Det er ikke ligefrem, fordi der er garanti for fangst, når Fiskerinderne tager på tur, men til gengæld er det sikkert, at der altid er (nogenlunde) højt humør. Fiskerinderne, Stine Frandsen og Katharina ”Kalle” Juul-Andersen, er to veninder, der hver uge tager sine waders på i jagten på fisk, grin og nogle timer i godt selskab uden børn, kærester og alt det andet derhjemme. Kalle er den erfarne af de to, mens Stine hver uge kommer et skridt nærmere at blive den mesterfisker, hun drømmer om. For dem handler lystfiskeri ikke kun om at fange fisk, men i endnu højere grad om at komme ud i naturen, tale dybt og grine højt.