Avsnitt
-
I denne RumSnak skal vi se nÊrmere pÄ forskningen i biodiversitet, og ikke mindst pÄ hvordan remote-sensing og satellitter kan hjÊlpe os med at blive klogere pÄ biodiversiteten, der jo desvÊrre er i tilbagegang over hele kloden.
Vi skal blandt andet hĂžre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data â men ogsĂ„ se pĂ„ hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmĂ„ling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistĂžvler pĂ„ og gĂ„r ud i naturen.
Vores rumreporter Anders har vÊret pÄ besÞg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing pÄ Aarhus Universitet.
Lyt med đ
LINKS
BIODIVERSITET OG FJERNMĂ LING
Fabian Daniel Schneider - Aarhus UniversitetSABiOS: BÊredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationerSatellitter og AI bruges til at overvÄge britiske pindsvinVirkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmÄling (pdf)Biomass-satellitten markerer ét Är i kredslÞbESAs FLEX-mission -
I denne uge skal vi blandt andet hÞre om NASAs mÄneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprÞvninger betyder for de her planer.
FĂžrst var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Originâs New Glenn-raket i en kĂŠmpe ildkugle under en test.
Vi skal ogsÄ hÞre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er vÊsentlig stÞrre end de burde vÊre, i forhold til deres galakser.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en testDen Internationale Rumstation lĂŠkker igenKrypto-investor vil pĂ„ tur rundt om bĂ„de MĂ„nen og MarsEn forklaring pĂ„ de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige universNASAs tre faser for 'kolonisering' af MĂ„nenKina justerer sit MĂ„ne-programHvordan pĂ„virker Blue Origins raketeksplosion NASAs mĂ„neplan?Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for ArtemisplanerneEn kĂŠmpe stjerne Ăždelagt af supernova pĂ„ steroiderSpaceX Starship V3FAA stopper forelĂžbig flyvninger med Starship V3BBC: de miljĂžmĂŠssige konsekvenser af raketopsendelserWebb afslĂžrer sort hul, der blev danne FĂR sin galakseMatematiske modeller afslĂžrer smutvej til MĂ„nenBONUS
Star City pĂ„ Apple TVDen sovjetiske StjerneBy â baggrund om virkelighedens Star City -
Saknas det avsnitt?
-
Rovere â altsĂ„ rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance â har lĂŠnge hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartĂžjer isĂŠr pĂ„ Mars. Men nu er fokus ved at skifte til MĂ„nen og ikke mindst MĂ„nebaser.
Her skal robotroverne ikke lÊngere primÊrt vÊre avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkÞer og andre byggemaskiner, og gÞre det muligt at etablere og vedligeholde baser pÄ MÄnen.
Simon BĂžgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!
HĂžr om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der fĂžlger med udviklingen af de selvstĂŠndige robotrovere.
Lyt med đ
LINKS
ROBOTROVERE
Simon BÞgh, Aalborg UniversitetAAU: Studerende bygger robotrover til MÄnenVideo fra ESA-konkurrencen pÄ LUNA-centret | YouTubeNASAs MÄnebase-planer inkluderer to rovere -
RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spĂŠndende nyheder fra hele universet.
Vi lÊgger ud med at se pÄ exoplaneter omkring rÞde dvÊrgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i MÊlkevejen.
Derefter kigger vi pÄ den europÊisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfÊre og rumvejret, med et dansk element fra Terma.
Vi skal ogsÄ hÞre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjÊlp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhÊrdede mikrochip.
Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen â en industri, der har bevist det kan lade sig gĂžre at sende turister i rummet sĂ„dan rent teknisk, men som kĂŠmper Ăžkonomisk. Vi ser nĂŠrmere pĂ„ Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
"Luna Ring"-koncept: solfanger pĂ„ MĂ„nen pĂ„ stĂžrrelse med EtiopienBlue Origins MĂ„nelander-model er sendt til trĂŠning hos NASABlue Origin Ă„bner for eksterne investorerNASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippeSMILE-missionen sendt afsted â med dansk teknologi ombordThales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionenMeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehobHvilken type planet er mest almindelig i galaksen?Matematik skal hjĂŠlpe rumfartĂžjer med at planlĂŠgge komplicerede ruterHOVEDHISTORIE: RUMTURISME
Virgin Galactic afslÞrer nyt rumskib, men mÄske er rumturismen dÞd?Er rumturisme overhovedet en god idé?BONUS
Hvorfor findes der ingen grÞnne stjerner?NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotosIndblik i NASA's plan for en mÄnebase -
Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den mĂ„de vi forstĂ„r og beskriver verden pĂ„ â nemlig de fire naturkrĂŠfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.
De fleste har nok hĂžrt, at vi â indtil videre i hvert fald â kender fire naturkrĂŠfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stĂŠrke kernekraft. Og det er pĂ„ baggrund af disse fire naturkrĂŠfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.
Vi tager ogsÄ et kig pÄ noget af alt det arbejde der gÞres nede pÄ partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.
Forskningen pÄ LHC gÄr grundlÊggende ud pÄ at forstÄ hvordan vores univers hÊnger sammen, og opfÞrer sig pÄ fundamentalt niveau. Her undersÞges hvordan de mindste partikler i universet opfÞrer sig, og ved at stÞde partikler sammen med meget hÞj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.
Vi har besÞg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkrÊfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere gÄr og laver i de dybe tunneller pÄ CERN.
Lyt med đ
LINKS
NATURKRĂFTER
Troels C. Petersen, NBIFine, korte beskrivelser pÄ WikipediaCERN
Hvad er Large Hadron Collider?Video om CERN -
I denne RumNyt kommer vi vidt omkring â fra nyfĂždte stjerner i tĂŠtte tĂ„ger til konkurrence mellem kommende MĂ„nelandere, og fra billeder af overfladen pĂ„ en exoplanet til Metas bestilling af strĂžm fra solfanger-satellitter i kredslĂžb om kloden.
Og sÄ brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Bliver SpaceXâ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til MĂ„neladning i '28?SpaceX skal bĂžrsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmerRumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at vĂŠre levedygtige â siger SpaceX selvVil NASA-chef Jared Isaacman gĂžre Pluto til en planet igen?Stort udbrud pĂ„ Hawaii i 2022 kan hjĂŠlpe forskere med at lede efter vulkaner pĂ„ VenusLunar Gateways primĂŠre moduler er ramt af korrosionESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerneProducenten af Gateway anerkender endelig problemetJames Webb-rumteleskopet undersĂžger direkte en exoplanets overflade for fĂžrste gangMeta satser pĂ„ rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energiRadio-teleskop-netĂŠvrk afslĂžrer unge stjerner i tĂŠtte tĂ„gerNyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til smĂ„ satellitterDanish Space News â Thomas SchumannBONUS
Jagten pĂ„ rumvĂŠsener bliver styrket med AICardboard Wars â Star Wars i pap | YouTube -
I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tÊt-pÄ-rummet-balloner...
Hvis man vil samle data om et bestemt omrÄde, fx i forbindelse med en oversvÞmmelse, sÄ kan man kÞre hen og kigge pÄ stedet.
Hvis man har en drone er det jo ogsÄ oplagt at sende op, for at se et stÞrre omrÄde, og hurtigere kunne bevÊge sig rundt, mÄske ogsÄ pÄ steder hvor det er svÊrt at komme hen til bens eller i et kÞretÞj.
Hvis man vil have et endnu stÞrre overblik, sÄ kan man mÄske rekvirere et fly, der mÄske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers hÞjde.
Men sĂ„ er nĂŠste skridt typisk ogsĂ„ en satellit i kredslĂžb om kloden, og sĂ„ er vi oppe i 3-4-500 kilometers hĂžjde â eller mere.
Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers hĂžjde, at en rĂŠkke nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvĂ„gningen med instrumenter pĂ„ stratosfĂŠriske balloner. De kan sĂ„ flyve op og ned, eller hĂŠnge i 18â30 kilometers hĂžjde og levere data i nĂŠr realtid.
Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljÞovervÄgning, katastrofesituationer eller kortlÊgning af infrastruktur.
Lyt med đ
LINKS
SPACELINE OG RUMBALLONER
Spaceline LabsBallonopsendelse fra AndĂžya Rumhavn i NorgeNear Space LabsWorldView ballonopsendelserSent Intro Space â produktbilleder fra stratrosfĂŠrenProject Hail Mary 11389 | LEGOHAPS â alternative ballon-lignende fartĂžjer i nĂŠr-rummetBlog: balloner i rummet â den fjerde vej i planetudforskning -
RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og smÄ historier fra det uendelige Univers.
Vi skal blandt andet hÞre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - ogsÄ selvom man bliver nÞdt til at slukke for stadigt flere instrumenter.
Vi har ogsÄ nyheder om Rosalind Franklin-roveren der hÄber pÄ et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kÊmperaketten New Glenn, der desvÊrre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredslÞb.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Proba-3 afslĂžrer overraskende hurtig solvindNASA pĂ„ ret kurs efter fĂžrste vurderinger af Artemis IIUdrulning af fĂžrste del af Artemis III-raketKan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte?NASA lukker instrument pĂ„ Voyager 1 for at holde sonden i gangBlue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i Ăžvre trinNASAs Webb redefinerer grĂŠnsen mellem planeter og stjernerEfter Ă„r med brudte lĂžfter fĂ„r en europĂŠisk rover endelig en tur til MarsNASAs Curiosity-rover finder livets byggesten pĂ„ Mars â men hvordan de kom dertil?NASAs SPHEREx kortlĂŠgger enorme galaktiske isregionerBONUS
Hubble-teleskopet fylder 36 Är med et betagende portrÊt af Trifid-tÄgenDr. James Whitfield skriver om psykologi og astronauter hos Space DailyForsikringsfolk bestemmer, hvilke raketter der flyver -
I denne RumSnak skal det handle om stjerneskĂŠlv og hvorfor asteroseismologi â altsĂ„ studiet af rystelserne i stjerner â er sĂ„ vigtig en disciplin indenfor astrofysikken.
Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi.
Vi skal hĂžre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skĂŠlver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortĂŠlle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensĂŠtning.
Vi skal ogsÄ hÞre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra nÊste Är skal ud at sÞge efter exoplanter.
Og sÄ fortÊller Amalie ogsÄ hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig stÞrre rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt.
Lyt med đ
LINKS
ASTEROSEISMOLOGI
Amalie StokholmYouTube-animation af rystende stjernerRumSnak ep 25 â ogsĂ„ om asteroseismologiDen lange videnskabelige introduktion til PLATO-missionen (pdf)Asteroseismologisk aldersbestemmelse af rĂžde kĂŠmpestjerner (pdf) -
Ăj, der er sket meget siden sidst â ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog.
Udover Artemis skal vi dog ogsÄ snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk strÄling, danske rummissioner og 3I/ATLAS.
Og sÄ er der naturligvis ogsÄ bÄde opfÞlgning og bonus!
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Vi har kontakt til Proba-3 igen!Jeff Bezos vil ogsÄ have orbitale datacentreFem ting Juice-missionen har afslÞret om Comet 3I/ATLAS3I/ATLAS kan vÊre nÊsten 12 milliarder Är gammelKosmisk strÄlings-simulator i EuropaForskningsartikel om kosmisk strÄlingPlanetdannende skiver i flotte billederAalborg Universitet vil sende robot til MÄnenDansk studentersatellit svarer fra rummetSyv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverfÞrselNASA-chef: SÞgning efter fremmed liv er NASAs kernemissionNASA prÊsenterer har ambitioner men vender op og ned pÄ internationale planerNedskÊringer truer NASA-budgettetNASA's fÞrste atomdrevne rumfartÞj skal sende helikoptere til MarsARTEMIS
NASAs store Artemis-siteBONUS
Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serieExoLife Finder â vildt koncept-teleskop der skal se efter liv pĂ„ fremmede planeterTintin MĂ„ne-raket LEGO sĂŠtMĂ„ne-videnskab fra LEGO Education -
I denne helt sĂŠrlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet.
I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spÞrgsmÄl til denne store RumSnak Q&A PÄske Special, og stor tak for det!
Vi kan desvÊrre ikke nÄ at svare pÄ dem allesammen, men sÄ mÄ vi jo overveje at lave en spÞrgsmÄl-og-svar-episode mere en anden gang...
ForelÞbig kaster vi os dog ud i at forsÞge at svare pÄ spÞrgsmÄl om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og Ärets store solformÞrkelse.
Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet!
Lyt med đ
LINKS
Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA ScienceInterstellar Mapping and Acceleration Probe | WikipediaVoyager 3: Et konceptmission til det interstellare mediumNASAs planer ved dÞdsfald pÄ ISSLigposer i rummetSol- og mÄneformÞrkelser verden over - nÊste 10 ÄrSolformÞrkelsen 2026 - Sol2026ESA missionerDragonfly (Titan rumprobe) | WikipediaTianwen-3 | WikipediaTianwen-4 | WikipediaComet Interceptor | WikipediaUranus Orbiter and Probe | WikipediaInterstellar Probe (rumfartÞj) | WikipediaEnceladus Orbilander | WikipediaLeap71 - Computational EngineeringRumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afstedRumSnak Episode 82 - SÄdan forsker Andreas pÄ den internationale rumstationRumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100RumSnak Episode 122 - SÄdan trÊner Andreas Mogensen nye astronauterNASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvningSierra Space prÊsenterer Dream Chaser Tenacity -
I denne episode af RumSnak skal vi tale om stĂžv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestĂžv, der svĂŠver mellem stjernerne, og som viser sig at vĂŠre helt afgĂžrende for, hvordan universet udvikler sig.
Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er sĂ„ smĂ„, at de mest minder om rĂžgpartikler â og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler.
Anja fortÊller ogsÄ, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra nÊsten fÊrdig forklaring om at stÞvet primÊrt kom fra rÞde kÊmpestjerner, til et mere kaotisk billede.
Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afslÞret mere og tidligere stÞv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gÞr ved vores forstÄelse af bÄde det tidlige univers og vores egen galakse.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
KĂŠmpe stjerner og mikroskopisk stĂžvAstronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troedeStuderende skabte kosmisk stĂžv i laboratorietSTĂV
Anja C. Andersen | NBIKosmisk stĂžv | WikipediaWolf-Rayet-stjerner | WikipediaInfrarĂždt teleskop | WikipediaSOFIA | NASA ScienceKampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTubeArtikel: MetaludtĂžmning fra stĂžv i lokale og fjerne galakser IArtikel: MetaludtĂžmning fra stĂžv i lokale og fjerne galakser IIArtikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling) -
Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt â fra fĂŠnomener i vores egen atmosfĂŠre og langt, langt ud i galaksen.
Vi skal blandt andet hÞre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysÄr her fra.
Der bliver ogsÄ tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se pÄ hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge Är i MÊlkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstÊderne for at fÄ lidt ro pÄ...
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Artemis 2-mĂ„neraketten er klar til liftoff i aprilAsteroide 2024 YR4 rammer ikke MĂ„nen alligevelVi har for fĂžrste gang ĂŠndret en planets bane omkring SolenProblemer med Proba 3-satellitterne â kan missionen reddes?Amerikanske senatorer krĂŠver, at ISS flyver til 2032ESA inviterer til forstudier af europĂŠisk rumstationVast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationerWebb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerneIngen tegn pĂ„ teknologi pĂ„ exoplanet K2-18 bPlasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjernerRaketopsendelser forurener atmosfĂŠren mere end antagetGammel NASA-satellit styrtede ned over StillehavetSupernova-eksplosion skaber en af universets stĂŠrkeste magnetarerSjĂŠlden dokumentation af to kolliderende planeterSolens vandring gennem MĂŠlkevejen gjorde livet pĂ„ Jorden muligtBONUS
Satellitbilleder viser handelsvejene gennem Ăresund-strĂŠdetSĂ„dan designede man Jupiter til Apples Vision Pro-headsetHvor lĂŠnge lever civilisationer? -
Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder Är tilbage i tiden, til det unge univers som det sÄ ud omkring 1 milliard Är efter Big Bang.
Det skal nemlig handle om de sĂ„kaldte smĂ„ rĂžde prikker â 'little red dots' â som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang.
Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud pĂ„ hvad de rĂžde pletter kan vĂŠre noget â ogsĂ„ uden at alle vores teorier falder sammen.
Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space.
Lyt med đ
LINKS
SmĂ„ rĂžde prikker som unge supermassive sorte huller i tĂŠtte ioniserede kokoner | NatureGalaxer domineret af nebulaer â Kaspers bonusartikelJames Webb â instrumenter, missioner og videnskab | NASA ScienceSmĂ„ rĂžde prikker | WikipediaStore galakser og smĂ„ rĂžde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine -
I denne uge skal vi blandt andet hĂžre om modne galakser i det tidlige univers, de fĂžrste observationer fra det private rumteleskop Mauve, og hĂžre om overraskende billeder fra MĂŠlkevejens centrum.
Vi taler ogsÄ om den mulige bÞrsnotering af SpaceX, om hundredetusinvis af notifikationer fra Vera C. Rubin-observatoriet, og dansk design pÄ MÄnen.
Til sidst dykker vi ogsÄ ned i hvad det lige er der er sket med Artemis-programmet, hvor der blandt andet er skubbet en ekstra mission ind, fÞr der skal sendes astronauter afsted til landing pÄ MÄnen.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
NASA afslÞrer, hvilken astronaut der skulle evakueresfra ISSOpenAI-topchef afviser rumdatacentre trods stigende hypeNASA-teleskoper opdager overraskende moden galaksehob i det tidlige universVera C. Rubin-Observatoriet begynder sin overvÄgning af nattehimlenRubin-Observatoriets alarmsystem sendte 800.000 signaler pÄ sin fÞrste natStÞrste billede af sin art viser skjult kemi i hjertet af MÊlkevejenSpaceX forbereder bÞrsnotering med en vurdering pÄ $1.750 milliarderHvorfor gÄr SpaceX pÄ bÞrsen?ESA uddeler kontrakter til studier af MÄnebase-konstruktionerVerdens fÞrste private rumteleskop har lavet sine fÞrste observationerARTEMIS-PROGRAMMET
NASA planlĂŠgger at opsende Artemis 2 den 1. aprilNASA omstrukturerer Artemis-programmet og tilfĂžjer en ekstra missionBONUS
"Project Hail Mary"-filmen -
Firmaet Satlab i Aalborg har specialiseret sig i at lave radioer til smĂ„ satellitter â altsĂ„ det udstyr der gĂžr at man kan kommunikere med de smĂ„ satellitter fra Jorden, og sende data frem og tilbage.
Satlab begyndte â som sĂ„ mange andre rumfirmaer i Nordjylland â pĂ„ Aalborg Universitet, hvor grupper af studerende var med til at udvikle, bygge og opsende smĂ„ Cubesats.
De smĂ„ satellitter kan have mange forskellige typer af opgaver. En af de klassiske anvendelser er overvĂ„gning af skibstrafik med AISâsignaler fra rummet. Det har ogsĂ„ vĂŠret en af Satlab-radioernes kernefunktioner. De smĂ„ satellitter lytter sĂ„ med og kan fĂžlge skibenes bevĂŠgelser â ogsĂ„ langt fra der radarer og master der tracker skibene fra kysten.
Anders har vĂŠret en tur i Aalborg for at besĂžge direktĂžr Jesper Larsen hos Satlab â og interviewet handler bĂ„de om frekvenser og bĂ„ndbredde, og om de mange ting de smĂ„ satellitter og deres radioer kan bruges til.
Lyt med đ
LINKS
SATLAB
Satlab i AalborgIntroduktion til satellitkommunikation (pdf)FISL â Flexible Inter-Satellite Link til kommunikation mellem satellitterESAs oversigt over satellitfrekvensbĂ„ndAST SpaceMobile â satellit-surfing via mobilnetKan AST SpaceMobile nĂ„ at opbygge deres satellitnet i 2026? -
Det vÊlter ud med rumnyheder i denne tid, og RumNyt har ogsÄ denne gang proppet lastrummet til randen.
Vi fÞlger op med en masse bonusnyt om AI-datacentre i rummet, og sÄ handler det bagefter blandt andet som meget tidlige sorte huller, og en kÊmpestor jernstang i midt i en ring af rumtÄge.
Vi skal dog ogsÄ hÞre om (flere) kinesiske raketopsendelser, om raketter der spiser sig selv(!), og om brugen af seismometre til at racke rumskrot pÄ vej ned gennem atmosfÊren.
Lyt med đ
LINKS
NYHEDER
Kina 5-Ă„rs-plan for rummet inkluderer flere datacentre i kredslĂžbKina tester AI-satellitsvĂŠrm til databehandling og AINASA fylder brĂŠndstof pĂ„ Artemis 2-raket for anden gangReOrbit og Google Cloud udvikler Space CloudElon Musk satser nu pĂ„ MĂ„nen i stedet for at bygge Mars-koloniElon Musk vil ogsĂ„ bygge en AI-satellitfabrik pĂ„ mĂ„nenESA-astronaut Sophie Adenot kom godt afsted pĂ„ epsilon-missionBritisk rumfirma Skyrora vil mĂ„ske kĂžbe resterne af OrbexEt eksploderende sort hul af en helt ny slags?Komplekse byggesten for liv dannes spontant i rummetForskere gĂžr et banebrydende fund i asteroiden BennuArtemis 1-mĂ„nemissionen havde store problemer med varmeskjoldet â men NASA siger de har fikset detNu kan vi spore rumaffald, mens det falder til Jorden â med seismometreAstronomer opdager en enorm jernstang i den berĂžmte Ring-tĂ„geSelvspisende raket vinder EU-prisSpaceX afslĂžrer rumtrafik-styringssystemet StargazeKina tester MĂ„nekapsen og genanvendelig raket i samme opsendelseBONUS
CRASH Clock â sĂ„ hurtigt kan alle vores satellitter blive til rumskrot!DTU indvier ny forskningsbygning -
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang tager tilbage til KÞln for at fortsÊtte vores rundtur pÄ ESA Astronaut Center.
Vi var jo nede at besÞge den danske astronaut Andreas Mogensen i begyndelsen af november sidste Är, og fortalte i episode 122 om hvordan trÊningen af astronauter foregÄr nede pÄ centret.
Men udover at vi altsÄ lavede et spÊndende interview med Andreas inde i en model af Colombus-modulet pÄ ISS, sÄ var vi ogsÄ rundt at se en hel masse andet pÄ EAC.
SÄ denne gang tager vi jer med behind-the-scenes pÄ astronautcenteret, og I kan hÞre om en masse det som normalt ikke er Äbent for offenligheden.
Vi skal pÄ tur i Virtual Reality, ind i en svÞmmehal for astronauter og op at besÞge MÄnen...sÄdan nÊsten, i hvert fald.
Lyt med đ
PS. Det her er nok en af de gange, hvor det ogsĂ„ kunne vĂŠre en idĂ© at kigge med ovre pĂ„ vores YouTube-kanal (video fĂžrst klar et par dage efter podcast-udgivelsen!) đș
LINKS
RumSnak 122 â interview med Andreas
RumSnak pÄ YouTube
EAC â ESA Astronaut Centre
XR Lab â besĂžg ISS i Virtual Reality
Astronauternes trĂŠnings-bassin
FLEXHab MĂ„nehabitat af SAGA Space Architects
LUNA â MĂ„nesimulation pĂ„ EAC
Om potentialet for VR i LUNA
BBC om hvad det krĂŠver at blive astronaut
Astronaut Database
-
SÄ er RumRedaktionen endelig tilbage igen efter en lang jule- og nytÄrspause! Vi har savnet RumSnak og jer derude!
I Ärets fÞrste RumNyt skal vi samle lidt op pÄ en god hÄndfuld af alle rumhistorierne fra de forgangne to mÄneders tid.
SĂ„ i denne uge skal vi blandt andet hĂžre om Artemis II-planerne, om AI i rummet og om smĂ„ rĂžde pletter i det tidlige univers â og der bliver ogsĂ„ tid til at tale om evakueringen af ISS, raketfirmaet Orbex og Kinas genanvendelige raketter.
Lyt med đ
LINKS
OPFĂLGNING
Mani â den fĂžrste danske mĂ„nemission â er nu godkendt af ESAJared Isaacman bliver NASA-leder midt i mĂ„nekaplĂžbTrump har store rumvisionerKongressen vedtager 24,4 milliarder dollars NASA-budgetStorslĂ„et mission skulle hente sten hjem fra Mars: Nu er den lagt pĂ„ isFarvel til kometen 3I/ATLASTil nĂŠste gang: en plan for at besĂžge en interstellar kometLĂŠkken er forelĂžbig fikset pĂ„ det russiske modul pĂ„ ISSNYHEDER
KU-forskere indtager forsiden af Nature: LÞser mysteriet om Universets rÞde prikkerSmÄ rÞde prikker viser sig at vÊre unge supermassive sorte hullerJames Webb-teleskopet har fundet den Êldste supernova vi har observeretISS-astronauter vender tilbage til Jorden i NASAs fÞrste medicinske evakueringKinas fÞrste genanvendelige raket eksploderer under landing efter testflyvningKinesisk anden genanvendelige raket gennemfÞrte flyvning, men eksploderede ogsÄ1400 sÊrlige objekter fundet i Hubbles arkivOrbex i Danmark indgiver konkursbegÊringThe Exploration Company i forhandlinger om at kÞbe Orbex i UKNASA gennemfÞrer Artemis II brÊndstoftest og sigter mod opsendelse i martsSpaceX opkÞber xAI og planlÊgger at lancere massiv AI-satellitkonstellationSilberbauer & BLomseth ep 111: Data Centers In SpaaaceBONUS
De 10 dyreste satellitter i kredslĂžbNASA Artemis-lĂžfteraket 42221 i LEGO -
Velkommen til RumSnak episode 123, hvor vi denne gang lukker sÊsonen med et kig tilbage pÄ rumÄret 2025.
Ligesom de foregÄende Är laver vi her ved juletid en slags à ret der Gik i Rumland, hvor vi vÊlger vores favoritter i en masse forskellige kategorier.
Denne gang skal vi blandt andet se pÄ à rets Opsendelse, à rets Mission, à rets RumSnak-episode og hvad vi ser mest frem til i 2026.
Tusind tak for i Ă„r, og tak fordi I lytter med!
Vi hĂžres ved igen i 2026 đ â€ïž
LINKS
SphereX
Tianwen-2
Vera C. Rubin
3I/ATLAS
Romanen "Orbital"
RumSnak 106 om gammastrÄling og -detektorer
RumSnak 118 om multiverser
TrĂŠkker universet sig sammen?
Proba-3
Japanske rumhĂžjttalere
NASA-plakater
- Visa fler
