Avsnitt
-
DET ER JUL! Og det betyder, at vi skal høre fra den allersidste person i And eller gås, som er Sofie Jo Kaufmanas. Hør, hvilken julegave hun fik som 15-årig, som hun tidligere havde set stående hos en fra sin familie. Hint: Det er et køkkenredskab, og det kan holde tre stykker toastbrød. Vi kan selvfølgelig ikke gå på juleferie uden et rigtig godt juleråd, og her har Sofie et budskab, der kan redde dig fra en akavet situation på hospitalet.
-
Med kun én dag tilbage før juleaften har dagens gæst i And eller gås pludselig fået travlt med julegaverne. Frederik Cilius har nemlig mistet overblik over, hvem der skal have hvad, men han har en plan b om at ordne det, som en bodega-far ville gøre det med en handletur mellem bajerne efter et strandsæt og en pakke tyggegummi. I dagens afsnit kan du også høre, hvilken overskrift der kunne komme ud af den reaktion, Frederik havde, da han så sin varmeregning.
-
Saknas det avsnitt?
-
I dagens afsnit af And eller gås taler Mathias med Ane Høgsberg, der for nogle år siden lavede en flæskesteg, der var så tør, at den næsten var konserveret. Og hvis du tænker, at du aldrig kommer til at sige sætningen “Jeg elsker tørt kød!”, så skal du bare lige høre i afsnittet, hvordan det faktisk kan redde julefreden.
-
Hvis du drømmer om at få hovedrollen i et skolestykke, så skal du måske lære af Martin Johannes Larsens juletraume og undgå sneboldkamp lige inden forestillingen. Det kan nemlig resultere i en indpakket flintesten, der er skyld i, at hovedrollen går til en anden. Hør hele historien, og få også genopfrisket underligt juleslik fra 90’erne, som både Martin og Mathias savner.
-
Kender du den der følelse af brandvarm ost, der falder ud af din toast og sætter sig fast på din hage? Sådan et juletraume har Jesper Groth, men hvor toasten er en æbleskive, og osten er en varm sveske. Som barn fik han nemlig altid æbleskiver med svesker i, og det var ikke et hit. OG så er der simpelthen en helt speciel slags bingo i dagens udgave af And eller gås.
-
Kender du det med, at du går så meget op i jul, at du lige glemmer at spørge din mand, hvilke juletraditioner han egentlig kommer fra? Du er ikke alene. Mascha Vang, der er en rigtig “juler" fortæller om sin jul, som hun værner om, lige meget om det er med eller uden børn.
-
Hvis du er fra 90’erne og har svært ved at komme i julestemning, så har Line Hoffmeyer et råd til dig: Se Krummernes Jul og tænk på alle de gange, du har skrevet krims krams-breve til julemanden og smidt dem ud ad vinduet. Du skal dog måske passe på, at det ikke frembringer juletraumer om de stakke af breve, der endte med at ligge ude i haven foran dit vindue, fordi de åbenbart ikke kunne flyve. Hør også Lines juleråd, som du kan bruge, hvis du heller ikke kan vente med at købe de ting, du egentlig ønsker dig i julegave.
-
Dagens gæst i And eller gås Anna Lin får et fantastisk råd til nytårsbrillerne, der dugger - det fungerer lidt ligesom med dykkerbrillerne, der skal spyttes på. Anna fortæller også om sit juletraume, der har gjort hende en smule dårlig ved tanken om æbleskiver.
-
Er du også så heldig, at du har cirka alt, du drømmer om og har derfor svært ved at finde gaveønsker? Så lyt lige til dagens And eller gås, hvor Mikkel Klint Thorius har det perfekte råd til, hvad du kan ønske dig, som samtidig ser sejt ud på ønskesedlen. Og så kan du høre, hvad for et skuespil ham og hans bror har mellem sig hvert år, når de sammen skal købe gaver til familien.
-
Jasper Ritz har et lille tip til mandelgaven, som kan være en fin straf til det, han kalder en grådighedsdisciplin - altså at spise sig igennem Risalamande for at finde mandlen. Hør, hvad tippet er i dagens afsnit af And eller gås, hvor Jasper også fortæller om, hvad det værste er ved at skulle rejse med Emil Thorup i programmet 1-5 stjerner.
-
Har du også en indre rigid julenisse, der hvert år kræver, at julen bliver PRÆCIS, som den altid har været? Så kan du måske genkende Katrine Muffs juletraume. Hør hende fortælle om det i dagens afsnit af And eller gås, hvor du også kan høre, hvor mange julegudstjenester hun har nået hvert eneste år den 24. december med sin far, der var præst.
-
Nogle gange er man så heldig, at ens gæster har lyst til at komme igen, og det er netop, hvad Jesper Ole Feit Andersen har gjort i dagens afsnit af And eller gås. Mathias og Jesper Ole fik slet ikke talt ud, da han var på besøg den 3. december, så i dette afsnit skal vi blandt andet høre endnu mere til Jesper Oles mange julekalendre og hans forhold til Pippi.
-
I And eller gås får vi muligvis givet Neel Rønholts datter Franka et lille juletraume. Hun får nemlig frataget muligheden for at se sin yndlingstegnefilm, fordi julemanden ringer. Dog får Neel og Mathias en rigtig hyggelig snak om blandt andet Neels juletraume, hvor hun åbnede den forkerte gave og flygtede. Okay, vi kan godt selv høre det, men vi lover, at det er et rigtig hyggeligt afsnit!
-
Hm hmm… Hvis du har børn, der normalt lytter med til den her julekalender, så kan det være, du lige skal sende dem ind i et andet rum. Og så selvfølgelig skrue HELT op for et afsnit af And eller gås i ekstremt godt selskab. I dag har Mathias nemlig ringet til Ditte Okman, der fortæller om en bestemt vare, hun har sat i ekstra produktion, og hvordan hun indtager D’Angleterre i juledagene.
-
Som barn fik Tobias Hamann en rigtig skøn gave - i hvertfald hvis du spørger hans forældre. Gaven var nemlig mere en gave til dem selv end til Tobias. Hør, hvad han som barn fik i julegave, som gav ham et juletraume, og hvordan han senere selv gav sin familie et juletraume. Og så får du selvfølgelig også Tobias' bedste råd til at bage julesmåkager i dagens And eller gås.
-
Hvis du synes, du skal lave meget mad til juleaften, så forestil dig, at din kæreste er fra Island, og din bonusdatter ikke kan lide julemad. Så udover den klassiske julemad, så skal du også lave en glaseret skinke med eksotisk frugt på og en hel kylling - det er virkeligheden for Thomas Evers Poulsen. Lyt med og find ud af, hvem der drømmer om glaseret skinke med eksotisk frugt og hør også, hvad Thomas en juleaften klokken 18 måtte på jagt efter.
-
Du har måske nogle rigtig hyggelige juleminder fra barndommen, hvor julemanden kom på besøg. Det har Annika Aakjær også - bare uden “hyggelig”, og i stedet for “minde” vil hun kalde det et traume. Det involverer en efterladt Annika og en blå julemand. Hør historien i dagens afsnit af And eller gås, og måske skal du især lytte, hvis du er enlig forælder.
-
Østeuropæisk jul er ikke helt, som vi kender det i Danmark, og derfor er traditionerne anderledes og lidt flere hjemme hos Irina Olsen. Hør om hendes juletraditioner i dagens afsnit af And eller gås, hvor du også kan høre, hvilken opgave hendes hund har juleaften, og på hvilket punkt Irina simpelthen minder om Tivoli.
-
Hvis du føler dig bag ud med julens forberedelser, så kan det godt være, du får lidt mere sved på panden, når du hører, hvor meget Morten Messerschmidt allerede har gjort klar. Men på den anden side… Kommer det bag på dig? Lyt med i dagens afsnit, hvor Mathias Helt ringer til Morten Messerschmidt, der fortæller om sine juletraditioner og om den ting, han spiser selv, inden han serverer resten af julemaden.
-
Da Natasha Brock et år skulle holde jul på den anden side af jorden, havde hendes mor alligevel insisteret på, at en bøtte rødkål sagtens kunne klare hele turen fra Danmark. Det blev til en jul med grå kål og en hel syg familie. Hør hele historien, når Mathias Helt ringer komikeren Natasha Brock op på et videokald i dagens afsnit af And eller gås.
- Visa fler