Spelade
-
En ung mand på 19 år havde sparet sammen i årevis for at få råd til at tage på interrail gennem Europa. Han nåede kun at være turist i København i få timer. Derefter taler vi om et frygteligt syn, der mødte naboerne til en familieejet købmandsforretning i en lille by mellem Ringsted og Køge en tidlig søndag morgen.
Musik: Bensound
-
Et røveri på et hotel en sen aften udviklede sig dramatisk, da natportieren ringede til politiet. To betjente fik kort efter alarmopkaldet øje på en suspekt mand på gaden i den ellers mennesketomme by. Derefter taler vi om en pige, der ville presse det sidste ud af sommerferien nede på legepladsen, inden hendes mor kom for at hente hende.
Musik: Bensound
-
I får først historien om en ung kvinde, der holdt for rødt i et lyskryds med sine to små drenge på bagsædet, da en fremmed mand pludselig sprang ind på passagersædet med en pistol i hånden. Derefter fortæller vi om en af 90’ernes helt store sager, som begyndte med en 20-årig mands død, og endte med, at de sigtede blev mediedarlings.
Musik: Bensound
-
Den 9. februar 1999 blev liget af en 18-årig kvinde fundet halvt begravet under et væltet træ i en park. Hendes ekskæreste blev hurtigt mistænkt for drabet, men han fastholdt lige fra begyndelsen sin uskyld. Derefter taler vi om en ung norsk kvinde, der blev slået ihjel i 2001. Sagen blev først opklaret, da politiet modtog et uventet opkald flere år senere.
Musik: Bensound
-
Et trykkende uvejr truede med at bryde løs en sommeraften i 1981. Ferien var kun lige begyndt, da en pige satte sig op på sin grønne cykel for at nå hjem til sin veninde, inden regnen kom. Turen var kun på to kilometer, men hun nåede aldrig frem. Derefter taler vi om et drab i København, der skabte så stor vrede, at mange krævede dødsstraffen genindført.
Musik: Bensound
-
Et ægtepar fra Roskilde kunne ved første øjekast ikke genkende kvinden på deres dørtrin, da det bankede på midt om natten. Hun var så svært forbrændt, at hendes natkjole var smeltet ind i huden på hende. Derefter taler vi om en ung mand, der gjorde hovedstadsområdet utrygt, da han forvandlede sig fra ensom småkriminel til farlig lystmorder.
Musik: Bensound
-
En 39-årig kvinde var ulykkelig i sit ægteskab og mistænkte sin mand for at være utro. Da hendes fornemmelser blev bekræftet, søgte hun om skilsmisse - men kort tid efter forsvandt hun sporløst. Hendes venner og familie var enige om, at hun aldrig ville forlade sine tre børn frivilligt. Derefter taler vi om et barnløst par fra København, der indrykkede en annonce i en avis i håbet om at finde en rugemor til deres ønskebarn. En kvinde reagerede, men det gik ikke efter planen.
Musik: Bensound
-
En 8-årig pige kunne lige nå at lege udenfor lidt længere, inden aftensmaden var klar. Hun kom ikke hjem igen, men allerede samme aften afslørede gerningsmanden sig selv ved en fejl. Vi taler også om en fars sorg over at have mistet sin kone og to små børn. Smerten var så altopslugende, at han til sidst besluttede sig for at hævne deres død.
Musik: Bensound
-
I 1997 blev en kvinde fundet død på et bordel ved Ringsted. Politiets teknikere gjorde en hårrejsende opdagelse i sengen ved siden af hende. Derefter taler vi om en dansk kvinde, der mødte en mand i Madrid og forelskede sig. Parret fik en datter, og de blev gift i Vejle, inden de flyttede til Oslo, hvor lykken pludselig fik en brat ende.
Musik: Bensound
-
Vi taler først om det voldsomme drab på en mand i Dragør, som fik et søskendepar til at pege på hinanden ved spørgsmålet om, hvem der havde ført kniven. De endte begge med at blive dømt, men det var kun begyndelsen på deres kriminelle liv. Derefter skal vi til Hørsholm, hvor en brand kostede en kvinde livet. Gerningsmanden viste sig at have langt flere ofre på samvittigheden.
Musik: Bensound
-
Michelle var gravid i syvende måned, da hun faldt over en annonce på nettet fra en kvinde, der solgte billigt ventetøj. De aftalte at mødes og handle næste dag. Derefter skal vi til Lolland, hvor et ægtepar med grønne fingre var en tur i haven, da de pludselig spottede et lig. Opklaringen gik ikke så nemt, som politiet i første omgang havde forestillet sig.
Musik: Bensound