Avsnitt
-
Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede pÄ den?
Vi diskuterede allesammen pÄ livet lÞs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.
Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nĂŠrmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.
SÄ hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel bevÊger sig, selvom det stÄr bomstille?
Det undersÞger vÊrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget pÄ illusionsmuseum!
Til at os vÊrterne rundt i illusionernes verden fÄr vi selskab af professor pÄ Institut for Psykologi ved KÞbenhavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi fÄr.
Lyt med og bliv klogere pĂ„:hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstĂ„, hvordan hjernen fungererom vi overhovedet kan regne med noget af det, vi serhvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne âopdigterâ tingBrainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Artikel om #kjolegateStudie om rotating snake-illusionen, som bliver nĂŠvnt i podcastenStudie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede Studie om, hvad visuel perception fortĂŠller os om hjernen og sindet -
Der er fuldt knald pÄ stamcelleforskningen i disse Är!
Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjĂŠlpe Parkinsons-patienter.
I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjÊlpe pÄ Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager sÄ pokkers lang tid at udvikle...
Forskere har nemlig vÊret i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere Är, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller pÄ hospitalet.
SÄ, hvornÄr kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de stÞrste udfordringer pÄ vejen mod stamceller?
Det spÞrgsmÄl stiller vÊrterne til Josefine RÄgÄrd Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsÞg.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Josefine RĂ„gĂ„rd Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Studie, der gik forud for klinisk forsĂžg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinsonâs sygdom i Sverige: âPreclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinsonâs disease, STEM-PDâ, Cell Stem Cell, 2023PrĂŠkliniske studier, der har gĂ„et forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsĂžg med Parkinsonâs patienter: Amerikansk studie: âPreclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor productâ, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021Japansk studie: âPre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinsonâs diseaseâ, Nature Communications, 2020Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: âClinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challengesâ, Stem Cells & Regeneration, 2024.Musik:âStem Cells - Science Revision Songâ af Hannahâs Science World pĂ„ YouTube -
Saknas det avsnitt?
-
GlĂŠdelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gĂŠk med hinanden.
I dag mÄ du fortÊlle rÞverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere Ärhundreder har vi nemlig drillet hinanden med kÊkke lÞgnehistorier, nÄr kalenderen har vist 1. april.
Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, nÄr forÄret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden pÄ samme tid hvert Är?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana gÄr pÄ jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.
I episoden kan du ogsÄ finde ud af: Hvordan aber driller hinandenOm aprilsnarren er ved at uddÞHvorfor aprilsnarren kan forberede os pÄ de kriser, der er pÄ vejBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager pÄ Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSSCaroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling pÄ det Kgl. Bibliotek
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:Studiet om aber, der driller hinanden⊠og den nuttede video med abe-drillerierMarc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserneBrainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, nÄr vi griner -
De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det pÄstÄs, at simple fingerÞvelser kan gÞre din hjerne skarpere.
MÄske er du selv stÞdt ind i Þvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med hÞjre og venstre hÄnd?
Det er Brainstorm-vĂŠrten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget pĂ„ sig. Kan âfingergymnastikâ virkelig styrke kognitionen?
BĂ„de Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifĂžlge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik pĂ„ vores hjerner noget mere nuanceret end som sĂ„âŠ
Svaret pÄ, om fingergymnastik kan gÞre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bÞf bearnaise og bilnummerplader.
MedvirkendeKamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center KĂžbenhavn Albert Gjedde, professor emeritus pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og husforskerRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderVideoer, der pĂ„stĂ„r, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.Studie om at fingerĂžvelser styrker ĂŠldres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023Studier om musikeres hjerner: âWhat can studying musicians tell us about motor control of the hand?â, Journal of Anatomy, 2006âHeritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Studyâ, Behavior Genetics, 2023âIn vivo evidence of structural brain asymmetry in musiciansâ, Science, 1995âCorpus callosum: musician and gender effectsâ, Neuroreport, 2003âIncreased cortical representation of the fingers of the left hand in string playersâ, Science, 1995 -
Brainstorm holder tidlig pÄskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stÊrkt tilbage i nÊste uge. Vi ses!
-
TrĂŠning er sundt. SĂ„dan er det. Det ved vi alle sammen godt.
Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af trÊning, nÄr det kommer til hjernen?
Det undersĂžger vĂŠrterne Anne Sophie og Nana efter at have lĂŠst den nye bog âGik Einstein til Fitness?â det netop handler om forskning i hjernen og trĂŠning.
HÞr om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stÊrkt forskerhold bestÄende af bogens forfatter Troels Wesenberg KjÊr samt Carl-Johan Boraxbekk.
Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er sĂŠrligt skadelige eller sĂŠrligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil hĂžre om boksere, hvis personligheder har ĂŠndret sig drastisk efter slag i hovedetâŠ
MedvirkendeCarl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, KĂžbenhavns UniversitetTroels Wesenberg KjĂŠr, tidl. hjerneforsker og professor pĂ„ KĂžbenhavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneomrĂ„detRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderâGik Einstein til Fitness?â Politikens Forlag, 2024Studie om NFLâs kobling til Parkinsonâs, JAMA Network Open, 2023Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kĂŠmpere, National Library of Medicine, 2022Systematisk gennemgang af studier om trĂŠnings effekt pĂ„ kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023Sundhedsstyrelsens undersĂžgelse af fysisk trĂŠning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018Studie om, at lĂŠsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om trĂŠning Ăžger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.
Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du ogsÄ stadig meget kÞd, kÞrer i bil, tager ofte pÄ flyrejser og shopper pÄ nettet. Find selv pÄ flere eksempler.
Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.
Det kan podcast-vÊrterne Anne Sophie og Nana i hÞj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig pÄ den menneskelige psyke og pÄ de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bÊredygtig livsstil.
Lyt til episoden og hÞr de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke Êndrer vores levevis, nÄr vi nu gerne vil. Du fÄr ogsÄ tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bÊredygtigt liv ad vejen.
MedvirkendeSimon Elsborg Nygaard, selvstĂŠndig konsulent, ph.d. i bĂŠredygtighedspsykologi og bĂŠredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderStudie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: âPolarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmarkâ, Journal of Environmental Psychology, 2023Markedsanalyse fra Landbrug og FĂždevarer: âAnalyse af danskernes syn pĂ„ klima og bĂŠredygtighedâ, 2023Studie om danskernes kĂždforbrug: âDanskerne har nedsat kĂždforbruget - men vi halter efter de andre europĂŠereâ, KĂžbenhavns Universitet, 2021Rejsende i KĂžbenhavns Lufthavn: âStor vĂŠkst i KĂžbenhavns Lufthavn: TĂŠt pĂ„ 27 millioner rejsendeâ CPH, 2024Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: âShared Hope: Emotions of Climate Activismâ, Qualitative Studies Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: âVi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang sĂ„ udâ, 2021FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Du kender mÄske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder pÄ, at du godt kan sove dig til bedre ideer.
Thomas Edison, manden bag den moderne lyspÊre, og den spanske maler, Salvador Dalà pÄstod nemlig begge at bruge en sÊrlig sÞvnteknik til at kickstarte deres kreativitet.
De to Brainstorm-vĂŠrter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersĂžger, hvordan det sĂ„ kan vĂŠre, at den kan skabe et kreativt âsweetspotâ.
Lyt med, hvis du vil vide:
Hvilket sĂžvnstadie der booster din kreativitetHvad en sĂžvnforskers bedste rĂ„d er til dig, der gerne vil sove dig til Ăžget kreativitet.Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsĂžgte sig med den berĂžmte sĂžvnteknik der hjemme.Medvirkende:Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder:Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret pĂ„: âBerĂžmt sĂžvnteknik brugt af Edison og DalĂ kan berige din kreativitetâSĂžvnstudie om Edison og DalĂs sĂžvnteknik: âSleep onset is a creative sweet spotâ, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866 FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Hvad har kolde tÊer med hjernesundhed at gÞre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage pÄ festival?
Det kan du fĂ„ svar pĂ„ i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dkâs hjernepodcast - hvor vĂŠrt Nana Elving Hansen er gĂ„et en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus ved KÞbenhavns Universitet, gÊsteforelÊser pÄ Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker.Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab pÄ KÞbenhavns UniversitetAksel Tjora, professor pÄ Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU) Links:
Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed
Brainstorm-episoder
âFestivaler er gode for din mentale sundhed â sĂ„dan maksimerer du effektenâ
âHvor meget ved ChatGPT om hjernen?â
âSĂžvn-special fra FolkemĂždet: SĂ„dan sover din hjerne godt om nattenâ
âHjernespecial: Sov sĂždt kĂŠre lytter og visselul⊠sĂ„dan kan musik fĂ„ dig til at soveâ
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Har du nogensinde set filmen âEternal Sunshine in a Spotless Mindâ, hvor hovedpersonen fĂ„r fjernet minderne om sin ekskĂŠreste?
Det lyder mÄske som ren fantasi, men faktisk hÄber forskere med speciale i hjernens proteiner pÄ en dag at kunne gÞre noget lignende: Fjerne traumatiske minder fra hjernen for pÄ den mÄde at kunne behandle hjernesygdomme som PTSD. Men den lÞsning ligger ikke lige rundt om hjÞrnet - det krÊver nemlig detaljeret viden om hjernens proteiner.
Proteiner er nemlig hjernens hardware, og de spiller en afgĂžrende rolle for vores hukommelse og sĂŠrligt for vores evne til at lagre minder i langtidshukommelsen.
I dagens afsnit af Brainstorms kommer du med pĂ„ en tur til proteinernes forunderlige verden og lĂŠrer, hvordan de lagrer minder i hjernens âhovedbibliotekâ. Du skal lytte til afsnittet, hvis du vil vide:
hvorfor hjernens proteiner er uundvĂŠrlige for vores hukommelsehvordan forskere en dag drĂžmmer om at kunne âklippeâ dĂ„rlige minder ud af hjernen hvad proteinerne i hjernen ellers laver end at lagre minderhvad Nanas yndlingsĂžl er, og om det mon lykkes hende at fĂ„ Anne Sophie til aldrig at glemme det :) MedvirkendeMalene Overby, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin pĂ„ Aarhus UniversitetMacarena GĂłmez de Salazar, postdoc, Institut for MolekylĂŠrbiologi og Genetik - Proteinvidenskab, Aarhus UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderâMemory formation in the absence of experienceâ Nature, 2019âThe role of protein synthesis in memory consolidation: Progress amid decades of debateâ, Neurobiology, Learning and Memory, 2009âRapid, experience-dependent translation of neurogranin enables memory encodingâ, PNAS, 2018FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Skarpe lys, biplyde og gule udsalgsskilte. En tur i Bilka er ikke bare en stille og rolig indkĂžbstur for 20-Ă„rige Sophie. Turen kan tvĂŠrtimod fĂžles som en kĂŠmpe eksplosion af sanseindtryk.
SĂ„dan fortĂŠller Sophie i denne uges episode af Brainstorm. Hun er diagnosticeret med autisme og har svĂŠrt ved at sortere i de sanseindtryk, hun mĂžder i sin dagligdag.
I afsnittet kan du hÞre Sophie sÊtte ord pÄ, hvordan det fÞles, nÄr hendes sanseapparat bliver bombarderet med lyde, dufte, smage, berÞringer og synsindtryk.
Men hvorfor sanser mennesker med autisme verden anderledes?
Det giver to forskere et bud pÄ i dagens afsnit.
Her fortÊller de ogsÄ om det nye syn pÄ den autistiske hjerne, der er opstÄet inden for de seneste fÄ Är. Nu om dage tror mange forskere, at sanseforstyrrelser faktisk er en del af Ärsagen til nogle af de udfordringer, folk med autisme ofte har.
MedvirkendeMartin Vestergaard GĂžtsczhe, psykolog og seniorforsker, psykiatrien i Region SjĂŠllandSabata Gervasio, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderâKapitel 4: Sensorisk sensitivitet som markĂžr for autismeâ i Hjernen og Psyken, 2023, HjerneforumFĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Brainstorms helt egen husforsker, Albert Gjedde, er tilbage! Hurra! Heldigvis til en hyggelig, positiv og behagelig episode om humor...
âŠeller hvad?
For det viser sig, at humor i sin reneste form er en skrÊkreaktion, en forsvarsreaktion. SÄ hvordan afgÞr hjernen, om du skal skraldgrine eller lÞbe for livet, nÄr Brainstorm-vÊrt Nana fortÊller en fantastisk joke?
Det undersĂžger selvsamme Nana Elving Hansen med Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm med uvurderlig hjĂŠlp fra hjerneforsker Albert Gjedde.
Albert Gjedde bringer ogsÄ et budskab til Brainstorms lyttere, som du kan hÞre til sidst i episoden.
Medvirkende:
Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi pÄ Syddansk Universitet og professor emeritus pÄ KÞbenhavns Universitet
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:Canadisk studie om dorsale og ventrale basalganglierDansk studie om det prĂŠfrontale cortexâ rolle i at processere fĂžlelsesmĂŠssige input Studie om hukommelsens rolle i at konstruere mulige scenarier for fremtiden
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Det skulle have handlet om humor i dag - men det mÄ du desvÊrre have til gode, for Anne Sophie er blevet syg.
Det er der ikke meget sjovt ved. SÄ god bedring til Anne Sophie, og sÄ hÞres vi ved, nÄr vi er tilbage i nÊste uge. Der kan du nemlig blive klogere pÄ, hvad humor er, og hvad der sker i hjernen, nÄr din onkel fortÊller dig en (mÄske) sjov joke.
I mellemtiden kan du fÄ dit ugentlige hjerne-fix pÄ videnskab.dk, hvor der er masser af artikler om hjernen. Eller gÄ pÄ jagt i vores podcast-arkiv pÄ din foretrukne platform - eller lige her.
Og sÄ kan du ogsÄ glÊde dig til podcasts om bl.a. klima og autisme, som er pÄ vej til dine Þrer de kommende uger.
Kh Nana og de andre Brainstormere -
Bag enhver stÊrk kvinde, stÄr en stÊrk mand, siger man - og omvendt. Og bag storhjernens exceptionelle evner stÄr:
Lillehjernen!
Den har i mange Är vÊret kendt som kraftcenteret for motorik og bevÊgelse og hjÊlper os med alt fra at stÄ og gÄ til at kÞre bil og kaste med dartpile. Men i dag er forskerne enige om, at lillehjernen ikke kun finjusterer motorik: den er ogsÄ med til at finjustere vores tanker og fÞlelser.
Og den kan mÄske endda hjÊlpe os med at lÞse gÄden om for eksempel ADHD, autisme, skizofreni og bipolar lidelse.
Hvordan det hÊnger sammen, kan du bliver klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor vi sÊtter spotlyset pÄ storhjernens dygtige (og lidt hemmelige) hjÊlper.
Medvirkende:Carsten Reidies Bjarkam, Professor og ledende overlÊge ved Neurokirurgisk afdeling pÄ Aalborg UniversitetshospitalPia Boxy, ph.d-studerende, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:Building better brains: the pleiotropic function of neurotrophic factors in postnatal cerebellar developmentThe cerebellar cognitive affective syndromeThrowing while looking through prisms. I. Focal olivocerebellar lesions impair adaptation
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Vi sender emojis pÄ livet lÞs, nÄr vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og én, der grÊder for at understrege noget negativt. Og sÄ videre.
Men hvorfor bruger vi egentligt de smÄ gule humÞrikoner i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige pÄ skrift?
Det kan vi mÄske finde forklaringen pÄ i vores hjerne.
For eksempel viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler.
Men kan emojis ikke ogsÄ give anledning til misforstÄelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden, og bare kommunikere digitalt, nÄr nu vi bedre forstÄr emojis end ansigtsudtryk?
Det er nogle af de spĂžrgsmĂ„l, Brainstorm-vĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen leder efter svar pĂ„ i denne uges episode, hvor du ogsĂ„ kan quizze med og se, om du kan gĂŠtte, hvad en omvendt smiley egentlig signalerer⊠đ
Medvirkende:Tina Thode Hougaard, lektor pÄ Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi pÄ KÞbenhavns Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
Studier:
Emojis vs. facial expressions: An electrical neuroimaging study on perceptual recognitionEmojis as social information in digital communication
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Av for satan!
Du bevÊger tommelfingeren, og en skarp smerte skyder op gennem hÄnden og fingeren. Du har vist scrollet lige lovligt meget pÄ mobilen, og dine led er ikke begejstrede.
En fodboldtrĂŠner fra 80âerne ville mĂ„ske sende dig ud og âlĂžbe det vĂŠkâ. Men frygt ej! Forskere fra Aalborg Universitet arbejder pĂ„ at finde en lĂžsning, hvor patienter med de sĂ„kaldte muskuloskeletale smerter skal prĂžve at kontrollere deres egne hjernesignaler og pĂ„ den mĂ„de dulme smerterne.
Men kan man virkelig trĂŠne sine dĂžds-scroll-skavanker vĂŠk med hjernegymnastik? Det undersĂžger vĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.
Episoden er optaget live pÄ Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasieelever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RÄd og stÞttet af Lundbeckfonden.
Med pÄ scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik KjÊrsdam Telléus. De er begge lektorer pÄ Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Patrik KjÊrsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CÊcilie Majholm, Astrid Marie Wermus FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Vi sanser allesammen verden forskelligt. Nogle kan ikke lide at have uldtrÞjer pÄ, andre fÄr kriller af hÞje lyde. Men for nogle bÞrn, bliver deres sanser en modspiller i hverdagen.
I denne sÊrepisode af Brainstorm kan du hÞre om, hvordan hjerneteknologi pÄ sigt kan hjÊlpe bÞrn med sansevanskeligheder. Ved hjÊlp af forskellige hjernespil kan forskerne nemlig Äbne et vindue ind til bÞrnenes hjerner og blive klogere pÄ, hvorfor de sanser verden anderledes end de fleste andre.
Men hvor skal vi egentlig trÊkke grÊnsen i forhold til at bruge hjerneteknologi? Hvis nu vi kunne fjerne hjertesorger, hjernesygdomme og mÄske endda de sÊrprÊg, som en person med ADHD har - skulle vi sÄ gÞre det? Eller risikerer vi at ende med et samfund, hvor alle forskelle mellem os er udvisket, og diversitet er noget, der hÞrer fortiden tid?
Det undersÞger vÊrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm, hvor du ogsÄ kan hÞre, hvordan det gÄr, nÄr Anne Sophie prÞver hjernespillet pÄ scenen - og hvad et par vinterstÞvler har med neuro-etik at gÞre.
Episoden er optaget live pÄ Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RÄd og stÞttet af Lundbeckfonden.
Med pÄ scenen er forskerne Sabata Gervasio og Patrik KjÊrsdam Telléus. De er begge lektorer pÄ Aalborg Universitet i henholdsvis sundhedsteknologi og filosofi.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Sabata Gervasio, lektor i sundhedsteknologi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Patrik KjÊrsdam Telléus, lektor i filosofi ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Anna CĂŠcilie Majholm, Astrid Marie Wermus
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
I december mĂ„ned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker âLast Christmasâ flyder ud af hĂžjtalerne overalt. Det gĂžr rigtig mange af os glade i lĂ„get.
Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, nÄr vi hÞrer julemusik eller tÊnker pÄ at sÊtte tÊnderne i den saftige flÊskesteg pÄ julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op?
Det er de store spÞrgsmÄl, de to vÊrter, Anne Sophie og Nana med glÞgg i glasset sÞger svar pÄ, nÄr de gÄr pÄ jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gÞr de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.
Hvordan kan julepynt mÄske holde vinterdepression for dÞren? HvornÄr kan en papkasse udlÞse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige sÄ meget, som andre elsker den? Og fÞles sangen 'Last Christmas' ligesom at fÄ stÞd?
Det kan du alt sammen fÄ svar pÄ i dette afsnit af Brainstorm - en podcast stÞttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Faisal Amin, klinisk lektor i neurologi, Neurocentret, Rigshospitalet David Meder, research fellow, Danish Research Centre For Magnetic Resonance pÄ Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital Videnskabelige studier:Dansk studie om julestemning i hjernen fra 2015Amerikansk studie om at gavegivning gÞr gladBritisk studie om at gavegivning kan stresse folkStudie: Julens negative effekter pÄ psykenFÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
I Iron Man-superheltefilmene har hovedrollen Tony Stark et exoskelet, der bÄde gÞr ham i stand til at flyve, modstÄ skader og skyde mod sine fjender. Virkelighedens exoskeletter er dog en helt anden sag.
I dagens afsnit af Brainstorm skal det netop handle om exoskeletter. Ikke dem, Marvel-helte bruger til at drÊbe fjender, men de virkelige exoskeletter, der tjener et mindst lige sÄ heltemodigt formÄl.
Exoskeletter bliver sÊrligt brugt til at genoptrÊne patienter, der har fÄet lammelser - for eksempel efter et slagtilfÊlde - og skeletterne hjÊlper mange med at vinde bevÊgeligheden tilbage.
Hvordan det gÄr til, fortÊller Mads Rovsing Jochumsen, der er hjerneforsker og lektor i sundhedsteknologi, i dagens afsnit af Brainstorm.
Dagens afsnit handler ogsÄ om, hvor grÊnsen gÄr mellem helbredelse og optimering.
I dag bruges hjerneteknologi sÄsom exoskeletter nemlig primÊrt til at helbrede syge, men der bliver i stigende grad udviklet teknologi, der har til formÄl at optimere mennesket, og nogle forskere tror, teknologien i en nÊr fremtid vil give os supersyn eller en knivskarp hukommelse.
Den udvikling har fÞrt til heftig debat blandt tech-udviklere og forskere, og i dagens afsnit dykker medlem af Etisk RÄd Mie OehlenschlÀger ned i, hvad uenigheden gÄr ud pÄ.
Alt dette og mere til i dagens episode af Brainstorm. Den er optaget live pÄ Experimentariums Store Scene foran en masse gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RÄd og stÞttet af Lundbeckfonden.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet.Mie OehlenschlÀger, medlem af Etisk RÄdFÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Ny teknologi giver ofte anledning til bÄde hÄb og frygt. Og hjerneteknologi er ingen undtagelse.
PĂ„ den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lĂŠre mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen.
PĂ„ den anden side er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ĂŠndre i kriminelles hjerner, uden at de kan sige fra.
Men sÄ er det store spÞrgsmÄl: Skal vi forfÞlge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel Êndre i kriminelles hjerner, sÄ de ikke begÄr forbrydelser? Og er det realistisk, at vi kan gÞre det inden for en ÄrrÊkke?
Det kan du blive klogere pĂ„ i denne sĂŠrepisode af Brainstorm â Videnskab.dkâs podcast om hjernen â der er optaget live pĂ„ Experimentariums Store Scene.
Her plukker Brainstorms vĂŠrter disse to forskeres hjerner: Lektor i sundhedsteknologi og hjerneforsker, Mads Rovsing Jochumsen, samt professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg.
SĂŠrepisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasielever i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk RĂ„d og stĂžttet af Lundbeckfonden.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab pÄ Roskilde Universitet. Mads Rovsing Jochumsen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. - Visa fler
