Avsnitt
-
I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag?
I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien.
Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard. -
Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.
-
Saknas det avsnitt?
-
Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre.
I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn. -
Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.
-
Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far.
Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor. -
Kirstine kunne med det samme mærke på børnene, hvis der var noget galt derhjemme. Hun har indtil for nylig været børnehaveklasseleder med mange års erfaring med skolebørn.
Er der konflikt mellem forældre ved en skilsmisse, vil den ofte forplante sig til børnene, der bliver stille eller udadreagerende.
Hør hende fortælle om sine oplevelser med børn af forældre i konflikt, og hvordan skolen forholder sig til de problemer, der opstår. Bemærk, at der er lidt problemer med lyden i dette afsnit pga. dårlig optagelse. -
Langsomt, men effektivt blev Morten kørt ud på et sidespor og fik mindre og mindre samvær med sin søn. Til sidst ville barnets mor slet ikke samarbejde, og han så ikke sin dreng i mere end to år.
I landsretten fik Morten dog fuld forældremyndighed og tildelt langt det meste samvær. Herefter skulle han genskabe relationen til sin indelukkede søn, der ikke havde gået i skole i flere år, og havde skiftet adresse hele 16 gange. -
Evita er bopælsforælder, og hun har i en periode tilbageholdt sine tre børn fra at se deres far. Hun gjorde det, fordi han ikke levede op til de aftaler om samvær, som de begge havde indgået.
En upålidelig samværsforælder kan ødelægge meget for bopælsforælderen og børnene, mener hun. Der er nemlig ingen konsekvenser, hvis samværsforælderen ikke overholder tidspunkterne eller måske slet ikke henter børnene. -
Mie Sønder Koch er advokat og har specialiseret sig i at føre familieretssager. Hun er aktiv på især Instagram og Facebook, hvor hun fortæller om møder og afgørelser i Familieretshuset og Familieretten, så hendes følgere får indsigt i systemets styrker og svagheder.
En af svaghederne er bl.a., at sagsbehandlingstiden er alt for lang, så børn og forældre risikerer at miste kontakt i sager med høj konflikt mellem forældrene. Samtidig oplever hun, at sanktioner mod samværschikane ikke benyttes godt nok, og det giver gode betingelser for forældrefremmedgørelse. -
Jannich mistede kontakten til sin datter for ti år siden, da hun blot var fem måneder gammel. Han fik siden tildelt samvær flere gange, men moderen ville ikke udlevere deres barn til ham.
I sin bearbejdelse af sorgen, uddannede han sig til psykoterapeut, og det hjalp ham med at komme videre i livet. I dag arbejder han bl.a. med at hjælpe andre forældre med at bearbejde det ubærlige, når de har mistet kontakten til deres børn. -
Anna blev tidligt i livet centrum for sine forældres konflikt, der blev en stor sag i medierne. Hendes mor valgte nemlig at gå i fængsel i stedet for at udlevere Anna til sin far.
To gange blev hun flyttet på børnehjem, og som voksen har hun kæmpet i mange år med følgerne af en traumatisk barndom. Da hun søgte aktindsigt i sin egen sag fandt hun ud af, hvordan det hele hang sammen. -
Datterens yndlingsbamse kiggede ofte med fra åbningen af tasken, når hun kom på samvær hos sin far. Hvad han ikke vidste var, at den også lyttede med, fordi barnets mor havde syet en optager ind i hovedet på den.
Hør Jesper fortælle om at blive overvåget, modarbejdet, forældrefremmedgjort og beskyldt for incest. Til sidst valgte han selv at droppe samvær for at skåne sin datter, som han ikke har set i over et år. -
Ditte er bonusmor og en fast støtte til sin kæreste, der i dag stort set ikke ser sin datter. Barnets mor har modarbejdet og besværliggjort samvær i adskillige år, og den nuværende aftale med meget begrænset samvær er gået i hårdknude.
Hør hende fortælle om at stå på sidelinjen og selv blive mor midt i en kamp mellem to forældre. Samtidig er der ikke meget hjælp at hente fra systemet. -
Christian har været tvunget i byretten og landsretten tre gange for ikke at miste samvær. Han er flere gange undervejs blevet vurderet til at være den af forældrene, der er bedst egnet til at få en samværsordning til at fungere.
Men efter otte år ser han slet ikke sine børn. Han mener selv, han er offer for forældrefremmedgørelse – et emne, han har sat sig meget grundigt ind i.
Hør ham fortælle om sin kamp i et system, der flere gange har givet ham ret, men samtidig spænder ben for, at han kan have kontakt til sine børn. -
Pia er socialrådgiver og har arbejdet flere år i børne- og familieafdelingen i en kommune. Her har hun haft adskillige sager med forældre i konflikt om samvær med deres børn.
Få et indblik i sagsbehandling, manglende forældreevner, skuffesager, omkostninger for børnene og sårede forældre, der med rette kan føle sig snydt.
Hør hende også fortælle, hvordan hun indimellem har lyst til at skælde forældre ud, når de ikke sætter børnenes behov først, mens hun også oplever forældre, der slipper deres børn for at skåne dem.
Hun er bekymret for de børn, der kommer i klemme – både i kommunen og hjemme hos forældrene. Og hun forstår forældrenes frustrationer over et system, hvor der er plads til forbedringer. -
Nicholas er far til fire, men han ser ikke nogen af sine børn. Han er frustreret over, hvor let det er at blive kørt ud på et sidespor som forælder. Det er ved at ske for ham for anden gang.
Derfor har han valgt at blive politisk aktiv for at få ændret forholdene for forældre i konflikt og deres børn. Hør hans historie og forslag til at styre familieretssystemet i en bedre retning. -
Da Maja bliver skilt, får hun og børnenes far hurtigt en samværsordning på plads, der fungerer uden problemer. Men efter et års tid begynder han at modarbejde, og den ældste pige viser tegn på mistrivsel. Han tilbageholder hende flere gange, og Maja er i dag en mor, der ikke ser den ene af sine to piger.
Selv om hun godt må se sin yngste datter, er hun åbenbart ikke ”god nok” til at have samvær med sin ældste. Barnet er blevet udsat for forældrefremmedgørelse, fremgår det af deres sag. -
Da Dorthe Kirk Henriksen var barn, blev hendes forældre skilt, og moren flyttede væk fra faren med børnene. Det var en fast aftale, at Dorthe skulle se sin far, men hver gang hun skulle afsted, og når hun kom hjem, var der dårlig stemning. Hendes mor modarbejde samværet, og Dorthe var fanget mellem kravene fra sin mor og lysten til at se sin far.
Hør hende fortælle om sin barndom som skilsmissebarn og om, hvordan det efterhånden blev klart for hende, hvilken forælder der ikke ville samarbejde til børnenes bedste. I dag har hun ikke haft kontakt til sin mor i 30 år. -
Kan den ene forælder blot tage barnet ud af skolen og flytte det til den anden ende af landet? Tilsyneladende. Andreas oplevede, at det var nytteløst at kæmpe for at få sin datter tilbage til Sjælland, selv om det var her, hun havde boet hele sit liv og havde alle sine venner og det meste af sin familie.
En forælder skal give seks ugers varsel i forbindelse med en flytning, men systemet er for langsomt til at reagere og i tide vurdere, om flytningen er hensigtsmæssig for barnet. Selv om Andreas i første omgang fik ændret flytningen, er afstanden mellem ham og datteren i dag 350 km, og de ser kun hinanden hver anden weekend. -
Majbrit Oddershede Pedersen er tilrettelægger hos Kompagniet, der står bag dokumentarserien Med børnene som våben, som TV2 har vist i slutningen af april 2022. Jeg er taget til Aarhus for at tale med hende om de to udsendelser, hvor vi følger fire forældre, der er i konflikt med den anden forælder om samvær med deres fælles børn. Nogle af dem har slet ingen kontakt.
Samtidig ser vi også voksne børn fortælle om en traumatisk barndom hos forældre, hvor den ene forsøger at holde den anden ude af børnenes liv. Hør Majbrit fortælle om de medvirkende, optagelserne, og hvordan det omfattende projekt har påvirket hende. - Visa fler
