.
Har du nogle fif eller gode råd.
På forhånd tak fra en meget frustreret mor! Jeg føler bare at det er svært uden at det bliver en løftet pegefinger/måske skæld ud eller fokus på den uønskede adfærd.
Eller konsekvens belønnings orienteret..😵💫😵💫😵💫
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/
-
Hej Karna min mand og jeg læste dit opslag om pisk og gulerodsprincippet og det fik os til at tænke på at vi jo selv er opdraget på den måde. Både hjemme og i skolen hvor vi blev sendt på værelset eller ikke fik lov til at komme ud i frikvartererne hvis vi ikke havde opført os oderntligt.
Vi har selv en datter på 1 år og vi vil rigtig gerne vide lidt mere om netop det emne. Hvad går det mere konkret ud på og hvad gør det ved børnene. Vi kan nemlig se i vores omgivelser at det jævnligt bliver brugt, men vi føler ikke rigtig at vi ved nok emnet. Selvom spørgsmålet ikke er lige så konkret som de andre du har svaret på, så håber vi alligevel at du vil svare på det.
https://hjertemodig.dk/faglig-sparring/ -
Hej Karna,
Jeg læste dit opslag om at børn der har meget brug for accept og anerkendelse udefra, de ofte er børn der føler sig usikre på sig selv indeni.
Super godt opslag, og jeg kan genkende mig selv, fordi jeg er selv vokset op med at jeg blev rost rigtig meget. Jeg husker ikke at jeg fik så meget kritik, men jeg kunne alligevel godt fornemme, hvornår mine forældre var tilfredse og hvornår de ikke var det.
Det er gået op for mig, at jeg egentlig er meget perfektionistisk og at det dybest set, som du også skrev i dit opslag, bunder i at jeg har brug for andres anerkendelse og accept for at føle mig gode nok. Det skal jeg lige have kigget lidt nærmere på.
Men her er mit spørgsmål: jeg har en dreng på 3 år som mange gange i løbet af en dag siger se mig eller se mig kan. Og så roser vi ham jo. Men er det så godt eller dårligt at vi gør det?
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/faglig-sparring/ -
Hej Karna
Min mand er selvstændig og hans arbejdstider de er meget skiftende og derfor er det mig der mest på vores datter.
Vi er lidt forskellige i vores måde at opdrage hende på, og jeg kan godt synes at han er lidt hård ved hende nogle gange. Vi har talt sammen om det og han mener ofte at jeg er efter ham. Og det er jeg måske også, men jeg har bare så svært ved at se på, at han gør hende så ked af det.
Vores datter vil helst have at det er mig der gør det meste for og med hende og det er jo rigtig dejligt, men jeg kunne godt tænke mig at min mand og hende de fik et tættere bånd sammen. Har du nogle ideer til hvad jeg kan gøre?
https://hjertemodig.dk/
https://hjertemodig.dk/familieraadgivning/ -
Kære Karna,
Jeg har en dreng på 6 år, som kun vil have sin fodboldtrøje på. Han vil ikke have noget som helst andet på, og hvis jeg forsøger at presse ham, så går han helt i baglås og skriger så meget, at det ikke er til at berolige ham igen.
Lige nu vasker jeg løbende trøjen så han kan få den på, men er det noget jeg kan gøre for at hjælpe ham til at blive mere åben for at have en anden trøje på?
https://hjertemodig.dk/faglig-sparring/ -
Jeg besvarer følgende spørgsmål:
Hej Karna,
Jeg har brug for at lufte noget ud med dig. Vi har en søn på snart 2 år som leger lidt vildt og godt kan lide at udtrykke sig generelt på en lidt "vild" måde. Han har en kusine som er på den helt modsatte side. Hun er rolig, forsigtig og leger på en lidt anden måde end min søn. Hun er 3 år dvs lidt ældre end ham og hun forstår også lidt flere ting end min søn. I leg kan han godt skubbe, tage ting fra hende og den slags børn nu gør i den alder. Det har han især gjort de sidste par måneder og selvom vi fortæller ham "nej" og viser ham hvad han istedet skal gøre, gør han det jo stadig fordi det er en fase han går igennem lige nu. Kusines far (dvs min mands bror) siger så at hans datter godt må slå tilbage hvis det er at min søn ikke forstår et "stop" eller "nej" efter flere forsøg. Vi prøver selvfølgelig at indblande os i børnenes leg når vi kan se at den nogle gange kan blive lidt for meget til den vilde side.
Mit problem er han opfordre til at slå "tilbage". Det kan jeg ikke lide men har heller ikke sagt noget endnu, da jeg lige skal mærke helt efter hvordan jeg har det med den indgangsvinkel til børnenes leg. Jeg er klar over at det kan være irriterende når min søn slår, men desværre sker det jo hos nogen og vi stopper ham også i det. Problemet er at han ikke forstår det helt store lige nu. Jeg vil tage den op med ham og udfordre ham med spørgsmål som hvorfor han mener at der skal slås tilbage særligt når de er så små og ikke forstår den anden vej. Men jeg vil egentlig i første omgang rigtig gerne høre dine tanker omkring alt dette og evt komme med et par råd til os som forældre der møder den slags forældre. Håber du kan hjælpe❤️ -
Hej Karna,
Jeg er pt hjemmegående med min søn på 1.1/2 år. Det er noget vi har valgt fordi det kunne lade sig gøre og fordi det er det jeg rigtig gerne vil. Jeg oplever desværre at der er mange der ser lidt ned på det eller ikke kan forstå hvorfor jeg ikke hellere vil sætte ham i vuggestue og så tage ud og arbejde i stedet for. Jeg synes egentlig selv jeg er helt afklaret med mit valg, om at hjemmepasse ham til han skal i børnehave, men jeg kan også mærke at jeg føler mig lidt set ned på, fordi jeg ikke lige gør som flertallet måske gør og fordi nogen synes at det er meget gammeldags at det er mig der går hjemme. Der er også nogen der mener at min søn han ikke får de samme muligheder for at socialisere sig som andre børn og netop det sidste har gjort at min mand og jeg er blevet lidt i tvivl om vi begrænser ham i at udvikle sig socialt.
https://hjertemodig.dk/faglig-sparring/
https://hjertemodig.dk/ -
Jeg svarer på følgende spørgsmål:
Jeg arbejder som pædagog og jeg har det rigtig svært, når forældre de skælder deres børn ud, over at de bliver kede af det, når forældrene skal sige farvel.
Jeg har op til flere gange oplevet børn der græder og så får de at vide at de ikke skal skabe sig, eller at nu må de altså holde op. Eller at det jo ikke nytter noget at græde når nu mor og far skal på arbejde.Jeg kan mærke, at jeg på ingen måde, synes det er okay overfor børnene, men jeg er også i tvivl om hvor meget jeg egentlig kan tillade mig at blande mig.
Hvad er dine tanker?
-
Jeg skriver til dig da vi har rendt panden mod muren.
Vores helt vidunderlige datter på 5 1/2 år bliver så vred ved ‘nej’erne og hvor det ender med slå, spark, råb og kasten med ting samt at hun truer os. Vi har prøvet både at ignorere og guide, samt de mere frustrerende reaktioner som selv at råbe og holde hende for at undgå at blive slået. Vi prøver selv at kommunikere om det men vi ender selv med at blive uvenner over hendes adfærd og reaktion og hvordan vi hver især håndtere situationerne. Jeg/vi prøver at se bag ved hendes vrede og prøver at forstå og aflede i situationerne. Vi prøver at guide hende til andre gode mønstre når hun bliver så vred. Jeg ender med at give op og lade hende slå mig for at hun ser man bliver ked af det og at det gør ondt.
Hun ender med at blive rigtig ked af det og siger at hun ikke kan styre sin krop.
Vi er helt almindelige i vores opdragelse og bruger de tilgange som virker, men i disse episoder er der ofte intet som virker og det ender træls både med dumme trusler og skæld ud. Hvis vi beder hende blive på værelset og tage en pause så nægter hun. Her er det mest fordi hun ikke vil være selv men vi går ud fordi hun bliver ved med at slå eller hive i os. Så her prøver vi at sætte grænsen men det accepterer hun ikke.
Vi har virkelig brug for hjælp til hvordan vi får hende til at stoppe med at slå og forstå hvorfor hun bliver så vred. Jeg synes vi prøver at italesætte hendes følelser omkring det som hun ikke har fået sin vilje om og det hun så gerne vil bestemme, men ikke kan.
Men det hjælper ikke og hun vil have at vi går. Her forsætter hun så med at gå efter og slå.
Vi har prøvet at finde et mønster i hvornår det sker og opstår. Og det er svært at sige. Det er i meget forskellige situationer. Jeg er selvfølgelig bange for at den er helt gal med hende og at vi giver hende mere dårlig samvittighed end selvtillid.
Hun er en meget udadvendt og glad pige som er meget omsorgsfuld.
Vi har lillebror på 14 mdr. som hun omfavner og virkelig er så god ved. Jeg synes vi omfavner hende når det er svært og samtidig anerkende hende i alle de ting hun gør og laver. Hun vil gerne bestemme nogle gange i børnehaven og dette har de voksne også snakket med os om. Hun kan godt lide selv at bestemme og hun er meget selvstændig.
Jeg håber du kan hjælpe os på vej til at komme ud af disse situationer på hensigtsmæssige måder for vi prøver virkelig, men intet hjælper.
https://hjertemodig.dk/ -
I afsnittet her, besvarer jeg følgende spørgsmål:
Hej Karna, Jeg har et lille spørgsmål til dig som jeg sad og drøftede med min veninde forleden dag. Vi var ikke helt enige og jer er nu nysgerrig på at høre hvad du mener?
Er det okay at sige til sit barn hvis man synes at det lugter og har brug for at komme i bad, eller vil det få barnet til at føle sig forkert? -
I afsnittet besvarer jeg følgende spørgsmål:
Jeg har en pige på 8 år. Hun er meget glad, nysgerrig og også meget vellidt i skolen af både lære og elever. Sidste år kom hun et par gange om måneden hjem og havde hovedpine fordi der var så meget uro og larm i klassen. Og jeg har en lille mistanke om, at det samme kan gøre sig gældende nu hvor hun kommer tilbage i skole igen.
Jeg har spurgt ind til hvad det er for noget uro og hun fortæller mig at der er nogle få elever i klassen der larmer rigtig meget og at læren når det sker, ender med at råbe og tale hårdt til det.
Jeg er selv pædagog og mener jo at min datters lære burde vide at det er dårligt for børn at blive skældt ud og råbt af. Jeg vil rigtig gerne tale med min datters lære om det, men jeg kan også mærke at det gør mig gal, så jeg er også lidt nervøs for at jeg kommer til at støde ham. Jeg håber det giver mening og jeg håber at du har nogle input?
https://hjertemodig.dk/ -
I dag besvarer jeg følgende spørgsmål:
Hej Karna,
Jeg har et lille spørgsmål som fylder meget for mig og jeg håber du vil svare på det.
Jeg har hørt og læst flere steder at man ikke skal sige nej til sit barn, og at man i stedet for skal aflede dem eller vise dem hvad de gerne må. Men hvis jeg ikke kan sige nej, hvordan ved mit barn så hvad det må og hvad det ikke må.
Videoen af afsnittet her ligger på min instagram profil. Du kan følge siden her:
https://www.instagram.com/hjertemodig_familieraadgiver/reels/ -
I afsnittet her besvarer jeg følgende spørgsmål:
Er det nogensinde for sent at rette op og tage dine gode råd til sig? Og er der en alder hvor barnet ikke profiterer af, at man ændrer sig/sine dårlige vaner?
Det er et spørgsmål som jeg er blevet stillet mange gange, og som jeg også stillede mig selv, da min egen søn han var yngre.
https://hjertemodig.dk/ - Visa fler
