Avsnitt
-
På flere danske universiteter har man genindført mundtlige eksamener på grund af kunstig intelligens. Så står vi over for helt at skulle gentænke, hvordan man tester studerende i en AI-tidsalder?
Det norske kongehus står over for en skæbnestund, når der i dag falder dom mod Marius Borg Høiby. Han er nemlig søn af Norges kronprinsesse, og så er han tiltalt for en lang række forhold blandt andet vold og voldtægter i nære relationer.
Mattias Tesfaye (S) skal ikke længere være minister for Socialdemokratiet, og det har han selv valgt, siger han. Han vil kæmpe for velfærdssamfundet som gruppeformand i partiet, men kan han virkelig forandre mere der, end han kan med magten som minister?
Vært: Amalie Schroll Munk.
Medvirkende:
Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse, Københavns Universitet.
Mattias Tesfaye, gruppeformand, Socialdemokratiet. -
Det har skabt vrede, at økonomi og indenrigsminister Pia Olsen (SF) har ansat en personlig rådgiver, som tidligere stoppede i SF på grund af anklager om upassende adfærd og seksuel krænkelse. Men er det tid til tilgivelse?
Et tysk-fransk samarbejde om kampfly skulle have givet den europæiske forsvarsindustri endnu mere luft under vingerne, men projektet er nu droppet, så fortæller det også en historie om en industri, der har svært ved at lette?
En østersavler og krigsveteran med en lidt tvivlsom fortid er lige nu på manges læber i USA. For demokraten Graham Platner, som for nylig blev valgt til at kæmpe om en plads i senatet, kan måske være en del af løsningen på det demokratiske partis identitetskrise.
Vært: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk.
Medvirkende:
Jane Mylenberg, chefredaktør på Højskolebladet og selvstændig rådgiver.
Søren Sørensen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet, tidligere jagerpilot.
Anne Alling, USA-korrespondent. -
Saknas det avsnitt?
-
Flere steder i Storbritannien har der endnu engang været vrede demonstranter på gaden. Vreden er opstået i kølvandet på to knivoverfald, men lægger sig også i forlængelse af flere eksempler på store protestbevægelser rettet mod migranter i Storbritannien de seneste år.
Fodboldslutrunder er igen og igen omgærdet af politik, men det VM, der begynder i dag, er om muligt mere forhadt og omdiskuteret end tidligere. Hvorfor?
Den iranske tegneseriekunstner Marjane Satrapi har i årtier beskrevet den iranske historie i sine anerkendte værker, og for nylig døde den 56-årige eksiliraner. Men kan vi alligevel bruge Satrapis liv - og død - til at forstå Iran i dag?
Medvirkende:
Anna Gaarslev, DRs Europakorrespondent.
Jan Jensen, journalist, Mediano, følger international fodbold tæt.
Marjan Ganjjou, dansk-iraner og Satrapi-fan.
Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. -
Meget tyder på, at Rusland forbereder sig på en mulig krig med de europæiske lande omkring Østersøen. Det vurderer eksperter og efterretningskilder i en ny dokumentar. Men hvad er det for en krig, vi skal forestille os?
Den ultrapopulære rapper Benny Jamz har fået aflyst flere koncerter denne sommer, fordi han for nylig blev idømt tre måneders ubetinget fængsel, men er han aflyst for altid?
Det amerikanske forsvarsministerium har sortlistet en række kinesiske virksomheder i frygt for spionage. Men er der grund til bekymring?
Vært: Amalie Schroll Munk.
Medvirkende:
Niels Fastrup, undersøgende journalist, DR.
Fie Neergaard, musikformidler og freelance radiovært.
Jacob Herbst, teknisk chef, Conscia Danmark og forperson, Nationalt Cybersikkerhedsråd. -
Den seneste uge har USAs præsident Trump talt med store bogstaver over for Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Han vil have ro på Mellemøsten. På trods af det, så svarede Israel igen på et iransk angreb natten til mandag, så er Bibi og Trump blevet uvenner over den krig, de begyndte sammen?
Christian Eriksen faldt endnu engang om under en fodboldkamp søndag. Han var dog hurtigt på benene igen, og det skyldes højest sandsynligt den pacemaker, han fik indopereret i 2021 efter en lignende episode. På den måde skriver hans historie sig ind i en sundhedshistorie, så hvilken teknologi er det, der fik hans hjerte startet igen?
Landbruget stiller sig tvivlende over for den grønne trepart, efter at en ny regering med nye planer og og nye ministre er blevet dannet. Men de støtter stadig den oprindelige aftale fra 2024, så er landbruget med eller er treparten ved at gå i opløsning?
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Gunnar Willum, Mellemøstkorrespondent, Berlingske.
Jacob Thorsted Sørensen, cheflæge, Aarhus Universitetshospital.
Maria Andersen, klimakorrespondent, DR. -
AI-virksomhederne Anthropic, OpenAI og SpaceX, som alle er utrolige summer værd, ser ud til snart at blive børsnoteret. Hvilken betydning kan det få for markedet? Og er der grund til at frygte det?
Havets dag bliver markeret verden over i dag, 8. juni, og herhjemme er et nyt ministerhold lige trådt til, så hvad burde de først og fremmest fokusere på for at forbedre havmiljøet?
I weekenden sluttede det årlige økonomiske forum i Sankt Petersborg, og flere navne på gæstelisten har vakt opsigt. Det er blevet kaldt Putins store show, for med arrangementet forsøger den russiske præsident at spille med musklerne, men lykkedes det?
Medvirkende:
Ulrik Rosenkvist, vært på podcasten Sorte Tal, DR
Lars Schou Olsen, kurator, Den Blå Planet
Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske.
Vært: Amalie Schroll Munk. -
I denne uge stemte et flertal i Repræsentanternes Hus for at stoppe krigen i Iran. Der var også republikanske stemmer iblandt, så hvilket problem er krigen ved at vokse sig til for præsident Donald Trump?
Et samlet EU har nu givet grønt lys til at gå videre med den proces, der måske en dag ender ud i, at Ukraine bliver en del af unionen. Det sker nu, fordi Ungarns nye premierminister, som - modsat sin forgænger - har nikket ja til det.
På sigt skal det være gratis for alle at gå til tandlæge, sådan lyder det fra den nye regering. Men hvilke gevinster kan der være ved det? Det kan årtiers erfaring med gratis børnetandlæge give svar på.
Medvirkende:
Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, DIIS
Morten Arnika Skydsgaard, Læge og historiker, Science Museerne ved Aarhus Universitet, medforfatter til bogen 'Tandbørsten på skoleskemaet'.
Vært: Amalie Schroll Munk. -
Det står nu klart, hvem der er regeringens 21 ministre og hvilke ministerier, de skal sidde i. Men hvad er det for et hold, der er sat? Og hvad fortæller det os om den regering, der nu er dannet?
For første gang nogensinde sætter flere kvinder end mænd sig på ministerposterne i den kommende regering. Det er historisk, men hvilken historie er der for kvindelige ministre i Danmark?
Det socialdemokratiske ministerhold har vakt særlig opsigt. Her skal Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen bytte ministerier. Hvilken magtkamp i partiet vidner det om?
Medvirkende:
Steffen Hjaltelin, politisk analytiker og tidl. strategisk rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.
Rikke Gjøl Mansø, politisk journalist og analytiker, DR.
Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. -
Tirsdag blev regeringsgrundlaget præsenteret, og med det ved vi, hvad de fire kommende regeringspartier er enige om at samarbejde om. Men hvor viser kompromiserne sig?
Efter en uge med intensiverede angreb har Libanon og Israel indvilget i at holde igen med angrebene, sådan lyder det i hvert fald fra den amerikanske præsident. Så kan det betyde, at en fredsaftale mellem USA og Iran også er rykket nærmere?
Den tidligere præsident Joe Bidens alder er endnu engang kommet på dagsordenen. Det skyldes endda ham selv og hans egen kone, og det vidner om, at det demokratiske parti stadig lider under den sidste tid med Biden.
Vært: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk.
Medvirkende:
Morten Reimar, politisk kommentator, selvstændig rådgiver, tidl. politisk rådgiver, V og RV.
Anne Alling, USA-korrespondent. -
Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Moderaterne er blevet enige om at danne en regering. Nu skal de fire partier samarbejde om magten, men hvad bliver de største udfordringer?
I sidste uge ekskluderede Danmarks Demokraterne en byrådspolitiker i Thisted, fordi han stemte for et solcelleprojekt. Det var ikke partiets politiske linje, lød det, men i mindst tre andre tilfælde har partiets lokalpolitikere gjort det samme, viser det sig nu.
Ebola-udbruddet i DR Congo spreder sig bekymrende hurtigt, og landets nabolande har lukket deres grænser for at undgå spredning. Men kan man begrænse sygdommen ved at lukke grænser?
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Hans Engell, politisk kommentator,Ekstra Bladet, tidl. forsvarsminister (KF).
Rasmus Bæklund Hagelskjær, journalist, DR Midt-Vest.
Søren Bendixen, korrespondent i Afrika, DR. -
Det grønlandske sundhedsvæsen har fået stor amerikansk opmærksomhed de seneste måneder. Nu skal en ny aftale sikre, at der kommer mere dansk sundhedspersonale til Grønland. Så har det amerikanske pres virket?
Mange unge bruger UV-indekset til at sikre sig allermest sol på huden, stik modsat hvad indekset bør bruges til, hvis man spørger Kræftens Bekæmpelse. Hvorfor vil de unge pludselig være brune?
Computerspillet Roblox, som særligt er populært blandt børn og unge, har flere gange fået kritik for ikke at sikre sig mod ekstremt indhold. Senest for en bane, der ligner skoleskyderiet på Sandy Hook.
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Lasse Lindegaard, journalist, DR.
Rune Kristian Lundedal Nielsen, spilforsker, lektor, IT Universitetet. -
Mens der måske er en fredsaftale på vej mellem Iran og USA, så føles freden langt væk i Libanon, hvor Israel har intensiveret deres angreb mod Hizbollah-bevægelsen.
Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard vinder med stor sandsynlighed dette års Giro d'Italia. Med den titel vil han blive en del af en helt usædvanlig gruppe af cykelryttere i verden.
I videoer på Tiktok stormer folk over hele verden Scientologys bygninger, for at kortlægge hvad der sker inden for murene. Men kan man på den måde afsløre bevægelsens hemmeligheder?
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Selin Türker, journalist, DRs udlandsredaktion.
Bastian Emil Goldschmidt, cykelsportskommentator, Eurosport.
Sally Kragh Andersen, ex-scientolog. -
USAs præsident Trump har igen og igen kritiseret den atomaftale, hans forgænger, Barack Obama, indgik med Iran. Nu siger han, at der kan være en bedre én på vej, men tyder noget på, at USA har fået noget mærkbart ud af at gå i krig for at få en bedre aftale?
Sommeren er ikke engang begyndt, men alligevel har temperaturen i flere europæiske lande nået usædvanlige rekordhøjder.
Dødstallene stiger fortsat som resultat af det ebola-udbrud, WHO kalder for ekstremt alvorligt. Tiden spørger en af dem, der flere gange har arbejdet i ebola-ramte områder, hvordan man håndterer en virus, der hverken findes vaccine eller behandling til.
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Rasmus Brun Pedersen, lektor, statskundskab, Aarhus Universitet.
Mads Geisler, læge, tidligere udsendt for Læger uden Grænser. -
Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale er ved at forhandle om et regeringssamarbejde. Men hvad er problemerne ved det mulige samarbejde, siden de ikke for længst er blevet enige?
Mange amerikanere har ventet længe på at få den smartphone, lanceret af præsident Donald Trumps folk, som de har forudbestilt. Nu har nogle fået fingre i den, men det er ikke helt, som de blev lovet.
Ukraines hovedstad blev i weekenden ramt af voldsomme russiske angreb. Hvad har det gjort ved byen?
Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk.
Medvirkende:
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, Dagbladet Information.
Torben Vognsen, grundlægger, techmediet iNPUT.
Matilde Kimer, DRs korrespondent i Ukraine. -
Cubaneren Raúl Castro er tiltalt af USA's justitsministerium for et drab begået for årtier siden. Og det skal måske ses som led i Donald Trumps planer om at få Cuba til at bukke under.
Jakob Ellemann Jensen har med sin nye bog skabt fornyet fokus på Venstres tætte forbindelser til det danske landbrug. For det fyldte måske lige lovlig meget, da han var formand for partiet.
I weekenden løber Enhanced Games af stablen Las Vegas. En sportsbegivenhed, hvor doping er tilladt, og nye verdensrekorder kan udløse enorme pengepræmier.
Vært: Amalie Schroll Munk.
Medvirkende:
Lasse Yde Hegnet, Cuba-kender og journalist, P4.
Andreas Breenfeldt Andersen, adjunkt ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. -
Det var en bombe, da Lars Løkke Rasmussen pludselig gjorde Troels Lund Poulsen til kongelig undersøger. Men forslaget om en VLAK-regering har måske fået bomben til at gå af for fødderne af formanden for Moderaterne selv.
USA åbner et nyt konsulat i Nuuk, og det sker, efter Jeff Landry, Trumps særlige udsending til Grønland, har været på en flere dage lang charmetur i Grønland. Så har amerikanerne fået charmeret sig ind?
Den største fagforening i Danmark er nu gul. En udvikling, som de klassiske, røde fagforeninger i årevis har frygtet, har nået en milepæl.
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Helle Ib, politisk kommentator og skribent på Altinget.
Mette Schak Dahlmann, selvstændig murer. -
Det er mere end 36 år siden, at en påsat brand dræbte 159 mennesker på skibet Scandinavian Star. I dag afgør byretten, om Søfartsstyrelsen havde et ansvar i sagen, så hvilket kapitel kan den sag være med til at lukke?
Troels Lund Poulsen har nu fremlagt sit bud på en regering. Den består af Venstre, Konservative og Liberal Alliance, men ideen har fået en svær start.
I flere storbyer måtte myndighederne blandes ind i det, da en ny urkollektion blev lanceret i weekenden. Urene kan nemlig sælges videre til en langt højere pris. Men hvorfor vil folk så gerne have det ur?
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Lars Halskov, forfatter og journalist, Politiken.
Oliver Jansen, ejer, Takeoff Copenhagen. -
De unge, der snart skal til eksamen, har gennem hele deres ungdomsuddannelse haft adgang til AI-sprogmodeller som ChatGPT. Så frygter de eksamen uden chatten?
Tusindvis af amerikanere har betalt et depositum for at få fingrene i en amerikansk-produceret telefon i guld, som landets præsident Trump har lovet dem. Men nu tyder noget på, at de mange købere har ventet forgæves. Så er de blevet telefonsvindlet af Trump?
Ukraines præsident Zelenskyj har proklameret et skifte i krigen, efter det hidtil største ukrainske angreb i Rusland, men er det største skifte i virkeligheden, at det ikke får nogen konsekvenser, når de rammer civile russiske mål?
Vært: Adrian Busk.
Medvirkende:
Jonas Thygesen, går i 3.g, Frederiksberg Gymnasium.
Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen. -
Efter de markante vælgerlussinger ved en række lokalvalg, er kampen om fremtidens Labour-ledelse for alvor gået i gang.
Venstres formand Troels Lund Poulsen går ind i sin anden uge som kongelig undersøger, og i weekenden meldte han, at Venstre godt kan støtte et national sprøjteforbud. Så hvad fortæller det om, hvor forhandlingerne står?
Den amerikanske præsident Trumps bud på den næste centralbankdirektør, Kevin Warsh, blev i sidste uge godkendt af Senatet. Nu skal det vise sig, om han føjer sig for præsidentens krav, eller om modstandernes frygt bliver gjort til skamme.
Værter: Amalie Schroll Munk og Adrian Busk.
Medvirkende:
Mathias Sindberg, journalist, Dagbladet Information.
Frank Hvid Petersen, finansiel rådgiver og finansanalytiker, Politiken. -
USAs præsident Donald Trump og Kinas Xi Jinping mødes i denne uge i Beijing. Men hvad vil de to præsidenter hver især have ud af mødet?
Mens den årlige franske filmfestival i Cannes de næste dage samler branchens folk fra hele verden, frygter den franske filmindustri, at støtten til dem vil blive mindre, hvis partiet Ressemblement National kommer til magten ved næste års valg.
Tirsdag blev snoren til det nye supersygehus klippet, men listen over problemer med det nye byggeri er lang. Det skriver sig med det ind i en række lignende sager og skandaler, men hvorfor bliver det ved med at gå galt?
Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk.
Medvirkende:
Anders Heissel, DRs sundhedskorrespondent.
Mette Thunø, lektor, Kinastudier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. - Visa fler