Avsnitt
-
Taler Trump hele tiden over sig? Eller er han bare bedre i kontakt med sin underbevidsthed end os andre? Og faktisk måske vores allesammens underbevidsthed? Det mener Amia Srinivasan som i essayet 'The Impossible Patient' har fundet et klassisk freudiansk begreb frem til at forstå vores tid. Du ved, det der handler om at vi har lyst til at slå vores fædre ihjel og gifte os med vores mødre, nemlig 'Det ubevidste'. Med Srinivasans essay i hånden graver Lotte Folke og Eva Eistrup dybt i vores kollektive underbevidsthed og diskuterer krigen i Gaza, J.K Rowling og Freud - og en smule fugle og Bachelorette.
Shownotes
Amia Srinivasan: ’The Impossible Patient’: London Review of Books, vol. 47, no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient
Amia Srinivasan: ’Retten til sex’. Gutkind, 2022.Judith Butler: ‘Hvem er bange for køn?’. Klim, 2023.
Paul Ricoeur: De l'interprétation. Essai sur Freud, 1965. Findes også i engelsk oversættelse.Peter Gay: Freud: A Life for Our Time, 1988Frantz Fanon: Fordømte her på jorden, 1961, dansk oversættelse på Informations Forlag.
Anbefaling
Lotte: Chris Pomorski: 'He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree.' Feature i New York Times He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree. - The New York TimesLuc Besson: Le Grand Bleu, film, 1988
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lotte Folke og Eva Eistrup forstætter deres undersøgelse af det digitale vejrfænomen ‘Shitstorm’. Her i andet afsnit undersøger vi forskellige underkategorier af shitstorme, hvordan Brian Mørk, Jes Dorphs, Jon Stephensen og Naomis Wolffs shitstorme adskiller sig fra hinanden, og hvad de afslører om, vores samtid. For hvad man kan vinde og hvad kan man tabe når man står midt i stormens øje? Hvad gør de ved os?
I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er andet afsnit.
Find den fulde episode i Politiken Lyd
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Saknas det avsnitt?
-
Okman, Sejr, Diez og Dorph er blot et par af de kendte navne, der i de seneste år har kæmpet for at bevare fodfæstet i en shitstorm. Dette særlige sociale vejrfænomen voksede sig stort med internettet og de sociale medier. For pludselig var magten til at deltage i den offentlige samtale demokratiseret, og alle kunne sige hvad de ville, om hvem de ville. Men har shitstormene vokset sig for stærke?
I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er første afsnit, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup undersøger shitstormenes anatomi, og hvad de siger om os.Find den fulde episode i Politiken Lyd
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
»Der er intet naturligt ved nationalisme«, siger en af vores tids største intellektuelle stjerner, Lea Ypi, der er på besøg i Den levende. Ypi har genbesøgt sin bedstemors historie helt tilbage til dengang for kun lidt over 100 år siden, hvor man ikke pr automatisk tænkte, at alle mennesker havde en nation, de hørte til.Og nu, hvor nationalismen stormer frem igen, advarer Ypi om, at hun frygter en ny »ekstremernes tid«, hvor menneskelig værdighed bliver mindre vigtig, og drømmen om de rene nationer afføder ny vold.»Nationalismen var en konstruktion, noget kunstigt, et projekt, som folk skabte som et svar på noget andet«, siger hun – og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad den pointe kan bruges til på et tidspunkt, hvor nogle i ramme alvor igen er begyndt at lede efter danskhed i biologien.Lea Ypi er professor i politisk teori ved London School of Economics og har for nylig udgivet bogen ’Uværdighed’ på dansk.
LitteraturlisteLyt, læs og se videre
Lea Ypi: Uværdig. Informations Forlag 2026
Lea Ypi: Fri. Informations Forlag 2021
Deadline med Rasmus Munch Søndergaard og Kristoffer Bayer, vært Christian Bennike på dr.dk
Deadline med Lottes interview med Lea Ypi fra 2021 på kb.dk
Hannah Arendt: ‘Totalitarismens oprindelse I-III’. Klim 2019 (1951)
Anbefalinger
Lotte: BBC Outlooks Lives Less Ordinary med Jackie McCarthy O’Brien, del 1 på bbc.co.uk og del 2 på bbc.co.uk
Eva: New York Times-podcasten ’The Interview’ på nytimes.com
Den levende
Producer: Stella Buur Rasmussen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
»Jeg tænkte, jeg er i en tabersituation. Og jeg græd hver nat og jeg havde ikke noget at spise. Men jeg kan gøre en af to ting. Jeg kan blive ved med at klage over min situation, eller jeg kan tænke løsningsorienteret. Måske ændre mit perspektiv. Hvordan jeg ser tingene.«
Ordene er Mattys, og han er en af de unge mænd vi møder i Louis Theroux’ meget omtalte Netflixdokumentar ’Inside the Manosphere’. Matty er en ung følger og fan af manfluenceren Justin Wallers, der som så mange andre opmærksomhedskapitalister i manosfæren tjener sine penge på de kliks og eyeballs, som kvindehad giver ham.
Og ikke mindst på – ved hjælp af selektive principper taget fra den antikke filosofi stoicismen – at inspirere unge mænd til efterstræbe hans ekstravagante livsstil.
’Broicisme’, som denne særlige, og meget amputerede version af livsfilosofien stoicisme, der florerer hos maskulinistiske influencere.
Man behøver ikke have et stort kendskab til de gamle grækere eller være en af dem der tænker på romerriget hver dag for at have opdaget at den antikke livsfilosofi stoicisme har haft vind i sejlene de sidste mange år. Primært som selvhjælp. For selvom der også er mange der går til antikke kilder som Epiktet, Marcus Aurelius og Seneca for stoicistisk indsigt, så er der sket et boom i mere populær formidling af stoicismens værdier og grundprincipper.
I denne uges Den levende ser vi nærmere på broicisme, pop-stoicisme og ikke mindst den klassiske stoicisme for at skille skæg fra snot og blive klogere på, hvorfor en antik livsfilosofi pludselig er at finde overalt alt fra bestsellerlister, selvhjælps-kurser og brocasts til i det ideologiske mindset hos tech bros i Silicon Valley og Andrew Tate.
Gæst er forfatter og foredragsholder Niels Overgaard, som selv har været en drivende kraft i populariseringen og formidlingen af den antikke stoicisme til et moderne publikum med bøger som ’Det hele handler ikke om dig’ og ’Mere er aldrig nok’. Og som han siger i podcasten: »Marcus Aurelius ville have hadet Andrew Tate«
Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.
Producer er Stella Buur Rasmussen.
Lyt, læs og se videre:
Niels Overgaard: ’Det hele handler ikke om dig’, People’s Press, 2020.
Niels Overgaard: ’Mere er aldrig nok’, Gyldendal, 2024.
Louis Theroux: ’Inside the Manosphere’, Netflix, 2026.
The Guardian-artikel: ’The stoicism secret: how Ryan Holiday became a Silicon Valley guru’ af Zoey Williams.
Kronik af sociolog Tobias Petersen i Politiken: ’I algoritmernes digitale cirkus må man iføre sig klovnekostumet og træde af sted på den ethjulede’, marts 2026.
Video-essay af youtube-kollektivet Aperture: ’How Stoicism Became the Worlds Greates Scam’, marts 2025.
Lottes anbefaling: Ny podcast fra Serial: The Idiot.
Evas anbefaling: Begærs-treenighed af 1) Anne Carsons ’Eros the Bittersweet’, 2) ’Sense and Sensibility’ BBC-serie fra 2008 (Britbox) og 3) ’Romantic Comedy’ af Curtis Sittenfield.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad har dommerne i realityprogrammet ’Americas Next Top Model’ tilfælles med danske velfærdsmedarbejdere? Måske ikke så meget som Eva Eistrup tror, men måske alligevel lidt mere end Lotte Folke kan se for sig. Temaet for denne udgave af Den levende er begrebet ’moralsk stress’, som på mange måder er meget intuitivt letforståeligt og umiddelbart virker som et begreb, der kan appliceres på alle, der oplever deres integritet eller etik som udfordret eller undertrykt i deres arbejdsliv.
Som denne uges gæst, psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, siger, så kan moralsk stress ganske rigtigt ramme alle typer af professionelle, der oplever en kløft mellem det, de ved de kan, og det, de har mulighed for at gøre inden for de givne rammer. Men moralsk stress rammer i høj grad mennesker, som er motiveret af arbejdets meningsfuldhed, og særligt udsatte er ansatte på velfærdsområdet, hvis faglige omdrejningspunkt er mennesker.
Dorthe Birkmose, som er aktuel med bogen ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, udfolder fænomenet for os og peger på, hvilke individuelle mestringsstrategier medarbejdere ofte benytter sig af, når den moralske stress bliver for overvældende. Nogen udfører ubetalt skyggearbejde, andre quiet quitter, søger væk eller tyer til passiv resignation.
Som hun siger: »Når pyt-knappen bliver nævnt og ja-hatten er på, så ved man, den er helt gal«.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Lyt, læs og se videre:
Dorthe Birkmose: ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, Samfundslitteratur, 2025.
Dorthe Birkmose: ’Mennesket er motiveret – Derfor er vores arbejde så meget mere end styring’, Syddansk Universitetsforlag, 2021.
Emma Holten: ’Underskud – om værdien af omsorg’, Politikens Forlag, 2024.
Pernille Darling: ’Tryghed og tilknytning: Samfundets glemte grundsten’, Forlaget Pressto, 2025.
Lotte Folkes interview med Axel Honneth: »Socialdemokraterne har glemt respekten for arbejdet«.
Kronik af psykiater Pernille Darling: »Det er mig en gåde, hvordan vi som samfund er endt her med vores børn«.
Lottes anbefaling: Vinter OL (måske i 2030?)
Evas anbefaling: Signe Gjessings digtsamling ’Bryllupsnat’, Gyldendal.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Her i den relative stilhed efter seneste politiske storm over Danmark og Grønland og før den næste rammer, bevæger Den Levende sig op i helikopteren – op over Rigsfællesskabet og Norden og Europa, hvor vi trækker vejret og forsøger at danne os et overblik over, hvor vi befinder os, og hvordan vi kan navigere i det nye geopolitiske landskab.
Spoiler alert: Norden er klemt – »skviset« som vores norske geopolitiske ekspert Cecilie Hellestveit siger det – mellem stadigt stærkere stormagter, som USA, Kina og Rusland, der alle er Europa militært overlegne, og som på forskellig vis kan have interesse i et Arktis, hvor isen smelter, og nyt muligt hav-territorie opstår.
Men hvad er det for en ny magtbalance, vi skal vænne os til? Hvilke alliancer, strategier og (ikke mindst digital) infrastruktur må Norden opbygge? Hvordan forsvarer vi os mod den hybride krigsførsel, som vi som småstater udsættes for? Og hvad risikerer det at koste vores åbne, demokratiske velfærdssamfund, hvis vi opruster og militariserer?
Alle disse spørgsmål og flere til giver ugens gæst Cecilie Hellestveit, der er et powerhouse af viden om folkeret, geopolitik og den globale politiske magtkamp, svar på. Hun har en doktorgrad i ’krigens folkeret’ fra universitetet i Oslo og har skrevet en lang række bøger om krig, fred og folkeret.
Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Læs, lyt og se videre:
Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: ’Krigens folkerett : Norge og vår tids kriger’, Universitetsforlaget, 2020.
Cecilie Hellestveit: ’Dårlig nytt fra Østfronten’, Spartacus, 2022.
Cecilie Hellestveit: ’Ulykkelige Arabia’, Spartacus, 2021.
Cecilie Hellestveit: ’Syria : en stor krig i en liten verden’, Pax, 2017.
Lottes anbefaling: Den norske serie ’Nepobaby’, som kan ses på TV2 Play.
Evas anbefaling: Dokumentarserien ’Udenrigsministeren’, som kan ses på TV2 Play.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres.
Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde.
Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu.
»Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist.
Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Lyt, læs og se videre
Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof
’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk
’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk
’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk
Anbefalinger
Eva:
Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal
Lotte:
Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island
Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget Atlanten
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om.
Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre.
Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«.
Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider.
Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’.
Læs, lyt og se videre:
Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic
Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal
Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal.
Anbefalinger
Eva: Museum Ovartaci
Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay af Amia Srinavasan i London Review of Books
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dette afsnit blev oprindeligt publiceret i foråret 2025.
Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse.
I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply.
Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om.
Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære?
Læs videre
Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof
Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube
Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq
Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk
Anbefalinger
Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump?
Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads Forlag
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’.
Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom.
Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen?
Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget.
Lyt, læs og se videre
Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu
René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag.
René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag.
’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk
’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk
’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk
Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag
Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard
Om mindeplade til de danske kommunister
’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk
’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk
’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk
’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk
’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk
’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk
Anbefalinger
Lotte: Floor 796
Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’.
Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom.
Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen?
Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Lyt, læs og se videre
Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu
René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag.
René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag.
’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk
’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk
’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk
Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag
Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard
Om mindeplade til de danske kommunister
’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk
’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk
’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk
’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk
’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk
’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk
Anbefalinger
Lotte: Floor 796
Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. Netflix
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var en kæmpe sejr for en højreorienteret og ganske gøgleragtig aktivistbevægelse, da danske politikere og kommentatorer for nylig begyndte at diskutere »remigration« – et ord, der for nogle klinger af massedeportationer og lejre, og for andre vækker en eksistentiel bekymring for, om nogen vil fratage dem muligheden for at findes i deres eget land.
For selv om en række politikere endte med at sige fra overfor ordet »remigration«, var det, at det blev brugt i samtalen, i sig selv målet for Generation Identitær, den lille gruppe med rødder i det franske ’Nye Højre’. Det fortæller seniorforsker ved DIIS Manni Crone om i dagens afsnit af ’Den levende’. Trods sin højreorienterede dagsorden arbejder gruppen nemlig med inspiration fra den marxistiske tænker Antonio Gramscis begreb om »metapolitik«, der målrettet flytter diskursvinduet for, hvad et samfund og dets politikere betragter som legitimt at debattere.
Eva Eistrup har interviewet Manni Crone, og Lotte Folke har tidligere interviewet Generation Identitær. I afsnittet taler de om remigrations-begrebets vandring gennem samtalen i de seneste år og ser nærmere på den flossede højrekant i dansk politik, hvor migrationsstrammere i etablerede partier som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver sårbare over for overhalinger højre om.
Læs, lyt og se videre:
’’Hitler-klovnen’ talte teatralsk og med rullende r’er ligesom Adolf Hitler. Unge så måbende til’. Artikel af Erik Jensen på pol.dk
’Alexander Eichwald: Wirrer Auftritt sorgt für Spekulationen’. Indslag fra AFP Deutschland på YouTube.
’For Generation Identitær er det en sejr, at politikerne nu diskuterer remigration’. Interview med Daniel Nordentoft af Johanne Lerhard på pol.dk
’Er det 10.000, 150.000 eller 200.000?’ Christian Bennikes interview med Morten Messerschmidt på weekendavisen.dk
’Tilbagetoget fra Dannevirke’ leder af Klaus Wivel på weekendavisen.dk
Dansk Folkepartis hjemrejseudspil på danskfolkeparti.dk
Deadline 2. februar 2018 med blandt andet Zaki Youssef og Aurelija Aniulyte hos kb.dk
Lektor: Kontroversiel bevægelse har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt i den danske udlændingedebat. Kronik af Jesper Hjarsbæk Rasmussen på pol.dk
Mathias Hee Pedersen: ’Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Baggrund
Rasmus Hage Dalland: ’Identitær - en rejse ind i Europas nye højre’. Forlaget Atlas
Anbefalinger:
Eva: ’Come See Me In The Good Light’ på Apple+
Lotte: ’Pivot’ - podcast med Kara Swisher og Scott Galloway
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne.
Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog.
Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg.
Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«.
Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i.
Læs, lyt og se videre:
Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B.
Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk
’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information
’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten
’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken
’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information
’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information
’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information
’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen
’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen
’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken
Anbefalinger
Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner.
’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her.
Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne.
Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog.
Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg.
Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«.
Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Læs, lyt og se videre:
Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B.
Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk
’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad
’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen
’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information
’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten
’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken
’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information
’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information
’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information
’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen
’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen
’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken
Anbefalinger
Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner.
’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her.
Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter Forlag
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Jeg kunne først skrive bogen, da jeg ikke længere var smuk,« sagde forfatteren Kristina Stoltz for nylig om sin nye bog ’Vild’. Sætningen føltes som et tabubrud, men hvorfor?
Dette afsnit af Den levende handler om skønhed - eller mangel på samme - som eksistentiale, særligt og primært for kvinder. Vi dykker ned i, på hvilke måder skønhed er et privilegium, et åg eller begge dele, og ved det pinagtige og tabuiserede i overhovedet at tale om skønhed ud fra sig selv.
Hvorfor føles det som sådan et voldsomt socialt faux pas for kvinder?
Vores gæst er forfatter Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’VILD’, der trækker på hendes egne erfaringer med at være en ung kvinde, der blev betragtet som smuk og i kraft af sit arbejde som fotomodel og danser oplevede sig fanget i sit udseende og alt for synlig for andres – særligt mænds – blikke fra en alt tidlig alder.
Måske viser det sig, at det lige præcis er den konkrete og personlige indgang til emnet, der bedst kan kaste lys over nogle af de paradokser, den skam og den ulighed, der bor inde i skønhedens magt og afmagt.
Efter interviewet taler Lotte Folke og Eva Eistrup videre om debatten om mænds begær efter unge piger og kvinder, som blev vakt i anledning af, at endnu en dansk kendis blev anklaget for overgreb mod en ung pige. Men måske er der også noget mere på spil i relationen mellem kvinder, skønhed og verden, som ikke så meget handler om mænds begær, men om noget dybere eksistentielt, som har lange idéhistoriske og popkulturelle rødder.
Dette afsnit er åbent for alle. Vil du høre mere fra ‘Den levende’, så download Politikens podcastapp og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
LÆS, LYT OG SE VIDERE
Kristina Stoltz: ’Vild’, roman, Gutkind, 2025.
Sophie Gilbert: ’Girl on Girl’ – How Pop Culture Turned a Generation of Women Against Themselves’. John Murray, 2025.
Susan Sontag: ’On Women’, Picador, 2023.
Anders Haahr Rasmussen: ’90’erne lærte mig og min generation af mænd at begære skolepiger’, essay i Information, 2025.
Anders Haahr Rasmussen: ’En fandens mand’. Gyldendal 2019
Lottes interview med Anders Haahr i Deadline, 16. februar 2019
Kristina Stoltz og Anders Haahr Rasmussen i Deadline 21. oktober: Skyld, skam og skolepigeuniformer på dr.dk
Thea Torp: ’Underkastelse’. Essay i Atlas Magasin
Bodil Skovgaard Nielsen: ’Bog for bog skrives lige nu overgrebets kulturhistorie’ - essay i Information, 2025.
Contrapoints video-essay ’Beauty’.
Den irske komiker Kyla Cobblers Instagram.
ANBEFALINGER
Lottes anbefaling: Dokumentaren ’Woodstock 99: Peace, Love and Rage’, som kan ses på HBO.
Evas anbefaling: Tv-serien ’Pluribus’, som måske er årets bedste? Kan ses på Apple TV+.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed.
Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts.
Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres.
Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt?
Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’
Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk.
Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet.
Lyt, læs og se videre
Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed.
Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed.
Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles.
Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times.
Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair.
Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken.
The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil.
Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes.
Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’.
Will Sommers anbefaling:
’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller.
Evas anbefaling:
Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv.
Lottes anbefaling:
Werner Herzogs Instagram-profil.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed.
Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts.
Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres.
Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt?
Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’
Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk.
Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Lyt, læs og se videre
Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed.
Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed.
Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles.
Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times.
Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair.
Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken.
The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil.
Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes.
Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’.
Will Sommers anbefaling:
’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller.
Evas anbefaling:
Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv.
Lottes anbefaling:
Werner Herzogs Instagram-profil.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«.
Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel.
Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i.
Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner.
I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation.
Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.
Lyt, læs og se videre
Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022.
Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019.
‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter.
’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose.
’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time.
Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:
Evas anbefaling:
Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025.
Lottes anbefaling:
Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«.
Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel.
Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i.
Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner.
I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation.
Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.
Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.
Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement
Lyt, læs og se videre
Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022.
Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019.
‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter.
’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose.
’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time.
Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:
Evas anbefaling:
Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025.
Lottes anbefaling:
Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Visa fler
