Avsnitt
-
I det seneste afsnit af Ejerlederne fortæller Nicolaj Due, medstifter og CEO i Danish Endurance om rejsen fra 1.000 par sportsstrømper i en kælder til en global virksomhed med mere end 80 medarbejdere. Og om det følgende behovet for struktureret sparring på højere niveau.
Selvom det kun er 14% af alle ejerledede virksomheder med mere end 5 ansatte, der har en bestyrelse, valgte Nicolaj Due relativt tidligt at etablere en bestyrelse. Det gjorde han for at styrke virksomhedens udvikling:
"Vi havde nået en størrelse, hvor vi ikke længere kendte alt i den mindste detalje. Der blev behov for at løfte blikket og arbejde mere strategisk."
Bestyrelsen skal samtidig skabe konkret værdi. Den må ikke blive en tidsrøver. Derfor har Danish Endurance sammensat bestyrelsen ud fra de aktuelle behov for datadreven kommerciel konkurrencekraft.
Et af de største udbytter ved bestyrelsen har været at få formaliseret det strategiske arbejde:
"Det har tvunget mig til at arbejde mere systematisk med strategi, end vi gjorde tidligere."
Og så er bestyrelsen et rum, hvor han kan dele sin tvivl:
”Jeg kan vise nogle af mine svagheder på en anden måde, end jeg vil gøre med mine medarbejdere eller min ledelsesgruppe til daglig.”
Afsnittet er et godt eksempel på en ejerleder med et udpræget pragmatisk syn på bestyrelsesarbejde: En bestyrelse skal ikke eksistere for sin egen skyld. Den skal give værdi. Den skal gøre ejerlederen og virksomheden bedre.
Det – og meget mere – kan du høre om i det seneste afsnit af Ejerlederne. -
Bliver man en bedre ejerleder af at have en bestyrelse?
Det giver Gitte Kirkegaard, medejer og CEO i Logitrans A/S, sit svar på i første afsnit af Ejerlederne.
Kun 14% af alle ejerledede virksomheder med mere end 5 ansatte har en bestyrelse. Gitte Kirkegaard er en af de få ejerledere, der har en bestyrelse – som hun bruger aktivt. I podcasten fortæller hun fx, at den er en værdifuld sparringspartner.
Podcasten udkommer som del af projektet Ejerlederen & Bestyrelsen, som vi driver i samarbejde med Industriens Fond. Podcasten bygger på forskning i bestyrelse og ejerledelse, og tager afsæt i virkeligheden ved at gå lige til kilden og vise, hvordan ejerledere bruger en bestyrelse i praksis.
Glæd dig til få et unikt indblik i de virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv.
-
Saknas det avsnitt?