Avsnitt

  • I dag mødte jeg på rastepladsen ved stranden i Dronningmølle en kvinde, som har besejret en barndom fyldt med spøgelser, angst, savn og ensomhed - og hun er i dag en succesrig influencer med næsten 40.000 følgere.

    Men fortiden vil altid være en del af Sine Parez - datter af en far, som var stofmisbruger og solgte hash, og også kom i fængsel for det, og en dybt alkoholisk og psykisk syg mor, som ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling.

    Forældrene blev skilt, da Sine var bare halvandet år gammel - og efter skilsmissen var moderen i forhold med to mænd som begge bankede og ydmygede hende.

    *

    Da Sine var 10 år, sad hun ofte om natten efterladt alene hjemme i huset og kiggede ud i mørket og ventede på, at hendes mor og kæresten kom hjem fra stamværtshuset.

    Og når de endelig dukkede op, var de ofte uvenner, og det endte med højlydt vold eller sex, mens Sine gemte sig under dynen.

    Som 12-årig fik Sine nok og gik selv på kommunen og bad om at blive fjernet fra sin mor, og året efter kom hun på institution, hvor hun opholdt sig, til hun var næsten 18 år.

    *

    Det er nu 13 år siden, at Sine brød kontakten med sin far, som hun først ønsker at møde igen til hans begravelse - og hun brød også kontakten med sin mor et år, før moderen døde af druk i 2001.

    Men hvordan påvirker et så massivt omsorgssvigt et barn og ungt menneske?

    Hvordan er det her 40-50 år senere stadig at kunne huske lyden af knytnæveslag, af råb, af skrig?

    Hvordan finder man som voksen sin egen vej - og troen på, at man er god nok?

    Også god nok til at være i en relation og et forhold.

    Sine - født i 1972 - er stadig i færd med at samme brikkerne til sit livs puslespil.

    Det er en livslang hjemmeopgave.

    *

    Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund.

    Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre.

    Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden.

    Til spejling, pejling og inspiration.

    Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet.

    *

    I denne podcast, som jeg har givet navnet DANSKE HJERTER, starter jeg min lille autocamper og kører Danmark tynd for at tale med helt tilfældige mennesker, som jeg møder på min vej.

    Og hver uge vil du kunne høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet.

    Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var. Som forandrede det og stadig gør det.

    *

    Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.

    Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.

    Og måske også give podcasten en anmeldelse.

    *

    Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64

    1000 tak.

    *

    Vil du fortælle DIN historie, så skriv til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens)
    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

  • Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben.

    Dette er en en af dem.

    *

    Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie.

    Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede.

    Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år.

    Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel.

    *

    Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'.

    Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975.

    Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far.

    To piger og to drenge.

    Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over.

    *

    Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet.

    Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen.

    Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk:

    Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.

    En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø.

    *

    Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb i barndomshjemmet i Vangede i den seneste episode af Danske Hjerter.

    *

    I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle.

    Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve.

    Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede.

    Det sker i dag.

    Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer.

    *

    Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag.

    *

    Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'Lyse Nætter'/Alberte
    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)
    'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens)
    'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Han voksede op i et helvede på jord sammen med sine tre søskende i Vangede, hvor de fire børn kæmpede sig gennem deres barndom.

    Dag for dag.

    Time for time.

    Ingen af dem vidste, hvornår næste seksuelle overgreb ville finde sted - eller hvornår de igen fik tæsk af deres far.

    *

    Og tre dage inde i januar 1978 sad den niårige dreng og skrev sit eget testamente på en linieret blok med sirlig håndskrift.

    Det havde været endnu en frygtelig jul og nytår, så drengen havde valgt at tage konsekvensen. Han vidste ikke, om han overlevede.

    ‘Alle mine fiskegrejer skal Kim have’, skrev han og underskrev sit ønske for at sikre sig, at det blev overholdt.

    Med sit fulde navn.

    'Michael H. Hansen'

    *

    Og sådan fortsatte han.

    'Alle mine penge skal Vibeke og Pia have.'
    'Min seng skal mor have.'
    'Min sparebøsse skal Nicolaj have.'
    'Min karabinhage skal farfar have.'
    'Farmor skal have min Legoæske.'
    'Sofus skal have min cykel.'
    'Rolf skal have mit værktøj.'
    'Birthe skal have racerbanen.'
    'Bedste og bedstefar skal have alle mine billeder.'
    'Brian og Bettina skal have min store brandbil.'

    Han nummererede siderne, og uddelingen af niårige Michaels jordiske gods sluttede på siden 3:

    'Stinna og Erik skal have alle frimærker.'

    *

    38 år senere levede den lille dreng endnu.

    Og så alligevel ikke.

    Han ville i hvertfald gerne dø.

    *

    For 10 år siden - en junidag i 2016 I hans barndomsby Vangede, som han aldrig er kommet væk fra - overfaldt Michael på sin datters fødselsdag en anden mand fra det lokale bænkmiljø med to samuraisværd.

    Han stak ham blandt andet i hilsen.

    Den dag sad Michael klokken 13.50 om eftermiddagen i det skarpe sollys på den grønne bænk midt i byen og ventede på, at politiet skulle dukke op - og han håbede, at de ville gøre en ende på hans dybe smerte og skyde ham.

    *

    For livet havde været hårdt ved drengen i den røde køjeseng.

    Stoffer, misbrug, brudte forhold og tre børn, han ikke ser og savner vildt.

    Og to mislykkede selvmordsforsøg.

    Nu orkede han ikke mere.

    *

    Men skæbnen ville, at livet atter vendte sig til det bedre - netop dén dag i Vangede nord for København.

    Og det skyldes ikke mindst, at en ung kvindelig betjent bøjede sig ned over ham og trøstede ham, mens han lå med håndjern på armene bag på ryggen og græd.

    ‘Vi er her for at hjælpe dig’, sagde hun.

    Dén omsorg fra betjenten dén torsdag, hvor Michael ville dø, blev vendepunktet og det første spæde skridt tilbage til et godt liv.

    *

    For Michael fik sin dom og tog sin straf - og for nylig tog hans liv endnu en drejning, da han modtog en belønning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, efter at han ved en snarrådig indsats var med til at sikre, at hans ni naboer kom sikkert ud af en brændende bygning i oktober 2024.

    *

    'Så nu har jeg både forsøgt at tage en anden persons liv og reddet andres liv. Det betyder meget for mig. Værdien ligger ikke i hverken kors og bånd og stjerner, men i den forskel, som vi alle har mulighed for at gøre hver dag. Vi er ikke dem som vi var i går, men vi er, hvad vi gør i dag og i morgen’, lyder det fra Michael Hoff Hansen.

    *

    Du kan støtte mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Ugens vinder af en unik Danske Hjerter-kop er:

    Susanne Marie Høgdahl Thomsen

    *

    Vært: Bo Østlund

    Musik:
    'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens)
    'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
    'I Aften'/Sebastian (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Crestmont'/Boone River
    (Epidemic Sound Music License)

  • Torsdag aften den 22. november 1984 sagde Kirsten farvel til sin yngste søn Michel på 10, før hun skulle tage nattoget klokken 22.30 fra Aalborg til København, hvor hun skulle besøge en veninde.

    De bad aftenbøn sammen, inden hun kyssede ham farvel - men Michel kunne mærke, at noget ville gå galt.

    Og det gjorde det.

    *

    Samme aften blev den 41-årige lærer Kirsten Færch Thorup - fraskilt mor til fem børn - myrdet på brutal vis med mange knivstik på dametoilettet på Aalborg Banegård.

    Efter seks falske tilståelser fra nordjyske mænd blev drabet først opklaret 13 år senere - i 1997 - da et 34-årigt postbud uden kriminel fortid meldte sig selv.

    Den 34-årige havde haft dårlig samvittighed siden drabet, og han endte med at gå med sin nye kæreste og hendes far på politigården for at tilstå.

    Den 25. september 1998 blev det aalborgensiske postbud idømt otte års fængsel for banegårdsdrabet. Der skulle således gå 14 år, før der blev sat endeligt punktum i sagen.


    *

    I dagens episode af serien ‘Vinduet til verden’ taler jeg med Kirstens søn Michel, som fortæller, hvordan drabet på hans mor kom til at påvirke hans liv - men det er også en samtale om kærlighed, spiritualitet, tro, værdier, overlevelse, livsvalg - og om meningen med livet.

    Og det er en samtale om at lære at miste.

    Michel fortæller blandt andet om den krise, som han blev ramt af som 19-årig, hvor han var tæt på at begå selvmord.

    I dag er Michel 51 år gammel, og han har de seneste 15 år boet og undervist i Kina.

    Men nu vil han atter hjem til Danmark.

    *


    Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele Danske Hjerter i hele dit netværk, så mange nye får øje på podcasten, som nu består af hele 72 episoder.

    Så fortæl din familie, dine venner, dine naboer og dine eventuelle kolleger om Danske Hjerter - og jeg vil endelig også være glad, hvis du vil abonnere på Danske Hjerter, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    Det er helt gratis.

    *

    Jeg håber, at du vil medvirke til, at Danske Hjerter kan fortsætte.

    Helt gratis og ikke gemt bag betalingsmure.

    Nyder du podcasten, så vil jeg sætte fantastisk stor pris på, om du vil støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, som er mit lille bidrag til en verden, hvor vi forstår hinanden bedre.

    *

    Du støtter lettest på på mobilePay på dette nummer: 21.22.23.64

    Du kan også støtte på denne adresse:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Har du lyst til at medvirke i Danske Hjerter, eller at være partner/sponsor på podcasten, så send en mail til mig til denne adresse:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    *

    Musik:
    'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens)
    'Det Er I Dag Et Vejr'/Kim Larsen (KODA-licens)
    'The Golden Feast'/Chuantong Orchestra (KODA-licens)
    'Traveling Back'/Roots and Recognition
    'On a Boat to China'/Sight of Wonders
    (Epidemic Sound Music License)
    'Blackbird'/The Beatles (KODA-licens)

  • Jeannie voksede op i Kongens Lyngby ved København - og i 1993 flyttede hun til New York.

    Egentlig var den dengang 27-årige danske kvinde bare ude på eventyr - og hun havde aldrig drømt om at forlade Danmark.

    Men 33 år senere bor hun stadig i et land, som har forandret sig meget.

    Og to ægteskaber, to skilsmisser, to eksmænd og to sønner senere sidder 60-årige Jeannie Parker i smukke Hudson Valley 60 kilometer nord for New York og funderer over, hvad hun laver i USA.

    *

    Historien om Jeannies liv er blandt meget andet fortællingen om hendes første ægtemand, som gjorde en anden kvinde gravid, og om hvordan hun på dramatisk vis konfronterede ham med det foran alle hans kolleger på hans arbejdsplads.

    Og det er beretningen om dén morgen i september 2001, da en højgravid Jeannie kyssede sin anden ægtemand farvel, da de skiltes på Grand Central Terminal, for at han kunne tage ned til området ved World Trade Center, mens hun selv skulle til undersøgelse hos lægen.

    Få minutter senere brød Helvede løs.

    Og hverken New York eller Jeannie blev nogensinde sig selv igen.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens.

    Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

    *

    Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.


    *

    DANSKE HJERTER kan ikke udkomme uden crowdfunding, så jeg håber, at du vil støtte mit arbejde på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64.


    *

    Skulle du have lyst til at sponsere DANSKE HJERTER, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'Lyse Nætter'/Alberte Winding (KODA-licens)
    'Danmark nu blunder den lyse nat'/Søs Fenger (KODA-licens)
    'New York, New York'/Frank Sinatra (KODA-licens)
    'Traveling Back'/Roots and Recognition
    'New York Love'/Francis Wells
    (Epidemic Sound Music License)
    'Lun Luft Over Danmark'/Allan Olsen (KODA-licens)

  • Der lå lille niårige Lilje i sin yndlingskjole med sine fine små sko i sin fine lilla kiste med guldglimmer, som hun selv havde valgt - på sin sidste rejse på en hestevogn til sin sin begravelse.

    For Lilje var vild med heste.

    I kisten lå der et afskedsbrev fra far, en ring fra mor, tegninger fra kammeraterne henne i skolen, en masse af hendes legetøj, popcorn - som hun elskede - og fra hendes søskende var der papir og farver og slik, så hun ikke kom til at kede sig.

    Lilje mente selv, at der oppe i himlen var en stor lilla mark med et stort lilla træ og en lilla bænk ved træet - der var også en stor sø.

    *

    Den 12. november 2022 oplevede Camilla Gotfredsen enhver mors største mareridt, da hun mistede sin niårige datter Lilje, som fik en hjernetumor.

    Denne anden del af vores samtale handler om Liljes sidste tid, om forældrenes samtaler med deres lille pige om døden, om Liljes død, om hendes smukke prinsessebegravelse og om Camillas daglige besøg på kirkegården, hvor hun på den lilla bænk på gravstedet taler med sin datter.

    *

    Vi taler også om den hjemløse kærlighed og om, hvordan Liljes mor i dag er forandret for evigt.

    Camilla Gotfredsen lever i dag med dødsangst, mistro til omgivelserne og natlige mareridt, som handler om, at hendes andre fem børn dør for øjnene af hende ved at få kræft, blive kvalt eller kørt ned i trafikken.

    *

    Første del af denne samtale kan du høre i forrige episode af Danske Hjerter.

    *

    Der er i øvrigt store og nyskabende ændringer på vej i Danske Hjerter i løbet af efteråret, og det er stadig helt essentielt, at du deler den i hele dit netværk og husker at følge den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op,

    Der sker mindst én gang hver uge - og i hvert fald altid om fredagen.

    Giv også gerne Danske Hjerter en anmeldelse på Spotify eller Apple, eller hvor du lytter til den, hvis du har lyst.

    *

    1000 tak til jer, som indtil nu har valgt at støtte Danske Hjerter, som netop kun kan udkomme uge efter uge helt gratis, fordi I - kære lyttere - bakker op om mit con amore-kærlighedsprojekt.

    Jeg har stadig brug for crowdfunding-støtte, hvis denne nu mere end et år gamle podcast, skal kunne fortsætte.

    Så jeg håber inderligt, at du vil betænke mig og mit arbejde med lidt støtte, som du kan betragte som drikkepenge for en god indsats, som du holder af og påskønner.

    På den måde samarbejder vi om hjerternes podcast.

    *

    Ethvert bidrag, stort som lille, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64

    Du kan også støtte på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Pengene går til de mange udgifter, som jeg har til udgivelsen af podcasten - blandt andet teknik, hosting, udgifter til musikrettigheder og transport rundt omkring i landet.

    Af hjertet tak for for dig og din støtte.

    *

    Vært: Bo Østlund

    Musik:
    'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens)
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Over The Rainbow'/Eva Cassidy (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'A Visiting Friend'/American Legion
    (Epidemic Sound Music License)

  • Den 12. november 2022 oplevede Camilla Gotfredsen enhver mors største mareridt, da hun mistede sin niårige datter Lilje, som fik en hjernetumor.

    Da Lilje blev syg, mærkede Camilla, hvordan folk omkring hende havde svært ved at tale om både sygdommen og døden.

    De undgik emnet eller tog unødvendige hensyn, og derfor ønsker Camilla at gøre sit til at bryde tabuet omkring børnekræft og døden.

    *

    Det gør hun i denne samtale, som varer mere end to timer.

    Den første del kan du høre i denne episode af Danske Hjerter.

    Anden del af samtalen følger i næste episode på fredag.

    *

    Ethvert bidrag til mit arbejde, stort som lille, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64

    Du kan også støtte på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    *

    Pengene går til de mange udgifter, som jeg har til udgivelsen af podcasten - blandt andet teknik, hosting, udgifter til musikrettigheder og transport rundt omkring i landet.

    Af hjertet tak for for dig og din støtte.

    *

    Vært: Bo sØtlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Jealous of the Angels'/Jenn Bostic (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Thunder Lightning'/Gamma Skies
    (Epidemic Sound Music License)

  • I denne tredje og sidste del af min samtale med Lise Pilgaard fortæller kvinden fra Randers, hvordan livet har været siden ulykken den 17. august 2014, hvor hun mistede sin 41-årige mand Martin og sin niårige søn.

    Hvordan kommer man videre i tilværelsen med en lille søn på seks og en lille datter på to måneder?

    Lise har fundet både et lys og en vej - også til at hjælpe andre, som har dybe traumer eller befinder sig i dybe choktilstande, som de ikke selv kan komme ud af.

    Det gør hun på sin helt egen måde ved hjælp af lyde, frekvenser, terapi og lys.

    *

    Min samtale med Lise, som du kan høre i disse dage, er optaget i marts 2025, men siden er der sket meget i hendes liv.

    For der er et liv efter tab og sorg, og vi bestemmer selv, om vi vil gribe ud efter det - for vi har en fri vilje.

    Lise Pilgaard fortæller:

    *

    ‘Min drøm og håb med at fortælle min historie er, at andre kan spejle sig og måske endda finde håb og vej.

    Idag er min søn Joshua 18 år, og han går på hhx og snart færdig med at tage sit kørekort.

    Min datter Svea fylder 12 år lige om lidt, og hun starter i 6. klasse på Randers’ bedste realskole efter sommerferien. Begge børn har det godt og har en kæmpe skare af venner omkring sig.

    Jeg selv har skabt ‘Ny Frekvens’, som netop henvender sig til folk med store traumer og store følelser. Det synes jeg selv, at jeg er specialist i at håndtere. Ny Frekvens er healing af krop, sind og sjæl ved hjælp lydfrekvenser.

    Sidste forår var jeg igen klar til den store kærlighed, og jeg synes selv, at jeg manifesterede verdens smukkeste mand. Jeg fandt ham faktisk gennem min medvirken i DANSKE HJERTER, for han hørte samtalen med mig, kontaktede mig og spurgte, om han måtte invitere mig ud ...'

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens.

    Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

    *

    Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *


    Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21 22 23 64.

    *

    Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Something About The Way You Look Tonight'/Elton John (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Christopher Street'/Roy Edwin Williams
    (Epidemic Sound Music License)

  • Det er søndag den 17. august 2014.

    Eftermiddagen går på hæld, og vi er tilbage stuen på Aarhus Sygehus, hvor man har kørt sengene med Martin og Zacharias sammen, så Lise kan stå i midten og holde dem begge to i hænderne, mens hun siger farvel til sin mand og sin niårige søn, når lægerne slukker for respiratorerne.

    Martin udånder efter 12 minutter - Zacharias tre minutter senere.

    Tidligere samme eftermiddag har de været impliceret i et trafikuheld, hvor de er kørt frontalt ind i en bus på vej hjem fra et fodboldstævne.

    *

    Senere følger alt det praktiske i forbindelse med begravelsen, mens blomsterne vælter ind i familiens hus på Randers - og så er der også lige en lillebror på seks år, som hedder Joshua, og som skal have forklaret, at han aldrig mere skal se sin far og storebror.

    Og den lille nyfødte Svea på to måneder kræver også sin mors opmærksomhed.

    *

    Først da en præst skal døbe den dræbte Zacharias fire dage efter ulykken, for at sønnen kan blive begravet, bryder Lise sammen og går i 1000 stykker, da hun ser sine to elskede ligge på hver deres metalbåre i kapellet i Århus.

    Indtil nu har hun handlet på rent overlevelsesinstinkt.

    Men nu giver hun sig selv lov til at nedsmelte, græde og mærke sorgen.

    'Det var vildt at se dem ligge der. Min mand på 41 og min søn på ni var jo slet ikke klar til at dø. Gamle mennesker bliver typisk helt fine, når de dør, men Martin og Zacharias var jo slet ikke parat til det ...'

    Senere kommer Zacharias i kisten iført sit elskede fodboldtøj.

    *

    Her er anden del af min samtale med Lise Pilgaard fra Randers.

    Samtalen er delt op i tre dele på hver cirka 40 minutter.

    Den første kunne du høre i går fredag i DANSKE HJERTERS episode nummer 162 og den sidste, del 3, kan du høre i episode 164, som ligger klar fra i morgen tidlig, altså lørdag morgen.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens.

    Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

    *

    Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    Så sikrer du, at du aldrig går glip af en spændende samtale.

    *


    Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på nummeret 21 22 23 64.

    *

    Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    [email protected]
    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Over The Rainbow'/Eva Cassidy (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Fade'/Ever So Blue
    (Epidemic Sound Music License)

  • Søndag den 17. august 2014 startede som en helt almindelig søndag i murermestervillaen i Randers.

    Bortset fra at sensommerregnen piskede ned uden for - faktisk så neget, at vandet stod op af kloakken i husets kælder.

    Om morgenen kyssede Lise og Martin hinanden farvel, og så kørte han og parrets to sønner til et fodboldstævne i Tilst ved Århus, mens Lise blev hjemme sammen med den kun to måneder gamle datter Svea.

    *

    Klokken 13.13 sendte Martin en sms-besked med teksten:

    ‘Vi er på vej …’

    Men mindre end en time senere bankede to betjente på parrets dør.

    Der var sket en ulykke forårsaget af akvaplaning, hvor Martin var stødt samen med en bus, og Lise og den lille nyfødte skulle køre med i politibilen til sygehuset.


    *

    Lise troede stadig, at der blot var tale om et par brækkede knogler - men søndag den 17. august 2014 skulle blive dén dag, som forandrede hendes liv for evigt.

    For bare få timer senere sad hun mellem to senge på sygehuset og holdt både Martin og sin niårige søn Zacharias i hånden, da lægerne slukkede for respiratorerne, så deres liv langsomt ebbede ud.

    På et splitsekund mistede Lise halvdelen af sin familie og skulle have et nyt liv til at fungere sammen med nyfødte Svea og sin seksårige søn Joshua,

    *

    Her er første del af min samtale med Lise Pilgaard fra Randers.

    Samtalen er delt op i tre dele på hver cirka 40 minutter.

    Del 2 kan du høre i morgen fredag i DANSKE HJERTERS episode nummer 163 og del 3 på lørdag i episode 164.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens.

    Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

    *

    Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *


    Vil du støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt, som ikke er gemt bag betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, på min MobilePay på 21 22 23 64

    Af hjertet tak.

    Du gør en kæmpestor forskel.

    *

    Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Tears in Heaven'/Erik Clapton (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Wasy Loving'/Gold In June
    (Epidemic Sound Music License)

  • Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på.

    Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere.

    Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far:

    *

    'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud'

    'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.'

    'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.'

    *

    Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem.

    Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år.

    Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn.

    *

    Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord.

    Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om.

    Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte.

    Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra.

    For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker.

    Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret.

    *

    Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark.

    Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år.

    Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere.

    Allerhøjest far den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv.

    Dengang var der cirka 1600 selvmord om året.

    Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet.

    Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte.

    *

    Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

    De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene.

    For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

    Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

    Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.


    *

    Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Without Me'/Autumn Cheek
    (Epidemic Sound Music License)

  • Et gammelt ordsprog siger, at tiden læger alle sår.

    Det er en talemåde, som ofte bruges som trøst - men sandheden er nok rettere, at vi lærer at leve med sorgen, men den forsvinder aldrig helt.

    Det ved alle os, som har været igennem livets tab.

    Men sorgen kan godt få en anden farve - en anden form - en anden fortælling.

    *

    Husker du Amalie, som skulle dø?

    Det sidste af to TV 2-programmer om den unge sønderjyde blev sendt efter hendes død den 16. august 2022, efter at Amalies krop havde afstødt de to lunger, som hun havde fået transplanteret to et halvt år forinden.

    Jeg har denne torsdag i maj 2026 ringet til Amalies mor Anne-Dorte Noes Vilslev her et år efter vores første samtale, som blandt andet handlede om alle de følelser, som hun måtte igennem i den barske periode, før hun måtte begrave sit barn.

    *

    Dengang blev det til en stærk og rørende samtale om angst, skyldfølelse, sorg og savn - og om hvordan en families liv her snart tre år senere er forandret for evigt.

    Men den handlede også om den gave, som Amalie efterlod til sine forældre og lillebroderen Benjamin - og til alle os andre:

    'Alt vi har er nu ...'

    *

    Men hvordan har Amalies mor det i dag - få dage før Amalie ville være fyldt 25 år på mandag?

    Det kan du høre i denne episode af podcasten Danske Hjerter.

    *

    'Alt vi har er nu ...'

    Det står der også på Amalies gravsten i Haderslev - og det var dét budskab, som Amalie ønskede at give alle os andre, da hun kontaktede TV2 og gav dem tilladelse til at følge hendes sidste tid her på jorden.

    Du skal ikke leve i hverken fortiden eller fremtiden.

    Du skal leve i nuet - for det er nutiden, som du kan ændre og forandre.

    Lige nu - i dette sekund.

    *

    Og det gjorde Amalie Noes Vilslev selv, lige indtil hun døde om eftermiddagen tirsdag den 16. august 2022.

    Hendes sidste ord til sine forældre var natten forinden, hvor hun kort satte sig op i sengen og spurgte sine forældre:

    ‘Er det nu?’

    ’Nej’, svarede hendes mor - ‘Du er bare træt.'

    Siden var de ikke i kontakt med deres datter, som sov stille ind.

    *

    Amalie ønskede ikke blot at minde os alle om Nuets kraft - fordi Nuet er det eneste, som vi har. Hun ville også sætte fokus på vigtigheden af at turde tale trygt og åbent om døden.

    Så det gør hendes mor og jeg i vores to samtaler fra hjertet, som i denne episode af Danske Hjerter bringes sammen.

    ‘Hver eneste dag savner jeg at kunne snakke med hende, holde om hende, kysse hende … jeg savner hendes duft, savner at høre hendes stemme sige ‘Mor’. Bare én gang mere ..’

    *

    Lørdag den 27. august 2022 var Haderslev Domkirke propfyldt, da Amalie blev bisat.

    Man sang blandt andet salmen ‘Du som har tændt millioner af stjerner’, som Amalie havde bedt om, og alle de fremmødte skrev, som hun havde ønsket, deres navne og sidste hilsner på den hvide kiste, som indrammede den 21-åriges sidste rejse.

    *

    Og nu venter endnu en svær dag for Amalies mor, far og bror.*

    *

    Læs om Vilslevgruppen her:

    www.vilslevgruppen.dk

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Lullabye (Goodnight, My Angel)'/Billy Joel (KODA-licens)

    'Alt vi har er nu'/Artigeardit, Lamin (TV 2Play)

    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    (Epidemic Sound Music License)

  • Fra hjerternes arkiv mens jeg udvikler Danske Hjerter til en endnu mere spændende, overraskende og nyskabende podcast:

    *

    En desperat dansk kvinde er på flugt gennem Australien med sine to små børn - Martin på tre og Kate på fire år.

    Fire et halvt år forinden kom hun ved en tragisk ulykke til at bakke ind i sin elskede, som blev mast bag lastbilen og døde i hendes arme, og nu forsøger den afdøde fars forældre at få rettens ord for, at de får forældreretten til børnene.

    Hendes tidligere svigerfar har også truet hende med et gevær, mens den lille pige så på.

    *

    Turen til Adelaide varer 27 timer, og undervejs holder hun pause på et lille hotel, for at de alle tre kan få lidt ro, men efter bare tre timer fortsætter flugten, som skal føre hende og børnene ud af landet.

    Men hun er efterlyst i hele landet - og hun er bange.

    *

    I årene efter Martins død og fødslen af deres søn, som blev opkaldt efter sin far, blev Rikkes forhold til svigerforældrene værre.

    – De nærede et had til mig, fordi jeg havde kørt lastbilen, der dræbte deres søn. Vi skændtes tit, og jeg fik at vide, at jeg ’kunne forsvinde’. Jeg følte, mit liv var i fare, var altid på vagt og sov med et gevær under sengen.

    *

    Til sidst truede svigerforældrene med at stævne hende for at overtage forældremyndigheden over børnebørnene. De begrundede kravet med, at hun var uansvarlig.

    I Australien er der nemlig en lov, som gør, at bedsteforældre kan overtage forældremyndigheden over deres børnebørn, hvis forældrene bliver erklæret uegnede eller ved en skilsmisse.

    *

    – Jeg turde til sidst ikke blive i landet og så ikke andre muligheder end at flygte til Danmark.

    Den sidste uge, mens Rikke boede i Australien, ringede den danske ambassade morgen og aften for at sikre sig, at hun stadig var i live.

    Forholdet til svigerfamilien var så dårligt, at ambassaden frygtede for Rikkes og hendes to små børns sikkerhed.

    *

    Hør anden og sidste del af min samtale med Rikke Nesbit her i episode nummer 80 af min podcast Danske Hjerter.

    Den første - og absolut ikke mindre dramatiske - kan du høre i episode 79.

    *

    Har du selv selvmordstanker eller synes du, livet er svært at være i, så kontakt Livslinjen på telefon 70 201 201

    *

    Denne podcast er nu et år gammel, og da den hverken har sponsorer eller er gemt bag betalingsmure, kan den kun eksistere og fortsætte ved hjælp af crowdfunding og støtte fra jer lyttere - så ethvert bidrag, stort som lille, vil blive modtaget med kyshånd.

    Du støtter lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

    1000 tak for din hjælp.

    Du gør en kæmpestor forskel.

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'The Long And Winding Road'/The Beatles (KODA-licens)

    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders

    'Between the Sun and the Deep Blue Sea'/Katharine Appleton

    (Epidemic Sound Music License)

  • Der var engang en 12-årig pige, der så en film om en kvinde, som boede på en farm i den australske outback.

    Pigen blev dybt fascineret af det simple og hårde liv langt fra alting, og siden dag dag brugte hun alle sine penge på at spare sammen til at udleve sin drøm, mens hun læste alle de bøger om Australien, som hun kunne komme i nærheden af - og to dage efter studenterfesten sad hun på et fly på vej til en farm midt i ingenting.

    *

    Rikke var 19, og da hun dén dag i 1996 landede i Sydney og kørte i to døgn med en Greyhound-bus ind mod midten ef Australien anede hun ikke, hvilken dramatisk tilværelse, som hun skulle få.

    Dramatisk - og fantastisk, inden alt gik galt.

    *

    Men inden da mødte hun sit livs kærlighed Martin, de blev gift, og sammmen passede de to alene hans farm med 15.000 får og 2500 køer i verdens ende - 300 kilometer fra nærmeste by og 70 kilometer fra nærmeste nabo.

    Kun når et hold professionelle fåreklippede rykkede ind én gang om året, fik de hjælp.

    Farmen Dalmuir dækkede et område svarende til, hvis du tager en én kilometer bred strækning, som går fra Skagen og 40 kilometer syd for Hamburg. Og parret levede et simpelt liv og en barsk tilværelse i et semi-ørkenområde fyldt med rødt sand, hvor temperaturen om sommeren kunne nå op på 50 grader.

    *

    Der var engang en 12-årig pige, som fik opfyldt sin drøm, fandt sin drømmemand og blev mor, indtil hun en dag i 2003 ved en tragisk ulykke kom til at slå sin elskede ihjel.

    Martin døde i Rikkes arme, efter at hun havde forsøgt at redde ham i tre kvarter.

    Og bagefter var hun klar til at følge ham i graven lige så snart, han var lagt i kisten.

    *

    Skyldfølelsen var enorm, meningen med tilværelsen var forsvundet, afskedsbrevet var skrevet og deres ni måneder gamle datter Kate var hun klar til at overlade til andre, men to dage før begravelsen opdagede Rikke, at hun var gravid med parrets andet barn.

    Og i stedet gav hun sin afdøde mand det løfte, at hun ville forsøge at føre farmen videre alene med de to små børn.

    *

    Lyt til min samtale med 48-årige Rikke Nesbit om hendes dramatiske liv i Australien, som ender med, at hun må frygte for sit liv, gå i skjul og flygte ud af landet med sine børn i 2006.

    Denne historie delt op i to dele - del to kan du høre i episode nummer 80 af Danske Hjerter.

    *

    Har du selv selvmordstanker eller synes du, livet er svært at være i, så kontakt Livslinjen på telefon 70 201 201

    *

    Denne podcast kan kun eksistere og fortsætte ved hjælp af crowdfunding og støtte fra jer lyttere - så ethvert bidrag, stort som lille, vil blive modtaget med kyshånd.

    Du støtter lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

    1000 tak for din hjælp.

    Du gør en kæmpestor forskel.

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'When I Get Where I'm Going)'/Brad Paisley, Jolly Parton (KODA-licens)

    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders

    'Just A Phase'/Voncan Peaks

    (Epidemic Sound Music License)

  • 'Jeg havde kvinden i mit liv, som jeg ville gøre alt for, og jeg endte med at sidde og pine hende ...'

    For 65-årige Steffen blev den sidste periode med hans elskede Merete et mareridt.

    Merete havde ALS, og til sidst kunne hun kun bevæge sin ene finger. Og den brugte hun hver morgen i den sidste måned af sit liv til igen og igen at skrive disse tre ord på Ipad'en:

    'Jeg vil dø!'

    *

    Jeg er i Ålsgårde, hvor jeg bliver inviteret inden for på en kop kaffe hos Steffen Villadsen. Født i Kenya af en dansk far og en egyptisk mor.

    Og denne sensommerdag kommer vores samtale til at handle om den største kærlighed med den eneste ene, men også om livet, håbet, afmagten, fortvivlelsen - og døden.

    Og allermest handler den om det værste, som et menneske vel kan opleve i denne verden - nemlig ikke at kunne holde sit løfte og opfylde sin elskedes sidste ønske.


    *

    For da Merete fik konstateret ALS i foråret 2020, var Danmark og Europa netop blevet lukket ned af COVID 19 - og siden gik det så hurtigt ned af bakke, at det til sidst var umuligt for Steffen at få kæresten til Schweiz for at afslutte livet.

    Merete ønskede nemlig hverken at ende i en respirator eller på et hospice.

    Hun ville selv indtage den dødelige medicin på en klinik i alpelandet.

    De 300.000 kroner lå klar, børnene havde fået besked om, at det var Meretes sidste og største ønske - og Steffen, hendes partner gennem 25 år, havde lovet hende, at han nok skulle sørge for, at hun kom herfra på den måde, hun ønskede.

    *

    Meretes sidste gode dag i dette liv var på Steffens fødselsdag i begyndelsen af maj 2021, og en måned senere - tidligt om morgenen den den 3. juni 2021 - døde hun I sengen hjemme i parrets hus i Ålsgårde.

    Og nu sidder vi i køkkenet i det hjem, som skulle have været rammen om Steffens og Meretes dejlige seniorliv.

    *

    Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund.

    Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.

    Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.

    Og måske også give podcasten en anmeldelse.

    *

    Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21.22.23.64.

    Du kan også støtte i dette univers:

    www.buymeacoffee.com/booestlund

    1000 tak.

    *

    Vil du fortælle din historie, eller kunne du have lyst til at være partner for 'Danske Hjerter', så skriv til:

    [email protected]

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)

    'Stille Før Storm'/Lis Sørensen

    'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

    'Fade'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)

  • Mens jeg frem til sensommeren udvikler næste kapitel af Danske Hjerter, åbner jeg arkivet og genudsender nogle af de stærkeste samtaler fra podcastens første to år.

    Dagens episode er en af dem, jeg synes fortjener et nyt liv — enten fordi du aldrig har hørt den før, eller fordi den rammer anderledes, når man lytter igen.

    *

    Episodebeskrivelse:

    *

    Vilja vågnede på sofaen i stuen i sin lejlighed i Silkeborg ved 04-tiden om natten ved lyden af noget, som lød som vanddråber.

    Først troede hun, at hendes storebror Kent, som havde lånt hendes soveværelse, var på toilettet.

    Men lyden fortsatte.

    Og da hun åbnede døren, fandt hun ud af, at det var hans blod, som silede fra sengen og ned på gulvet.

    *

    I denne episode af DANSKE HJERTER skal du møde en kvinde fra Søhøjlandet, som i en alder af bare 25 år har haft alt, alt for mange traumatiske oplevelser og lidt alt, alt for mange tab.

    Vilja Dahl Pedersen voksede op i Ry med en alkoholisk mor, som drak under hele hendes barndom, og da hun var bare fem år gammel, blev hendes forældre skilt.

    I 2017, da Vilja var 17 år gammel, fik hendes mor en blodprop i hjernen, så hun ikke siden har kunnet kommunikere, og i 2018 efter fandt Vilja ud af, at hun havde en anden biologisk far, end hun altid havde fået fortalt af sine forældre.

    I 2021 mistede hun begge hendes elskede og vigtige bedsteforældre inden for kort tid, natten til den 19. september 2022 begik hendes psykotiske storebror Kent selvmord for øjnene af hende i Viljas lejlighed i Silkeborg - og i 2023 døde også hendes biologiske far, hun havde fundet fem år forinden.

    *

    Men hvor meget kan og skal en 25-årig kvinde gennemgå?

    Og hvorfor har Vilja selv skullet opsøge og opfinde hjælp til at komme videre og overlive i sit eget liv efter fem kæmpestore tab på bare fem år?

    'Jeg er ikke blevet grebet', siger hun.

    'Jeg har skullet gribe mig selv ...'

    *

    Hvis du, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

    Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at du vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    Jeg har nemlig under udviklingsarbejdet stadig løbende udgifter til hosting, teknik og musikrettigheder.

    *

    DU kan også støtte på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Vil DU gerne udgive din egen podcast eller bog - så læs mere her:

    https://www.facebook.com/bogogpodcastiParadis/

    *

    Læs om mulighederne for en walk and talk her:

    https://www.facebook.com/walkandtalkmedOestlund/

    *

  • Somme tider krydser døden livet på forunderlig vis.

    Jeg oplevede det selv under coronaen, da min elskede storesøster døde af kræft - og næsten samtidig fortalte min søn mig, at jeg skulle være bedstefar for første gang i mit liv.

    Kæmpestor sorg.

    Kæmpestor glæde og forventning.

    I én stor, forvirret sammenblanding tog mine følelser kvælertag på hinanden.

    *

    Lørdag den 5. oktober 2024 oplevede Pernille Hamburger det selvsamme.

    Pernille var højgravid, og hendes fødsel skulle sættes i gang om få dage.

    Den 5. oktober 2024 kunne hendes mor også fejre sin 70 års fødselsdag.

    Men det blev også dén lørdag, hvor Pernilles far, Jan, faldt om på køkkengulvet hjemme i Helsingør tidligt om morgenen, og da ambulancen kom, fik han et hjertestop forårsaget af en stor blodprop i hjertet - og efter at redderne havde forsøgt at genoplive ham i 25 minutter, måtte de opgive og erklære ham død.

    En uge senere blev Jan begravet, og blot to dage efter hans begravelse fødte Pernille sin lille datter Cleo.

    *

    Det blev dage og uger og måneder, hvor døden og livet mødtes.

    Men hvordan går man igennem sit livs største sorg og en kæmpestor glæde på samme tid?

    Hvordan balancerer man disse to modsatrettede følelser?

    Det handler dagens samtale om her i episode 155 af podcasten Danske Hjerter.

    *

    'Min far var en stærk mand, der trænede og havde sin egen virksomhed, og han var meget frisk af en mand på 68, så hans død kom ud af det blå.'

    'Det sidste år har været crazy, og det lille menneske minder mig hele tiden om savnet af min egen far', fortæller 36-årige Pernille, der i dag er ved at komme på den anden side af sorgen og kan glæde sig over minderne.

    *

    Med i kisten fik Jan - som havde glædet sig til at se sit lille barnebarn - skanningsbillederne af lille Cleo i mors mave, et foto af Pernille sammen med sønnen Millads og et brev med denne smukke tekst:

    *

    'Kære Far og Morfar.

    Nu tager du på din sidste rejse. Det føles så uretfærdigt. Vi savner dig allerede så meget. Vi mangler dit store hvide smil og dit glade, fjollede sind.

    Jeg ved, hvor meget du elskede os, og at du glædede dig til at se Millads og møde Cleo.

    Jeg lover, de aldrig vil glemme dig. Vi vil huske på alle de gode stunder med dig! Du vil altid være i vores tanker.

    Vi ses på et tidspunkt.

    Vi elsker dig, Far og Morfar.

    Pernille, Millads & Cleo.'

    *

    *

    Jeg håber, at du nyder denne gratis podcast.

    Jeg har imidlertid brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Crownfundingen er helt essentiel, da jeg gnaver af min folkepension, og jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Du kan også støtte mit arbejde her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'You're Not There'/Lukas Graham (KODA-licens)

    'Bohemian Fairy'/Franz Gordon (Epidemic Sound Music License)




  • Filippa er 32 år, bioanalytiker, mor - og prostitueret med et bordel et sted i Danmark som arbejdsplads.

    Hør min samtale med hende i denne episode.

    *

    'Der findes masser af fordomme om både ludere og deres kunder - men ingen af dem holder stik.

    En af dem er, at ludere ikke er i stand til at uddanne sig. Det erfarede jeg hurtigt var en falsk påstand, og i min tid i branchen, har jeg erfaret, at cirka 80 procent af kvinderne har en uddannelse og næsten lige så ofte et fast arbejde.

    Uddannelsesvalget har de også tilfælles.

    De er ofte i omsorgsfag som sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere.'

    *

    'Det i sig selv bevidner, at ludere sjældent er følelseskolde, da mennesker, der vælger disse uddannelsesretninger forsøger at gøre en positiv forskel for andre.

    Det samme gør jeg selv, og at være luder er det bedste job, jeg nogensinde har haft - og jeg har ellers været i flere forskellige brancher i mit arbejdsliv.'

    *

    'Fordommene om mændene, der går til ludere, synes jeg personligt er af mindst lige så grænseoverskridende og nedsættende karakter.

    De går ofte på, at mænd, der går til ludere, ikke kan få sex andre steder. At de er mandschauvinister og objektiviserer kvinder.

    Fordommene går også på, at de har en ulækker fetich. At de er uattraktive. At de ingen moral har. Og at de behandler kvinder dårligt og har et forskruet forhold til kvinder.

    Og at hvis de ikke gik til en luder, så ville de måske begå voldtægt.

    Alt dette er nonsens.'

    *

    'Sandheden er nemlig, at mænd, der køber sex, er de mindst mandschauvinistiske mænd - og at de går til ludere af alle mulige forskellige årsager, som man kan forestille sig.

    Det er alt fra en quickie på 15 minutter til flere timers leg og berøring indenfor en lyst, som han vil udforske i et trygt rum.

    Profilen af mænd, der går til ludere, er lige så forskellige.

    Det er alt fra investoren i Porschen til førtidspensionisten.

    De fleste mænd - også udenfor sexbranchen - er gode mennesker, og hvis man er mandschauvinist, så er man det uanset om man går til en luder eller sin kone.'

    *

    'Mænd respekterer deres medmennesker, og de er hjælpsomme, pålidelige og hensynsfulde, - men det er desværre et billede, som ingen fremstiller i medierne.

    Manden skifter ikke adfærd til at blive et ustyrligt og grænseløst sexmonster, når han går ind til en kvinde, som han har købt
    en seksuel ydelse af.

    Men det er desværre ikke spændende at høre om i medierne, at mænd behandler kvinder godt.'

    *

    VIGTIGT:

    Den livsvigtige støtte til Danske Hjerter er desværre gået i stå, så jeg har derfor nu stor brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Du kan også støtte mit arbejde her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Je t'aime moi non plus'/Serge Gainsbourg & Jane Birkin (KODA-licens)

    'Surge'/Beyza (Epidemic Sound Music License)

  • Det er ikke rart at sidde som 78-årig og kigge tilbage en på barndom og opvækst, som var så kaotisk og tumultarisk, at den kom til at påvirke et helt liv.

    Og ikke mindst evnen til at indgå i relationer.

    Og til at modtage og give kærlighed.

    *

    Men i den lille havneby Guldborg placeret på både Lolland og Falster hedder en af de blot 500 indbyggere Birthe Irene Jensen.

    Hun blev født tre år efter 2. verdenskrigs afslutning, i 1948, og hun har gennem hele sin tilværelse rejst med de dæmoner og spøgelser, som det forsømte barn fik med i livet.

    *

    Da Birthe gik i 7. klasse, havde hun gået i ni forskellige skoler og hun var blevet kastet rundt mellem optagelseshjem for vanrøgtede børn, hjem for uartige piger, kostskole og fremmede mennesker af to forældre, som både hadede hinanden og ikke havde stor lyst til hverken at se deres egne fire fire børn eller være der for dem.

    På pigehjemmet lærte de unge teenagepiger at gøre rent, og de blev opdraget til at blive senere husbestyrerinde for præsten eller førstelæreren.

    *

    Det skete i Danmark i år 1961, som musikalsk var præget af twist-feber med Chubby Checker, tidlig surf-rock fra The Beach Boys' debut og store ballader fra Elvis Presley og Roy Orbison. Store hits inkluderede 'Hit the Road Jack' og 'Stand By Me'.

    I Danmark var Four Jacks og Grethe & Jørgen Ingmann populære, især med Grand Prix-musik.

    *

    Pigerne på Karleby Plejehjem for unge piger på Falster måtte i øvrigt også dele de hjemmesyede menstruationsbind af stof, som de også selv skulle vaske i hånden - og på et tidspunkt blev Birthe også spærret inde i tre dage i en skunk, fordi hun havde været uartig.

    *

    Hun er flygtet i nattens mulm og mørke fra sin far, hun er selv flygtet fra sin mor, hun har oplevet faderen kidnappe hendes lillebror, hun er flygtet over markerne fra politiet, som fangede og anholdt hende, inden hun igen endte et nyt sted i en ny by, som hun ikke havde valgt.

    Ud af det hele kom en ødelagt pige, som kun svarede med enstavelsesord, og som på et tidspunkt som ung teenager også forsøgte at begå selvmord ved at tage piller - kun for at blive fundet og indlagt på den lukkede afdeling, hvor hun fik elektrochok.

    Og ja, på et tidspunkt blev hendes elskede hund - det eneste levende væsen, som hun havde et forhold til, også skudt af familien, som havde lovet at passe godt på den.

    **

    Jeg har stor brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

    Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret

    21.22.23.64

    *

    Du kan også støtte mit arbejde her:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

    *

    Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Matilda'/Harry Styles (KODA-licens)

    'Dry'/Will Harrison (Epidemic Sound Music License)

  • Præcis en måned efter, at Rasmus' far døde af lungekræft, mistede han også sin lille søn.

    Buster blev bare fem dage gammel, før han afgik ved døden for øjnene af sin far, som stod naglet til gulvet af chok.

    Ganske kort forinden havde forældrene stået og puslet deres lille søn på Odense Universitetshospital, da rummet pludselig blev fyldt med personale, fordi den lille baby på 920 gram ikke kunne trække vejret.

    *

    Senere påtog OUH sig ifølge Rasmus skylden, og de erkendte, at der var sket procedurefejl, da noget slim løsnede sig, hvorefter de kom til at pumpe mere luft i Buster i stedet for at suge - og proceduren blev ændret straks efter.

    'Min hustru og jeg kiggede på hinanden, mens de meget berørte læger sad og fortalte, og der var ingen vrede eller bitterhed fra vores side. De vidste jo ikke, hvad der var sket, og de havde så kort tid til at handle ', fortæller Rasmus.

    *

    Buster blev begravet i en Tigerdyret-sparkedragt i den lille hvide kiste, og han fik nogle bamser og et afskedsbrev fra sin storebror med.

    Kisten var prydet med sin fars tegninger og tekster som 'Far og mor ville have skudt millioner af billeder af dig' og 'Du ville have elsket at bygge snemand med storebror'.

    *

    Rasmus var ramt.

    Ramt på en måde, så han blev følelsesløs.

    'Jeg kunne ikke mærke mig selv', fortæller han - og erkender, at han på et tidspunkt tænkte, at det hele ville blive meget nemmere, hvis han kørte ind i et træ.

    'Så ville al min smerte forsvinde...'

    *

    To år efter, at lille Buster døde den 3. januar 2013, gik Rasmus da også ned med stress, da en kollega pludselig en dag spurgte:

    'Hvordan har du det ...'?

    Det var aldrig blevet italesat.

    Rasmus græd en time - og bagefter var han sygemeldt et halvt år.

    *

    Ægteskabet holdt ikke, fordi Rasmus og hans hustru håndterede sorgen forskelligt, og derfor ikke kunne bruge hinanden.

    Og efter skilsmissen i 2017 stod Rasmus Julius fra Kolding stod tilbage med sorgen. Uden at vide hvad sorg overhovedet var og hvordan den skulle håndteres.

    Så kom coronanedlukningen i 2020, og den jyske reklametegner blev hjemsendt og sad og kiggede på sit tomme tegnebord.

    Ingen opgaver.

    *

    Men pludselig begyndte han at grave sorgen og smerten frem, og gennem et helt livs erfaring som tegneserie-tegner med tusindvis af striber i både danske og udenlandske blade og magasiner fandt han et sprog til at udtrykke alt der, der lå og rumlede inde i ham.

    Så han tegnede og tegnede sig gennem smerten - otte sider hver søndag i et helt år - uden at vide hvilken vej, historien ville gå.

    Det blev en barsk, men også utroligt givende, rejse, hvor Rasmus både fandt sin døde søn og sig selv.

    *

    Og i maj sidste år lå resultatet klar:

    En 250 sider stor grafisk novelle med titlen 'Buster' - om den otteårige dreng Buster.

    *

    'Historien er ikke skrevet af mig’ fortæller 56-årige Rasmus.

    Den er skrevet af englen Buster...'

    Den lille Buster Julius, som ligger under den lille smukke hjerteformede sten på kirkegården ved Harte Kirke på toppen af en bakke på den sydlige side af Kolding Ådal.

    Stenen på det lille gravsted er omringet af blomster - og der står en grøn frø og en blå snegl med lilla sneglehus på hver side.

    *

    Buster blev født den 29. december 2012.

    Han døde den 3. januar 2013.

    *

    Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

    [email protected]

    *

    Vært: Bo Østlund

    *

    Musik:

    'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

    'Buster'/Nanna (KODA-licens)

    'Dry'/Will Harrison (Epidemic Sound Music License)