Avsnitt
-
Mængden af god energi og saftige news er på ingen måde minimal i dette afsnit. Alligevel dedikerer vi i denne uges program en god tid til minimalismen. Juraj har skrevet en novelle og Rasmus må desværre erkende at den glorværdige institution, han en gang var en del af, er bundkorrupt. Glæd jer til endnu et velfortjent afbræk.
-
Ingen våben, intet forsvar, kun fart
“Nu forestiller jeg mig bare folk spille volleyball over et hegn af dildoer (…) det er slet ikke til at holde ud” (Petersen, 2020). I episode nummer 63 af Det Velfortjente Afbræk bringer vi jer som sædvanligt et nyhedsoverblik, som denne gang tager os forbi Yayha Hassans død, det nært forestående præsidentvalg i Polen og genåbningen af den tyske Bundesliga. Derudover dykker vi ned i noget god gammeldags popkultur med historien om, hvorfor Elon Musk og Grimes har døbt deres nyfødte barn for XÆA-12.
Lyt med og like på alle de platforme, du kan! -
Saknas det avsnitt?
-
For første gang i Det Velfortjente Afbræks historie, bringer vi en reportage fra en udlandskorrespondent. Juraj har interviewet Steffy fra Ecuador, på en overraskende stabil Zoom-forbindelse. Coronasituationen i Guayaquil (Ecuadors største by) er noget mere dramatisk end i DK, hvilket giver anledning til en drøftelse af styreformer og demokratiets funktion. Men bare rolig der bliver også plads til konspirationsteorier og evigt liv. Lyt med og få udkig til den store vide verden.
-
STØT LOKALT & Coronahoroskopet
I dagens afsnit er der lidt godt til ganen. Altså til os. Vi battler i take away fra to udsøgte Aarhusianske spisesteder for at støtte lokale erhvervsliv og fordi vi er sultne. Hør hvem der vandt og hvor du skal bestille fra næste gang, inden vi kaster os over en ordentlig mundfuld musikalske og filmiske anbefalinger. Til sidst tyder vi lige stjernerne for at finde ud af hvilken Coronakrisetype du, jeg og din Facebook-ven er. -
I denne uge bringer vi en helt særlig episode af Det Velfortjente Afbræk.
Vi tager udgangspunkt i Rasmus' historie om dengang han på tragisk og uventet vis mistede sin far til en blodprop.
Det er første gang Rasmus og jeg taler om episoden og tiden derefter med lidt distance til begivenhedernes forløb. Derfor benytter vi samtidig anledningen til at reflektere over, hvad det betød for vores venskab og hvordan Rasmus håndterede et så voldsomt og pludseligt tab i en ung alder.
Vi forsøger at behandle emnet så bramfrit og jordnært som overhovedet muligt og håber, at i der lytter, vil tage godt imod.
Til sidst i afsnittet skal i selvfølgelig ikke snydes for den sædvanlige gennemgang af nyheder fra nær og fjern samt en behørig mængde anbefalinger.
Peace out! -
SPOT Festival - in memoriam
I denne episode af podcasten vender vi den tragiske aflysning af årets SPOT Festival ved at tage jer med på en tour-de-force over de kunstnere, vi havde tænkt os at interviewe og de mest mindeværdige oplevelser, vi har haft. Derudover får du nogle gode tips til, hvad du kan foretage dig i karantænen, nogle stærke anmeldelser og en sjov historie om de nedenstående karikaturer.
Lyt med på alle platforme - og ja, det var alle!
Dbh
Det Velfortjente Afbræk -
I dette nyeste afbræk fra en hæsblæsende hverdag, skyder vi gang i foråret, fejrer kvindernes internationale kampdag på bagkant og opfører os lige så tåbeligt som vi plejer. Med andre ord - Den perfekte karantænepodcast!
-
MOSH FOR KLIMAET 🦹♂️
I den nyeste episode af podcasten giver vi en update på det amerikanske primærvalg, hvor nedad bakke det er gået i det germanske efter de er begyndt at udfase A-kraft og nok den allervigtigste nyhed: Martin Braithwaite til FC Barcelona.
Derefter dykker vi ned i, hvorfor mennesker frivilligt vælger at kaste sig ind i hinanden til koncerter, selvom det i værste fald kan medføre brækkede lemmer. -
Det Velfortjente Afbræk er omsider tilbage efter en af vores rekordlange pauser. Vi skyder podcastsæsonen 2020 i gang med et brag og en opfordring til vores lyttere. Som altid får vi renset luften (der dog stadig er tyk af coronavirus) og vender de seneste udviklinger på den globale scene. Følg med hver anden onsdag fra nu!
-
Interview - Mogens Lykketoft
SPECIAL: Den nyeste episode finder sted på Stechers i Aarhus i godt selskab med tidligere Mr. AltIndenForPolitik, aka. Mogens Lykketoft. Omringet af tapas, vin og anekdoter i lange baner har vi haft en snak med den tidligere finans- og udenrigsminister, formand for Socialdemokratiet og Formand for FN’s Generalforsamling - blandt mange andre - om hans tid i politik, og hvad han tænker om den nuværende forfatning af dansk politik. Lyt med! -
I en ekstraordinært kort udgave af Det Velfortjente Afbræk, der bliver gjort endnu kortere (af årsager relateret til AUs lokalebookingsystem) lægger vi op til debat omkring det frie ord på de sociale medier. For hvad bør og er egentlig tilladt på Facebook og Twitter?
-
I dette afsnit #53 af Det Velfortjente afbræk afslører vi internettets mørke fælder og dykker ned i dine bekendtskaber. Lyt også med hvis du skulle være interesseret i verdenssituationen og beriget uran i Mellemøsten.
Links:
Dark patterns på nettet
https://www.zetland.dk/historie/s85E5QwE-aOZj67pz-8d127?fbclid=IwAR1yMuH2DLJxvYXgdP-FHtEPyDHS8trvcnRY_Zy3h7eCjeZLLScH90zp8yE
AU dummer sig igen
https://www.information.dk/indland/2019/11/intern-undersoegelse-paa-aarhus-universitet-finder-fejl-mangler-34-55-rapporter
Weak ties
https://www.cs.umd.edu/~golbeck/INST633o/granovetterTies.pdf
Venner oplever verden mere ens end ikke-venner
https://blogs.scientificamerican.com/observations/what-makes-us-vibe/
Kønsforskelle blandt bedste venner
https://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2FBF00289323.pdf
DK er verdens værste land for expats
https://politiken.dk/udland/art7455551/Danmark-er-verdens-d%C3%A5rligste-sted-at-f%C3%A5-venner -
Den 52ende episode af Det Velfortjente Afbræk er nu at finde der, hvor du lytter til podcasts. I denne episode giver vi dig en opdatering på konflikten i Syrien, vender lukningen af Radio24/Syv før vi tager fat på, om Eliud Kipchoges brydning af totimers-grænsen på marathon er en menneskelig eller teknologisk præstation - og meget meget mere.
-
I afsnit #51 af Det Velfortjente Afbræk snakker vi om Open Science bevægelsen og om kommunistisk inspireret videnspirateri. Som altid serverer vi de mest spændende nyheder på et uhøjtideligt sølvfad. P.S. Zlatan har fået en statue!
-
Bullshit (og Daniel Rye-recap)
I denne episode vender vi en hæsblæsende sag, der forbinder Donald Trump og Joe Biden med et ukrainsk gasselskab samt politiske hårdknuder i Storbritannien og Israel, før vi til slut fordyber os i 'bullshit'.
Find os, hvor du normalt lytter til dine podcast (p.s. vi er også på Podimo) -
I dette afsnit af Det Velfortjente Afbræk har vi fået en unik mulighed for at interview Daniel Rye, der sad 13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat. Vi spørger ind til hans nyeste projekt om klimaflygtninge, og hvilke tanker han gør sig om verdens beskaffenhed.
-
Back in business. Vi er (endelig) tilbage i dit podcastfeed med et spritnyt afsnit til dine øregange. Dette er det sidste afsnit, inden vi går på en velfortjent (og lang!) sommerferie. I dette afsnit giver vi dig indblik i de netop afsluttede regeringsforhandlinger samtidig med, at vi vender Jurajs svar fra den sagnomspundne tip-en-13'er. Vi lægger op til en diskussion af satirens grænser og til slut får du serveret en stor fed tallerken med udenrigspolitisk nyt. Og nåh ja, du får selvfølgelig også mulighed for at tænke over, hvad du egentlig vil med dit liv.
-
Vi starter som altid med at rense luften godt og grundigt ud. Her lufter vi både frustrationer, glæder og anekdoter vedr. det forestående EU-Parlamentsvalg. Lyt med her hvis du stadig er forvirret omkring, hvad du skal stemme og hvordan hele maskineriet i Bruxelles og Strasbourg egentlig fungerer. Podcasten bugner som altid af holdninger og anbefalinger samt en decideret antidemokratisk tirade. Vi slutter af med at brede perspektivet lidt ud, når vi udfolder os som filosoffer med storhedsvanvid. Kom ind og leg med!
-
Det Velfortjente Afbræk er igen i år til stede på SPOT Festival.
I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.
Det sjette og sidste interview i rækken er med støjrockgruppen The Oceans, som vi var så heldige at få en snak med over en kop kaffe på Pica Pica i går. Lyt med og find ud af, hvordan det første møde mellem to studerende på lærerseminaret endte med at være musikalsk kærlighed ved første blik. Vi dykker ned i gutternes inspirationskilder, og hvordan deres drømme-rider ser ud (hint: den er ganske vild). -
Det Velfortjente Afbræk er igen i år til stede på SPOT Festival.
I den forbindelse bringer vi interviews med nogle af de allermest spændende nye navne fra årets plakat.
Som en lille overraskelse har vi en genganger i årets lineup af interviews. Adam og Jesper fra MONTI var nemlig også med da vi interviewede bandet sidste år. I år traf vi de to til en intim samtale på tomandshånd, hvor vi blandt andet fik snakket om, hvad det indebærer at tage sin musikerkarriere til næste niveau. Drengene fortæller også om deres nyfundne kompromisløshed og om deres første udlandseventyr. - Visa fler