Danmark – Populära podcasts

  • Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast.Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

  • Tyran handler om alle de personer, der igennem tiden har gjort verden til et markant dårligere sted.
    Den her P3-podcast viser dig verdenshistoriens mest morderiske, korrupte, løgnagtige, krigshungrende, undertrykkende og magtliderlige typer.
    De befinder sig overalt, ofte i begivenhedernes- og magtens centrum.
    Emil Rothstein-Christensen og Nicholas Durup Thomsen fortæller tyrannernes fuldstændigt vanvittige og actionmættede historier.
    Både dem, du ikke kender, og dem, du går og tror, du kender.
    Og når vi først kender fortidens folkemordere og undertrykkere, bliver det måske lidt lettere at gennemskue, hvordan vi skal forholde os til alle de dumme svin, der stadig tyranniserer store dele af verden.

    Nyt afsnit hver torsdag.

    Produceret for P3 af MonoMono.

  • Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

     

    Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

     

    Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

     

    Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

     

    Facebook: @moerkeland

    Instagram: @moerkelandpodcast

    Mail: [email protected]

     

    Musik: Bensound

    Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee

  • Mediano Sport & Perspektiv er stedet, hvor Mediano går lidt dybere og kigger lidt længere. Kanalen blev i 2020 skabt i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut/Play the Game og Idrætshistorie.dk. I dag er det Medianos bidrag til 'Fodboldens Public Service'.
    Synes du dette indhold er vigtigt, så kom med i Støt Mediano:
    mediano.nu/stot

  • Magtfuld er serien om dem, der styrer verden. Techguruerne, præsidenterne, pengemændene, tænkerne og de kulturelle fyrtårne. I serien her fortæller vi hvem de er, hvordan de steg til tops,  og hvad de gør med deres magt. Lyt med - for den farligste magt er den, du ikke kender.

    Magtfuld er produceret af MonoMono for Radio IIII

  • Gør dig klar til at grine, gispe, sladre og ikke mindst - forelske dig i Bachelorette! Hver uge får Line Kirsten Nikolajsen to kendte superfans i studiet. Og du kan være sikker på, at intet går deres næse forbi, når det kommer til akavede øjeblikke, sjove detaljer og kærlighedskonspirationer.


    Podcasten er frit tilgængelig og udkommer hver torsdag klokken 06.00.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Lyden af befrielsen fra Anden Verdenskrig er mejslet ind i os. Men var det virkelig sådan det lød? Eller afhang det hele af, hvem du var og hvor du befandt dig?

    Hver mandag fra den 5. maj 2025 får du i anledningen af 80-året for befrielsen her en ny episode af podcasten "De udstødte og de beundrede".

    Vi følger stikkere, modstandsfolk, flygtninge, kommunister og nazister. Vi møder kunstnere på den forkerte side af kridtstregen, politikere der gik imod folkestemningen, handicappede østfrontsoldater og traumatiserede kz-fanger fra befrielsens sitrende øjeblik og frem til det Danmark, de endte med at skabe sammen.

    For efter befrielsen bankede hverdagen på. Jublen måtte ikke komme ud af kontrol. Bitterheden skulle ikke gnave for dybt. Vreden og hævntørsten kunne ikke overtage alt, hvis danskerne igen skulle leve med hinanden i et samfund med udstødte og beundrede.

    Men hvordan gjorde de det? Hvorrdan kan man leve med hinanden efter en krig?

    Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid med udgangspunkt og i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum.

    Podcasten er produceret med støtte fra Sportgoodsfonden.

    Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson. Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen, Mikkel Bøgeskov Andersson. Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang, Søren Valur. Redaktør: Troels Donnerborg.

  • Serien om de mest bizarre og mystiske sager fra hele verden er tilbage!

    Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Som fx sagerne om: tjeneren i Estland der spiste sine ofre, manden i Guatemala der forudsagde sit eget mord - eller det levende mareridt om franske Gisèle og monsteret i sengen ved siden af..

    Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, såsom retsdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og lignende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen. 

    Nationens Mareridt er produceret af Buddy Buddy og udgives af Radioplay

    Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
    Klip og lyd: Gustav Niepoort 
    Manus fra bl.a.: Peder Carlsen, Lena Lee Skibye, Johan Knattrup Jensen.

  • Station IIII går bag om aktuelle forbrydelser og virkelige kriminelle hændelser. Vært Dan Bjerregaard, der er kriminalreporter med en fortid som politibetjent, gennemgår sagerne med de bedste retsreportere, forhenværende drabschefer, forsvarsadvokater, eksperter og andre kilder med særlig indsigt i samfundets mørkeste sider.

    (Station 4)

  • I 'Vågn lidt op' tager vi de sociale medier alvorligt. For hvilken magt giver følgere, og hvilket ansvar giver magt? Sammen med kyndige gæster scroller Svala Sigfusardottir sig gennem de perfekte billeder og uimodsagte udtalelser.

  • Hvis vi nogensinde har underholdt dig på Instagram eller TikTok, så er vi sikre på, at du også vil elske vores podcast 'Hyggestuen'. Alt for længe har vi været begrænset af at skulle holde os inden for den meget korte tid, som en Reels eller TikTok-videoer må vare.. Men ikke længere! For alt det guld, alle vores sjove historier og episoder fra vores liv, som vi ikke har kunne dele før nu, skal der fortælles om i vores ugentlige podcast!

  • Djævlen i detaljen er vendt hjem. Derfor skal du nu finde podcasten i appen DR Lyd.DR's krimipodcast. Hver uge undersøger vi nye og gamle kriminalsager og går bag om opklaring, forbrydelse og straf.Skriv til [email protected] for DR af Filt Cph.

  • B.T.s Henrik Qvortrup endevender de mest diskuterede historier om mediernes rolle.
    - sammen med en kendt medieperson i Danmark.Vi mener, at medier altid skal tage ansvar.

  • Hvad er livskraft? Det undersøger sognepræst Sørine Gotfredsen. Selv var hun umoden, tungsindig og indkroget i sig selv, da hun stødte på livskraften hos Kim Larsen og Grundtvig og opdagede, at hun ikke skulle søge svarene i sig selv. I denne podcastserie taler hun i hvert afsnit med en gæst, der deler en personlig fortælling om at finde livskraften i et definerende øjeblik.

    Tilrettelæggelse og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.

  • I Café Eddy vender Brian Holm og Bastian Emil det seneste nye i cykelsportens verden. Med skiftende gæster og med en stemning som på Den Gamle Kaffebar er der plads til skarpe holdninger i en ærlig atmosfære hvor også musik, mode, kunst, og poesi holdes frem i lyset. Café Eddy er en hyldest til cykelsporten, dens traditioner, særheder, brogede persongalleri, intriger, styrt, og viljen til sejr. Navnet sender tankerne mod cafélivet med plads til reflektion og iagttagelse, og Eddy Merckx den store coureur complet, og hans elegante og stilfulde udtryk.

  • Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe, der er tidligere værter på Manden fra Korsør og Rejseholdet, undersøger hver mandag uopklarede drabssager og genåbner kriminalsager. Nye DNA-teknikker betyder i disse år, at flere gamle sager er blevet opklaret, og vi vil gerne bidrage til, at endnu flere bliver det. Vi kigger også på sager, der er blevet opklaret med nye DNA-teknikker og sager fra udlandet, hvor de nye fremskridt har ført til gennembrud i kolde sager. 

    Følg os, og send os tip og forslag til sager på vores Instagram-profil. Du kan søge efter os ved at skrive genaabnet_podcast på Instagram. Vi er også kommet på Facebook - find os på Sagen Genåbnet.

    Værter og tilrettelæggere: Jesper Vestergaard Larsen og Sanne Fahnøe
    Klip og produktion: Sanne Fahnøe
    Lyddesign: Pixabay
    Podcasten er udgivet i samarbejde med Podads

  • Gør udenrigspolitik great again! DR's udlandskorrespondenter graver sig ned i de helt store dramaer og nørder løs i detaljerne og persongallerierne. Nyt afsnit hver fredag + det løse - fordi vi elsker international politik!Hør flere afsnit i DR Lyd

  • Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden. Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed. Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

  • 'Hvad skal der stå i din nekrolog?' Det noget morbide spørgsmål stiller vært Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords. Sammen skriver de nekrologen og taler om det liv, som gæsten har levet. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten, der vælger menuen. Det kan være retter, der rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Imens de bliver serveret af programmets faste kok Jonas, taler gæsten sig frem til, hvad der skal være det eftermæle, som ingen af os undslipper.

  • Tag med rundt i historiens finurlige afkroge, når Simon Jul og Direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, udforsker, hvordan vores fortid har formet vores nutid. I "Historien om alt" dykker vi ned i de mest vilde og fascinerende emner, der alle fortæller os noget om, hvorfor vi mennesker er som vi er. Hver episode udfolder et nyt emne fra kannibalisme til rusmidler, og så har Simon og Rane altid en god anekdote i ærmet fra deres egne rejser og ekspeditioner.

    Podcasten er produceret i samarbejde med Nationalmuseet og med støtte fra Carslbergfondet.

    Værter: Simon Jul og Rane Willerslev

    Producer: Mads Petter Kühnel, MonoMono

    Musik: Jakob Ranum

    Redaktør: Mette Søndergaard