Avsnitt
-
Find ud af, hvorfor Madonnaen er syditalienernes geniale veninde, hvorfor Syditalien er landets sociale lim og hør om en mafiaboss, der er machogangster om dagen og trans-trækkerdreng om natten. Syditalien er fuld af liv og livsvisdom, men også mismod og misforståelser.
Dagens gæst er Cecilie Marie Meyer.
Show notes:
Mezzogiorno - Mennesker og mirakler under Syditaliens sol: Essayistisk rejse guide af Cecilie Marie Meyer
Gaeta (by syd for Rom)
Bourbon (fransk kongehus)
Giuseppe Garibaldi (Hærføren, der er med til at samle Italien)
Pino Aprile (syditaliensk forfatter der har skrevet kritisk om forholdet mellem nord og syd)
Il Gobbo (figur af pukkelrygget mandsling)
Femminiello (napolitanske mænd med flydende køn)
Figliata (mandefødsler)
Camorra (Den napolitanske mafia)
Ugo Gabriele (Camorra-boss der var femminiello)
Roberto Saviano (napolitansk forfatter)
Elena Ferrante (napolitansk forfatter) -
Dagens afsnit handler om fordomme og fakta. Om politiske strømninger, der ofte udspringer fra Italien, for derefter at blive kopieret andre steder. Så er Italien tilbagestående eller et foregangsland på mange parametre? Kom med på en rejse fra samlingen af landet i 1861 og frem til i dag, hvor vi gennemgår de store politiske ideologier, der på godt og ondt har formet Italien og vesten de seneste 200 hundrede år.
Dagens gæst er professor ved Roskilde Universitet, Bjørn Thomassen.
Tilrettelægger og vært: William Schou
Lyddesign og klipning: Søren Hansen
Shownotes:
Titelmelodi: Tarantella napoletana
Underlægningsmusik: Maestro Gabriele Bonanno - Risorgimento
Litterært værk: Carlo Collodi - Pinocchio
Liberalistisk filosof: Benedetto Croce
Kommunistisk filosof: Antonio Gramsci
Socialistisk politiker: Filippo Turati
Venstreradikal terrorgruppe: Brigate Rosse
Kristendemokratisk politiker og tidligere premiereminister, der bliver slået ihjel af de røde brigader: Aldo Moro
Komiker fra Femstjernebevægelsen: Beppe Grillo
“Macron før Macron”: Matteo Renzi
“Den italienske Pernille Vermund”: Giorgia Meloni -
Saknas det avsnitt?
-
I dag skal vi tale om en af de ældste og mest sagnomspundne organisationer i verden. En organisation, der i århundrede har været omgivet af mystik, intriger og skandaler.
Vi skal om bag murene af Vatikanstaten og se nærmere på den katolske kirke, med et særligt blik på den modernisering den undergår i disse år.
I 2013 blev den argentinske ærkebiskop, Jorge Mario Bergoglio, udnævnt til overhoved for den katolske kirke og i samme ombæring transformeret til Pave Frans.
Han har hurtigt vist sig at være en af de mest progressive og reformvillige Paver i nyere tid, som har taget fat på prekære diskussioner såsom seksuelle overgreb på mindreårige begået af katolske præster, endvidere er han er gået ind i geopolitiske spørgsmål som blandt andet klimakrisen og senest rakt en hånd ud til homoseksuelle verden over. -
Afsnittet gennemgår de seneste måneders politiske liv i Italien. Vi kommer mildest talt vidt omkring. Vi taler om en forfatningsændring, der reducerer medlemmerne af parlamentet betydeligt, adskillelige regionsrådsvalg i nogle af de største regioner i landet, som endnu engang blev en styrkeprøve mellem højrefløjen og regeringen. Derudover kommer vi omkring om den astronomiske hjælpepakke som EU-landene kort før sommeren fik forhandlet på plads – en pakke, hvor Italien kan siges at være en af de store vindere. Så bliver vi klogere på den stadig voksende uro internt i den italienske regering - og vi ser nærmere på højrefløjen, som måske får en ny leder af oppositionen i en nær fremtid. Til sidst tager vi et kig på Corona-håndteringen, som lige nu ser ud til at gå den forkerte vej. Dagens gæst er Bernhard Hagen.
-
I dag skal vi tale om den Italienske kvindebevægelse - en bevægelse, der om nogen havde svære odds i et land, hvor katolicismen og machokulturen i århundrede har vanskeliggjort kvinders ligestilling og ligeværd. Så hvordan opstod bevægelsen, hvad gjorde de og hvordan ser det ud med feminismen i dagens Italien? Dagens gæst er den prisbelønnet arkitekt og kvinderetsforkæmper, Anna Maria Indrio.
-
Vi skal tale om en kunstart, der både er poetisk, dramatisk og til tider yderst kontroversiel. Der er naturligvis tale om Opera – Italiensk opera har i århundrede fascineret og frastødt publikummer verden over og man siger at man ikke kan lade være med at have en dramatisk reaktion på opera første gang man ser det – enten elsker man det eller også hader man det.
I dag skal vi dykke ned i en fascinerende verden af drama og tale om de allerstørste følelser, som venskab og fjendskab, kærlighed i alle dens former -den fuldendte, den uforløste og den umulige af slagsen – vi kommer til at tale om had, jalousi, familieværdier og samfundssyn. Velkommen til dagens program som hedder Opera for begyndere - Dagens gæst er Laura Valesin. -
Dagens episode kommer til at handle om en udlandsdansker, der gjorde Italien og i særdeleshed Rom til sit andet hjem. Vi skal tale om billedhuggeren og levemanden Bertel Thorvaldsen. En kontroversiel fritænker, som blev en verdensberømt superstjerne, der mængede sig med hele den europæiske adel, men på trods af det, insisterede på at behandle alle lige og mente at man sagtens kunne leve på polsk. Vi skal tale om en af de mest interessante perioder i den nyere kunsthistorie set med danske øjne, En periode, hvor alle veje førte til Rom. Dagens gæst er Gitte Konradsen.
-
Der er en tæt forbindelse mellem kriser og italiensk litteratur. Kom med på en rejse fra 1300-tallet til i dag, hvor Pia Schwarz Lausten fortæller om litteraturens væsen, med nedslag i en perlerække af de største italienske værker i litteraturhistorien.
-
I dagens program tager vi fat på Italiens skrantende økonomi, der med Corona-krisen står overfor endnu større lån og underskud på de offentlige finanser. Vi skal tale om de politiske og økonomiske udfordringer som Italien står med i dag og kommer til at stå med på den anden side af Corona-krisen og mange år ud i fremtiden. Vi skal tale om de slagsmål som lige nu finder sted i EU. Min gæst er Bernhard Hagen.
-
Italien har været epicentret for Corona-smitten i Europa. Hør hvordan det hårdt ramte land har reageret på krisen. Journalisten Charlotte Sylvestersen tager os igennem en tour-de-force af smitten i landet og fortæller om et land, der rykker sammen i krisetider på trods af, at de har mistet over 17.000 af deres medborgere til Virussen.
-
Rom brænder - Hør om det upolerede Rom, hvor bystyret de seneste år har gjort Italiens hovedstad markant hårdere at leve i. Hør om en by, der fortærer dig og spytter dig ud igen, om livsfarlige kæmpemåger og find ud af hvad popcorn-effekten går ud på.