Avsnitt
-
Når vi hører ordet "pest", er det næsten umuligt ikke at tænke på middelalderens rædsler: Den Sorte Død, der i det 14. århundrede udslettede op til 60 % af Europas befolkning. Det er en katastrofe af episke dimensioner, som vi alle kender fra historiebøgerne.
Ny banebrydende forskning vender nu op og ned på vores idé om pesten. Ved at analysere genetisk materiale udvundet fra 5.500 år gamle skeletter fra jæger-samlere har forskere fundet beviser på, at pesten ikke er et middelalderfænomen, men en sygdom, der har også hjemsøgt menneskeheden for over 5000 år siden. Denne opdagelse flytter sygdommens oprindelse årtusinder tilbage i tiden og tvinger os til at genoverveje, hvordan den har formet vores historie, migration og samfundsudvikling længe før de første store byer opstod.
I denne episode af Biotopia fortæller Eske Willerslev hvordan moderne teknologi gør det muligt at læse genetiske koder fra årtusindgamle bakterier, og hvorfor denne viden er mere end bare historisk nysgerrighed. Ligesom iskerneboringer gav os nøglen til at forstå klimahistorie, giver disse gamle peststammer os nu et unikt værktøj til at kortlægge smitteveje og forudsige, hvordan patogener kan udvikle sig i fremtiden, og dermed udvikle vacciner.
Medvirkende:
Eske Willerslev, professor Globe Institute, Københavns Universitet.
Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh.
Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .
-
Krig har ofte drevet teknologiske gennembrud frem. I 1864 blev danskerne og vores allierede mødt af de tyske bagladergeværer, som gav en markant overlegen ildkraft. Under 1. verdenskrig gjorde flyvemaskinen indtog på slagmarken, og luftrummet blev et nyt krigsdomæne. 2. verdenskrig endte med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Krigen i Ukraine har nu varet længere end 1. verdenskrig, og også her har ny teknologi forandret krigens natur. Droner er blevet et afgørende våben og har ændret måden, man fører krig på.
Danmark er i gang med en historisk og dyr oprustning, men opruster vi på den rigtige måde?
I tredje og foreløbig sidste afsnit om droner i krig taler Techtopia med professor Jan Damsgaard fra CBS – Copenhagen Business School, som netop har udgivet bogen Digital Suverænitet. Her beskriver han blandt andet, hvordan militær teknologiudvikling forandrer sig, og hvordan Danmark bør gribe sin oprustning an.
Link:
Jan Damsgaard https://www.cbs.dk/research/departments/department-digitalisation/jan-damsgaard
-
Saknas det avsnitt?
-
Hvem taler naturens sag? Hvordan står det til med biodiversiteten i DK? Og skal vi leve med ulve i Danmark? Er vi mennesker blevet helt frakoblet naturen og hvordan bliver vi tilkoblet igen.?
Det var nogle af de emner, som blev diskuteret på den 11. udgave af Naturmødet i Hirtshals – naturens folkemøde bliver det også kaldt. Biotopia var på pletten og tog temperaturen på naturdebatterne og de vigtige emner.Medvirkende:
Søren Smalbroe, Borgmester Hjørring
Ole Pedersen, Foreningen Ulvetid
Bent Jakobsen
Martin Særmark Thomsen
Vicky Knudsen
Tanya Uhnger Wünsche,
Frank Skårup Hansen, Falkoner
Eino Gundstrup
Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .
Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . -
Every decision matters when you build a satellite.
Once it reaches space, there are no technicians, no repair shops, and absolutely no way to replace a broken part.
Yet that's exactly where Denmark's BIFROST satellite is operating right now.
That's why satellites spend years being tested on Earth—and why mistakes at Space Inventor are apparently paid for in cake.
The story actually began when Space Inventor's CEO walked into the office one afternoon and announced that he had bought a rocket launch. There was just one small problem:
The satellite wasn't finished yet.
In fact, it barely existed.
Suddenly, the entire company had a deadline that couldn't move. The rocket wouldn't wait.
In this episode, we'll talk about what it takes to build a satellite from scratch, how engineers solve problems that can never be fixed once they're in orbit, and what it's like to spend years working toward a launch date that cannot slip.
My guests today are Rama Murali G K, Head of Assembly, Integration and Verification, and Mathias Ernst Halvorsen, Head of Mechanical Engineering at Space Inventor. Together with their colleagues, they helped turn BIFROST from an ambitious idea into a spacecraft in orbit.
Editor and host: Tino Tønnesen
Find much more info via https://space-inventor.com/
Sound Effects from Pixabay
-
For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.
Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.
Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.
Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.
Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.
Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.
Medvirkende: Valeria, Victory Drones
Link:
Victory Drones
https://dignitas.fund/victory-drones/
-
Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.
Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.
Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.
De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder, som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.
Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.
Medvirkende:
Kenneth Geipel, Cofounder, Robotto
Link:
Robotto: https://robotto.ai
-
Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.
Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?
I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?
Shownotes
Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet, David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet
Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Billede: Rikke Guldborg Hansen og Marie LouisMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .
Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . -
Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.
Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.
Medvirkende:
Kim Bjørn, CEO og stifter af Bjooks
Rasmus Kjærbo, CEO og founder, Componental
Lars Buchholtz Jensen
CEO & Co-founder, Torso Electronics
Mathias Kirkegaard
Co-Founder at Torso ElectronicsTorso Electronics
Links:
Superbooth https://www.superbooth.com/de/
Bjooks https://bjooks.com
Componental https://componental.co
Torso Electronics https://torsoelectronics.com
-
Velkommen til Astronomisk Opdagelsesbattle — en duel om de idéer, der har flyttet menneskets blik på universet.
Men hvad er den største astronomiske opdagelse nogensinde?
Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men hvad vejer tungest, når regnskabet skal gøres op: Himlens mønstre? Jorden ud af centrum? Lysets hastighed? Et univers i udvidelse? Eller erkendelsen af, at vi selv er lavet af stjernestøv?
I denne episode af IDA Space Talks sætter jeg astronomen Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og astrofysikeren Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet stævne og udfordrer dem til noget nær det umulige: at finde den opdagelse, der for alvor har ændret menneskets syn på universet.
Og ja, det bliver hurtigt til noget, der minder om de gamle bilkort fra barndommen. Bare med kosmiske gennembrud i stedet for hestekræfter. De tunge kort kommer på bordet, bliver målt mod hinanden og kæmper om førstepladsen.
For hvad slår egentlig hvad, når stenalderens første himmelmønstre møder Newton, universets udvidelse, mørkt stof, eksoplaneter og erkendelsen af, at vi kommer fra stjernerne? Og hvordan sniger Meshuggah og Lars Ulrich sig overhovedet ind i den diskussion?
Jo mere vi lærer om universet, desto tydeligere bliver det, hvor voldsomt, mærkeligt og forbløffende det hele egentlig er.
Lyt med, når to skarpe hjerner går i duel om den største astronomiske opdagelse af dem alle.
Redigering og vært: Tino Tønnesen
Sound Effect by Sergei Chetvertnykh from Pixabay
-
Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.
Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.
Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.
Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.
Medvirkende:
Jan Damsgaard, professor, CBS
Link:
“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet
-
Sofie Irgens, topchef i Schneider Electric Danmark og udpeget som en af fremtidens topledere, deler sine perspektiver på, hvad det kræver at lede i en tid præget af AI, geopolitisk uro og konstant forandring. Episoden sætter fokus på, hvordan du skaber retning, når der ikke findes klare svar, hvorfor teknologi skal forstås men ikke stå alene, og hvordan du som leder kan uddelegere ansvar uden at miste overblikket. Du får også indblik i, hvordan AI allerede ændrer måden, vi arbejder på, hvorfor klassiske strategiplaner ikke længere holder, og hvordan du som leder kan navigere med ro, dømmekraft og nysgerrighed i en virkelighed, der konstant er i bevægelse.
-
Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.
AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.
Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.
Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået. Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.
Techtopia ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".
Medvirkende:
Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of Communication
Link:
Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.com
Artikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/
-
Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?
Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.
Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.
Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?
For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.
På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.
-
Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.
Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.
Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.
43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.
Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.
Medvirkende:
Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & Node
Kris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & NodeLink:
https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/ -
Kan der gro granatæbler i dødsriget?
Forårsnattehimlen kan måske ved første øjekast virke lidt mere diskret end vinterens store kosmiske show. Men man skal passe på med det stille. For netop her gemmer der sig historier om løver, gudinder, dødsriget, forsvundne årstider og gamle forestillinger, som har fået mennesker til at kigge op i tusinder af år.
I denne episode hopper jeg endnu en gang gennem natten sammen med Lars Occhionero fra Kroppedal Museum. Vi følger stjernerne fra den ene fortælling til den næste og ender et sted mellem forårslængsel, græske myter og himmelsk orienteringssans.
Dette er sidste del af vores lille serie om starhopping på årets nattehimmel, så find et tæppe, gå udenfor og lyt med, mens forårshimlen folder sig ud.
Redigering og vært: Tino Tønnesen
Sound Effect by ido berg West_Tunes_Thebeatchef ManDaKi MDK from Pixabay
-
Pludselig blev drikkevandet centrum i valgkampen. Nitrat-forurenet drikkevand i Aalborg var skyld i 74 flere tilfælde af tarmkræft, i forhold til gennemsnittet i Danmark – og spørgsmålene hobede sig op: Skal vi forbyde sprøjtemidler omkring vores drikkevandsboringer? Eller satse på nye teknologier til at rense vandet?
Tal, løsninger og modkrav fløj gennem debatten, og for mange blev det svært at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned.
I dette afsnit dykker Biotopia ned under overfladen og følger vandets lange rejse – fra regndråben, der rammer marken, til vandet i din vandhane. En rejse, der kan tage 20-30 år.
Hvad finder vi egentlig i vores drikkevand? Er det farligt? Og vigtigst af alt: Hvad kan – og bør – vi gøre ved det?
Shownotes
Rapporter og artikler:
Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over pesticider i floder, søer og grundvand i Europa
Artikel der påviser sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevand
Miljøministeriets rapport fra januar 2026
Drikkevandsikkerhed i hele verden denne oversigt måler udelukkende på konsekvenserne for menneskers sundhed, ikke på vandets kemiske sammensætning.
Samme måling som ovenstående, men i oversigt på kort
Medvirkende: Professor DTU Sustain Hans-Jørgen AlbrechtsenOptagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Billede: ColourboxMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .
Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . -
Techtopia 404: Store skiftedag i hele Danmark
Store Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.
Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.
Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.
Medvirkende:
Lise Bitsch, initiativtager, Digital Stemme
Bergliot Christensen, initiativtager, Digital Stemme
Lukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)
Bjarne Oldrup, webudvikler
Link:
https://www.digitalstemme.dk
-
AI rykker ind i organisationer. Men hvad kræver det af dig som leder? Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU, deler sine perspektiver på, hvad AI faktisk kan, hvor hype kan spænde ben for gode beslutninger, og hvordan ledere bør forholde sig til teknologiens muligheder og begrænsninger. Samtalen kredser om, hvilke kompetencer der bliver vigtigere i en AI-tid, hvordan organisationer kan arbejde strategisk med udviklingen, og hvorfor dømmekraft, refleksion og menneskelig forståelse fortsat er afgørende. Du får også konkrete perspektiver på, hvordan ledere kan navigere klogt i en teknologisk udvikling, der både rummer stort potentiale og komplekse dilemmaer.
-
Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand? Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.
Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.
Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.
Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og løsninger.
Shownotes
Link til artikel om blå bioteknologi
Medvirkende: Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab.Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Billede: AI-genereret som illustration.Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .
Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Food, IDA Levnedsmiddel og IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . - Visa fler
