Ghana i mit hjerte - den ghanesiske kultur lever også i Danmark
Så skal vi i gang med sæson 2. Podcasten, der før hed Afrikas Millenials, er nu omdøbt til Ghana i mit hjerte.
Anders Guldberg og Lærke Sivkjær har talt med mennesker, der alle har rødder i Ghana. I podcastseriens seks episoder bliver du klogere på tanker om identitet, drømme og meget mere. Disse historier er fortalt af mennesker, der alle har en ting til fælles: de har Ghana i deres hjerter.
Ghana i mit hjerte er produceret af hearHEAR. Podcasten er udgivet af Ghana Venskab.
---------------
Afrikas Millennials – Katastrofe eller potentiale?
Afrikas befolkning er ung – 60% er under 24 år – , den hurtigst voksende i verden og kun adskilt fra Europa af middelhavet. Det giver grobund for trusselsscenarier, men er der mere i den historie?
Hvem er Afrikas millennials, hvad drømmer de om og hvad har de at byde på?
Anders Guldberg og Caroline Nørkjær har besøgt Ghana i Vestafrika og talt med unge iværksættere, meningsdannere, politikere og helt almindelige unge. I podcastseriens fem episoder får vi sat navn, ansigt og historier på unge ghanesere og deres bidrag til at forandre Ghana og skabe en plads for sig selv. Det er ikke nemt, men deres historier vidner om potentiale og håb.
Afrikas Millennials er produceret af Caroline Nørkjær og Anders Guldberg i samarbejde med Ghana Venskab. Projektet er finansieret af Danidas Oplysningsmidler og CISUs Oplysningspulje.