Spelade
-
Monopolet: Journalist Stéphanie Surrugue, debattør Poul Madsen og satiriker Frederik Cilius.
Vært: Sara Bro.
Dilemmaliste:
1. Mette ønsker at kunne rejse på ferie alene med sin kæreste Søren, men Søren har to børn fra et tidligere forhold, som Søren ikke vil rejse uden.
2. Michaels kone har jagtet skuespillerdrømmen i mere end et årti, og Michael spørger, hvor længe han bør lade hende fortsætte jagten på drømmen, mens Michael er eneforsørger.
3. Iben er i tvivl om hun kan tillade sig at fortsætte med at date tyske Paul af den primære årsag, at hun ville kunne blive bedre til at tale tysk.
4. Anna og Cecilie fik for tre år siden to kolleger, der ser fodboldkampe og spiller mobilspil i arbejdstiden, men på trods af den manglende produktivitet er de to nu blevet fastansatte i firmaet.
5. Monika og Nynne har en ven og en veninde, som de mener ville passe perfekt sammen i en romantisk relation, men Monika og Nynne er i tvivl om de bør blande sig i andres kærlighedsliv.
6. Viola er bange for, at hun måske har mistet sin veninde-soulmate, som hun ikke har set i over et år.
7. Lene er for nyligt blevet single, og efter en "date" med Karsten er Lene blevet i tvivl om, hvordan hun skal gribe forventningsafstemning af i fremtiden.
8. Sally er uhelbredeligt syg og ønsker at betænke sin nevø med et større pengebeløb, men nevøens mor har tidligere taget det ilde op, når Sally har givet gaver til nevøen og har undladt at give noget tilsvarende til nevøens tre halvsøskende.
9. Jakob er i tvivl om han bør fortælle sin kvindelige flirt, at han er biseksuel og tidligere har været uofficiel kæreste med en mand.
10. Jonatan er udlandsdansker-far og har en søster i Danmark, som snart skal giftes, men Jonatans datter er ikke inviteret med til brylluppet.