Avsnitt
-
Chimamanda Ngozi Adichies TedTalk "Vi burde alle være feminister" blev verdenberømt, da Beyoncé samplede den på nummeret Flawless. Essayet, der baserer sig på TedTalken vil Naima Yasin, sekretariatsleder i ungdomsorganisationen SAGA og vært på den prisvindende podcast A Seat At The Table, gerne sætte i det feministiske bibliotek. For Yasin er det essayes styrke at det både gør feminismen konkret og tilgængelig - og at den samtidig peger fremad på alt det, som feminisnem også bør handle om: Mænd, etnicitet, klasse og alle de bias og normer vi alle sammen render rundt med.
-
Da den østrigske kunsthistoriker E. H. Gombrich skrev sin bog om kunstens historie var der kun mænd i de første 15 udgaver. I den 16. udgave var der en enkelt kvinde. Derfor har den bristiske kunsthistoriske Katy Hessel skrevet bogen om kunsthistorien uden mænd.
Den bog sætter billedkunsterne Augusta Atla i det feministiske bibliotek. Atla har selv dedikeret sig til at arkivere og formidle de mange kvindelige kunstnere, der har formet kunsten og skabt store værker. -
Saknas det avsnitt?
-
Hvordan hænger vold, magt og klasse sammen? Det spørgsmål optager økonom Birthe Larsen, der forsker i økonomisk ulighed ved CBS. Ofte tyr hun til skønlitteraturen for at forstå det, som hendes data viser. Og derfor har hun sat Christina Hagens digtsamling Pow Pow Pow i det feministisk bibliotek, fordi de illusterer netop sammenhængende mellem ulighed og vold.
-
Kender du oplevelsen af at møde et menneske, der ikke mener, at vi har problemer med ligestilling i Danmark og så mangle præcis argumenter eller nye måder at formulere dem på? Det gør Laura Vilsbæk, selvom hun i årevis har arbejdet for at øge diversiteten i de danske bestyrelser. Når det sker, så slår hun op i Rikke Kirstine Østergaard og Naja Lind Rasmussens Den utålmodige feminist, som hun også betragter som en både lødig og personlig introduktion til feminismen. Og derfor sætter hun den på hylden i Det feministiske bibliotek.
-
Cathrine Berendt, kvinden bag Kvinde kend din stat, troede, at der var ligestilling i Danmark. Men så læste hun Anja Leightons Aldrig kun til pynt : et søstermanifest om den voldtægtskultur, forfatteren oplevede på sit gymnasium, og som hun satte i perspektiv med både data fra nutiden og eksempler fra vores fælles historie - helt tilbage fra Biblen. Leightons bog betød - sammen med metoo og ankomsten til universitetet - at Cathrine Berendt begyndte at kalde sig feminist og at arbejde med at udbrede viden om den manglende ligestilling på sin instagramprofil. Hun håber, at bogen kan have samme effekt for andre unge, og derfor sætter hun den på hylderne i Det feministiske bibliotek.
-
Når man læser Erna Juel-Hansens roman Helsen & Co om Terese, der oplever, hvor svært det var at være selvstændig kvinde i slutningen af 1800-tallet og hvordan et ellers jævnbyrdigt ægteskab pludselig skævvrides, når der kommer et barn til, så kan man have svært ved at tro, at bogen er mere end 100 år gammel. Det er vild, modig og ikke mindst evig aktuel. Det mener forfatter Sara Alfort, og derfor vil hun gerne sætte bogen i Det feministiske bibliotek.
-
Hvis kvinder skal skrive litteratur, så har de brug for deres eget værelse og 500£ om året. Sådan skrev Virginia Woolf i bog Sit eget værelse. Essayet udkom i 1928 baserer sig på to forelæsninger, som Woolf holdt på Cambridge University. Men selvom bogen har knapt 100 år på bagen, så er den fortsat relevant: For kvinder er stadig ikke økonomisk ligestillet med mænd, og det begrænser vores frihed, lyder det fra Benedikte Løje Nielsen, der er forperson i Kvindeøkonomien.
-
Margaret Atwoods dystopiske roman fra 1985 Tjenerindens fortælling gør Rikke Kristine Østergaard bange. Bange for, at bogens fremtidsverden, hvor kvinder er reduceret til fødemaskiner i et konservativt kristent USA med navnet Gilead, faktisk kan blive til virkelighed. Rikke vil sætte bogen i Det feministiske bibliotek for at minde os om, at uvidenhed er uforskyldt, mens det er et valgt at lukke øjnene.
Vært og tilrettelægger: Karen Dich
