Avsnitt

  • I denne episode har vi besøg af Frederik Louis Hviid, instruktøren bag De Lydløse, som giver os et spændende indblik i sin karriere og de udfordringer, han ser i dansk filmindustri. Frederik deler sine tanker om arbejdet med suspense, og hvorfor thrillergenren har en særlig evne til at fastholde publikum på kanten af sædet. Vi kommer rundt om alt fra valg af instruktion og kameraføring til de små, præcise greb, der skaber intensitet og nerve i en historie – og hvordan man opbygger en fortælling, der virkelig holder hele vejen igennem.

    Men samtalen stopper ikke der. Frederik giver også sit syn på de vilkår, der præger dansk filmproduktion lige nu – alt fra finansiering og struktur til, hvordan disse forhold former både filmene selv og den måde, publikum oplever dem på. Vi taler om, hvad der sker, når det kreative arbejde møder systemet, og hvorfor nogle historier får lov til at blomstre, mens andre aldrig ser dagens lys.

    Og når vi har en ægte thriller-entusiast i studiet, kan vi selvfølgelig ikke lade være med at få hans personlige anbefalinger. Vi bruger derfor en god halv time på at gennemgå Frederiks liste over de tight thrillere, der har inspireret ham mest – skarpe film, som aldrig mister grebet, og som formår at fastholde spændingen til sidste sekund. Der er både klassikere og nyere perler, som hver især viser, hvordan man kan bygge en intens stemning op på film.

    Så hvis du vil høre en instruktørs syn på thrillere, hvad der inspirerer ham, og hvordan han tackler de store og små udfordringer i dansk film, så er der masser at hente i denne episode. Rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Casper & Frederik

  • I denne episode får du mulighed for at opleve hele vores liveshow, som det udspillede sig i Cinemateket under Kulturnatten '24 i København d. 11. oktober 2024. Casper Christensen og Dennis Jacob Hess Rosenfeld var været fra start til slut, kyndigt bakket op af Nikolaj Tarp efter nogle timer.

    Vi starter med en samtale om 'Bag facaden på DFI og Cinemateket', hvor vi får besøg af Rasmus Brendstrup, programredaktør i Cinemateket. Han deler indsigter fra sine snart 50 års (vi runder op) erfaring med filmprogrammering, festivaler og kulturelle arrangementer. Ved hans side er Sara Prahl fra DFI’s Danmark på Film, hvor hun arbejder med at formidle dansk filmarv og gøre det tilgængeligt for et bredere publikum. Sammen taler vi om DFI og Cinematekets kulturelle rolle og de spændende projekter, de har gang i.

    Herefter fortsætter vi med debatten om 'Dansk børne- og ungdomsfilm i krise?'. Instruktør Jonas Risvig, kendt for ungdomsserier som Salsa og senest spillefilmen Kontra, og Mariella Harpelunde Jensen, programchef for Buster Filmfestival, diskuterer dansk børne- og ungdomsfilms aktuelle tilstand. De giver deres perspektiver på, hvad der skal til for at genoplive dansk børnefilm og bringe flere kvalitetsproduktioner til det unge publikum.

    Midtvejs skifter vi tempo og går over til et af aftenens mere letbenede og dog tungtslående indslag: 'Stunt Grand Prix 2024'. Her træder Nikolaj Tarp til som medvært, og sammen præsenterer vi en række vilde filmstunts, som publikum stemmer om. Selvom stunts måske ikke fungerer så godt som lydoplevelse, har vi valgt at beholde det, for at I kan få fornøjelsen af de anekdoter og diskussioner, vi knytter til hvert klip. KA-POW!

    Vi fortsætter aftenen med 'Skab verdens bedste film!', hvor vi sammen med publikum skaber en fiktiv film ud fra elementer fra nogle af verdens mest indtjenende film. Publikum stemmer om nøgleelementer fra klassikere som Jaws, Star Wars, Avatar og mange flere, mens Nikolaj på humoristisk vis samler det hele til et pitch for den ultimative blockbuster.

    Herfra af bliver aftenen mere løssluppen, når vi slipper tøjlerne på diskussionen om 'Overvurderede mesterværker II' - en snak, der går fra sjov til anstrengende, fra stimulerende til pinefuld. Vi er i øvrigt imponerede, hvis du stadig hænger på. Tak til alle som deltog - gæster og publikum. Og ja, vi gør det naturligvis igen næste år!

    Med venlig hilsen,
    Dennis, Nikolaj & Casper

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • IT'S ALIVE! Ja, Hjørnet lever - tro det eller ej. Tiden er knap, men ambitionerne store som altid, og således er det lykkes os at fange en af de HELT store krabater. Vi kan nemlig byde på en dybdegående og djeligt nørdet samtale med en af de danske filmkunstnere, som er blevet en regulær spiller i Hollywood – nemlig Mikael Salomon. Med en karriere, der spænder over seks årtier og tæller alt fra imponerende kameraarbejde på film som The Abyss, Far and Away og Pas på ryggen, professor! til instruktørposter på store TV-serier som Band of Brothers, er Mikael et navn, der fortjener at blive anerkendt både herhjemme og internationalt.

    Episoden tager dig med på en tur gennem hans karriere, hvor vi dykker ned i både de ikoniske blockbusters og de mere ukendte perler. Fra hans tidlige start som filmfotograf i Danmark til de spektakulære og teknisk komplekse Hollywood-produktioner, han senere blev kendt for, ser vi nærmere på de kunstneriske valg og tekniske præstationer, der har gjort ham til en af verdens mest respekterede filmfotografer og instruktører. Vi undersøger, hvordan Mikael navigerede overgangen fra det analoge til det digitale og formåede at fastholde sin visuelle signatur, samtidig med at han tilpassede sig et hastigt skiftende medielandskab.

    I begyndelsen fokusrer vi på, hvordan Mikael først gjorde sig bemærket i Danmark, inden vi følger ham over Atlanten og videre til Hollywood. Her tager vi et grundigt kig på nogle af de film og serier, hvor hans visuelle flair virkelig fik lov at skinne igennem. Det inkluderer naturligvis The Abyss, hvor hans arbejde under vandet satte nye standarder for, hvad der var muligt inden for filmfotografi, og Backdraft, hvor de intense flammekoreografier krævede ekstrem præcision og teknisk dygtighed.

    Vi diskuterer også Mikaels skift til instruktørrollen, hvor han blandt andet var med til at skabe og instruere en af de bedste og mest elskede mini-serier nogensinde i Band of Brothers. Her reflekterer vi over, hvordan hans baggrund som filmfotograf har påvirket hans instruktørstil og de valg, han træffer bag kameraet. Hvordan skaber man for eksempel intensitet og spænding i en TV-serie på samme niveau som en spillefilm? Og hvordan forener man sine kreative visioner med de produktionsmæssige begrænsninger, som TV-mediet ofte stiller?

    Selvfølgelig kommer vi heller ikke uden om at tale om de udfordringer, han har stået overfor undervejs. Det er en branche præget af store egoer og endnu større budgetter, og Mikael har måtte navigere i dette minefelt samtidig med, at han har fastholdt sin kunstneriske integritet. Han fortæller og tænker højt om, hvordan han har håndteret alt dette og alligevel formået at levere solide og visuelt spektakulære produktioner, som ikke bare har imponeret publikum, men også kollegaer og kritikere verden over.

    Så læn dig tilbage, gør dig klar til en rejse gennem Mikael Salomons bemærkelsesværdige karriere, og bliv klogere på en af Danmarks mest succesfulde filmkunstnere i udlandet. Vi håber, du vil nyde denne episode lige så meget, som vi har nydt at lave den, så rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Casper, Brie & Mikael

  • Tag med tilbage til det magiske filmår 1999, hvor biografmørket gemte på et væld af vilde oplevelser, men VHS-båndene langsomt blev skiftet ud med DVD'er. Redaktør Casper Christensen har endnu engang Jannik Hansen, Marie Diemer Bille og Dennis Jacob Rosenfeld på besøg i studiet, og denne gang er de klar til at føre dig gennem et helt magisk filmår.

    Vi lægger ud med et nostalgisk tilbageblik, hvor hver vært deler deres personlige minder fra 1999, inden vi kommer til hovedretten: en kronologisk gennemgang af filmåret 1999, uge for uge. Ja, du hørte rigtigt – det bliver en af de lange, det her, for vi skal gennem hele årets premierekalender. Det er nemlig overraskende, hvor mange mindeværdige film der faktisk havde premiere uge efter uge. Der var måske ikke mange filmhistoriske mesterværker, men til gengæld væltede de frem med generelt gode film. Det bliver en fest at genopleve alt fra genredefinerende sci-fi og (overraskende mange og gode) romantiske komedier til intense dramaer og animerede eventyr.

    Vi ser også nærmere på, hvordan teknologiske fremskridt påvirkede filmproduktionen, hvordan filmene reflekterede samfundets bekymringer ved årtusindeskiftet, og hvorfor mange af disse film stadig holder den dag i dag. Nyd vores skarpe spørgsmål og tilhørende vævende svar: For var 1999 virkelig så enestående, eller var de omkringliggende år lige så imponerende? Hvordan havde Dogme-bølgen det i '99? Og hvordan har publikums smag ændret sig siden dengang?

    Så læn dig tilbage, slap af og nyd rejsen tilbage til filmåret 1999 – og vær forberedt på, at du får lyst til stoppe podcasten, for at se de film vi snakker om. Rigtig gode fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Casper Christensen, Jannik Hansen, Marie Diemer Bille & Dennis Jacob Rosenfeld

  • I denne særlige udgave af Filmnørdens Hjørne har redaktøren haft den ære og fornøjelse at sidde ned med Trine Dyrholm, en af Danmarks mest anerkendte skuespillerinder for at optage en podcast med hende. I sin grundform er dette jo et interview, men i virkeligheden er det en uhæmmet samtale mellem to mennesker, der interesserer sig for film og skuespil. Det betyder også, at vi faktisk glemmer at I - lytterne - er der, hvilket jo godt kan være et problem, men samtidigt også en konsekvens af at lade samtalen være helt fri. Hvordan end du vil beskrive det, så kommer vi i hvert fald vidt omkring i løbet af de ca. 2½ time episoden varer.

    Med dybde og alsidighed har Trine været en central figur i dansk film og teater, og hun har beriget publikum med mange uforglemmelige præstationer. Som altid drives hele episoden frem af jeres lytterspørgsmål, og dem var der mange gode af, så vi kommer vidt omkring.

    Vi begynder i Odense, byen hvor Trine voksede op. Hun deler minder om sine tidlige år og hvordan de har haft indflydelse på hendes karrierevalg, og reflekterer over de oplevelser, der formede hendes passion for skuespil og musik. Vi diskuterer udførligt, hvordan hun vælger sine roller, og hvad der motiverer hendes beslutninger, herunder betydningen af instruktørens vision, manuskriptets styrke, og medspillernes samspil. Hendes metode til forberedelse af roller og hendes tilgang til skuespil, herunder brugen af forskellige teknikker, bliver også udforsket.

    Vi ser også nærmere på de udfordringer og triumfer, som Dyrholm har oplevet gennem hendes imponerende karriere. Hun deler sine tanker om, hvordan hun har formået at vedligeholde et højt niveau af kvalitet i sine projekter og den konstante søgen efter nye udfordringer. Hun giver sit perspektiv på at være kvinde i filmindustrien, samt sine synspunkter på de aktuelle udfordringer og muligheder i dansk film. En refleksion over, hvordan opfattelsen af visse film, som "En Soap", har ændret sig over tid, bliver der også lige tid til.

    Ambitioner og drømme om en international karriere bliver belyst, samt hendes syn på Mads Mikkelsens internationale succes. Hun deler også, om hun har fået muligheder for at medvirke i store internationale filmfranchiser. Afslutningsvis snakker vi om hendes fremtidige ambitioner både foran og bag kameraet, samt hendes syn på fremtidige talenter i dansk film. Rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Casper & Trine

  • Dette er IKKE et comeback. Vi er ikke "tilbage". Filmnørdens Hjørne er ikke i gang igen.

    Til gengæld kan vi ikke lade Oscar-sæsonen glide forbi usagt, selvom vi er på orlov. Derfor satte Casper, Jannik og Lars sig ned og brugte en dejlige, sjov, lang aften på at kværne sig gennem årets nominerede.

    Kort sagt er episoden delt i to. Første del, hvor vi snakker om vores oplevelser med de mest nominerede film, og del to, hvor vi gennemgår alle kategorierne og prøver at spå om, hvem der vinder hvad. Vores bud ser ud som følger:

    Supporting Actress: Da'Vine Joy Randolph
    Animated Feature: The Boy and the Heron
    Costume Design: Poor Things
    Cinematography: Oppenheimer
    Supporting Actor: Robert Downey Jr.
    Documentary Short Subject: The Last Repair Shop
    Documentary Feature: 20 Days in Mariupol
    Production Design: Poor Things
    Sound: Zone of Interest
    International feature: Zone of Interest
    Makeup & Hairstyling: Maestro
    Visual Effects: Godzilla Minus One
    Live action Short: The Wonderful Story of Henry Sugar
    Animated Short Film: Letter to a Pig
    Music Original Score: Oppenheimer
    Original Screenplay: Anatomy of a Fall
    Adapted Screenplay: American Fiction
    Original Song: What was I made For?
    Film Editing: Oppenheimer
    Best Director: Christopher Nolan
    Actor in a Leading role: Cillian Murphy
    Actress in a Leading Role: Emma Stone
    Best Picture: Oppenheimer

    Og længere er den sådan set ikke. Når episoden er færdig, kravler vi tilbage i hi og lurer på fremtidige planer, for de er der, men de tager den tid, de tager.

    Tusind tak for at støtte os, hvordan og hvorend du gør det ❤️

    Med venlig hilsen,
    Casper, Jannik & Lars

  • Tilbage i november 2022 optagede vi denne podcastepisode live på Vallensbæk Bibliotek i forbindelse med deres årlige krimidag. Målet var at tage på en rejse gennem dansk krimi på film og tv fra de tidligste år fra stumfilm til nutidens gigantiske seriesatsninger. Med en time til rådighed, blev det naturligvis mere til sightseeing end decideret fordybelse, men der ligger også en gevinst i at skabe sig et overblik. Udviklinger og tendenser bliver tydeligere, og sjove at spejle i andre landes historier og traditioner.

    Casper Christensen og Brian Iskov er værter på denne krimi-cruise gennem dansk film- og TV-historie, med bud på både tidstypiske produktioner og bemærkelsesværdige afstikkere. Vi byder på talrige klip og illustrationer undervejs, som du kan se i videoversionen af podcasten. Denne version er kun tilgængelig for dig, hvis du er en af de dejlige lyttere, der støtter os via Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon (patreon.com/ekstra). Ellers er vi også nogenlunde gode til at huske, at vi primært har lyttere og ikke seere, så vi agerer fortællerstemme på de klip, der måtte ha' brug for det. Rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Brian Iskov & Casper Christensen

  • Vi er tilbage. Sådan rigtigt, tilbage. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og det IKKE føles specielt. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og ingen af filmene føles særligt store. Med andre ord, tilbage til normalen. Velkommen til Cinemajour 84.

    Casper og Jannik sidder klar i studiet med en stak dugfriske anmeldelser af Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, Argonatuerne - Mission Olympus, Greatest Days, Haunted Mansion og lidt galde om Marvel-serien Secret Invasion.

    I forbindelse med premieren på TMNT: Mutant Mayhem har vi også taget en snak med dubber og dubbinginstruktør Sonny Lahey om hans arbejde med stemmerne til den danske version af filmen. Rigtig god fornøjelse med det hele, og husk et lige netop jer Patreon støtter får en separat udgivelse med en meget længere version af interviewet med Sonny inden længe.

    Med venlig hilsen,
    Jannik & Casper

  • Blockbuster-sæsonen er på sit højeste, og et ferieramt Hjørne har ingen anmeldere til at bemande næste Cinemajour!

    Katastrofe… afværget! I sidste sekund er en kyndig, velformuleret og vidende vikar dukket frem af ferietågerne for at gennemføre sin debut på Hjørnet med tre af biografårets absolut største håb i hænderne. Vi har refereret til ham ofte, men ikke i kapacitet af anmelder, selvom han også gerne agerer som sådan. Vi håber I vil byde varmt velkommen til Rasmus Brendstrup - Cyklonen fra Cinemateket. Sammen med Casper C sætter han i denne episode ord på oplevelserne med tre af sommerens (hvis ikke årets) største film: Den ovenud succesfulde ‘Mission: Impossible 7’, den kønspolitiske ‘Barbie’ og Chris Nolans sønderrivende, verdensødelæggende epos - ‘Oppenheimer’.

    Og tillad os selv at sige det: Det er blevet PISSE godt! Rasmus er en anden slags filmnørd og formidler, end vi er vant til på Hjørnet, og snakken bliver måske en anelse mere seriøs og akademisk end normalt. Til gengæld kommer vi også langt. Ja, vi bruger næsten en halv time på hver enkelt film, men det var der ganske enkelt brug for. Derfor er dette heller ikke anmeldelser, der primært er til for at guide dig til filmene. Det er anmeldelser, der skal høres, når du selv har set dem. For vi kan jo godt afsløre, at vi mener, du bør se alle tre film - og i hvert fald to af dem er essentielle at se i biografen. Men nok om os. Vi håber I vil nyde at lytte til denne denne episode i lige så høj grad som vi nød at indspille den.

    Og som om 1 time og 41 minutters podcast ikke var nok, så indspillede vi også lige 25 minutters samtale om atombomben på film... ca. 2½ time mindre end vi kunne ha' brugt på det emne. Den snak er tilgængelig på Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon. Du får adgang til Ekstra, når du støtter os på Patreon: patreon.com/ekstra. Og til jer, som allerede støtter os: Tusind tak! Det er vidunderligt at se, at I bogstaveligt talt sætter pris på vores arbejde. Jo højere pris, jo mere Hjørne får I. Det er jeres skyld, at der ikke længe til næste episode. Indtil da, god fornøjelse med denne og ses i biffen!

    Med venlig hilsen,
    Rasmus & Casper

  • (OBS: Dette er anden halvdel af episoden. Vil du høre hele episoden ud i et (og støtte vores podcast-arbejde, så hop over på patreon.com/ekstra, og få adgang til den fulde episode. DU får god samvittighed OG masser af ekskulsivt ekstramateriale.)

    I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder.

    For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere.

    Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten!

    Med venlig hilsen,
    Casper, Nikolaj & Bjarke

  • (OBS: Dette er kun første halvdel af episoden. Vil du høre den hele, så hop over på patreon.com/ekstra, støt Filmnørdens Hjørne og få adgang til den fulde episode. Del 2 udkommer i næste uge.)

    I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder.

    For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere.

    Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten!

    Med venlig hilsen,
    Casper, Nikolaj & Bjarke

  • (OBS: På Filmnørdens Hjørne Ekstra ligger Cinemajour 82 EKSTRA med næsten 40 minutters ekstra-snak om Indy 5. Støt Hjørnet og få adgang.)

    Gryderne koger her på Hjørnet, hvor vi mellem Filmaften-optagelse og forberedelse til både Abernes Planet-marathon og 'Den om
    Tom Cruise' åbenbart har fundet tid til rent faktisk også at se nogle film. Og vi er for alvor kommet ind i blockbuster-sæsonen med både Pixar og Indiana Jones repræsenteret. Vi starter med Pisneys... Disnars... Pixar og Disneys?... 'Elemental', som vi har set sammen med en repræsentant fra den yngre målgruppe. Kan de overhovedet ramme skiven efter det komplette fejlskud med 'Lightyear'? Netflix oplevede gigantisk succes med den første Extraction-film, så selvom der skal trylles lidt i manus, genopstår Tyler Rake igen, mere skydeglad end nogensinde i 'Extraction 2'. Og sidst men ikke mindst skal vi selvfølgelig sætte tænderne i Indy-film #5 - 'Indiana Jones and the Dial of Destiny', og den bruger vi naturligvis rigtig god tid på. Vi er som sagt snart på pletten med mere podcast, så kom i gang med denne Cinemajour og så høres vi ved ganske snart,. God fornøjelse! Med venlig hilsen, Casper & Jannik

  • Og ud af ingenting dukkede der pludselig en Cinemajour-episode op. Yes, Filmnørdens Hjørne er tilbage... igen-igen. Vi skal nok komme ind på, hvad fanden vi har (haft) gang i, men lige nu skal det bare handle om nye film og god samtale. Jannik og Casper har nemlig sat sig ned med en bette stak af aktuelle film, som de ikke kunne lade være med at vride gennem en Cinemajour.

    (Støt Hjørnet! Besøg Filmnørdens Hjørne Ekstra, tilmeld dig et abonnement og nyd lidt EKSTRA fra Hjørnet.)

    I 'Toves værelse' jokker Paprika Steen og Lars Brygmann sømmet i bund på deres skuespil, og viser hvor langt ud man kan gå i dramaet, uden at miste publikum. Wes Anderson er altid sjov at snakke om, især fordi folk ser ud til at have meget forskellige og personlige forhold til hans film. Så hvor lander 'Asteroid City' henne for en mand, der ikke er særlig stor Wes-fan? Det spørger Casper Jannik om, inden de slutteligt dykker ned i den seneste superheltefilm fra DC - 'The Flash' med skandalemagneten Ezra Miller i hovedrolle(rne) med backup fra Michael Keaton tilbage som Batman.

    Længere er den ikke. Det var hvad vi kom for, og hvor er det dog sindssygt dejligt at være tilbage! Vi vender snart tilbage igen, for denne sommer (og egentlig resten af året) er spækket med spændende premierer. Vi ses i biffen, og vi høres ved på Hjørnet!

    Med venlig hilsen,
    Casper & Jannik

  • (BEMÆRK! Dette er Del 2 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!)

    Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København.

    Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne!

    Med venlig hilsen,
    Jannik, Lars, Anders & Casper

  • (BEMÆRK! Dette er Del 1 af 2. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!)

    Traditionen holdes i hævd her, hvor Hjørnet for 14. gang samler sig og ubehjælpeligt forsøger at udpege årets kommende Oscarvindere. Jannik Hansen, Lars B. Frahm og Casper Christensen lægger ud med en hemmelig gæst, diskuterer omstændighederne for årets uddeling, gennemgår alle multinominerede film og spår til sidst om vinderne. Konceptet er som sådan ganske klassisk og let at gå til. Episoden er i øvrigt optaget i biografen Grand i København.

    Årets oscarfelt er bedre end det har været længe, og der er ufatteligt mange gode film med i opløbet til uddelingen. Vi gør her, hvad vi kan, for at du som lytter kommer ud i den anden ende mere oplyst og vidende om Oscaruddelingen 2023... og fortælle lidt dumme jokes undervejs. Rigtig god fornøjelse med episoden og held og lykke med Oscargætterierne!

    Med venlig hilsen,
    Jannik, Lars, Anders & Casper

  • (BEMÆRK! Dette er Del 3 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!)

    Vi er vant til, at ting tager lang tid her på Hjørnet, men syv års ventetid på en podcastepisode er alligevel at stramme den. Ikke desto mindre er det syv år siden, at Michael Bo for første gang luftede idéen om, at vi skulle optage en episode, hvor vi kunne gå på opdagelse i stumfilmens verden med Michael som guide. Siden da har vi haft flere forberedende møder og falske alarmer, men endelig lykkedes det. I september '22 satte Michael Bo og Casper C sig ned og fik op taget Podcast 223 (Den om stumfilm...).

    Men egentlig er episodens titel en smule misvisende. Dette er ikke en altomfavnende episode, der tager mål af stumfilmen fra dens spæde start i 1890'erne til lydfilmens indtog i slut-1920'erne. I stedet burde episoden hedde 'Michael Bos yndlingsfilm...', for Michael har aldrig set film han bedre kunne li' end dem fra 1920'erne. Det er jo ikke hver dag, man møder et mennesker, der er SÅ glad for stumfilm, at intet andet kan måle sig med dem. Sådan en mand lyder til at være den helt rette guide til stumfilmens glæder.

    Som sædvanlig er Casper C novicen på skolebænken. Han er på ingen måde så velbevandret i stumfilmens verden som Michael. Derfor har han også fået lektier for. Specifikt skulle Casper inden optagelsen nå at se 'Die Nibelungen - Teil 2: Krimhilds Rache' (1924), 'The Son of the Sheik' (1926), 'Bed and Sofa' (1927), 'My Best Girl' (1927) og 'La Passion de Jeanne d'Arc' (1928). (Flere af dem kan anskaffes på bluray eller DVD, men eller er mange af dem også tilngængelige i ret fin kvalitet på YouTube.)

    Med afsæt i specifikt disse fem film (plus det løse), begiver Casper og Michael sig her ud på en inspirerende rejse ind i stumfilmens verden. Hver eneste films kvaliteter bliver diskuteret og perspektiveret, men også selve stumfilmen som kunstnerisk udtryksform bliver udforsket. Enkelte steder kan Michael smide en dato for en teknologisk innovation eller en bemærkelsesværdig hændelse, men derudover handler episoden egentlig ikke om filmhistorie. I stedet er fokus på filmene, glæden ved at se dem og måden hvorpå en nybegynder måske kan lære at sætte højere pris på dem. Rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Michael Bo & Casper Christensen

  • (BEMÆRK! Dette er Del 2 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!)

  • (BEMÆRK! Dette er Del 1 af 3. Vil du gerne høre OG SE hele episoden i sin fulde længde uden afbrydelser, så hop ind på patreon.com/ekstra og bliv medlem af Filmnørdens Hjørne Ekstra. God fornøjelse!)

  • 2022 har været et underligt år for Filmnørdens Hjørne. Måske er det et ekko fra corona-årene, men tingene har ikke været som de plejer. Vi har produceret en del episoder, helt klart, men vi har også haft en meget lang pause. Og så har I stort set intet hørt til de ellers faste Hjørne-værter Marie Diemer Bille, Jannik Hansen og Nikolaj Tarp, men det roder vi bod på nu.

    For hvad er bedre end at indhente tabt filmhygge med en fuldfed juleepisode? Derfor inviterede vi de tre Hjørne-værter forbi til glögg og æbleskiver og 2½ times ren julehygge direkte fra Hjørnets studie 7. Hele affæren blev nemlig streamet live på Facebook, men først og fremmest er dette dog en podcastepisode.

    Vi juler naturligvis, for netop disse tre værter har faktisk ikke været med i ret mange af vores juleepisoder. Derfor havde de også hver især medbragt juleklip, for at få jer i julehumør. Om det lykkes kan virkelig diskuteres. Men derudover er dette også bare en episode, hvor vi får snakket hele filmåret 2022 i gennem - både med hensyn til danske og internationale film.

    Det er råt, improviseret og møghamerende hyggeligt, og vi håber vores julehygge smitter lidt af på jer, og at vi kan inspirere til at få samlet op på nogle af de mange, mange gode film, der havde premiere i 2022. Rigtig god fornøjelse, og rigtig god jul.

    Med venlig hilsen,
    Marie, Jannik, Nikolaj & Casper

  • (Dette er Del 2 af Podcast 221, hvor vi behandler de sidste fire Freddy-film. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra)

    Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger.

    Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand.

    Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede.

    Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freddy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på.

    Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse!

    Med venlig hilsen,
    Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy