Avsnitt

  • De fleste virksomheder i Danmark har fysiske printere stående på deres kontorer.
    Alligevel er der rigtig mange, der slet ikke er ved, at printeren gennem årene er blevet en potentiel sikkerhedsrisiko på niveau med computere. Problemet er, at mange printere langt fra er installeret korrekt, og udfordringerne viser sig faktisk at være størst på de mange hjemmekontorer, hvor medarbejdere ofte selv står for at installere deres printer uden hjælp fra IT-afdelingen på deres arbejdsplads.

    Derfor gæster Jan Schmidtsdorff, Security Advisor ved Canon Danmark, studiet i dagens episode, da han ved meget mere om, hvorfor printeren faktisk kan være en dør, der står på vid gab, for rigtig mange virksomheder. Måske også i din virksomhed?

    Vært: Mathilde Katrine Bach, Creative Content Developer, BlackstoneOne.
    Gæst: Jan Schmidtsdorff, Security Advisor, Canon Danmark.

  • Cybersikkerhed er ikke længere "nice to have", men "need to have". Selvom cybersikkerhed har en tendens til at være et område, som mange bestyrelser og virksomhedsledere har svært ved at få reelt fat om, har man ikke længere et valg om at tage stilling til IT-sikkerhed, da en ny lovgivning og et øget trusselsbillede nu er en realitet. Cyberkriminalitet rammer bredt på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser, og er blandt de største forretningsrisici, som virksomheder står overfor. Det kan koste på både bundlinje, kundeforhold og omdømme. Derfor er det afgørende, at der bliver stillet skarpt på cyber- og informationssikkerhed i bestyrelseslokalet. Og til at hjælpe med det, gæster Peter Bartram, tidligere forsvarschef og nuværende bestyrelsesformand i One Cyber Group Cybertalks. Peter ved om nogen, hvordan det er at sidde i det bestyrelseslokale og træffe beslutninger, når det handler om IT-sikkerhed.

    Vært: Mathilde Katrine Bach, Creative Content Developer i BlackstoneOne.
    Gæst: Peter Bartram, tidligere forsvarschef og nuværende bestyrelsesformand i One Cyber Group.

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • 2 ud af 3 virksomheder verden over, har oplevet et cyberangreb på grund af et aktiv, de ikke selv vidste, at de havde. Et ukendt aktiv er et element, der eksisterer inden for en virksomheds IT-infrastruktur uden virksomheden selv kender til det. Det kan være skygge-IT, ukendte domæner eller aktiver fra datterselskaber. Derfor er det altafgørende at virksomheder har overblik over deres digitale fodaftryk, for at kunne beskytte sig. For hvis man ikke ved, hvad man har - hvordan kan man så beskytte det? Den eksterne angrebsflade er langt større end den interne, og netop derfor er det vigtigt at værne om den og sikre den.
    I dagens episode dykker vi ned i, hvorfor det er så vigtigt at skabe overblik over den eksterne angrebsflade og vi snakker om, hvordan du håndterer det digitale fodaftryk, som din virksomhed sætter.

    Vært: Mathilde Katrine Bach, Creative Content Developer ved BlackstoneOne.
    Gæst: Mikkel Bjerre, Senior Security Sales Advisor i BlackstoneOne.

  • Der findes i dag rigtig mange IT-politikker og sikkerhedsforanstaltninger, som organisationer og virksomheder kan arbejde med i forskellige variationer. Man kan forholde sig til både GDPR og NIS2 eller helt andre rammer, som er relateret til et bestemt land eller en specifik industri.

    Efter at jeg nu har arbejdet med IT-sikkerhed i over et halvt år er der ét ord, som jeg på daglig basis støder på: De såkaldte CIS-kontroller eller CIS-18, som de også bliver kaldt.
    Men hvad indebærer de her 18 sikkerhedskontroller egentlig? Skal man opfylde alle 18 krav i sin virksomhed, hvis man vil have en stærk it-sikkerhed? Er de lovpligtige og nødvendige, eller er de bare en dyr udgift?

    Det bliver vi klogere på i dagens episode, hvor Kim Høse, salgsdirektør i Institut For Cyber Risk, deler ud af sin viden om CIS-18 og hjælper mig med at finde hoved og hale i CIS-kontrollerne.

    Så lyt med og find ud af, hvordan du kan styrke din organisation mod cybertrusler.

    Vært: Mathilde Katrine Bach, Creative Content Developer ved BlackstoneOne.
    Gæst: Kim Høse, salgsdirektør i Institut For Cyber Risk.

  • Forestil dig dette: Du åbner din computer og blive mødt af den værst tænkelige besked: 'Din data er blevet kompromitteret'. Panikken sætter ind, du får svedige håndflader og du aner ikke, hvad du nu skal gøre. I denne episode tager vi dig med ind i et virkeligt mareridtscenarie og lader Thomas Sevested, en erfaren gidselforhandler guide dig gennem en turbulent rejse fra krise til løsning.

    Thomas deler ud af sine erfaringer med at forhandle med cyberkriminelle afpressere for derved at sikre virksomheders overlevelse.

    Så lyt med og kom helt tæt på det intense univers af digital afpresning!

    Vært: Mathilde Katrine Bach, Creative Content Developer ved BlackstoneOne
    Gæst: Thomas Sevelsted, Cand. Polyt og It-sikkerhedskonsulent ved Institut For Cyber Risk.

  • Har I overblik over sårbarhederne i din organisation? Hvis ikke, hvordan får I så et overskueligt overblik? Hvorfor er det vigtigt at tage et kritisk blik på jeres digitale infrastruktur? Kan man nøjes med én årlig sårbarhedsscanning? Og kræver det, at I skal bruge en masse kræfter på at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere med dybe IT-tekniske sikkerhedskompetencer?

    Disse spørgsmål og meget mere svarer Lead i BlackstoneOne, Jan Minche, på i første episode af CyberTalks.

    Men hvad er en sårbarhedsscanning egentlig? En sårbarhedsscanning er en automatiseret proces, der identificerer sikkerhedshuller og svagheder i jeres IT-netværk. Sårbarhedsscanninger hjælper med at opdage potentielle angrebspunkter i jeres netværk, så I kan finde løsninger, der styrker jeres sikkerhed og beskyttelse mod cyberangreb.

  • Risikoprofil, kritiske systemer, cyberkriminalitet og cyberlovgivning. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man skal navigere i alle aspekter af IT-sikkerhed. Derfor har vi i BlackstoneOne udviklet Cybertalks. En podcastserie, som kommer godt rundt i alle kroge af IT-sikkerhed, så du kan få en indsigt i, hvordan man på bedste vis opruster mod det aktuelle høje trusselsniveau fra cyberkriminalitet. Cybertalks sigter mod at nedbryde komplekse emner til en letforståelig og klar forklaring for at hjælpe dig med at forstå emner inden for IT-sikkerhed såsom malware og ransomware, kryptering og dekryptering, hardware og IoT-sikkerhedsbekymringer.
    Vært og Creative Content Developer i BlackstoneOne, Mathilde Katrine Bach, tager pulsen på de IT-udfordringer, som organisationer og virksomheder står over for i deres dagligdag, og guider dig igennem de vigtigste nyheder inden for IT-sikkerhed på en håndgribelig måde. Eksperter, analytikere og IT-sikkerhedskonsulenter vil gæste podcasten og dele ud af deres ekspertise om cybersikkerhedsemner relevant for virksomheder, forbrugere og offentlige organisationer.

    Lyt til vores teaser og hør, hvad du kan glæde dig til!