Avsnitt
-
Du kan allerede høre alle afsnit lige nu i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør hele serien.
-
Under falsk identitet ringer den belarusiske journalist Tatsiana nu op til russiske soldater ved fronten. Hun vil vide, hvad de tænker om NATO, og hvordan de oplever den russiske oprustning.
-
Saknas det avsnitt?
-
I et hemmeligt operationsrum tæt på den russiske grænse sidder højt dekorerede NATO-soldater og simulerer, hvordan de skal nedkæmpe et russisk angreb på Europa. På den anden side af grænsen sætter en mand med tætte forbindelser til den russiske magtelite sig ned foran kameraet. Med et bjørneskind hængende i baggrunden fortæller han, hvordan Rusland er ved at miste tålmodigheden med Europa.
-
Hvis Danmark ikke kan få Abdulhadi Al-Khawaja ud af det bahrainske fængsel - kan USA så presse golfstaten til det? Den amerikanske topdiplomat Stephanie Williams tager os med bag kulisserne og giver et sjældent indblik i forholdet mellem Bahrain og USA. Men også i, hvordan verden har forandret sig siden 2011 - og hvad det betyder for chancerne for at få ham fri.
-
Abdulhadi Al-Khawaja sultestrejker i et berygtet bahrainsk fængsel. Han oplever vold og tortur - og frygter, at Danmark er ved at glemme ham. Efter år uden resultat brygger Udenrigsministeriet og Martin Lidegaard på en ny strategi: Danmark vil denne gang forsøge at give Bahrain mulighed for at løslade ham som en humanitær gestus - snarere end at fremstille det som en politisk sag.
-
Den voldsomme anholdelse af Abdulhadi Al-Khawaja vokser sig stor i Danmark. Statsministeren indkalder til pressemøde, og Villy Søvndal fortæller, hvordan han som udenrigsminister sender en ambassadør og en dansk læge til Bahrain med én mission: Få Abdulhadi Al-Khawaja hjem.
-
Den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja forlader det trygge liv i Danmark for at kæmpe for et demokratisk Bahrain. Han går side om side med tusinder af bahrainere, der ønsker forandring - men bliver mødt af militær og kampklædt politi. Mens hans datter Maryam Al-Khawaja er på rejse, mister hun forbindelsen til sin far. Det er den dag, hans liv som fri mand slutter.
-
Frikendt for mistanken om at røbe landets mest fortrolige hemmeligheder, beslutter FE-kvinden sig for at rette anklagerne den anden vej. Nu anmelder hun den efterretningstjeneste, som hun selv har tjent i årtier.
-
Stoppet i sin bil og anholdt på åben gade af politiets aktionsstyrke. Senere bliver FE-kvinden transporteret ind i et forhørslokale, hvor mistankerne mod hende får hendes verden til at styrte i grus.
-
Mistænkt for at afsløre rigets dybeste hemmeligheder, bliver kvinden i FE-sagen fjernet fra den efterretningstjeneste, hun har arbejdet for i årtier.
For første gang fortæller hun sin historie - om at blive set som landsforræder og rullet ind i den største skandale i efterretningstjenesternes historie. -
I Estland forsøger de to journalister at finde frem til et ægtepar, hvis firma ifølge toldoplysninger har distribueret flere hundrede tons Flügger-maling til Rusland. Men noget tyder på, at de forsøger at slette alle spor fra Flüggers maling.
-
Med navne på to estiske firmaer og opsigtsvækkende russiske toldoplysninger rejser Jakob Ussing og Kristian Magnus Damsgaard til den estiske by Narva. Her ved grænsen til Rusland vil de forsøge at finde nye oplysninger, der kan belyse, om danske Flügger vidste, at deres maling skulle til Rusland. Da de banker på døren hos det første firma, bliver de højst overraskende inviteret indenfor.
-
På en video står en skaldet mand med briller. Hans navn er Aleksej Popov og i videoen præsenterer han sig selv om den danske malinggigant Flüggers repræsentant i Rusland. Problemet er bare, at Europas sanktioner mod Rusland forbyder, at det danske firmas varer bliver solgt i Rusland. Derfor går DRs erhvervskorrespondent Jakob Ussing på jagt efter, hvordan den danske maling er kommet til Rusland.
-
Imens politiet for rullende kamera fortæller, at der ikke er et problem med, at sager bliver såkaldt 'vasket' i Danmark, bliver et stempel med ordene "lukket" sat på en helt ny sag.
En sag, hvor de pårørende tager sagen i egen hånd, og det viser sig, at den ældre mand er blevet svindlet for 183.000 kroner, et våben er forsvundet, en hjemmehjælper er under mistanke, og der er overvågning at hente. Det får nu eksperter på området til igen at rette en skarp kritik af politiet. -
For første gang stiller en betjent sig frem med sit navn og ansigt, og fortæller om, hvordan han og hans kollegaer systematisk har lukket sager ved at "vaske" dem, og at der findes konkrete guidelines til, hvordan de skal gøre det.
Imens får Line Geertsen fingrene i interne dokumenter, der underbygger betjentens fortælling. -
På en rundvisning hos politiet hører DR's undersøgende korrespondent Line Geertsen pludselig et udtryk, hun aldrig tidligere har hørt. Efter sigende bliver politisager "vasket". Derfor går Line Geertsen på jagt efter, hvordan betjente "vasker" sager, og hvor højt oppe i systemet, at udtrykket er kendt.
-
Episode 3: "Kan man hjælpe en psykopat?"
Lykke og hendes søskende bliver ikke sendt i skole og børnehave, men ud i skoven - mens de er på flugt i et sommerhus. I en anden del af landet er Jessika i gang med at låse en pige inde i en hesteboks, fordi pigen er bange for heste. De tre kvinder åbner op om deres barndom i en undersøgelse af, hvordan stemplet som psykopat kan lande i ens papirer. De oplever alle, at man ikke kan få behandling, når netop det stempel er trykt. Men hvorfor? Kan det være farligt at hjælpe dem, og kan vi stole på, hvad kvinderne fortæller os? Det spørger vi Tine Wøbbe, chefpsykolog på psykiatrisk center Sct. Hans, om. -
Episode 2: "Børn ændrer alt".
Kvinderne bærer både titlen som mor og stemplet som "psykopat". Moderskabet rejser spørgsmålet: Kan man elske, når man har diagnosen dyssocial personlighedsstruktur? Og kan kvindernes største frygt - nemlig at give diagnosen videre - gå i opfyldelse? -
Episode 1: "Er du psykopat?"
Fra kvindefængslets lukkede afdeling skriver Lykke på et digt om at være kvinde og samtidig bære stemplet som "psykopat". Hun er ligesom Stephie og Jessika dømt for kriminalitet, som har givet dem fængselsstraf - men samvittigheden omkring deres handlinger er forskellig. Så hvordan klarer de sig, nu hvor de igen er løsladt? -
Episode 3: "Hvem er Batman?"
Bag det krypterede alias "Batman" har en person planlagt et brutalt mord. Politiet mener, at det er Mohammed Seif, og han sidder i tre år varetægtsfængslet, mens han kigger ind en livstidsdom i fængsel. Men da nye beviser kommer frem i Landsretten bliver der sået tvivl om hans involvering i drabene. Men hvis ikke han står bag "Batman"-profilen, hvem gør så? - Visa fler