Avsnitt
-
Det perfekte forældreskab er uopnåeligt for de fleste, men måske findes det perfekte bedsteforældreskab? ’It takes a village to raise a child’ siger de kloge, og mange af os forventer hjælp til at hente vores børn fra vores egne forældre - og nogle er endda så heldige, at diverse sygedage og tandlægetider ikke er et problem, fordi der står et hold af børnebørnshungrende bedsteforældre klar til at forkæle dem med krammere, nærvær og ikke mindst... slik.
Vi taler om, hvad bedsteforældre betyder for vores arbejdsliv og hverdag med børn, og hvad man gør, hvis hjælpen er knap.
Gæster: Mie Schneider og Henrik Hvenegaard Mikkelsen
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Benedicte Borelli
Produceret af Friday for Akademikerbladet.
-
Vores kolleger er en gave for vores arbejdsliv, og mange af os vil gerne investere meget i at holde en god relation til dem, vi går på arbejde med. Men som forælder kan det være svært at vise vores kolleger hele vores potentiale og gode humør, fordi vi periodevis mangler både tid og overskud. Og når vi ovenikøbet er nødt til at forlade kontoret tidligt flere dage om ugen, for at nå at hente børnene, inden det begynder at blive pinligt, kan den dårlige samvittighed overfor vores kolleger begynde at tage overhånd.
Vi taler med to kolleger, der står i to vidt forskellige livssituationer. Den ene har børn, den anden har ikke. Hvad betyder det for deres relation, at deres privatliv er så forskellige? Kan man blive misundelig på den andens privilegier?
Gæster: Michelle Bøgh Thalund, Camilla Starup og Rikke Dall Pabian
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Benedicte Borelli
Produceret af Friday for Akademikerbladet
-
Det er 2024, og far skal kunne det hele. Vi taler om, hvordan faderrollen har ændret sig gennem tiden – fra dengang hvor far kun gik på arbejde, og mor kun lavede mad, til i dag hvor rollerne er delte. Vi skal diskutere moderne faderskab, og hvordan fædre generelt har skullet genfinde deres egen eksistensberettigelse både på arbejdsmarkedet og i hjemmet.
Gæster: Stuart Goodale, Simon Olesen og Svend Aage Madsen
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Benedicte Borelli
Produceret af Friday for Akademikerbladet
-
Vi småbørnsforældre vil så gerne leve op til idealerne, at vi utrætteligt jagter sandheder om børnetrivsel og børnesundhed, der skal validere vores forventninger til os selv - forventningen om at være helt perfekte forældre. Intet mindre kan ligesom gøre det.
Men når vi samtidig skal have et fuldtidsjob, enten fordi vi er nødt til det, fordi vi vil, eller måske begge dele, er vi allerede bagud på point. For de gode forældre vil da hellere være hjemme end at gå på arbejde, ikke? Eller hvordan er det nu lige?
Vi taler om forældre i fuldtidsjob, og hvilke kampe man bør og ikke bør tage for at skabe en god balance mellem to af livets vigtigste aspekter - uden dårlig samvittighed.
Gæster: Matilde Boldt Jørgensen og Lene Tanggaard
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Benedicte Borelli
Produceret af Friday for Akademikerbladet
-
Under en barsel er der nok at se til. Babyen i maven skal gros færdig, den skal fødes, og den skal elskes. Og så er der alt det andet, der følger med. Men selvom vores hoveder er fyldt til bristepunktet, når vi er på barsel, finder vores arbejde alligevel ofte vej til tankecenteret.
Tanker om det, der skete inden vi gik på barsel, om det der sker, mens vi er væk, og hvordan det bliver at komme tilbage.
Vi taler om at være på barsel, og hvad det gør ved os at trække os fra arbejdsmarkedet. Konsulent i DM Cecilie Cohrt kommer med gode råd til, hvad du gør, hvis du søger job inden barsel, og hvordan du bedst kommer tilbage i jobbet igen.
Gæster: Caroline Færch og Cecilie Cohrt
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Troels Kølln
Produceret af Friday for Akademikerbladet
-
Du har fundet personen, du gerne vil dele dit liv med, I har fået børn, og jeres karrierer drøner derudad. Sikke en fest, ville nogle sige, men det kræver en tunge, der sidder særdeles lige i munden, hvis hverdagen ikke skal ende med at tage pusten fra jer begge.
Vi taler om parforholdets ultimative test: at få fuldtidsjob og kærlig børneopdragelse til at gå op i en højere enhed.
For når man oftest møder hinanden i svingdøren og generelt kommunikerer mest om, ”hvilke dage henter du børnene i næste uge”, så sker der noget med relationen, som er svært at styre.
Gæster: Marie og Magnus Mynderup, Helle Rosdahl Lund
Vært: Caroline Cecilie Olesen
Klippet og tilrettelagt af: Adrian Amhild og Nikoline Flørness
Redaktør: Troels Kølln
Produceret af Friday for DM Akademikerbladet