Avsnitt
-
Genau inviterer i denne uge til Stammtisch, hvor vi diskuterer ugens vigtigste historier fra Tyskland over tyske øl og sodavand. Vi får talt om aflysningen af det amerikanske heavymetalband Pantera til to store tyske festivaler, som nok skyldes en gammel nazihilsen. Er det forståeligt grundet Hitlers lange skygge i Tyskland eller bare langt ude? Vi diskuterer også, hvorvidt tyskerne som det næste sender kampfly til Ukraine, udsigten til stigende tyske ølpriser og international hæder til den tyske film "Im Westen nichts Neues". Herzlich willkommen und prost! Vært: Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Dorte Lind. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Jesper Vind (Tysklands-korrespondent for Weekendavisen), Nora Sina (Statskundskabsstuderende, født og opvokset i Grænselandet) Anders Bøtter (Vært på Radio4s Portrætalbum)See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ifølge Henrik Dahl, Folketingsmedlem for Liberal Alliance og næstformand i Udenrigspolitisk Nævn er Tyskland endnu engang ved at anbringe selv på den forkerte side af historien. Vi tager debatten i studiet sammen med Lykke Friis og ser også på, hvorfor den tyske regering og den tyske befolkning er så dybt splittet i spørgsmålet om at sende tyske kampvogne til Ukraine. Derudover er tysk fodbold endelig tilbage fra et alt for langt vinterhi. Vi taler om begejstringen for tysk fodbold, og hvor konkurrencedygtig Bundesligaen er i international sammenhæng. Vært: Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Dorte Lind Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn Medvirkende: Henrik Dahl, Folketingsmedlem for Liberal Alliance og næstformand i Udenrigspolitisk Nævn. Lykke Friis, Direktør i Tænketanken Europa. Henning Otte, Medlem af Forbundsdagen for CDU og næstformand i Forbundsdagens forsvarsudvalg. Constanze Stelzenmüller, Direktør for Center on Center on the United States and Europe hos den amerikanske tænketank Brookings. Jonas Schwartz, Fodboldkommentator hos Viaplay, Rune Kortbek, Gymnasielærer i tysk og historie og tidligere skribent for BuliBold. Thomas Falkenhagen, Borussia Dortmund-fan.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Saknas det avsnitt?
-
Leon Bossen, lokalformand for De Grønnes fraktion i Flensborg, åbnede selv døren til partikontoret for de klimaaktivister, der besatte kontoret. I denne uges udgave af Genau fortæller han desuden, under hvilke omstændigheder de forlod kontoret igen, når vi zoomer ind på klimademonstrationen i Lützerath. Og så løb den 20. udgave af talentshowet “Deutschland sucht den Superstar” over skærmen hos RTL i weekenden og her gjorde den tidligere popstjerne – og ene halvdel af popduoen Modern Talking - Dieter Bohlen, comeback som dommer. Genau diskuterer om det comeback har gjort den store forskel. Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn Medvirkende: Kjeld Hybel, Politikens korrespondent i Tyskland. Leon Bossen, lokalformand, De Grønnes fraktion i Flensborg. Mathias Sonne, Dagbladet Informations Tysklandskorrespondent. Troels Østergaard, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dr. Marcus S. Kleiner, professor i kommunikations- og medievidenskab, SRH Berlin University of Applied Sciences og forfatter til bogen Bruce Springsteen. Nora Sina, statskundskabsstuderende, født og opvokset i GrænselandetSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mens rygning fylder mindre og mindre i gadebilledet herhjemme, er virkeligheden en helt anden i Tyskland. Genau undersøger, hvorfor det er tilfældet. Det gælder særligt blandt unge tyskere, hvor antallet af rygere på ét år er næsten fordoblet. Men først skal det handle om en ophedet debat i kølvandet på nytårsoptøjerne i Berlin. Vi taler om, hvorvidt der er en særlig tysk tradition for at gå amok på årets sidste aften. Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Redaktør: Dorte Lind. Medvirkende: Leon Bossen (formand, De Grønne i Flensborg), Charlotte Pisinger (professor i tobaksforebyggelse ved Københanvs Universitet og Hjerteforeningen), Daniel Kotz (afhængighedsforsker ved Henrich Heine-Universität Düsseldorf og leder af DEBRA-undersøgelsen), Mathias Sonne (Tysklandskorrespondent, Information). Lasse Rodewald, leder af presse- og kulturafdelingen på den tyske ambassade. Nora Sina, statskundskabsstuderende og født og opvokset i Grænselandet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
En nytårshilsen på Instagram fra den tyske forsvarsminister Christine Lambrecht er gået viralt – og galt. Ikke kun fordi forsvarsministeren optager sin hilsen med en mobil, mens der fyres nytårskrudt af, så man ikke kan høre, hvad hun siger. Det er nærmere dét, hun rent faktisk siger, som er gået hen og blevet en betændt politisk sag. Så betændt, at der nu spekuleres i, om forsvarsministeren snart er fortid. Vi taler med en af kritikerne, en tysk sikkerhedsekspert, som har delt videoen. Og så handler denne uges Genau naturligvis også om den afdøde tyske pave Benedikt 16. – også kendt som Joseph Ratzinger. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nummeret ”Layla”, der hittede i sommeren 2022, har for alvor delt vandene blandt tyskerne. Visse steder er det blevet forbudt overhovedet at spille nummeret. Nu er det så blevet kåret som årets hit i Tyskland. Årets ord er for øvrigt ”Zeitenwende” – et ord, som kansler Olaf Scholz gjorde berømt i en tale den 27. februar – få dage efter Rusland var gået ind i Ukraine. Det og meget mere vender vært Mirco Reimer-Elster med mangeårig TV 2-korrespondent Ulla Terkelsen, når de ser tilbage på året, der gik hos vores naboer mod syd. Emner: - Årets hit/Layla - Årets ord/Zeitenwende - Tidligere Genau-vært, Thomas Schumanns tyske højdepunkt - Tennislegende Boris Becker løsladt fra fængsel - Landsholdets VM-exit Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Dorte Lind. Medvirkende: Ulla Terkelsen, korrespondent, TV 2See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er et år siden, at Angela Merkel overdrog stafetten efter 16 år som kansler, og hvilket år, det har været. Der er krig på kontinentet og netop Ruslands angreb på Ukraine har ført efterdønninger helt til Tyskland, hvor Angela Merkels eftermæle på kort tid er blevet vendt på hovedet. Nu spørger tyskerne, om Merkel kunne have gjort noget for at forhindre eller formindske den situation, som Tyskland og Europa står i nu. Det samme spørger ”Genau” om, og vi får hjælp til at finde svaret fra stærke stemmer med kompetencer fra erhvervsliv, politik og stor viden om Europa. Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Anna Libak (udlandsredaktør, Weekendavisen), Lykke Friis (direktør, Tænketanken Europa), Stine Bosse (erhvervsleder og bestyrelsesmedlem og formand for Europabevægelsen), Marlene Wind (professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, medlem af Center for Europæisk Politik og klummeskribent, Berlingske).See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det gik verden rundt, da tyske specialenheder i sidste uge foretog en af de største razziaer i tysk historie og anholdte blandt andet en prins, en dommer og tidligere medlem af det tyske folketing, samt personer med en fortid i den tyske forbundshær. Alle var de en del af den såkaldte Reichsbürger-bevægelse og i de her dage spørger Tyskland såvel som omverdenen så, om det simpelthen var et regulært statskup, der blev afværget. Vi folder historien ud i Genau og stiller de vigtigste spørgsmål: - Hvor galt kunne det være gået? - Hvad kunne være sket? - Retfærdiggør den omfattende indsats virkelig de realistiske konsekvenser? - Hvorfor rammer sagen så hårdt i lige præcis Tyskland? Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Adam Holm (radiovært og historiker), Solveig Gram Jensen (Europakorrespondent, Berlingske), Jakob Henius (brigadegeneral og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Berlin), Alexander Marguier (chefredaktør, Cicero).See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det hele var vorbei for Deutschland inden det for alvor kom i gang ved VM i Qatar, men det tyske fodboldlandshold nåede alligevel at markere sig ved det kontroversielle verdensmesterskab, selvom det ikke blev på grund af spillet på banen. I Genau vender vi den tyske landsholdsskuffelse og spørger, hvad tysk fodbold gør nu – og om fodbold er blevet så politisk, som mange vil gøre det til. Dermed er bolden sparket op til Mirco Reimer-Elsters første udsendelse som ny Genau-vært! Oversigt: - Intro - Rundringning i Tyskland - Hvad gik galt for det tyske fodboldlandshold? - Mangler Tyskland fortidens kæmper? - Landsholdet, kommunikationen og markeringerne Vært: Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Gisle Thorsen (journalist, Mediano), Mehmet (tysk bager), Heinrich Meier III (tysk slagter), Ole Bruun (journalist, Jydske Vestkysten), Sune Bang (brandingekspert), Rasmus Andresen (leder af De Grønnes fraktion i Europaparlamentet).See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da Bismarck forlod posten som tysk kansler, blev der lavet en satiretegning af ham, hvor han forlader et skib, og hvor overskriften lød ’lodsen går fra borde’. Det er også overskriften for denne udsendelse, hvor ’Genau’s hidtidige vært, Thomas Schumann, giver stafetten videre til programmets nye vært Mirco Reimer-Elster. Sammen ser de tilbage på, hvordan Tyskland har forandret sig over de seneste tre år, og de taler om, hvordan programmet vil se ud i fremtiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Muren falder, det er igen tid til forbrødring mellem Rusland og Tyskland, men det ender med krig i Europa. Vi ser på, hvorfor Tyskland satsede på at handle med Putin, og hvorfor det alligevel endte med at Tyskland og Rusland igen står på hver sin side af en krig i Europa. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter. Kim B. Olsen, analytiker i udenrigspolitik ved DIIS.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Efter Anden Verdenskrig kommer Den Kolde Krig. En del af Tyskland bliver del af NATO og Vesten, den anden del bliver del af Warszawa-pagten og Østen. Vi undersøger det tysk-russiske forhold i en tid, hvor der blev bygget en mur tværs ned igennem Tyskland, og hvor den første gas begyndte at strømme fra Rusland ind i Tyskland. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Millioner af unge tyskere og russere falder på slagmarkerne mellem Berlin og Moskva i Første og Anden Verdenskrig. Vi ser på, hvorfor de to lande endte med at være fjender i begge krige, og hvad det sidenhen har betydet for forholdet mellem de to lande. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Millioner af unge tyskere og russere er faldet på slagmarkerne mellem Berlin og Moskva. Og millioner kubikmeter russisk gas har flydt gennem rør til Tyskland til gengæld for millioner af tyske D-mark og euro den anden vej. I en serie på fire udsendelser går vi i dybden med Tysklands og Ruslands forhold til hinanden gennem historien, og hvordan det er endt med, at de to lande igen står på hver sin side i en krig i Europa. Selvom Tyskland og Rusland har været dødsfjender gennem historien, starter vores historie med en tysk-russisk alliance mod den fælles fjende Napoleon Bonaparte. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, historiker og forfatter.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
14 ukrainere måtte flygte fra et flygtningehjem i det nordlige Tyskland, der natten til torsdag brød i brand. Politiet går ud fra at branden var påsat, og de kan ikke udelukke at der står et politisk motiv bag, da der få dage forinden var malet et hagekors ved indgangen til flygtningehjemmet i Gross Strömkendorf. Det vækker mindelser om en hændelse for 30 år siden, hvor nynazister satte ild til at flygtningehjem i Rostock, ikke langt fra Gross Strömkendorf. Senere ser vi på, hvorfor Sachsens ministerpræsident Michael Kretschmer igen vil have russisk gas, når krigen i Ukraine er overstået, og vi ser på, hvorfor salget af en del af Hamborgs havn til et kinesisk firma har udløst skænderi i den tyske regering. Medvirkende: Siegfried Matlok, seniorkorrespondent ved Der Nordschleswiger. Karl Christian Lammers, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie på Københavns Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det halter med tyskundervisningen, og Danmark kunne gøre mere for at give virksomheder en fod indenfor døren på det tyske marked. Vi laver et service-eftersyn på den danske tysklandsstrategi, og hører fra politikerne, hvad de vil gøre for at styrke tysk sprog og samhandel. Medvirkende: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Carl Kinze, næstformand i Tysklærerforeningen for grundskolen. Michael Kæmpe, direktør i Hovmand GmbH. Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever. Robert Perz, tysklandsdirektør i Dansk Industri. Jens Joel, EU-ordfører for Socialdemokratiet. Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
FDP skal overveje sin rolle i den tyske regering, siger partiets formand Christian Lindner efter FDP ved valget i delstaten Niedersachsen ikke klarede sig over spærregrænsen. Vi ser på den uro FDPs dårlige valgresultat kan skabe for den tyske regering i Berlin. Senere dykker vi ned i en tysk hjælpepakke, som bliver beskyldt for at skævvride EU's indre marked. Vi ser også på den sabotage, der i weekenden lammede togtrafikken i Nordtyskland, og vi runder af med et forslag fra Danmarksdemokraterne om, at folk i grænselandet skal have en grænsebizz, så de hurtigere kan krydse grænsen. Medvirkende: Mathias Sonne, korrespondent i Berlin for Dagbladet Information. Philipp Ostrowicz, senior research adviser på Copenhagen Business School. Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk senioranalytiker hos Tænketanken Europa. Søren Espersen, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne. Claus Ruhe Madsen, minister for erhverv, arbejde, teknologi og turisme i delstaten Slesvig-Holsten.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Debatten var ophedet i talkshowet ’Markus Lanz’ da en sociolog og en filosof med en ny bog kritiserede tyske medier for at være for ukritiske over for den tyske regering i deres dækning af blandt andet krigen i Ukraine. Vi undersøger, i hvor høj grad tyske medier falder for den samme dagsorden, og hvor politiserede de er. Vi ser også tilbage på den største skandale for nyhedsmagasinet Spiegel, da det i 2018 blev afsløret, at deres stjernereporter havde opdigtet sine reportager. Medvirkende: Jesper Vind, tysklandskorrespondent hos Weekendavisen. Moritz Schramm, lektor i tyske studier på SDU og formand for Dansk-tysk selskabSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Tyskland har hårdt brug for gas, så kansler Olaf Scholz er rejst på charmeoffensiv i Mellemøsten. Men han skal træde varsomt, for mens han trykker hænder med styret i Qatar, er ørkenstaten under massiv kritik for behandling af menneskerettigheder og migrantarbejdere op til VM i Qatar. Og det tyske fodboldforbund er blandt dem, der råber højst. Det er et af emnerne i Genau i dag, hvor vi inviterer til "Stammtisch". Det betyder flere højaktuelle emner, der bliver behandlet af to kyndige gæster, der er med i hele timen. I dag er det Lykke Friis og Philipp Ostrowicz og udover Scholz' charmeoffensiv snakker de nationalisering energiselskaber, Tysklands ønske om en fast plads i FN's sikkerhedsråd og det tyske perspektiv på det tyske valg. Vært: Nicklas Degn. Medvirkende: Lykke Friis (direktør, Tænketanken Europa) og Philipp Ostrowicz (senior research adviser på Copenhagen Business School og projektkoordinator for Copenhagen School of Energy Infrastructure), Michael Ott (Bayern München-fan). See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
'Hver dag Berlin tøver med at give kampvogne, dør mennesker i Ukraine'. Sådan lyder budskabet fra Ukraine til Tyskland, og det på trods af at ingen lande giver vestlige kampvogne til den ukrainske hær. Tysklands kansler Olaf Scholz holder fast i linjen, og siger, at Tyskland ikke vil gå enegang. Vi undersøger, hvorfor debatten om tyske kampvogne raser igen, og om de ville gøre en forskel på slagmarken i Ukraine. Senere hører vi fra en dansker, der er sat til at løse energikrisen i den tyske delstat Slesvig Holstein. Vi runder af med en guide til tyske fodboldoplevelser, og hvad der gør tysk fodbold fedt. Medvirkende: Jakob Henius, brigadegeneral og Danmarks forsvarsattaché i Tyskland. Claus Ruhe Madsen, minister for erhverv, transport, arbejde, teknologi og turisme i Slesvig-Holstens regering. Ole Bruun, journalist på Jydske Vestkystens sportsredaktion.See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler