Avsnitt

  • Utopi, dystopi eller bare algoritmer – forskernes tanker om AI

    Utopi, dystopi eller bare algoritmer – forskernes tanker om AI

    · AI Denmark

    I denne episode skal vi hÞre om hvordan forskere og eksperter forholder sig til kunstig intelligens, nÄr de skriver videnskabelige papers om AI.

    Hvilke emner og problemstillinger bliver udforsket i de videnskabelige artikler, som dataloger, matematikere ingeniĂžrer, softwareudviklere og andre eksperter skriver om machine learning, neurale netvĂŠrk og andre slags kunstig intelligens?

    Er de utopiske? Er de dystopiske? Eller er de mÄske i virkeligheden fokuseret mere pÄ konkrete anvendelser af AI, og mindre pÄ kontroversielle fortolkninger af de mulige og spekulative konsekvenser, pÄ godt og ondt?

    Professor Anders Kristian Munk fra DTU har sammen med en rĂŠkke kolleger undersĂžgt over 1,2 millioner uddrag fra artikler om algoritmer, og selvfĂžlgelig brugt masser af digitale vĂŠrktĂžjer til at udforske og kategorisere indholdt.

    I Siden Sidst skal det blandt andet handle om en ny nyhedsapp og et meget dyrt doménenavn


    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    SIDEN SIDST

    Vi skal have mere kedelig AI | Version2OpenAI bruger millioner af kroner pÄ domÊnenavn | The VergeParticle-appen bruger AI til at udforske nyheder | TechRadarBluesky vil ikke bruge dine opslag til at trÊne AI | The VergeBONUS: AI i Afrika | Technology Review

    AI-FORSKERE

    Anders Kristian Munk, DTU“Beyond Artificial Intelligence Controversies” – artiklen om AI-forskereKan AI hjĂŠlpe med at lĂŠse og forstĂ„ videnskabelige artikler?
  • Kan generativ AI vĂŠre med til at skabe vĂŠrdi og mening pĂ„ jobbet?

    Kan generativ AI være med til at skabe værdi og mening på jobbet?

    · AI Denmark

    Denne gang skal vi dykke ned i hvordan man forholder sig til implementeringen af generativ AI i organisationer og virksomheder, og ikke mindst hvordan man i denne sammenhĂŠng ogsĂ„ bĂžr reflektere kritisk over hvilken vĂŠrdi, teknologien giver – bĂ„de nĂ„r det handler om effektivitet og optimering, og mĂ„ske isĂŠr nĂ„r det handler om trivsel og mening med arbejdet.

    Vi har besÞg af Louise Harder Fischer fra ITU og Martin Lassen-Vernal fra Teknik- og MiljÞ-forvaltningen i KÞbenhavns Kommune som har arbejdet sammen pÄ et projekt som ikke bare undersÞger forvaltningens forsÞg med generativ AI, men ogsÄ har lavet en model for hvordan man andre steder kan arbejde med implementeringen, vurderingen og den fortsatte evaluering af de AI-vÊrktÞjer og processer man indfÞrer.

    Det er, med deres egne ord, en lille smule langhÄret, men der er afgjort ogsÄ masser af eksempler og gode rÄd, som man forhÄbentlig kan tage med sig ud i sin egen organisation!

    I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om sÞge-AI, knap-sÄ-supercomputere og en AI, der mÄske kan hjÊlpe en splittet befolkning med at finde enighed


    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER:

    DK politi bruger AI til at lave CSAM til brug i efterforskning og jagt pÄ bÞrneporno-forbrydere | DRGefion super-AI-computeren som mÄske ikke er sÄ super alligevel? | Version 2DeepMind og forsÞg med Habermas-AI som mediator ved grundlÊggende politiske uenigheder | Ars TechincaOpenAI har lanceret ChatGPT Search til probrugere | The VergeMeta har ogsÄ planer om AI-sÞgning | The VergeMen sÞgsmÄlene stÄr i kÞ til AI-sÞgemaskiner som Perplexity | The VergeApple Intelligence i EU nÊste Är | 9to5macKan dog prÞves med krumspring
 | ComputerworldFrankrig sagsÞges for brug af AI ifm. uddeling af sociale ydelser | Version 2Startup bruger fotoner at transportere information og kan spare energi ved trÊning og brug af AI/LLM | eeNews Europe

    ITU OG TEKNIK- OG MILJØ-FORVALTNINGENS PROJEKT:

    Lektor Louise Harder Fischer, ITUMartin Lassen-Vernal, Teknik- og Miljþ-forvaltningen, KKITU-artikel om meningsfuld og genAI i forvaltningen – se modellenHvad er sociotekniske systemer?

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • MilitĂŠr brug af AI – fra logistik til drĂŠber-robotter

    Militær brug af AI – fra logistik til dræber-robotter

    · AI Denmark

    Selvom talen hurtigt falder pĂ„ drĂŠber-robotter, sĂ„ finder den militĂŠre brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler ogsĂ„ “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler.

    Men det handler altsĂ„ ogsĂ„ om mere eller mindre autonome vĂ„ben, der allerede forlĂŠngst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene.

    Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vÊlge og angribe mÄl pÄ jorden.

    Jeg har talt med adjunkt Daniel MÞller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved bÄde den principielle og praktisk anvendelse af AI i militÊret.

    Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spÞrgsmÄl om folkeret og hvordan man mÄske giver afkald pÄ tidligere tiders nationale sikkerhed, nÄr man lÊgger centrale funktioner i militÊret i hÊnderne pÄ udenlandske techgiganter


    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Den oprindelige Apple-artikel om LLM’erns udfordringer | arXivApple er to Ă„r bagefter med AI | 9to5 MacPenguin Random House vil ikke lade vĂŠrker blive brugt til AI-trĂŠning uden aftalerGoogle laver aftale med atomreaktor-startup om strĂžm til datacentreNobelpriser til AI-forskning deler vandene

    MILITÆR AI

    Daniel MĂžller Ølgaard, FAK | LinkedInArtikel om Lavender-systemet | 972 MagazineOm autonome vĂ„ben | Scientific AmericanAI-dronefartĂžjer i det amerikanske luftvĂ„ben | NY TimesSmart krig – bog fra 2021 om AI i krig – kan lĂ„nes pĂ„ biblioteketForskning i autonome vĂ„ben pĂ„ SDU: AutoNormsLyt ogsĂ„ en episode af podcasten Krigsskolen med Daniel – om algoritmer og krig: KrigsskolenStop Killer Robots - Less Autonomy, More humanity.Aktuelt arbejde med regulering af autonome vĂ„ben i FN
  • Hjernelignende computere – en potentiel revolution for AI?

    Hjernelignende computere – en potentiel revolution for AI?

    · AI Denmark

    Der er ingen tvivl om, at datacentrenes computere og deres kolossale energiforbrug er en af af de stĂžrste aktuelle udfordringer med isĂŠr generativ AI.

    Men mĂ„ske lurer en helt ny type af computere i baggrunden, som potentielt kan vĂŠre med til at lĂžse problemet. De kaldes neuromorfiske computere, og bliver bygget efter samme principper som biologiske hjerner – og de er ekstremt energieffektive, sammenlignet med de computere vi kender.

    Dagens gĂŠst er Jens Egholm Pedersen, Phd-studerende ved KTH i Stockholm. Jens’ forskningsfokus drejer sig isĂŠr om hvordan man kan lave programmeringssprog og andre vĂŠrktĂžjer til neuromorfiske computere – nĂ„r de sĂ„ smĂ„t begynder at blive virkelighed


    I Siden Sidst skal vi hÞre om det nye danske grundforskningscenter TEXT, om YouTube-AI-licenser, og sÄ er der selvfÞlgelig mere ballade i OpenAI.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    TEXT – nyt grundforskningscenter skal udforske dansk tekst, sprog og kulturTEXT udspringer af CLAI – Center for Language Generation and AIHþr episoden om CLAI: Ord og maskiner | AI Denmark | Episode 8OpenAI-balladen fortsétter | The VergeLicensering af YouTube-videoer til AI-tréning | Wired

    NEUROMORPHIC COMPUTING

    Jens Egholm PedersenLink til en af Jens’ présentationer, der viser hvordan et ‘event-baseret’ kamera fungererJens’ artikel om Neuromorphic Intermediate Representation – interoperabilitet mellem hjerneinspirerede computereNature-artikel om neuromorfiske computereInnateras ekstremt energieffektive chipsIntel har lavet neurochippen Loihi 2Den neuromorfiske BrainChip kommer fra Akida
  • AI i sundhedsvĂŠsenet – lang vej til de vilde visioner

    AI i sundhedsvæsenet – lang vej til de vilde visioner

    · AI Denmark

    Det er ikke nogen ny idé at bruge kunstig intelligens til diagnoser, samtaler og behandling pÄ bÄde hospitaler, klinikker, plejehjem og i hjemmet.

    SpĂžrger man AI-entuasiasterne er AI – selvfĂžlgelig – lĂžsningen pĂ„ alle vores problemer, og vi skal bĂ„de have chatbots og avanceret analyse af alle vores journaler og sundhedsdata og personaliseret behandling og hele balladen.

    Men i praksis handler AI i sundhedsvésenet meget mere om traditionel mþnstergenkendelse, machine learning og den slags – og ikke mindst om test, validering, databeskyttelse, bias, regulering og jura.

    Det dykker vi ned i denne gang med et besĂžg pĂ„ Center for Clinical AI pĂ„ Odense Universitetshospital – CAI-X. Jeg har talt med centerleder Peter BĂžrker Nielsen, med beskrivende radiograf Janni Jensen og med chefkonsulent Troels Martin Range – og vi skal bĂ„de hĂžre om visioner, tillid, rĂžntgenbilleder og forudsigelser af patientflow i akutmodtagelsen.

    I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om CAPTCHAs, OpenAIs ny “résonnements-model” og om Darth Vader


    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    SIDEN SIDST

    Audible forfatter-kloner | The VergeOpenAI lancerer ny model | Wired – se ogsĂ„ OpenAIs nye model | Atlantic og OpenAIs nye model er bedre til at “tĂŠnke” – og til at snyde | The VergeCloudflare vil stoppe AI-scraping med Ă©t klik | Ars TechnicaAI lĂŠser CAPTCHAs pĂ„ et Ăžjeblik | TechRadar

    CAI-X

    Center for Clinical AI pÄ OUHRapporten fra samarbejdet med ADDGoogle NotebookLMForudsigelse af patientflow

    Hvis du vil vide mere om projektet eller podcasten kan du besÞge AI Denmark, og hvis du vil skrive til os med ideer, kommentarer eller andet input, sÄ er du meget velkommen til at kontakte os her

  • KorrekturlĂŠser, medforfatter og redaktĂžr – om at skrive med AI

    Korrekturlæser, medforfatter og redaktør – om at skrive med AI

    · AI Denmark

    PĂ„ forsiden af bogen “AI-strategi – drejebog for digital intelligens” stĂ„r Jesper Bove-Nielsen som forfatter, men inde i bogen indrĂžmmer han, at forlaget Spintypes AI-assistent faktisk har skrevet cirka 20 procent af bogen.

    I denne episode skal vi se nÊrmere pÄ to vÊrktÞjer, der kan hjÊlpe forfattere med at skrive.

    Fþrst fortéller Jesper Bove-Nielsen mere om hvordan man som forfatter “samarbejder” med Spintype AI.

    Bagefter har jeg Martin Pichlmair i studiet til at fortÊlle om Writers Room, hvor man har adgang til en hel hÄndfuld af vidt forskellige AI-assistenter, der kan hjÊlpe med alt fra grammatik til plot-ideer.

    Inden da skal vi som sédvanlig have en kort omgang siden sidst – denne gang blandt andet om tv-shows og AI-regulering.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS
    NYHEDER

    California AI Act – lovforslaget SB 1047 | The Verge – og Framework-aftale om AI-regulering – US, UK, EUNvidias udfordringer – BBC om aktiefald og The Verge om undersĂžgelse om monopolmisbrug, og konkurrent prĂŠsenterer ny chip | Techradar PROOprahs tv-special om AI mĂžder voldsom kritik | Ars TechnicaBONUS: Kan AI oversĂŠtte mellem dyr og mennesker? DR dokumentaren Hvis grise kunne tale og artikel pĂ„ Videnskab.dkBONUS: Personhood Credentials – sĂ„dan beviser du at du er et menneske | Technology Review – se ogsĂ„ den originale artikel

    SKRIVNING

    Spintype AIWrite With Laika – folkene bag Writers Room
  • Luksusyacht pĂ„ taget? Generativ AI i sociologisk forskning

    Luksusyacht på taget? Generativ AI i sociologisk forskning

    · AI Denmark

    Hvordan tror GenAI at en by ser ud? Og hvordan forestiller den sig ekstremt rige eller fattige bydele?


    Det var nogle af de spÞrgsmÄl, som Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet stillede sig selv, da han kombinerede satellitfotos og billedskabende algoritmer.


    Billederne fra AI'en – ja, de lignende nogle gange byer som vi kender dem, men andre gange sĂ„ lĂ„ betonhĂžjhusene midt pĂ„ motorvejen, og alle de store rigmandsvillaer havde luksusyachter stĂ„ende pĂ„ taget...

    HĂžr mere om hvordan machine learning, registerdata, billeder og generativ kunstig intelligens kan bruges i den sociologiske forskning.


    I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om billedtjenester, sagsanlÊg og noget sÄ funky som Microsofts brugerbetingelser.


    Velkommen til AI Denmark đŸ€–


    LINKS

    NYHEDER

    Midjourney kan bruges i browseren og giver 25 gratis billeder – TechRadarDream Machine 1.5 udfordrer Sora og andre AI videovĂŠrktĂžjer – TechRadarHvad er et foto overhovedet? – The VergeProcreate’s anti-AI pledge attracts praise from digital creatives - The VergeForfattere lĂŠgger sag an mod Anthropic – The VergeOpenAI indgĂ„r aftale med CondĂ© Nast magasiner – BBCMicrosoft ĂŠndrer deres brugerbetingelser – TechRadar

    BONUS

    AI-videnskabs...vĂŠsen laver forskning – WIREDTuring test for madlavning – BBCAI og fremtidens porno – Technology ReviewChatbots sviner klimaet: KĂŠmpe datacentre kan om fĂ„ Ă„r sluge hele Japans strĂžmforbrug – DR

    AI I SOCIOLOGI

    Rolf Lyneborg Lund, AAUVideo hvor Rolf fortĂŠller og viser billeder fra sin forskningMASSHINE pĂ„ AAU – computationel samfunds- og humanvidenskabMere om MASSHINE i podcasten "Computational thinking – at tĂŠnke med maskiner" – episode 33 – mere om MASSHINE og episode 34 – eksempler pĂ„ maskin-forskning
  • Prompt eller pen? SĂ„dan pĂ„virker billed-AI grafikernes arbejde

    Prompt eller pen? Sådan påvirker billed-AI grafikernes arbejde

    · AI Denmark

    Velkommen tilbage til AI Denmark, hvor jeg i denne fÞrste episode efter sommerferien har besÞg af illustrator Malene Hald og infografiker Martin KirchgÀssner.

    De er ikke ligefrem enige om vĂŠrdien, potentialet eller truslerne i billedskabende AI, men i fĂŠllesskab dykker vi ned i hvad genAI kan og ikke kan, og hvad teknologien og vĂŠrktĂžjerne betyder for grafiske designere, illustratorer og andre som arbejder med billeder.

    Det handler bÄde om hvordan grafikere selv bruger tjenesterne, om det generelle kvalitetsniveau af AI-skabt grafik, og om den potentielle trussel mod grafikernes levebrÞd.

    Derudover er der som sédvanlig korte historier fra AI-land – denne gang om présidentkampagner, AI-bobler, talentspotting og meget mere.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS
    NYHEDER

    AI-boble? – CNNOpenAI advarer om at deres ChatGPT-stemmer kan vĂŠre fĂžlelsemĂŠssigt vanedannende – WiredTilbageholder OpenAI et vandmĂŠrknings-vĂŠrktĂžj? – EuractivAI skal hjĂŠlpe med at talentspotte OL-atleter – BBCGoogle har lavet bordtennis-robotHumane blĂžder penge pĂ„ deres AI PinBONUSLINK: Livestream fra Waymo-bilernes parkeringspladsLÆSELINK: NYT om alternativ "opkĂžb" af AI-startupsLYTTERLINK: Johnny Vad har brugt sommerferien pĂ„ at hyggeprogrammere med LLM. Chat med hans sommerhus(!), eller tjek de knap 1600 danske udbudsfejl.

    GRAFIK

    Martin KirchgÀssnerMalene Hald
  • Fremtids-workshop – hvordan har GenAI forandret samfundet i 2034?

    Fremtids-workshop – hvordan har GenAI forandret samfundet i 2034?

    · AI Denmark

    Den 20. juni var AI Denmark-podcasten med til en workshop om AI, hvor deltagerne i fĂŠllesskab skulle forsĂžge at se 10 Ă„r ud i fremtiden, til 2034, og lave forskellige scenarier for hvordan AI pĂ„ godt og ondt kunne komme til at pĂ„virke vores private, professionelle og sociale liv – og endda ogsĂ„ pitche firmaideer til de forskellige fremtidsscenarier.

    AI Lab blev arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Teknologisk Institut og det relative nystartede danske Institute of AI, og mÄlet var at samle et bredt spektrum af bÄde eksperter, studerende, virksomhedsfolk og almindeligt nysgerrige, og fÄ en masse vidt forskellige perspektiver og scenarier.

    Vi har talt med to arrangÞrerne, med en af oplÊgsholderne og selvfÞlgelig ogsÄ med en hÄndfuld af deltagerne fra workshoppen AI Lab.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    ‱ Apple Intelligence kommer ikke til EU lige forelþbig

    ‱ Microsofts Recall-funktion er blevet 'recalled'

    ‱ Meta stopper (forelĂžbig) AI-trĂŠning pĂ„ europĂŠiske brugere af Facebook og Instagram

    ‱ Tidligere OpenAI-forsker starter nyt AI-firma

    ‱ BONUS: 'Slop' er den nye betegnelse for ligegyldigt AI-skabt "indhold"

    AI LAB
    ‱ AI Lab i Kþdbyen
    ‱ Innovation Center Denmark Silicon Valley
    ‱ Line Lyst, Institute of AI

  • GenAI og det danske arbejdsmarked

    GenAI og det danske arbejdsmarked

    · AI Denmark

    I denne episode fÄr jeg besÞg af antropolog og arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau fra KÞbenhavns Universitet.

    Han har netop forfattet en rapport om generativ AI og fremtidens arbejdsmarked, og har blandt andet set pÄ hvordan de sÊrlige danske forhold med stÊrke fagforeninger, overenskomstforhandlinger og flexicurity mÄske kan spille en rolle.

    Mark Hau udforsker to grundlĂŠggende scenarier:


    - Det ene scenarie er, at AI overtager en hel masse af vores arbejdsopgaver sÄ mange af os bliver arbejdslÞse i kortere eller lÊngere tid.


    - Den anden mulighed er, at AI giver os mulighed for at omforme og udvikle vores opgaver med hjÊlp fra kunstig intelligens, sÄ vi fortsat kan blive pÄ arbejdsmarkedet, men lÞser vores opgaver pÄ nye mÄder.

    HÞr meget mere om dét i denne episode af AI Denmark, hvor vi ogsÄ vender Apples bud pÄ AI i din iPhone (AI stÄr for Apple Intelligence!), og danske mediers trussel mod OpenAI.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    ‱ The Verge: Apple WWDC 2024: the 13 biggest announcements

    ‱ Danish Media Threatens to Sue OpenAI

    ‱ Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation

    ‱ Efter kritik af regeringen: Datatilsynet skal alligevel hĂ„ndhĂŠve nye AI-regler

    AI OG ARBEJDSMARKED

    ‱ Mark Friis Hau, FAOS

    ‱ Om FAOS - Forskningscenter pĂ„ KĂžbenhavns Universitet

    ‱ Marks rapport “Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked” (pdf)

    ‱ Tager AI dit arbejde eller bliver du mere produktiv med en AI-makker? | AI Denmark | Episode 13

  • Vort modersmĂ„l er dejligt – og nu skal det bruges til at trĂŠne AI

    Vort modersmål er dejligt – og nu skal det bruges til at træne AI

    · AI Denmark

    De store sprogmodeller som GPT4 og Gemini og Claude er efterhÄnden blevet ekstremt avancerede og kapable. Men mÄske har de alligevel nogle svagheder.

    Det er fx uklart og omdiskuteret hvilke data de er trĂŠnet pĂ„ – og ikke mindst om de har haft ret til at bruge de store datasĂŠt – og de engelske modeller kan ogsĂ„ nogle gange havde udfordring med at skrive pĂ„ smĂ„ sprog som dansk.

    Det er bare et par af de ting, som Dansk Sprogmodel Konsortium gerne vil tackle, og de hÄber at danske organisationer og virksomheder gerne vil donere data til arbejdet.

    Jeg har besĂžgt Alexandra Instituttet, der er en af de stiftende partnere i konsortiet for at hĂžre mere om ideen, arbejdet og udfordringerne. Her talte jeg med Jens Kaas Benner, leder af AI Lab i Alexandra Instituttet, og Anders Jess Pedersen og Rasmus Larsen, som er AI-specialister sammesteds.

    Derudover er der selvfĂžlgelig kort nyt fra AI-land, om Scarlett Johansson, GDPR-ballade og meget mere.

    God fornĂžjelse đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Har OpenAI kopieret ScarJo's stemme?Sony har sendt breve til over 700 firmaer som de mistÊnker for at have trÊnet AI pÄ Sony-musikKan GenAI overhovedet overholde GDPR?Google 1: prÊsenterede masser af nye AI-ting pÄ I/O-konference...Google 2: sÄdan kan du slÄ AI-sÞgning fra...xAI rejser 6 mia dollars i investeringerAI-konsortium med 25 opfordringer til politikerneBONUS: Har Anthropic fÄet en lommelygte ned i den berygtede 'black box'?

    DK SPROGMODEL

    Dansk Sprogmodel KonsortiumDanish Foundation ModelsTrustLLMSkoleGPTHÞr ogsÄ tidligere AIDK-episode om SkoleGPTOg en tidligere episode om danske sprogmodellerDanskGPTEU-supercomputeren LUMI
  • AI-studenter i Odense

    AI-studenter i Odense

    · AI Denmark

    Den tilsyneladende uafvendelige AI-bÞlge rammer naturligvis ogsÄ skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor man slÄs med truslen om snyd pÄ steroider, men hvor man ogsÄ mange steder har kastet sig over at udforske, hvordan man kan undervise i og med AI.

    Det mener de i hvert fald pÄ Odense Tekniske Gymnasium, hvor fÞrste hold af elever til efterÄret begynder pÄ en studieretning i AI, i forsÞget pÄ at gÞre eleverne klar til bÄde skole, job og hverdag i en verden af kunstig intelligens.

    For nylig besÞgte jeg OTG for at tale med to af underviserne, Claus Scheuer-Larsen og Per StÞrup Lauridsen, og vi fik ogsÄ selskab af rektor Birgitte Veje Bredahl.

    De fortalte meget mere om baggrunden, visionerne og planerne for den kommende AI-studieretning.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Lancering af Dansk Sprogmodel KonsortiumDF's deepfake-video pÄ XMit navn er Bot. James Bot.OpenAI lancerer ny "omnimodal" GPT-model

    EMNE

    Odense Tekniske GymnasiumViden.aiEkspertgruppe-rapport om AI-eksaminerSine Zambach: "AI i gymnasiet"SkoleGPT-episode af AI Denmark
  • Har du styr pĂ„ sikkerheden i din sprogmodel?

    Har du styr på sikkerheden i din sprogmodel?

    · AI Denmark

    VĂŠrktĂžjer som ChatGPT, Copilot og Gemini kan vĂŠre fristende at bruge – men man skal have styr pĂ„ sin sikkerhed – ligesom med alle andre it-lĂžsninger.

    Og isÊr i firmaer og organisationer bÞr LLM-sikkerhed afgjort vÊre pÄ dagsordenen. Det gÊlder bÄde vurdering af selve modellerne man bruger, udefrakommende manipulation af prompts, hvilke firmadata man risikerer at lÊkke til modellerne, hvilke resultater man fÄr og hvad man bruger dem til.

    Jeg har haft besÞg i studiet af Zaruhi Aslanyan, som er sikkerhedsarkitekt pÄ Alexandra Instituttet og Michael RÞmer Bennike, der er senior sikkerhedsarkitekt samme sted, for at hÞre mere om udfordringerne og hvad man kan gÞre.

    Desvérre er der – ligesom med al anden it-sikkerhed – ikke nogle nemme lþsninger...

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    The Verge prĂžver AI-assistenten Rabbit R1Metas nye Llama 3Kafferistning med AI🎧 BKI-episode fra 2022Lavender – Israels AI-vĂ„benSciAm om "Lethal Autonomous Weapons"AI-film pĂ„ vejSkattealgoritmer mĂžrklagtOvertrĂŠder ChatGPT GDPR?FT leverer trĂŠningsdata til OpenAI

    LLM-SIKKERHED

    Michael Rþmer BennikeZaruhi AslanyanAlexandra Instituttet"LLM-sikkerhed for dummies" – med de 10 stþrste risici ved LLM'erWired: Hold dine data ude af tréningsmaterialet
  • AI er ikke en skrivemaskine – AI for journalister

    AI er ikke en skrivemaskine – AI for journalister

    · AI Denmark

    Det er knap halvandet Ă„r siden ChatGPT blev lanceret, og bĂžlgen af AI er skyllet ind over mange brancher – inklusive journalistikken, hvor bĂ„de researchere, journalister, podcastere, redaktĂžrer, grafikere, fotografer og andre pĂ„ godt og ondt har oplevet at generativ AI er blevet en del af hverdagen.

    Men mÄske er vi alligevel ikke kommet sÊrlig langt? MÄske er vi stadig der hvor vi bruger teknologien til at gÞre som vi plejer, bare hurtigere, i stedet for for at prÞve helt nye og anderledes ting af? Eller mÄske rettere; at vi spÞrger hvordan vi kan bruge AI til at lÞse journalistikkens kerneopgave pÄ en bedre mÄde?

    Jeg har besÞg af journalist, redaktÞr og SDU fellow Ida Ebbensgaard og af adjunkt Peder Hammerskov fra journalistuddannelsen pÄ DJMX, som kom i studiet direkte fra Nordic AI in Media Summit 2024.

    Derudover har vi som sédvanlig et par korte nyheder fra AI-land – denne gang blandt andet om spillelister i Spotify og endnu en satsning fra OpenAI-direktþr Sam Altman.

    LINKS

    NYHEDER

    Spotify lancerer (begrĂŠnset) test af AI-skabte spillelisterSam Altman og Jony Ive jagter penge til AI-hardwareSilo AI lancerer nordiske sprog i Viking-modellerne

    AI OG JOURNALISTIK

    Ida Ebbensgaard, SDU fellowPeder Hammerskov, DJMXNordic AI in Media 2024Alle présentationerne fra NAMS 2024Financial Times afprþver chatbotten "Ask FT"Newsquest har syv AI-assisterede reporterGrþnlandsk-dansk overséttelsesvérktþjer hos SermitsiaqSermitsiaq – nyheder i GrþnlandRune Ytreberg - nyheder fra Tromsþ[Podimo afprþver AI-stþttet sþgning og 'discovery'](https://podimo.com/en/newsroom/podimo-tests-new-ai-feature-conversational-interface-to-aid-in-podcast-discoveryRapport og undersþgelse fra AP: "Generative AI in Journalism"
  • PrĂŠcise vejrudsigter med kunstig intelligens

    Præcise vejrudsigter med kunstig intelligens

    · AI Denmark

    I denne episode skal det handle om vejret og selvfĂžlgelig om hvordan machine learning og AI kan hjĂŠlpe med at lave vejrudsigter og prognoser.

    Google, Nvidia og Huawei har alle prÊsenteret AI-vejrmodeller som metodisk gÞr helt op med de kendte vejrmodeller, som typisk baserer sig pÄ simulationer af atmosfÊren og matematiske ligninger.

    Vi har besÞg af seniorforsker Leif Denby fra DMI, hvor man ogsÄ er gÄet igang med at undersÞge hvordan AI-metoderne kan bruges til at supplere de "gammeldaws" modeller.

    Derudover er der ogsÄ kort nyt fra AI-land, denne gang blandt andet om den lille karibiske nation, hvis top-level domÊne ender pÄ .ai

    Lyt med đŸ€–

    LINKS
    NYHEDER

    Frankrig udstikker bÞde pÄ 250 millioner Euro til GoogleVil BBC sÊlge tv-arkiver til AI-trÊning?Anguilla tjener kassen pÄ domÊnet .aiOpenAI prÊsenterer stemmeklonmodel

    AI OG VEJR

    Leif DenbyLeif: Google-AI imponerer med précision og hastighed i prognoserECMWF sammenligner forskellige AI-modeller og traditionelle modellerVejrdata og -udsigterScientific American – kan AI erstatte de traditionelle modeller?
  • XRAI – hjĂŠlp til planlĂŠgning og evaluering af AI-systemer

    XRAI – hjælp til planlægning og evaluering af AI-systemer

    · AI Denmark

    Der er nÊppe tvivl om at brugen af kunstig intelligens bringer mange problemer med sig. Det som virker smart pÄ whiteboardet kan hurtigt blive ramt af bÄde tekniske, juridiske og etiske bomber under systemet.

    Der bliver talt meget om hvordan vi skal gĂžre AI mere gennemskueligt, og hvordan vi skal sikre os at de svar algoritmerne giver er korrekte. Og det er ambitioner som det er svĂŠrt at vĂŠre uenige med.

    Men hvordan kan man vurdere AI-lÞsningerne, og forsÞge at sikre sig, at de sÄ godt som muligt overholder bÄde etiske principper og gÊldende lovgivning?

    Det er spÞrgsmÄlet som Per RÄdberg NagbÞl fra ITU har forsÞgt at besvare med vÊrktÞjet XRAI, som er udviklet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen

    XRAI opdeler udvikling, evaluering og tilpasning af AI-systemer i fire faser, med masser af tjeklister og kontrolpunkter – i hĂ„bet om at kunne hjĂŠlpe bĂ„de offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder med AI.

    Derudover er der ogsĂ„ AI Siden Sidst – med historier om bĂ„de industrispionage, AI Act og nye Nvidia-chips.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Endelig vedtagelse af AI ActGoogle begrÊnser adgang til valg-info pÄ Gemini (fÞrst i Indien...)Kinesisk Google-ansat beskyldt for at stjÊle hemmeligheder om AI Tensor-chipsAI-supercomputer fra Novo Nordisk og NvidiaNvidia prÊsenterer ny AI-chip

    EMNE

    Per RÄdberg NagbÞl, ITUCarsten Ingerslev, ErhvervsstyrelsenArtikel pÄ Videnskab.dk om XRAIPer NagbÞls afhandling om XRAI
  • Deepfakes – kan de ogsĂ„ snyde advokater?

    Deepfakes – kan de også snyde advokater?

    · AI Denmark

    I denne episode ser vi nĂŠrmere pĂ„ deepfakes og ikke mindst pĂ„ de juridiske aspekter af fĂŠnomenet – fra personlighedsret til de strafferetlige forhold.

    Deepfakes er en teknologi, der bruger kunstig intelligens til at skabe overbevisende billeder, lyd og video, hvor en persons ansigt eller stemme bliver erstattet med en andens. AfhĂŠngig af omstĂŠndighederne kan det faktisk give indhold, der er fuldstĂŠndig kunstigt fabrikeret, men ser helt ĂŠgte ud.

    Deepfakes kan misbruges pĂ„ mange mĂ„der – til politisk propaganda, phishing-angreb og fake news, men det er mĂ„ske ogsĂ„ pĂ„ sin plads at nĂŠvne, at de 'syntetiske medier' ogsĂ„ sagtens kan anvendes i mere positive sammenhĂŠnge.

    Det er ikke umiddelbart Ă„benlyst hvad man kan gĂžre for at begrĂŠnse de negative konsekvenser af deepfakes, udover at retsforfĂžlge de tilfĂŠlde hvor teknologien bliver misbrugt og overtrĂŠder gĂŠldende lov.

    Det fortĂŠller advokat Jakob Plesner Mathiasen fra Gorrissen Federspiel, som isĂŠr beskĂŠftiger sig med det man kalder entertainment-ret.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Rapport om techgiganter og AIMistrals og Microsoft indgĂ„r partnerskab – men EU lĂžfter pegefingerenElon Musk lĂŠgger sag an mod OpenAI

    DEEPFAKES

    Jakob Plesner Mathiasen - Gorrissen FederspielHeyGen til avatarerElevenLabs laver stemmeklonerKan techgiganterne ogsĂ„ hjĂŠlpe i kampen mod deepfakes?Han skulle nok ikke have deepfaket Joe BidenSora – OpenAIs nye videovĂŠrktĂžj
  • Advokater med AI-assistent

    Advokater med AI-assistent

    · AI Denmark

    I denne episode ser vi nÊrmere pÄ brugen af AI i advokatbranchen.

    I juni sidste Är fik den amerikanske advokat Steven Schwartz Þrerne i maskinen, da det viste sig at han havde fÄet hjÊlp af ChatGPT i forberedelsen til en af sine sager.

    Flere af de retssager som ChatGPT fandt frem til Steven Schwartz og hans hold var det pure opspind. ChatGPT havde ganske enkelt hallucineret dem frem. Ups.

    Men derfor kan der jo sagtens vÊre andre mÄder at bruge AI pÄ i hverdagen, ogsÄ hvis man er advokat eller arbejder i et advokatfirma. Og der er nÊppe tvivl om, at vi med de nyeste AI-modeller har fÄet vÊrktÞjer som sagtens kan tackle mange af advokaternes opgaver.

    Jeg har besĂžgt Marlene Winther Plas og Sarah Paustian Sander i DLA Piper for at hĂžre mere om hvordan advokater bruger AI i hverdagen – og ikke mindst hvor man mĂ„ske skal vĂŠre mere varsom...

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Meta vil have vandmĂŠrker i alle AI-billeder pĂ„ Facebook, Instagram og ThreadsOpenAI indfĂžrer vandmĂŠrker i DALL-EDet er godt at techgiganter arbejder med vandmĂŠrker......men forskere viser, at de nemt kan omgĂ„sMicrosoft og OpenAI siger at hackere bruger ChatGPT i deres angrebMozilla: AI-"venner" stjĂŠler dine dataChatGPT – nu med mere hukommelse, pĂ„ godt og ondt...

    AI OG JURA

    10 rÄd til dit arbejde med ChatGPT og anden generativ AI | JurainfoArtikel: Hvis du vil dybere i hvor godt ChatGPT klarer sig indenfor juraAI i DLA PiperMarlene Winther PlasSarah Paustian Sander
  • Fremtiden for femtech – hvordan kan AI hjĂŠlpe kvinder?

    Fremtiden for femtech – hvordan kan AI hjælpe kvinder?

    · AI Denmark

    Femtech er teknologi – gadgets, apps og tjenester – der er mĂ„lrettet kvinder. Det kan vĂŠre smĂ„ devices der kan hjĂŠlpe med at forudsige at der er en hedetur pĂ„ vej, apps som kan lave analyser af hvornĂ„r brugeren har ĂŠglĂžsning, eller "bare" almindelige tjenester som handler om at tracke sundhed og aktivitet, men som har sĂŠrlig fokus pĂ„ kvinders fysiologi og behov.

    Og naturligvis kan AI ogsĂ„ spille en stor rolle her – selvom det ligesom i alle andre sammenhĂŠnge krĂŠver at man er bevidst om beskyttelsen af private data, problemer med bias, manglende transparens og de andre udfordringer ved anvendelsen af AI.

    Jeg har haft besĂžg i studiet af Vanessa Carpenter, der blandt andet har arbejdet med forskning i produkter og tjenester i kategorien femtech.

    Derudover er der som sÊdvanlig ogsÄ korte AI-nyheder, denne gang blandt andet om deepfakes og hvordan spÊdbÞrn lÊrer sprog.

    Lyt med đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    AI-deepfakes af Taylor Swift kommer fra 4chan - The New York Times

    Sag mod George Carlin - deepfake comedy – WIRED

    Kamera pÄ baby kan mÄske lÊre AI nye mÄder at tilegne sig sprog

    Sag mod OpenAI i Italien - BBC News

    Billed-generator i Google Bard (men ikke i EU...) – TechRadar

    AndersGPT

    Arc Search pÄ iPhone

    FEMTECH

    Vanessa Carpenter pÄ LinkedIn

    Vanessa er ny medredaktÞr pÄ Techtruster.dk

    Artikel om tracking af hjertefunktion hos kvinder – Techtruster

    AVA cyklus-tracking

    ThermaBand hjĂŠlper i overgangsalderen

    Artikel om privatliv og sikkerhed i femtech

    BMC Medical Ethics-artikel om privatliv, AI og femtech

    Base med AI-og-femtech-virksomheder

    Caroline Criado Perez: "Invisible Women" – hvis du vil grave dybere i udfordringen

    Leslie Laurence, Beth Weinhouse: "Outrageous Practices: How Gender Bias Threatens Women's Health"

  • EUs AI Act – regulering af en revolution

    EUs AI Act – regulering af en revolution

    · AI Denmark

    Som mange nok husker, sÄ var der i starten af december sidste Är temmelig meget tovtrÊkkeri i de sidste forhandlinger om den sÄkaldte AI Act, altsÄ den europÊiske forordning om kunstig intelligens.

    Hele 37 timer skulle parterne sidde omkring bordet, helt op til deadline – og lidt over – fþr de blev enige, blandt andet om hvordan man overhovedet skal definere AI.

    AI Act er blevet beskrevet som en regulering der tager udgangspunkt i beskyttelse af EUs borgere, og det er der naturligvis mange som er glade for – men ikke alle. AI Act er ogsĂ„ blevet kritiseret for at lĂŠgge for store begrĂŠnsninger og administrative byrder pĂ„ virksomheder, og kritikerne siger at det vil hĂŠmme innovationen i Europa.

    I denne episode dykker vi ned i EUs AI Act, som nu meget snart blandt andet kommer til at betyde, at alle tjenester, vĂŠrktĂžjer eller produkter som bruger kunstig intelligens skal klassificeres for hvilket niveau af risiko lĂžsningen har for brugerne

    Vi har talt med professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab pÄ KÞbenhavns Universitet om hendes vurdering af forordningen, balancen mellem regulering og forretning, og hvordan den kommer til at beskytte EUs borgere

    Derudover er der som sédvanlig korte AI-nyheder fra nér og fjern – denne gang blandt andet om kaniner og Kina.

    Lyt med! đŸ€–

    LINKS

    NYHEDER

    Rabbit r1 – din nye hĂ„ndholdte AI-assistent?

    Samsungs S24-serie er propfuld af AI

    Har det kinesiske militĂŠr virkelig sĂŠradgang til Baidus Ernie Bot?

    Zuckerberg og Meta vil bygge generel kunstig intelligens

    OM AI ACT

    Nyhed fra Parlamentet efter de afsluttende forhandlinger

    SpÞrgsmÄl og svar om AI Act (fra Kommissionen)

    Den oprindelige tekst fra EUR-Lex

  • Visa fler