Spelade
-
Indespærring, dårekister, isolation, skoldhede bade, trædemøller, spændetrøjer, det hvide snit, elektrochok. Det er ikke småting psykisk syge er blevet udsat for gennem tiden.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.Bag om København Facebook
13
-
Arbejderpigen Karen er fra Sydhavnen. I skyggen af kampen mod besættelsesmagten, samler hun en bande af modstandsfolk, som begår en række røverier.
Karen er opvokset i en familie af Spaniensfrivillige, kommunister og modstandsfolk - ordets og handlingens folk. Hun vælger da også at handle...
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund
Her finder du en litteraturliste.Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
17
-
”Når dagens jagt efter usle skillinger, de behøvede til megen brændevin og en smule mad, er endt… synker det hærgede kvindelegeme sammen her, svækket og udmarvet af last – arret og pint af utøj, stinkende af spiritus."
I periode på ca. 30 år, fik politiet beføjelser til at prøve at få styr på det omsiggribende problem med spredning af kønssygdomme i det tætbefolkede København. De prostituerede blev underlagt politiets kontrol, herunder regelmæssig helbredstjek.I realiteten betød det at prostitutionen blev lovliggjort – hvis altså kvinderne lod sig registrere som ’offentlige fruentimmere’ – og efterlevede de mange, mange regler, der fulgte med.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
19 17273
-
Istedgade overgiver sig aldrig... og dog. Vi er tilbage på 60'erne og 70'ernes Vesterbro.
Vesterbro har gennem tiden lagt gader til en farverig blanding af lyssky forretninger, åbenlys prostitionen og vinduer med legetøj - for voksne.’Da Vesterbro overgav sig’ er andet podcast i serien ’Bag om København’, hvor vi fortæller spændende fortællinger og interessante historier fra byens lange fortid.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste.
2 (14917)
-
(Ny udgave)
Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn.
Der sidder en kvinde i en retssal. Hun er ikke tilskuer til dagens retshandlinger, derimod sidder hun på anklagebænken. Anklaget for en vederstykkelighed, som hun forsøgte at slette fra sit liv – på den mest drastiske måde – uden held.
Hun stirrer på de foldede hænder i skødet. Be’r hun til Gud? Sikkert, for Gud er det eneste konstante i hendes liv. Gud støtter hende altid i svære tider. Og svære tider har der været mange af i Frederikke Vilhelmines 47-årige liv.
Under retssagen oprulles en historie, som samtiden aldrig har hørt magen til. For Wilhelmine er noget mere... noget andet end hun ser ud til.
Hendes kønskarakteristika forvirrer lægerne - og hun nægtes brug af det køn, hun altid har troet hun var.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
-
Slaget på Fælleden - et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled.
Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere.
Hovedmændene Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix blev anholdt aftenen før, men det forhindrede ikke tusindvis af utilfredse arbejdere og almindeligt nysgerrige i at valfarte til forbudte arbejdermøde, hvor de blev mødt af politi og soldater med knipler og sabler.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
15
-
"Det stinker fælt, fordi væggene er blevet brugt som, nå ja, toilet – og det vrimler med rotter - som i nattens løb æder af hendes lys."
Der sad en kongedatter i fangenskab i næsten 22 år. Og hvorfor gjorde hun så det? Hvordan kunne det ende så galt for en datter af Christian d. 4? Hvilken rolle spillede hendes ægtemand Corfitz Ulfeldt – og hvorfor blev han Danmarks fjende nummer 1?
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
18
-
Førhen kaldte vi dem sigøjnere, nu dukker ordet ’roma’ op overalt i mediebilledet. Dengang som nu, er de upopulære og uønskede indvandrere - i Danmark, såvel som i resten af Europa. Og dengang som nu, gjaldt det om at slippe af med dem – på en den ene eller anden måde.
Men hvem er de, disse romaer? Hvor stammer de fra og hvornår dukkede de for første gang op i Danmark.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
20
-
Dramatiske dødsfald, mistede tærtepander og åbne massegrave med hesteådsler. Det er et par af de ting, man kunne læse om i de københavnske lokalaviser i dagene omkring bombardementerne i september 1807. I denne ekstraepisode af Bag Om København får vi glimt af, hvordan den almindelige indbygger oplevede en af de mest dramatiske begivenheder i byens historie.
Medvirkende: Erik Høy, Suzan Erdogan Borglind, Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob KjærProduktion: Anne JeppesenMusik er hentet fra musopen.org Hvis du selv har fået lyst til at kigge byens gamle aviser, findes de på Mediestream i Det Kgl. Biblioteks mediesamlinger.
-
Begge var de børn af det rå og fattige Nørrebrokvarter kaldet Rabarberlandet, senere blev de en del af Lersøbøllerne, der holdt til i mosen og krattet omkring Lersøen. Slagsmål, indbrud og ballade med politiet var en del af dagligdagen.
Karen Spidsmus og Ferdinand blev det prominente kriminelle midtpunkt – Rabarberlandets Bonnie og Clyde. Deres historie er dramatisk og indimellem morsom - og modsat deres amerikanske pendanter, slog de ikke nogen ihjel... så vidt vides...”Først tog de Karen, skønt hun gav dem besked,Sparked og kradsede og myrderlig bed,Råbte: I bønderbæster, tag jer i agt,Kommer I hen til Ferd’nand, får I en dragt.Ferd’nand, hæng i, husk på at livet er kært!Giv dem en lussing, ja en ordentlig snært!Så blev de fangede endda begge to,Karen hun tog det med en knusende ro.” Skillingsvise
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
25
-
Dr. Dampe – en mand med en sag, en mand med sine meningers mod. En mand, der opildnede københavnerne til at tænke frit, kæmpe for en ny forfatning og ikke lade sig styre af kristendommens dogmer. Han blev en grundlovsmand, langt før, der var en grundlov.
Og han betalte prisen med over 20 år i fangenskab på Christiansø.
”Vælger! Brave danske mænd og krigere! Rækkerne borgerne, eders brødre, hånden op til fælles kamp mod knejsende elendige, som vil træde på os alle! De skulle nedtrædes i støvet som et vissent rør! Frihed over Danmark! Op alle danske! Op alle kække og gæve nordboere! Op!”
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
29
-
’’Blandt alle de uappetittelige herre, der står for retten i denne tid, ja, selv over dem, der sidder og driver selvbesmittelse i cellerne, står forfatteren Herman Bang som den modbydeligste og farligste homoseksualitet.’
Sådan skrev avisen ’Middagsposten om den mest offentligt kendte homoseksuelle, Herman Bang, i forbindelsen med ’Den storesædelighedssag 1806-07’ - og avisen forsatte:
’"Herman Bangs tilbøjeligheder er jo velkendte. Han, denne vor hjemlige Oscar Wilde, er et af de styggeste eksempler på, hvad der af en overbærende offentlighed kan tilgives en mand, blot fordi han er en talentfuld skønånd. Udartethed, denne sygelige og næsten vanskabte ’neurose’ – som Georg Brandes engang kaldte ham – har i virkeligheden fordrejet og besmittet store dele af ungdommen.’"
Bag om København’ følger i Herman Bangs fodspor og tegner et billede af hvordan livet var for en offentlig kendt homoseksuel mand i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
22
-
Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede.
Da tyskerne besatte Danmark 1939-45, valgte en del danskere at arbejde eller samarbejde med besættelsesmagten. I denne udgave af ’Bag om København’ tager vi fat i én af de mest grumme af slagsen: Ib Birkedal Hansen: Den danske torturbøddel.
Fortalt af Berit Freyheit,
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
5
-
I perioden ca. 1674 til 1802 købte, fragtede og solgte danske handelsmænd cirka 100.000 slaver fra Afrika som en del af den af den såkaldte trekantshadel. Fregatten Fredensborg tager hele turen - fra København med varer til Guldkysten på Afrikas vestkyst - videre med slavegjorte til Skt. Croix på de Dansk Vestindiske Øer i Caribien - og tilbage til København med varer.
De slavegjorte slider sig til døde på danskejede sukkerplantager eller som husslaver for velhavnende danske familier som familien Schimmelmann. En familie som får indflydelse på slaveriets udvikling hen mod afskaffelsen.
Der forekommer baske beskrivelser undervejs i podcasten.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
7
-
’Min Gud – hvilket syn! Murene sammenstyrtede, som om de havde været omvæltede af jordskælv. Gruset, som lå i gaderne, næsten en alen højt, var endnu så hedt, at jeg brændte mine fødder ved at gå derpå. Uden på Skt. Petri Kirke så man kun enkelte huller af bomberne; men inde i var gravene og ligkisterne sammenstyrtede og knuste …”
I denne udgave af ’Bag om København’ skal vi med tilbage til briternes bombardement af København i de første dage af september 1807 - det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad direkte rettet mod civilbefolkningen. En femtedel af byen smadres til ukendelighed – og i efterspillet bliver Danmark aldrig helt det samme i igen.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste.Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev21
-
Sæt en klemme på næsen og tag med til det snavsede, stinkende og tætbebyggede Københavns pesthuse, pesthospitaler og pestkirkegårde.
En ’landsfordærvelige sygdom’ rammer København i 1711. En tredjedel af byens borgere dør af byldepest, mens myndighederne kæmper for at begrænse smitten.Præster og barbere har travlt med at hjælpe de syge, kisterne slipper op og ligene stinker byen til.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
26
-
»Vi behandler undermåleren med al omsorg og kærlighed, men forbyder ham blot til gengæld at formere sig«.
Danmark gik helt i front med ideen om at bruge raceforbedring i forbindelse med socialpolitikken – primært ved brug af eugenisk sterilisation.
Den første forsøgslov fra 1929, blev sammen med en tilsvarende amerikansk lovgivning, inspiration for tyske nazister, som endda fremhævede Danmark i deres propaganda for deres egne eugeniske planer. F.eks. på en plakat fra 1934 med det danske flag med titlen: »Vi står ikke alene.«
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
30
-
Anna Hude, den første kvindelige historiker og den første danske kvinde med en doktorgrad. Og hun er aktiv i kampen for kvinders stemme- og valgret. Men hun var også et dramatisk midtpunkt i en 1800-tals #metoo historie… og endte en tid i fængsel.
Anna er virkelig en first mover, som kan skrive 'første kvindelige' over flere perioder af sit liv. Faktisk blev hun også den første kvindelige arkivar på Rigsarkivet – uden den rette titel, for den ønskede kollegerne ikke sådan at give til en kvinde. Så hun blev underbetalt ’medhjælper’ i stedet.
Senere lagde hun alle kræfter i spiritistisk forskning og høstede anerkendelse dér.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
31 18030
-
Tag med på Assistens Kirkegård med kulturgeograf og omviser Christoffer Jørgensen og hør om guldalderen,H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Du kan også høre, hvad tilskuerne på det Kongelige Teater gjorde ved de mange kæmperotter, som huserede på teatret.
Københavns Biblioteker har været på besøg hos Kulturcenter Assistens for at høre historier om den københavnske guldalder og Danmarks to største forfattere, som begge ligger begravet på kirkegården på Nørrebro.
Kulturgeograf og omviser Christoffer Jørgensen har taget et dybt spadestik i guldaldermulden og har fået opgravet en stor mængde underholdende, overraskende og ganske uventede facts og anekdoter om, hvordan det var at leve i datidens København.
Produktion: Suzan Erdogan BorglindTeknik: Iver Overgaard
-
Tivoli har 175 års jubilæum i år, og i den anledning drager vi tilbage i tiden for at møde Georg Carstensen, Tivolis grundlægger. En mand med idéer og, ja, et kaotisk liv til følge.
”Carstensens springske fantasi og letvakte begejstring gav ham et præg af genialitet, men løsheden i hans karakter svækkede alt, hvad han foretog sig. Hans brist var et misforhold mellem hans startglæde og hans udholdenhed.”
Georg Carstensens motto ’Hold fast på lykken, mens du har den’, blev aldrig helt let for ham at overholde. Skuffelser og stridigheder var vigtige overskrifter i hans liv. Dømt som fusentast, fantast og alt, alt for flyvsk. En mand som aldrig rettede ind.
Bag om København er med ved Tivolis åbning, følger Georgs mange projekter og rejser ud i verden.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær
Her finder du en litteraturliste.
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
33
- Visa fler