Spelade

  • Normer hjælper os til at navigere i samfundet og forstå, hvordan verden hænger sammen – og oftest tænker vi slet ikke over, at de er der.

    Men når vi taler om køn og seksualitet, så findes der stadig mange normer, som tager udgangspunkt i det heteroseksuelle, og køn er to lukkede kasser, som afhænger af dine kønsdele.

    Det kan betyde, at særligt unge LGBT+ personer mistrives - fx i folkeskolen, hvor heteronormativitet og kønnede fordomme for mange er hverdagskost.

    Men hvordan oplever børn og unge normer i folkeskolen? Og hvad kan man som forældre gøre for at sikre bedre undervisning og trivsel for de unge?

    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om normer og repræsentation i folkeskolen og undersøger, hvorfor normer betyder noget for vores trivsel. Vi taler med elev Caroline på 16 år om, hvordan det er at være elev i den danske folkeskole, og hvordan hun oplever samtalen om køn og seksualitet.

    Derudover fortæller Michael Bjerring, der er lærerstuderende og ellers kendt som aktivist under sin dragkarakter Mizz Privileze, om hvad det er for nogle udfordringer, der er i folkeskolen, og hvordan du som forældre kan være med til at skabe et mere inkluderende klasserum for dine børn.

    Velkommen til START SNAKKEN!

    Medvirkende:

    Caroline 16 år, elev Michael Bjerring, lærerstuderende og aktivist / Mizz Privileze

    Vært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre

  • I år er det 50 år siden, at seksualundervisningen blev obligatorisk i den danske folkeskole.

    Snakken om blomsten og bien, pubertet og prævention er bare en håndfuld af emner, som man typisk forbinder med seksualundervisning.

    Men i dag handler seksualundervisning også om grænser og følelser og moderne temaer som fx billeddeling på de sociale medier.

    Men hvad dækker seksualundervisning egentlig over, og hvordan står det til i dag ude i klasselokalerne?

    I dette afsnit af Sex & Samfunds podcast til forældre, Start Snakken, taler vi om seksualundervisning, og vi snakker med Helle om, hvilken rolle man som forældre har, når ens børn skal have seksualundervisning.

    Derudover fortæller teamleder i team Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund, Anne Wind, om hvad det er for nogle spørgsmål, der fylder hos vores børn, og hvilke udfordringer der stadig er i folkeskolen med seksualundervisning.

    Velkommen til START SNAKKEN!

    Medvirkende:

    Helle, forælder til to piger på 16 og 22 år og en dreng på 19 årAnne Wind, teamleder i team for Uddannelse og Pædagogik hos Sex & Samfund

    Vært: Emilie Haaber
    Redaktion: Martijn Johansen og Emilie Haaber

    Tilmeld dig Sex & Samfunds gratis forældremagasin og få tips direkte i din indbakke: https://sexogsamfund.dk/forældre