Avsnitt

  • Hvad er fidusen i atomkraft i Danmark? Det vil være langt dyrere at etablere end mere vind og sol. Og det er næppe en teknologi, som kan skabe lige så mange danske jobs? Formand for Det Konservative Folkeparti, Mona Juul, diskuterer, hvorfor atomkraft alligevel bør overvejes. I første omgang i form af forskning og en ny reaktor i Risø ved Roskilde. Hør også om de enorme udledninger, der gemmer sig i de fleste danskeres pensionsformuer.
    Gæster: Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti + Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver, Nordisk Center for Bæredygtig Finans.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Grøn lobbyisme er blevet en magtfaktor i Danmark. Men erhvervsinteresserne går ikke længere i én retning. Tværtimod. Der foregår en kamp, hvor nogle kæmper for vind og sol, og andre netop har haft held til at sætte atomkraft på dagsordenen. Debat om hvad den eksplosive debat betyder for den grønne omstilling i Danmark. Hør også forfatterne til en ny bog reklamemagt diskutere, hvordan markedsføring er med til at sabotere klimaet.
    Gæster: Joachim Sperling, direktør for Erhvervslivets Tænketank + Thomas Aarestrup Jepsen, politisk direktør i Green Power Denmark + Esther Michelsen Kjeldahl, forfatter og klimaaktivist + Ariel Storm Lokzinsky, engagementsleder i Klimabevægelsen.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Det skal helst være lidt hyggeligt, også når det gælder grøn omstilling. Vi skal da i hvert fald tale om det, ikke? Sådan lyder det jordbundne sindelag her i Grundtvigs land: Det er bedre at forspørge sig, end forgøre sig. Men er vi ved at blive overhalet godt og grundigt? Hør om både den danske model med bred enighed, dyr havvind og grøn trepart på den ene side og så den fremadstormende kinesiske forretningsmodel med hurtigere og billigere batterier, solceller og elbiler på den anden side.
    Gæster: Samira Nawa, energi- og klimaordfører for Radikale + Birgit S. Hansen, KL's repræsentant for grøn trepart + Christina Boutrup, forfatter og erhvervsjournalist.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Det er et vidunderstof - mod både klimadepression og fossil energi. Grundstoffet Litium rummer store potentialer, men skal jo også lige udvindes. Og dét kan være en beskidt forretning. Det nordjyske firma Lithium Harvest tilbyder en ny form for litium-indfangning, som skulle være mindre klima- og miljøforurenende. Direktør Sune Mathiesen fortæller om teknologien, og virksomheden, der satser på en snarlig børsnotering i USA. Hør også om Danmarks særlige rolle i de globale klimaforhandlinger og den fortsatte jagt på havbundens mineraler.
    Gæster: Ole Thonke, klimaambassadør + Sune Mathiesen, direktør for Lithium Harvest + Per Kalvig, råstofgeolog.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Beton og trafikos. Storbyer er ikke ligefrem billedet på en bæredygtig fremtid. Og dog? For i virkeligheden kan tættere bebyggelse rumme en vigtig del af løsningen på globale klimaforandringer. Direktør for By&Havn Anne Skovbro ser store perspektiver i at få flere københavnere til at bo på mindre plads. Hør også om milliarder af skattekroner til havvind og vilde planer om dybshavsminedrift efter mineraler til grøn omstilling.
    Gæster: Anne Skovbro, direktør for By&Havn, formand for Rådet for Bæredygtigt Byggeri + Jakob Martini, klimaredaktør på Finans + Thomas Kirk Sørensen, seniorrådgiver og marinbiolog hos Verdensnaturfonden.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Holdningerne til atomkraft i Danmark er i vildt skred. På rekordtid er der opstået flertal for at lempe forbuddet, og tidligere tiders modstand er pludselig blevet afløst af store forhåbninger. Det skyldes ikke mindst den danske virksomhed Saltfoss Energy, som på den ene side udvikler små, modulære reaktorer til verdensmarkedet, men som på den anden side er kommet i klemme på grund af de danske regler. Direktør Klaus Nyengaard fortæller om erhvervseventyret. Hvad er forretningsmodellen? Hvornår er de første reaktorer klar til salg? Bagefter diskuterer en stribe energiordførere, hvad der kan og bør ske med lovgivningen om forskning og udvikling af atomkraft i Danmark.
    Gæster: Klaus Nyengaard, direktør for Saltfoss Energy + Franciska Rosenkilde, politisk leder Alternativet + Christian Friis Bach, energi- og klimaordfører, Venstre + Søren Egge Rasmussen, energiordfører, Enhedslisten + Steffen Frølund, energiordfører, Liberal Alliance.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Oppositionen har mistet tilliden til klimaministeren. De forsøger at få ham væltet. Men hvad betyder det parlamentariske stormløb egentlig for klimapolitikken? Er oppositionen ved at få sparket gang i en hurtigere udbygning af elnettet her i Danmark - eller er det bare politisk fnidder, som hverken gør fra eller til i forhold til flere vindmøller og solceller? Hør oppositionens skarpeste kritikere. For er det nu slut med den ellers højt besungne konsensus i den danske klima- og energipolitik? Hør også om ventureinvesteringer i bæredygtighed og den nye IMO-aftale om klimaregulering af den globale skibsfart.
    Gæster: Lisbeth Bech Nielsen, politisk ordfører, SF + Leila Stockmarr, klimaordfører, Enhedslisten + Dina Raabjerg, energiordfører, Konservative + Rune Theil, direktør, Rockstart + Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed, Danske Rederier.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Billigt svinekød og fyringsolie er næppe de to ting, man først forbinder med den grønne tech-investor Tommy Ahlers - men det er ikke desto mindre to ting, som var med til at forme erhvervsmanden og eks-ministeren, som voksede op på en svinefarm i Sønderjylland og senere blev uddannet som kontorelev i benzinselskabet Q8. I dag er Tommy Ahlers bestyrelsesformand for tænketanken Concito og investerer i såkaldt green deep tech. Han mener, at der er flere penge i den stadig forestående grønne omstilling, end der har været i internettet. Men hvor ser han forretningsmulighederne i fremtidens klima-business? Savner han den politiske manege? Og hvad er det, som nu driver ham til at kaste sin egen formue efter investeringer i grøn teknologi?
    Gæster: Tommy Ahlers, investor og bestyrelsesformand for Concito.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Boliger står tilbage som de tungeste klimasyndere: Byggeri og bygningsmasse udleder op mod en tredjedel af drivhusgasser i Danmark, og der er meget lang vej til bæredygtighed. En ny undersøgelse viser, at nye og mindre belastende materialer ikke er nok. Måske skal der bringes mere radikale værktøjer i spil? Kravet fra en helt nystiftet bevægelse af arkitekter, ingeniører og lærlinge lyder nu, at der skal indføres et byggestop. Helt stop for nybyggeri. Hør paneldebat om fordele og ulemper. Er det overhovedet muligt? Hvad er der af andre veje til at mindske klimabelastningen af byggeriet?
    Gæster: Signe Sand, arkitekt og aktivist i ByggestopBevægelsen + Harpa Birgisdottir, professor på Institut for Byggeri, By og Miljø, AAU + Elly Kjems Hove, underdirektør, Dansk Industri + Peter Fangel Poulsen, partner i bygherrerådgivningsvirksomheden BAUHERR
    Vært: Lars Trier Mogensen
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Teknologisk fix? Georg Gearløs-agtigt! En sovepude? Selv om kritikerne stadig er skeptiske, sender politikerne nu over 28 mia. skattekroner ud til CO2-fangst i Danmark. Også kaldet CCS, Carbon Capture and Storage. Et af de største projekter, ligger på Amager: CopenHill, eller A-R-C, AmagerRessourceCenter, satser på at opstille en kæmpe CO2-støvsuger. Men hvad er økonomien i sådant et storskala-projekt? Kan det betale sig? Direktør Jacob Hartvig Simonsen diskuterer, hvordan klimagasserne kan filtreres ud af skorstensrøgen, og dermed bidrage betydeligt til at indfri klimamålene. Hør også om greenwashing og Tesla-aktiens kollaps.
    Gæster: Jacob Hartvig Simonsen, direktør for Amager Ressourcecenter + Marie Frank-Nielsen, seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk + Jacob Falkencrone, Global Head of Investment Strategy, Saxo Bank.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Det koster spidsen af en jetjager. Sådan lyder en klassisk talemåde. Normalt betyder det, at noget er ekstremt dyrt. Men måske gælder det ikke i forhold til klimaregnskabet? I hvert fald ikke i en tid med massiv militær oprustning, hvor udgifterne til grøn omstilling pludselig kan fremstå relativt mindre. Og dermed mere overkommelige. Politisk leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, diskuterer partiets plan for et nyt 2035-mål: 100 procent reduktion på bare10 år. Men hvordan vil hun finansiere det? Hvordan skal omstillingen gennemføres i praksis - med folkelig opbakning? Hør også om, at Danmark allerede har opbrugt årets ressourcebudget. Eller hvad? Er begrebet 'Overshoot Day' snarere et fupnummer?
    Gæster: Franciska Rosenkilde, politisk leder af Alternativet - Martin Ågerup, direktør for Popoulos Analytics - Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Kan jagten på ét råstof måske være hovedforklaringen på gåden om Donald Trumps erobringstogt i Grønland? USA er i dag verdens største forbruger af det energiintensive, radioaktive grundstof uran, men Amerikas Forenede Stater udvinder det ikke længere selv i nævneværdigt omfang: Så måske er det lige netop uran, som stråler for enden af regnbuen, inde i bjergplateauet Kuannersuit, også kendt som Kvanefjeld, i Sydgrønland? Hør verdens førende ekspert på uran-forekomsterne i Grønland, Per Kalvig, analysere og diskutere de kontroversielle muligheder for udvinding, som blev stoppet efter sidste valg, for fire år siden. Men som måske nu igen kan komme på tale efter valget, hvor en ny regering kan finde på igen og delvist at åbne for uran-udvinding.
    Gæster: Per Kalvig, råstofgeolog + Erik Jensen, talsperson for Urani Naamik + Jørgen Peter Rasmussen, CEO for Green Therma + Carl-Emil Larsen, bestyrelsesformand for Green Therma.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Kunstig intelligens kan løse klodens klimaproblemer. Maskinerne kan gennemskue, hvad vi mennesker tilsyneladende er for dumme til at forstå. Eller er kunstig intelligens snarere en væsentlig del af problemet - med et voldsomt sug på verdens energiforsyning? Er de generative AI-modeller i virkeligheden et varsel om en fremtid helt ude af kontrol? Hør debat om fordele og ulemper ved kunstig intelligens i forhold til klimaet. Når vi en skønne dag skal opgøre regnskabet for grøn omstilling, vil AI så stå tilbage som en ven eller en fjende?
    Gæster: Pedram Bakhtiarifard, videnskabelig assistent, Datalogisk Institut, Københavns Universitet - Louise Olifent, journalist på Version2 - Ulrik Beck, cheføkonom, Kraka - Henrik Brink, founder/CEO, Ento.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Europa skal være rigere, renere og sikrere - på én og samme tid: Nu! EU-kommissionen har netop lanceret en grandios plan med titlen 'Clean Industrial Deal'. Spørgsmålet er dog, hvad det nye egentlig er? Mange af forslagene om billigere energi, stærkere konkurrencekraft og hurtigere innovation er hørt før. Men måske er der viljestyrke til forskel fra tidligere? Hør debat om Europas grønne industri-pagt, som skal sætte turbo på økonomien og samtidig accelerere den grønne omstilling. Er det muligt? Står Danmark og de andre EU-lande ligefrem over for et massivt økonomisk løft, her midt i de de ramlende kriser?
    Gæster: Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa - Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling - Mikkel Skov Petersen, kommunikationrådgiver og skribent på Copenhagen Review of Communication - Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank
    Vært: Lars Trier Mogensen
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Prisen på strøm er skæbnesvanger: Høje energipriser kan hurtigt tage livet af regeringer, senest den rød-grønne regering i Tyskland. Folket vil have billigere og mere stabil energi. Flere og flere småinvestorer er derfor begyndt at satse sparepengene på atomkraft - den kontroversielle energiform, som EU-kommissionen medregner som grøn, og som har oplevet et opsving på grund af særligt kunstig intelligens. Men hvordan ser atomkraft egentlig ud som investering? Hør to vidt forskellige kapitalforvaltere diskutere muligheder og faldgruber.
    Gæster: Torsten Bech, aktiechef i Maj Invest - Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension - Henrik Frandsen, klimaordfører for Moderaterne - Rikke Wetendorff Nørgaard, underdirektør for Europapolitik i DI - Frederik Bloch Münster, klimaordfører for De Konservative.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Valget i Tyskland vil svinge taktstokken for den grønne omstilling i Europa. Måske bremses tempoet? Eller måske kommer der endelig gang i salget af grøn brint sydpå? Under alle omstændigheder kan udviklingen i Tyskland blive mere udslagsgivende for dansk økonomi end den kulørte støj, der brager løs fra USA. Hør først, hvad det tyske valg kan komme til at betyde for grøn omstilling, og dernæst hvordan et bredt flertal nu er parat til at investere milliarder af skattekroner i et brintrør til netop Tyskland.
    Gæster: Claus Kragh, Europaredaktør på ugebrevet Mandag Morgen - Laura Horn, lektor på Roskilde Universitet - Lars Aagaard, klimaminister (M).
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Arktis er det sted på jordkloden, hvor de globale klimaforandringer sker allerhurtigst. DMI har netop målt rekordtemperaturer ved Nordpolen. Men Arktis rummer også mange af de kritiske råstoffer, som er nødvendige, hvis det skal lykkes at mindske forbruget af den sorte energi. I sandhed et paradoks. Hør direktøren for Arctic Economic Council, Mads Qvist Frederiksen, forklare, hvordan klima, sikkerhedspolitik og erhvervsudvikling i stigende grad hænger uløseligt sammen i det høje nord. De største guldgruber gemmer sig dog ikke i Grønland, men dybt nede i et helt andet nordisk land.
    Gæster: Mads Qvist Frederiksen, direktør for Arctic Economic Council - Lars Hansen, projektdirektør for Grøn Trepart i Novo Nordisk Fonden.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Stregerne på Danmarkskortet skal tegnes om: De 23 lokale grønne treparter er netop blevet udpeget, og her skal tidligere modstandere - fra landmænd over naturforkæmpere til kommunale fagfolk - i de kommende måneder forsøge at blive enige om en helt ny arealfordeling. Fra blot at have været store ord skal den grønne trepart nu forvandles til konkret handling. Hør minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, diskutere de første og største udfordringer. Hvad er planen, hvis frivillige aftaler endnu engang flopper? Hvorfor skulle det lykkes at få alt til at gå op i en højere enhed nu, tilmed på ekstremt kort tid?
    Gæster: Jeppe Bruus, minister for grøn trepart - Christine Brøkner, seniormanager hos DLG/Vilofoss - Søren Asp Mikkelsen, vicedirektør for Innovationsfonden.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Store virksomheder er i fuld gang med at slette deres grønne målsætninger. Efter flere år med salgstaler om klima og bæredygtighed, har indsættelsen af Donald Trump som USA's præsident straks fået pendulet til at svinge modsat. Men måske er modoffensiven også allerede ved at sætte ind? Hør forfatter og iværksætter, Signe Wenneberg, som med sin 'Lille Grønne Avis' har sat gang i en digital græsrodsbevægelse. Hun har på ingen måde mistet gejsten. Trumps tilbagekomst kan nemlig også være med til at fremprovokere ny energi.
    Gæster: Signe Wenneberg, iværksætter, forfatter og udgiver af 'Den Lille Grønne Avis' - Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet, sektionsleder ved Institut for husdyr og veterinærvidenskab.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

  • Kæmpe tilbageslag for den grønne omstilling: Præsident Donald Trump har straks trukket USA ud af Parisaftalen, og annonceret massiv satsning på fossil energi. Hvor stiller det Danmark og Europa? Måske er tiden kommet til at satse på de højteknologiske klima-løsninger? Danmark er allerede rykket frem i førerfeltet, inden for såvel CO2-lagring som metan-reduktioner i landbruget. Kan de teknologiske grønne fix blive de nye erhvervseventyr? Hør om både de ambitiøse forretningsplaner for Nordsøen, der måske kan blive Europas største lager for drivhusgasser, og om det nu lovpligtige, men også kontroversielle tilsætningsstof Bovaer, som danske storlandmand her fra årsskiftet skal putte i køernes foder.
    Gæster: Kristian Jensen, adm.direktør for Green Power Denmark - Mads Gade, landechef for Ineos Danmark - Ida Storm, sektordirektør for kvæg, Landbrug og Fødevarer.
    Vært: Lars Trier Mogensen.
    Produceret for DR af Rakkerpak Productions.