Avsnitt
-
Hele Danmarks festival for dialog og demokrati har trukket masser af overskrifter, fordi ansatte i Folkemøde-sekretariatet kritiserer direktøren og bestyrelsen for dårlig ledelse. Denne uge valgte pressechefen at trække sig fra jobbet omgående, efter at bestyrelsen besluttede, at direktøren kan fortsætte i stolen. Det var nærmest det værste, som kunne ske, for nu står den lille forening og mangler en rådgiver til at navigere dem sikkert gennem krisen, mener panelet.
Vi taler også om Danmarksdemokraterne, som har holdt CO2-rallies med blandt andet rodeotyr, hotdogs og en airfryer som rekvisitter.
Eksperter: Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Mejerigiganten Arla havnede i den helt store påskeshitstorm, da Ekstra Bladet afslørede, at de har sænket fedtprocenten i deres piskefløde – uden at kommunikere om det. Det var bare den første fejl i flødefloppet, mener panelet. Arla selv udtalte, at justeringen handler om danskernes sundhed. Men i folkedybet var konklusionen, at Arla i virkeligheden vil tjene penge på at forringe et klassisk dansk produkt.
Vi taler også om aprilsnarre, og hvornår de fungerer. Mens mange medier har opgivet disciplinen på grund af fake news, er der nemlig stadig masser af organisationer og virksomheder, som har lavet aprilsnarre.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Saknas det avsnitt?
-
Midt i sin barsel kom politikeren Mads Fuglede som en tyv om natten og kuppede den politiske dagsorden med nyheden om, at han har meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne. Fugledes tidligere partifæller var komplet uforberedte, Troels Lund Poulsen sad ligefrem i et fly omringet af journalister. Derfor var timingen fremragende: Danmarksdemokraterne forstørrede nyheden mest muligt, siger panelet.
Vi taler også om DBU, der vil indføre et mere kønsneutralt sprog, og om hvilke mundrette ord, der bedst erstatter gamle mande-fodboldord.
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, Det Europæiske Miljøagentur, og Mikael Baden, Friday
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Det er for vildt, at det britiske kongehus først lod et åbenlyst manipuleret billede blive postet på deres SoMe-konti og bagefter sendte prinsesse Kate på Twitter for at undskylde, mener panelet. Et manipuleret billede er et håbløst greb til at mane spekulationer og konspirationsteorier til jorden. Og prinsessens forsøg på undskyld har kun gravet hullet endnu dybere. Så hvad gør det britiske kongehus nu?
Vi taler også om, hvordan De Konservatives nye politiske leder, Mona Juul, kommer bedst fra start og om kommunikationen på de indre linjer på Rigshospitalet under den store mediehistorie om problemer med skimmelsvamp.
Eksperter: Asbjørn Haugstrup, Innargi, og Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Landbruget er kastet ud i kritisk medieomtale efter en række vilde udtalelser, blandt andet om at bygge en galge til økonomiprofessor Michael Svarer og om at finde stejle voldgrave til et sommermøde med Danmarks Naturfredningsforenings Maria Reumert Gjerding. Landbrugsorganisationerne har lagt afstand til udtalelserne, men Bæredygtigt Landbrugs ide om et kodeks kommer næppe til at løse problemet, mener panelet. Ligesom Henrik Kjerrumgaard synes, det er vildt, at formanden for Landbrug & Fødevarer har været ude at ”slå sin næstformand med en stegepande” efter et interview til DR.
Vi taler også om Lyngby Boldklub, der har fyret deres cheftræner efter bare 50 dage, og vist kom til at forstørre sagen i medierne.
Eksperter: Henrik Kjerrumgaard, White Cloud og Nanna Vestgård, retorisk rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Da Politiet lukkede deres efterforskning af Nord Stream-sprængningerne, lukkede de også ned for kommunikationen. Faktisk så meget, at de udpenslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville give interviews om sagen. Kommunikationen har fået mange – også Steffen Hjaltelin – til at udlede, at så var det nok ikke russerne, der stod bag. Omvendt var sagen og spekulationerne hurtigt væk igen fra nyhedsbilledet.
Vi taler også om chipsproducenten Kims, der får hård kritik for kampagnen Kims Chips Battle. Ifølge Forbrugerrådet har de valgt influencere, som kommunikerer for meget i børnehøjde.
Eksperter: Steffen Hjaltelin og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Køge Kommune er i en heftig mediestorm efter sagerne om vold, overgreb og krænkelser af seksuel karakter mellem nogle af de mindste elever på Borup Skole. Kommunen kom for sent ud af starthullerne og har begået så mange fejl i deres kommunikation, at der nu er flere spørgsmål end svar. Det duer for eksempel ikke at invitere til et pressemøde, hvis man ikke har noget nyt at sige, mener panelet.
Vi taler også om, hvordan man bedst trækker i land efter vilde udtalelser i interviews, efter direktøren for AP Pension har været ude i den manøvre.
Eksperter: Rikke Lyngdal, Lyngdal Kommunikation og Mads Byder, Help
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Det var Socialdemokratiet, som havde booket og betalt koncerten, da Mette Frederiksen havde en såkaldt ”fantastisk aften” med koncert af coverbandet Shubiduo på et plejehjem i Odder. Søren Søndergaard ser intet problematisk ved, at partiet har arrangeret en koncert, mens Emil Nielsen mener, det er risikabelt for dem. Til gengæld er panelet enig om, at statsministeren har strammet den i sin kommunikation om, hvad der reelt var en photo opportunity.
Vi har også diskussion om Cecilie Haugaard aka influenceren Cillemouse, som er røget i shitstorm på grund af sin nye bog og budskabet om at ville tage et opgør med perfekthedskulturen. Eksperterne er vildt uenige om, hvorvidt hun kan være afsender på det budskab.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Borgmester Henrik Hvidesten valgte i første omgang at blive på posten i Ringsted, da Ekstra Bladet skrev om krænkende adfærd fra hans side. Først flere historier senere trak han sig. Han kunne godt være blevet i stolen, hvis det var blevet ved den første ene sag, siger Karne Lykkebo. Jonas Schrøder er mere skeptisk. MeToo er en dræber, mener han.
Vi taler også om locations, efter regeringens ministre har aflagt mindst 16 besøg på plejehjem og i andre dele af ældresektoren i januar måned. Hvornår bliver billedet for karikeret, når man bruger virkeligheden som kulisse?
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese og Jonas Schrøder, Rema1000
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
USTC har dummet sig, mener eksperterne. I mere end en måned har offentligheden ventet på virksomhedens udlægning af den ulmende miljøkatastrofe ved Nordic Waste uden for Randers. Den leverede den så i form af en pressemeddelelse, der styrker billedet af virksomheden som en skurk ”så ren som Snehvides stedmor”. Det efterlod til gengæld spillepladen helt åben for, at statsminister Mette Frederiksen trak i gummistøvlerne og stillede op ved jordskredet som en anden Robin Hood. Thomas Hundsbæk mener dog, hun tager noget af en chance med det besøg.
Vi taler også om ”hyggefælden”, efter at Marchen Neel Gjertsen fortalte om at skrive vennernes jobansøgninger og akademiske opgaver i et interview med magasinet Euroman.
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Thomas Hundsbæk, kommunikationschef, 3F
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Virksomheden Nordic Waste har givet nul interviews om det kæmpestore jordskred ved landsbyen Ølst uden for Randers, hvor miljøkatastrofen lurer. Efter en måned har de hyret en ekstern konsulent til at håndtere kommunikationen i sagen, og de er gået til angreb på fortællingen om dem selv som superskurk. Men at vende stemningen i pressen på nuværende tidspunkt er som at bruge en badeskovl mod en tsunami, mener Karne Lykkebo. De har vurderet omdømmerisikoen i sagen alt, alt for lavt.
Vi taler også om de historier, der ikke helt kan bære at blive sendt ud som pressemeddelelser, efter en pressemeddelelse om et møde hos Østjyllands Politi.
Eksperter: Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Asbjørn Haugstrup, Innargi
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Statsministerens nytårstale skulle have været affyringsrampe for en stort anlagt socialdemokratisk kampagne om ældre. Men så skete det, enhver kampagnechef frygter: Timingen blev spoleret, da dronningen overraskede alle med nyheden om et tronskifte. Socialdemokratiets kampagne kører både digitalt og i gadebilledet, men den er klart svækket af, at affyringsrampen er væk, siger Søren Søndergaard. Marcus Stoltze mener derimod, at Socialdemokratiet kan indhente den tabte effekt senere.
Vi taler også om, hvordan dronningen lykkedes så godt med at holde på sin store hemmelighed, og om dengang Søren Søndergaard i dyb hemmelighed gennem seks måneder forberedte et formandsskifte i Dansk Folkeparti.
Eksperter: Søren Søndergaard, Danske Havne, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
2023 blev året, hvor regeringen afskaffede St. Bededag. Hvor ’ChatGPT’ blev årets ord, og hvor Prins Christian for rullende kameraer holdt sin 18-års fødselsdagstale for hele Danmark.
Men hvad er ifølge eksperterne 2023’s højdepunkter, set med kommunikationsbriller? Hør dem i denne særudgave af Budskab, når de blandt mange kategorier kårer ’årets nedtur’, ’årets aktivistiske indslag’ og ’årets moralske pegefinger’.
Eksperter: Steffen Hjaltelin, Nanna Vestgård, Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, Trine Kromann-Mikkelsen, Demant, Marcus Stoltze, Dansk Erhverv, Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, Asbjørn Haugstrup, Innargi, Søren Søndergaard, Danske Havne, Tine Lund-Bretlau, White Cloud, Mikael Baden, Friday, og Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Den socialdemokratiske politiker Frederik Vad havde både sin troværdighed og sin politiske fremtid på spil, da Ekstra Bladet bragte historien om, at han skulle have ’tilladt’ et forhold mellem en 26-årig mand og en 15-årig pige, som havde mødt hinanden i DSU. Selv har Frederik Vad konkluderet, at han har været alt for sød ved Ekstra Bladet, før de bragte historien, og det er eksperterne enige med ham i. Men derudover blev han som en ’groggy bokser’, efter at Ekstra Bladets artikel var ude, blandt andet da han gik til modangreb på avisen på X med en fiktiv artikel – et opslag, han siden har slettet.
Vi taler også om miljøminister Magnus Heunicke, og hvad han kan få ud af at klippe røde snore over ude i landet.
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Mads Byder, Help
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Forsvarsadvokaterne for svindel-tiltalte Sanjay Shah har været om sig i pressen. De har kritiseret myndighederne for at give dem for sent varsel om, at han var på vej til Danmark, og har fremhævet, at han har siddet ”halvandet år i ørkenfængsel”. De er i fuld gang med at flytte ham fra en skurkerolle til en offerrolle, siger Anna Rørbæk, som ikke tvivler på, at mediedækningen kan spille ind i selve retssagen mod ham. Marcus Stoltze tvivler derimod på, at advokaterne kan vende folkestemningen, ligesom han er skeptisk over for, om den spiller ind i retssagen.
Vi taler også om Post Nord, som efter eksperternes mening gik for stille med dørene med en public service-nyhed om frimærker.
Eksperter: Anna Rørbæk, Danske Hospitalsklovne, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Hun skulle have været trumfkort for ’Venstres nye stærke mand’. Men efter bare 14 dage som digitaliserings- og ligestillingsminister har Mia Wagner trukket sig, og Troels Lund Poulsen har bedt Marie Bjerre vende tilbage til posten. Selv om Venstres kommunikation er kørt snorlige, rokker det ikke ved billedet af Venstre som en rodebutik, siger panelet. Mia Wagners sygemelding var i sig selv ’kæmpe øvtur’ for Venstre, fordi den genoplivede både fortællingen om Jakob Ellemanns sygemelding og om ’smerterne ved Venstres regeringsdeltagelse’.
Vi taler også om PET, der har sat ild til LinkedIn med en adventskalender, som fik Emil Nielsen til at fortryde, at Danmarks Naturfredningsforening ikke har gjort det samme.
Eksperter: Tine Lund-Bretlau, White Cloud, og Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Midt i ’Aftenshowet’ sagde landstræner Kasper Hjulmand, at de publicistiske medier for ofte overtager ’opkast’ fra de sociale medier. Det var ikke noget planlagt budskab, men DBU’s kommunikationschef gentog det siden i andre medier. DBU og medierne ligner et gammelt sølvbrudepar, som sidder og brokker sig hen over kaffebordet, og det bliver resten af familien altid træt af at høre på, siger panelet.
Vi taler også om Diabetesforeningen, som efter eksperternes vurdering burde have forudset, at den ville ryge ud i en kæmpe shitstorm, da den annoncerede et nyt samarbejde med Krifa.
Eksperter: Mikael Baden, Friday, og Trine Kromann-Mikkelsen, Demant
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: Mads Gordon Ladekarl
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Danish Crown er i landsretten i Viborg for at forsvare sin kampagne om ’klimakontrolleret gris’ med sloganet ”vores grise er mere klimavenlige, end du tror” fra 2020. Slagterigiganten er blevet stævnet af to grønne ngo’er, men afviser alle deres fire påstande. Uden for retssalen er de til gengæld ved at forberede en landingsbane, til hvis de taber sagen, mener panelet.
Vi taler også om Venstres Stephanie Lohse, der – måske med vilje – gav tomme svar til Politiken om, hvad hun læser og ser i teatret. Og om Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, som tog turen hele vejen rundt i meta-mediemøllen og indrømmede, at hun skulle have deklareret sin relation til Barbara Bertelsen.
Eksperter: Eva Tolstrup Ziegler, Banedanmark, og Asbjørn Haugstrup, Innargi
Vært og redaktør: Marie NyhusLyd og teknik: Rakkerpak ProductionsKlip og lydmix: Kathrine WismannMusik: Christian Schødts-Sørensen -
Politidirektøren i Vejle bliver dyppet i tjære og rullet i fjer i den pressemeddelelse, Sydøstjyllands Politi udsendte denne uge. Her går han bodsgang for sine udtalelser i flere medieinterviews, som han gav efter kritiske artikler i Politiken om voldsom og voldelig adfærd fra flere betjente. Men det lyder som hulesnak, fordi han slet ikke forholder sig til den historiske tillidskrise, som de kritiske historier har kastet politiet ud i. Og han står fuldstændigt afpillet tilbage som leder, siger panelet.
Vi taler også om, hvad Novo Nordisk skal mene om DR’s nye Novo-reporter og om Kongehusets ”ingen kommentarer” til historien om kronprins Frederik og tv-personligheden Genoveva Casanova.
Eksperter: Emil Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening, og Søren Søndergaard, Danske Havne
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
-
Efterspillet efter Danmarks-historiens største efterretningsskandale har kastet nogle vilde udmeldinger af sig. PET har følt sig nødsaget til at udtale i en pressemeddelelse, at de altså ikke er spændt for nogen politisk vogn. Og før det følte rigsadvokaten et behov for at præcisere, at han ikke har sagt nogen steder, at Claus Hjort og Lars Findsen de facto var skyldige i FE-sagen. Begge myndigheder kom til at fremstå politiserende, umiddelbart efter at anklagemyndigheden opgav at føre sagerne, mener panelet.
Vi taler også om Kaare Dybvads bog, som Nanna Vestgård kalder en bibel for Socialdemokratiets arbejderisme.
Eksperter: Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver
Vært og redaktør: Marie Nyhus
Lyd og teknik: Rakkerpak Productions
Klip og lydmix: René Slott
Musik: Christian Schødts-Sørensen
- Visa fler