Avsnitt

  • I denne uges udsendelse ser vi nærmere på 2 bands der er kommet i stridigheder den seneste tid - Jane’s Addiction, som var i fysisk håndgemæng og The Smiths som var i mere verbalt håndgemæng. Vi anbefaler vidunderlig London-stemningspræget musik fra Jamie xx og London Grammar, tager fat i en lytteranbefaling af den østrigske musiklegende Falco og så åbner vi en pakke, som vi har fået tilsendt af vores søde og trofaste lytter Pablo, og som viser sig at indeholde nogle fuldstændig fantastiske gaver.

    Derudover kigger vi på udvalget af vinyler der bliver udgivet til National Album Day i oktober, vi prøver at blive klogere på hvorfor harddiske med historisk musikalsk indhold er blevet svære at få til at virke, Andy snakker om sine franske forbindelser, vi overvejer om Prins Henrik kunne have været fan af Noget Ved Musikken og så kommer vi desuden forbi så forskellige emner som Beavis & Butt-Head, TV-programmet Skattefri Lørdag, blommekast, æbleplukning, plantebøffer og teleevangelister.

    Playliste:

    Jamix xx - Baddy on the floor

    London Grammar - LA

    Falco - Satellite to satellite

    Jane's Addiction - Been caught stealing

    The Smiths - The headmaster ritual

    The Lightning Seeds - Lucky you

    Crowded House - Weather with you

    Genesis - Jesus he knows me

    Inner Circle - Sweat (A la la la la long)

    Jon Secada - Just another day

    Jimmy Nail - Ain't no doubt

  • I denne uges udsendelse skal vi endnu engang beskæftige os med musik og det visuelle medie. Det er nemlig blevet tid til at tage fat i nogle af de TV-temaer som kom ud af vores favoritårti, 90’erne.Der er jo uendelig mange at vælge imellem, og vi har netop valgt en lang række temaer, som på hver deres måde var med til at definere 90’erne, hvad angår musik fra TV-serier.

    Vi kommer bl.a. til at gyse med X-Files, grine med Friends, græde til Dawson’s Creek, mystificeres over Twin Peaks, være cool med Beverly Hills 90210 og rappe med The Fresh Prince Of Bel-Air. Vi tager desuden et lyt til en lang række temaer fra danske TV-serier som f.eks. Forsvundne Danskere, Taxa, Bullerfnis, Charlot & Charlotte og Hvide Løgne.

    Derudover er der masser af personlige anekdoter fra ungdomsdagene, Andy afslører at han muligvis er i familie med Svend Poulsen aka. Gøngehøvdingen, vi røber hvad Jamie Walters lavede i 1992, vi imponeres over alle Frasiers Emmypriser, vi snakker korruption i den lokale antenneforening, Pedersen fortæller om hvordan han jagtede Neve Campbell i London tilbage i 2006, vi snakker upassende ringetoner og så spiller vi et af de dårligste numre vi nogensinde har spillet i podcasten – et nummer som selvfølgelig gik nummer 1 på singlehitlisten i Storbritannien.

    Playliste:

    Angelo Badalamenti - Twin Peaks theme (fra Twin Peaks)

    DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince - The Fresh Prince of Bel-Air Theme (fra The Fresh Prince of Bel-Air)

    John David - Theme from Beverly Hills 90210 (fra Beverly Hills 90210)

    Peter Frödin og Hella Joof - Bullerfnis-sangen (fra Bullerfnis)

    Mark Knopfler - Irish boy (fra Forsvundne Danskere)

    P.M. Dawn - Set adrift on memory bliss (fra Damernes Magasin)

    Michael Elo - Luftens helte (fra Disney Sjov)

    Sebastian - Gøngehøvdingen (fra Gøngehøvdingen)

    The Heights - How do you talk to an angel (fra The Heights)

    Mark Snow - The X-Files theme (fra X-Files)

    Kelsey Grammar - Tossed salad and scrambled eggs (fra Frasier)

    TLC - All that (fra All That)

    BoDeans - Closer to free (fra Party Of Five)

    The Rembrandts - I'll be there for you (fra Friends)

    Joachim Holbek - Main theme (fra Riget I)

    R.E.M. - Bang and blame (Fra Charlot & Charlotte)

    James Price - Madsen og Co. tema (fra Madsen og Co.)

    Vonda Shepard - Searchin' my soul (fra Ally McBeal)

    Teletubbies - Teletubbies say eh-oh! (fra Teletubbies)

    Jacob Groth - Temaet fra Taxa (fra Taxa)

    Paula Cole - I don't want to wait (fra Dawson's Creek)

    Bobo Moreno & Michael Rupe - Hvide løgne tema (fra Hvide Løgne)

    Alabama 3 - Woke up this morning (fra The Sopranos)

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Efter at have teaset afsnittet i flere uger, skal vi i denne uges udsendelse endelig 30 år tilbage i tiden til 1994. Mange eksperter har nemlig nævnt netop dette år som et af de bedste musikår for soundtracks, og derfor har vi valgt at kigge nærmere på filmkalenderen fra 1994.

    Vi har fundet frem til en række fantastiske og cinematiske tracks fra kunstnere som f.eks. Elton John, The Cure, Madonna, Crash Test Dummies, Lisa Loeb, Warren G. og Sort Sol - taget fra nogle af årets store film bl.a. Nattevagten, The Lion King, Dumb & Dumber, Forrest Gump, Pulp Fiction og Reality Bites.

    Derudover taler vi Næstveds klassiske biograf, Bio12345, vi deler ud af vores kærlighed til Bilkas Bistro, vi mindes det gamle filmprogram Bogart, vi prøver at erindre om hvorvidt der blev sendt mange uartige film på TV3 i midthalvfemserne, vi tager en snak om rådyr og så kanaliserer Andy Tennant sin helt egen udgave af Scooby Doo.

    Playliste:

    Lisa Loeb & Nine Stories - Stay (I missed you)

    Big Mountain - Baby, I love your way

    Wet Wet Wet - Love is all around

    Warren G. & Nate Dogg - Regulate

    Backbeat - Long tall Sally

    Madonna - I'll remember

    The Cure - Burn

    BC-52's - (Meet) The Flintstones

    Elton John - Circle of life

    Alan Silvestri - I'm Forrest...Forrest Gump

    Jim Carrey - Cuban Pete

    Dick Dale And His Del-Tones - Misirlou

    Urge Overkill - Girl, you'll be a woman soon

    Sort Sol - Popcorn

    Deadeye Dick - New age girl

    Crash Test Dummies feat. Ellen Reid - The ballad of Peter Pumpkinhead

  • I denne uges udsendelse er Andy med på en forbindelse fra Bornholm. Det forvolder en masse tekniske udfordringer, men derfor skal I absolut ikke snydes for et nyt afsnit. I afsnit 59 prøver vi på at blive klogere på hvad Ticketmaster egentlig har gang i. Vi kommer med anbefalinger fra Bonny Light Horseman, Charli XCX og New Order, samt en særlig anbefaling fra en af vores gode lyttere, og så tager vi tilbage til 1996 og en finsk single hitliste.

    Derudover skal vi på museum med D-A-D og Kashmir, vi afslører Pet Shop Boys i at være glade for brasilianske sambarytmer, vi snakker kendte postbude og så overvejer vi, om der mon vil dukke fysiske robotter op til Oasiskoncerterne næste år, måske endda sammen med Keir Starmer og Ursula von der Leyen.

    Playliste:

    Bonny Light Horseman - Old Dutch

    Charli XCX - Apple

    New Order - Paradise

    The Script - Satellites

    D-A-D - Soft dogs

    Kashmir - Miss you (Slight return)

    Pet Shop Boys - Se a vida é (That's the way life is)

    Olodum - Estrada da paixão

    Michael Jackson - They don't care about us (Brazilian Version)

    Alexia - Summer is crazy

    Pearl Jam - Who you are

    Spice Girls - Wannabe

    Suede - Trash

  • I denne uge kom der en nyhed som mange musikfans har ventet på i mange år, men som de færreste regnede med nogensinde ville komme. Brødrene er blevet forsonet – The Guns have fallen silent. Sagt på en anden måde, Oasis er tilbage som band efter 15 års fravær. Det skal selvfølgelig fejres, og derfor er denne uges udsendelse en Oasis Reunion Special, hvor vi hylder at en af vores yndlingsbands er blevet gendannet.

    Vi er begge vokset op med de to Gallagherbrødres fantastiske rocksange, derfor er dette afsnit en slags kærlighedserklæring til bandet fra Manchester, som var med til at ændre musikhistorien i det britiske og nærmest også den engelske folkesjæl. Vi snakker om, hvad der har gjort at de nu er tilbage, og om vores forventninger til næste års koncerter.

    Derudover kan I selvfølgelig glæde jer til en masse gode Oasisnumre, en helt særlig Oasis hitliste og minsandten også en Oasisquiz. Desuden bliver der udleveret en fødselsgave, Andy imiterer både Liam og Noel, vi overvejer om Gentofte Stadion er det danske svar på Knebworth, og så krydser vi ellers fingre for, at vi ”helt sikkert måske” kan være så heldige at få fat i et par billetter til en af de mest ventede koncerter næste år.

    Playliste:

    Oasis - Hello

    Oasis - Half the World away

    Oasis - Live forever

    Oasis - Champagne supernova

    Oasis - Don't look back in anger

    Oasis - Wonderwall

    Oasis - Columbia

    Oasis - Stand by me

    Oasis - The Hindu times

    Oasis - The importance of being idle

    Noel Gallagher's High Flying Birds - Stop the clocks

    Oasis - Don't go away

  • I denne uges udsendelse skal vi igen have fat i en af vores personlige favoritter, MIX-blade fra 90’erne. Vi er hoppet 29 år tilbage i tiden, vi er i august 1995 og jeres to værter er netop startet i 8. klasse. MIX er helt klart også på toppen, ikke mindst pga. amerikanske Jamie Walters som pryder forsiden, og som udover ikke at behandle Donna særlig pænt i Beverly Hills 90210, også har et kæmpe hit med nummeret ”Hold on”.

    Vi kigger desuden også på artikler om Sound Of Seduction, Take That, Jim Carrey, Diana King og selveste Timm & Gordon, og så skal vi selvfølgelig også have fat i hitlister, anmeldelser, pennevenner, efterlysninger og Råmix.

    Derudover mindes vi det hedengangne Unibank, vi overvejer om Lars Løkkes bror Knud Løkke var skribent på MIX, vi stiller spørgsmål ved om man kan kåre Danmarks Smukkeste Hår, Andy deler ud af sin kærlighed til nøddekrokant, vi forbløffes over et fanmagasin til Marky Mark and Prince Ital Joe, vi drømmer om at modtage en jingle om islandsk brændevin fra selveste Björk og så afslører Pedersen at han engang har spillet en jæger der bliver skudt af en hjort. Der var den – fedt!

    Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    Sound Of Seduction - Until I'm satisfied

    Jamie Walters - Hold on

    Diana King - Shy guy

    Michael Jackson & Janet Jackson - Scream

    The Bucketheads - The bomb (These sounds fall into my mind)

    Chicago - Street player

    James Horner - A gift of a thistle

    Timm & Gordon - Tør du la' vær

    Take That - Never forget

    Massive Attack with Tracey Thorn - The hunter gets captured by the game

  • I denne uges udsendelse er vi tilbage efter sommerferien, og byder bl.a. på anbefalinger af danske Katinka Band, amerikanske Chappell Roan og franske M83. Vi glæder os over åbnings- og afslutningsceremonierne ved OL i Paris, og så nyder vi en canadisk single hitliste fra 1989.

    Derudover taler vi om hvorfor flere danske festivaler har svært ved at booke store internationale navne, vi prøver at finde ud af hvordan vores gode ven Lance Bass har blandet sig i den amerikanske valgkamp, og så snakker vi ellers kærlighed til madboder, spidse sofaer, fantastiske Søren Buhl Lassen, vi prøver at fifle med koncertbilletter, og så spiller Andy rollen som Noget Ved Musikkens svar på Ole Krohn

    Playliste:

    Dodo & The Dodos - Lev livet nu

    Chappell Roan - Casual

    Katinka Band - Jeg former mig

    M83 - Midnight city

    Celine Dion - My heart will go on

    *Nsync - Bye bye bye

    Roxette - Dressed for success

    Fine Young Cannibals - Good thing

    Prince - Batdance

    Neneh Cherry - Buffalo stance

    Milli Vanilli - Baby don't forget my number

  • I denne uge starter OL i Paris, og i den anledning har vi selvfølgelig lavet et afsnit der hylder verdens største sportsbegivenhed og ikke mindst musikken der er forbundet med den. Siden 1896 har de Olympiske Lege været et kæmpe tilløbsstykke, og i år er det så igen blevet den franske hovedstads tur til at lege værter.

    Vi har fundet vores guldmedaljer frem, og i dette afsnit går vi i dybden med en lang række af både officielle og uofficielle sange som er skrevet til OL. De fleste er fra starten af 80’erne og frem, og selvom der måske ikke findes flere 100 temaer, så kan vi godt love at de bliver fremført af nogle af de største kunstnere i musikhistorien. I kan bl.a. se frem til olympiske perler fra bl.a. Whitney Houston, Katy Perry, Muse, Celine Dion, Underworld, Gloria Estefan og selvfølgelig en legendarisk duet med Freddie Mercury og Montserrat Caballé

    Desuden bliver det også til lidt sportssnak om Håndboldpigerne, Ben Johnson, Brian Nielsen, Jackie Joyner-Kercee, Jesper Bank, 49’er både og golfbaner på Sydsjælland, og derudover vender vi også Ivan Pedersen, Dolph Lundgren og Mr. Bean, vi prøver at regne ud hvor gammel Avril Lavigne var i 1996, Andy Tennant viser sin store viden om den romerske filosof Seneca, vi tryllebindes fuldstændig af åbningsceremonien fra OL i London i 2012, og så morer vi os over, at man i disse dage kan besøge den danske pavillon i Paris og lege med Lego og få gratis Sun Lolly’er.

    Playliste:

    Vangelis - Chariots of fire

    Paul Engemann - Reach out

    Leo Arnaud - Bugler's dream

    John Williams - Olympic fanfare & theme

    Koreana - Hand in hand

    Whitney Houston - One moment in time

    José Carreras and Sarah Brightman - Amigos para siempre (Friends for life)

    Freddie Mercury and Montserrat Caballé - Barcelona

    Celine Dion - The power of the dream

    Gloria Estefan - Reach

    Vanessa Amorosi - Absolutely everybody

    Björk - Oceania

    Underworld feat. Dame Evelyn Glennie - And I will kiss

    Underworld feat. Dockhead Choir, Dame Evelyn Glennie, Only Men Aloud!, Elizabeth Rogers & Alex Trimble - Caliban's Dream

    Muse - Survival

    Katy Perry - Rise

    Carpark North & DR Pigekoret - Vi kommer alle et sted fra

    Dayyani - Nobody kills me like you do

    Underworld feat. Dockhead Choir, Dame Evelyn Glennie, Only Men Aloud!, Elizabeth Rogers & Alex Trimble - Caliban's Dream

    Ivan Pedersen - No. 1 in your heart

  • Sommerferien er i fuld sving, men traditionen tro har vi alligevel fundet et par timer til at forkæle jer med endnu en Sommer Special, for fjerde år i træk. I år har vejret godt nok været ret ustadigt, og derfor har vi sat kursen mod det nordsjællandske, nærmere betegnet Hornbæk Strand, hvor solen altid skinner. Her nyder vi en Margarita, et par sommerøl og så disker vi ellers op med dejlige, brandvarme sommertoner fra så fantastiske kunstnere som Playahitty, Bob Marley, Sabrina Carpenter, GULDIMUND, TV-2, Dario G, Nanna Bottos, Spleen United, Sabrina og Love Shop.

    Desuden er der interview med det nye danske band De Tabtes forsanger, Andy Tennant. For efter at have teaset det i et års tid, så har Andys nye musikalske projekt endelig udgivet deres første EP, som vi selvfølgelig skal lytte til smagsprøver fra.

    Derudover har vi også gang i en musikquiz med 7 af de største sommerklassikere, vi udsætter Lionel Richie for et sommerligt Squid Game, vi fortæller den grufulde historie om hvordan tv-programmet Top Of The Pops var med til at redde The Four Tops liv tilbage i 1988, vi kigger på Pinks meget roste koncert i Parken, vi undrer os over hvorfor man laver en gammeldags isvaffel med 65 kugler, og så bliver det til snakke om så forskellige emner som f.eks. forlystelsesparker, hæklede bøllehatte, 90’er filmen White Men Can’t Jump, Morten Resen, tennisturneringen Wimbledon, italienske retter og alt for små bikinier.

    Playliste:

    Bob Marley vs. Funkstar De Luxe - Sun is shining

    TV-2 - S.O.M.M.E.R.

    Four Tops - Loco in Acapulco

    P!nk - Raise your glass

    Sabrina Carpenter - Espresso

    Chappell Roan - Good luck, babe!

    Remi Wolf - Cinderella

    Nanna Bottos - Hit by a truck

    Dario G - Sunchyme

    Playahitty - The summer is magic

    Sabrina - Boys (Summertime love)

    Love Shop - En nat bliver det sommer

    De Tabte - Skrig indeni

    De Tabte - Baglæns

    Brimheim feat. Eee Gee - Brand new woman

    GULDIMUND - Storebæltsbroen

    Spleen United - 7 days in the burning bright sun

    Lionel Richie - All night long (All night)

  • I denne uges udsendelse, vores sidste inden en lille sommerpause, tager vi endegyldigt afsked med et af verdens bedste bands, vi kigger nærmere på en dansk singlehitliste fra juni 1990, og så anbefaler vi nye numre fra popvenlige Bleachers, den vidunderlige danske sangskriver Brimheim, produktive The William Blakes, og fantastiske Nanna Bottos.

    Desuden ser vi nærmere på sidste uges skandalekoncert med Nicki Minaj, og diskuterer om man bare skal acceptere dårlige koncerter. Derudover snakker vi om Søren Pind som stripper, vi overvejer om vi skal udgive en poesibog, vi vurderer om man kan tillade sig at tage bøger med til en koncert (med henblik på at læse dem mens man venter), vi spiller et gammelt nummer skrevet og sunget af Andy Tennant, vi farer vild i Captain Hollywoods tilhørsforhold til Twenty 4 Seven, og så så debatterer vi om Arne Siemsen i virkeligheden er kongelig skuespiller.

    Playliste:

    Bleachers - Tiny moves

    Brimheim - Dancing in the rubble

    Brimheim - Into the ooze

    The William Blakes - My favourite moment

    Nanna Bottos - Hit by a truck

    Mono Agenda - Future nights

    R.E.M. - Losing my religion (Acoustic)

    R.E.M. - We all go back to where we belong

    Madonna - Vogue

    Twenty 4 Seven - I can't stand it

    Twenty 4 Seven feat. Captain Hollywood - I can't stand it

    Alannah Myles - Black velvet

    Bubber - Bubbers Badekar (Sytten-nul-dut)

    Rockrosinen & Pølseenderne - Mogensen Mix

    St. Lucia - Help me run away

  • I denne uges udsendelse er det endelig blevet tid til igen at vende tilbage til en af 90’ernes mest populære og fantastiske genrer. Tilbage i december dedikerede vi et helt afsnit til eurodance, og der nåede vi kun lige at kradse lidt i den musikalske overflade. Derfor er vi nu tilbage med en decideret 2’er, og vi har endnu engang fået fint besøg af eurodance-fan og megamixekspert Nick, som igen har medbragt sin kuffert proppet med musikperler fra 90’erne.

    Vi fokuserer denne gang mere på den senere eurodance, som er en anelse mere progressiv. Vi gennemgår en top10 over de mest streamede eurodance-kunstnere, og så kommer vi med eksempler på, hvordan flere eurodance-numre lånte fra gamle 80’er klassikere eller var direkte coverversioner. Derudover quizzer vi i at gætte 90’er-dancenumre på tid, og så spiller vi selvfølgelig masser af hits fra bl.a. Sash, DJ Bobo, DJ Sammy, Me & My, Barcode Brothers, The Vengaboys, Cascada, Gala og mange andre.

    Desuden mindes Andy at han var i Jesperhus Blomsterpark da han hørte Dub-i-dub for første gang, vi kommer med en vild afsløring angående italienske Cappella, vi husker tilbage på ZTV og Camilla Ottesen, vi overvejer om man spiser flest franske hotdogs på Ibiza eller i Karrebæksminde, vi finder et fælles had til Crazy Frog og så stiller vi spørgsmålet, hvem fanden er Torsten Rasch?

    Playliste:

    M.C. Sar & The Real McCoy – Another night

    Me & My – Dub-i-dub

    Gala – Freed from desire

    Sash feat. Rodriguez – Ecuador

    Aqua – Barbie girl

    DJ Bobo – Somebody dance with me

    Rockwell – Somebody’s watching me

    Cappella – U got 2 let the music

    Alphaville – Sounds like a melody

    J. M. Silk – Let the music take control

    Gigi D’agostino – The riddle

    DJ Sammy – Heaven

    Cascada – Everytime we touch

    Crazy Frog – Axel F

    The Vengaboys – We like to party (The Vengabus)

    Hampenberg – Ducktoy

    Barcode Brothers – Flute

    Basshunter – Boten Anna

    DJ Alligator - The whistle song

    Infernal – Kalinka

    Warp Brothers – Phatt bass

    David Guetta and Bebe Rexha – I’m good (Blue)

    David Guetta, Anne-Marie and Coi Leray – Baby don’t hurt me

    Calvin Harris and Ellie Goulding – Miracle

    DJ Crazy Times & MS. Biljana Electronica – Planet of the bass

    Drömhus – Vill ha dig

  • I denne uges udsendelse skal vi et smut tilbage til slutningen af 80’erne, nærmere betegnet juni 1988 (dengang Michael J. Fox lige var fyldt 27 år), og det er fordi det igen er blevet tid til at kigge nærmere på det klassiske tyske musik- og ungdomsmagasin BRAVO. Bladet har selveste ALF på forsiden, og hvem kan da heller ikke huske tv-serien om det underlige rumvæsen der bor hos en amerikansk familie.

    Det er desuden et blad med fokus på de helt store stjerner, og vi kommer bl.a. til at møde Michael Jackson som er på tourné, Sting som har problemer med frisuren, Kim Wilde som tyder drømme, Pet Shop Boys der er taget til Miami, a-ha der indspiller musikvideo og så lytter vi os igennem en vidunderlig tysk singlehitliste via en ”autentisk” optagelse fra 1988.

    Derudover taler Andy om sin begejstring for Jürgen Klinsmann og spiseborde, vi afslører hvad Sheryl Crow lavede i slutfirserne, vi diskuterer om Eddie Murphy måske har ageret bodyguard for Whitney Houston, vi overvejer om Erich Honecker læste BRAVO, vi tager fat i Dieter Bohlen og hans nye seng (og om hvor vidt den har plads til Kylie Minogue) og så indgår vi et væddemål, hvor præmien enten er en kop kaffe eller en irsk ost.

    Husk at I kan se billeder fra BRAVO-bladet på vores Facebookside på: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    Michael Jackson - Smooth criminal (Live at Wembley 1988)

    Pet Shop Boys - Domino dancing

    Cliff Richard - Some people

    a-ha - The blood that moves the body

    Tysk Singlehitliste, 9. juni 1988

    Johnny Hates Jazz - Shattered dreams

    Kylie Minogue - Got to be certain

    Rocazino - En for alle

    Sting - Englishman in New York

  • Det går stærkt og der er stadig travlt på kontoret, men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit. Derfor har vi i denne uges udsendelse lavet en såkaldt Festival Special, hvor vi tager et hurtigt kig på 5 af sommerens helt store danske festivaler.

    Vi ser nærmere på line-ups fra Northside, Tinderbox, Roskilde, Smukfest og den omvandrende festival Grøn Koncert, og det betyder at vi bl.a. kommer med anbefalinger af gode navne som TV-2, Pulp, Avril Lavigne, Faithless, The Smile, Doja Cat og D:A:D.

    Derudover bliver det også til en snak om urinstøv og Othellolagkager, vi overvejer om Jellingstenen er en stor attraktion for musikstjerner der gæster Jelling Festival, vi er uenige om filmen Crash (som ikke er instrueret af Paul Thomas Anderson), vi glæder os over at de kvindelige musikere fylder meget på årets Roskilde Festival, vi mindes sengetøj med tigerstriber, og så afslører hvordan Andy Tennant vandt smørrebrød ved at forudse hvem der vandt valget tilbage i 2001.

    Playliste:

    Pulp – Something changed

    The Smile – Friend of a friend

    Avril Lavigne – I’m with you

    Doja Cat – Juicy

    Jessie Ware & Róisín Murphy – Freak me now

    TV-2 – Ræven og rønnebærrene (Live fra Grøn Koncert i Valby 2003)

    D:A:D - Nineteenhundredandyesterday

    Faithless - Insomnia

    Robyn - Dancing on my own (Live fra Roskilde Festival 2019)

  • I denne uges udsendelse har Andy iført sig shorts, og vi ser nærmere på en kontroversiel reklame hvor Apple rent bogstaveligt smadrer den fysiske musikhistorie. Vi kommer med herlige anbefalinger fra 3 store musikalske navne; Childish Gambino, Billie Eilish og Empire Of The Sun, og så kigger vi på en britisk airplayliste fra maj 1992.

    Derudover er vi begejstrede over en ny ABBA dokumentar, vi snakker om vinylsalget der igen slår rekorder, vi overvejer hvad der egentlig skete med søgemaskinen AltaVista, vi opfinder et nyt norsk komikerpar ved navn Saba og Basse, vi gør et forsøg på at imitere en Michael Hardinger guitar og så prøver vi at finde svaret på, om det er uhyggeligt når mænd har modeltogbaner i deres kældre.

    Playliste:

    Billie Eilish - Lunch

    Childish Gambino - Atavista

    Empire Of The Sun - Music on the radio

    ABBA - Voulez-vous

    ABBA - Knowing me, knowing you

    Kim Wilde - Love is holy

    Ten Sharp - You

    Right Said Fred - Deeply dippy

    Michael Jackson - In the closet

    Marc Almond - The days of Pearly Spencer

  • I denne uges udsendelse skal vi sige tillykke til hele 3 albums som kan fejre 20-års jubilæum i disse dage. Det er desuden alle albums som fik en kæmpe betydning for jeres to værters tidligere 20’ere og ikke mindst venskab. Der er tale om Keanes debutalbum ”Hopes and Fears”, The Streets svære 2’er ”A Grand Don’t Come For Free” og Morrisseys comebackalbum “You Are the Quarry”. De udkom alle indenfor en uge af hinanden i maj 2004.

    Det er også et afsnit, hvor vi virkelig kommer til at snakke om vores unge år, og det gælder især vores ture til London. Der blev drukket masser af White Russians, kørt i alt for små biler og shoppet musik i HMV. Vi kigger på gamle flybilletter, fascineres af en mand der danser i et springvand på Trafalgar Square og mindes at vi næsten missede et fly hjem fra Heathrow pga. en lang nat på klubberne.

    Derudover er Andy på piller, vi flyver easyJet med 7 spædbørn, vi kræver singler af Lau Højen fra Carpark North, vi køber den samme CD i TP-Musik og så namedropper vi en gammel medarbejder på musikbiblioteket i Næstved enormt mange gange.

    Playliste:

    Keane - Somewhere only we know

    Keane - We might as well be strangers

    Keane - We might as well be strangers (DJ Shadow Remix)

    Keane - This is the last time

    Tennant/Lowe - The squadron

    Keane - Bedshaped

    The Streets - Fit but you know it

    The Streets - It was supposed to be so easy

    The Streets - Dry your eyes

    The Streets - Blinded by the lights

    Morrissey - Irish blood, English heart

    Morrissey - America is not the World

    Morrissey - Let me kiss you

    Morrissey - The first of the gang to die

    Lily Allen - Somewhere only we know

  • I denne uges udsendelse er det igen blevet tid til at hylde årtiet med de bedste remix, og det gør vi i en helt særligt 80’er Remix - Kristi Himmelfartsdag Special. En helligdag som endnu ikke er blevet afskaffet, og det skal selvfølgelig fejres med et afsnit spækket med fuldstændig fantastiske og dansable versioner af nogle af 80’ernes bedste tracks.

    Vi byder bl.a. på kunstnere som Duran Duran, Human League, Donna Summer, Break Machine, Chaka Khan, Stevie Wonder og The Communards med mix fra både Phil Harding, Bobby O, John ”Jellybean” Benitez, Patrick Cowley og selvfølgelig Shep Pettibone.

    Derudover overvejer Andy hvilke musikere han helst vil dele fængselscelle med, vi snakker hollandske 80’er rappere, vi breakdancer i New York, vi spiser spandauere med Spandau Ballet, vi tager på ferie med Madonna og så diskuterer vi om man kan sige ja tak til slik fra fremmede, hvis de altså ligner Kim Wilde.

    Playliste:

    Philip Bailey & Phil Collins – Easy lover (Extended Dance Remix)

    Chaka Khan – I feel for you (Remix)

    Bananarama – Love in the first degree (Eurobeat Mix)

    Donna Summer – This time I know it’s for real (Extended Version)

    The Human League – The sound of the crowd (12” Version)

    Duran Duran – Rio (Part II)

    Spandau Ballet – Gold (12” Mix)

    Stevie Wonder – Part-time lover (12” Version)

    Daryl Hall & John Oates – Maneater (Extended Club Mix)

    Madonna – Holiday (Extended Version)

    MC Miker G. & DJ Sven – Holiday rap (Maxi Version)

    Kim Wilde – Never trust a stranger (Extended Version)

    Patrick Cowley feat. Sylvester – Do you wanna funk (Remix)

    Patrice Rushen – Forget me nots (Special Dance Mix)

    Break Machine – Street dance (12” Version)

    Bobby O – She has a way (Extended Mix)

    Pet Shop Boys – One more chance (Bobby O Mix)

    The Communards – Never can say goodbye (Shep Pettibone Extended Mix)

  • I denne uges udsendelse er vi for første gang siden slutningen af marts tilbage med et helt klassisk afsnit af Noget Ved Musikken. I et totalt pakket Afsnit 55 ser vi nærmere på en kommende musikdokumentarserie på Disney+, som hylder den musikalske historie omkring Londonbydelen Camden. Vi anbefaler vidunderlig americana pop fra amerikanske Kacey Musgraves, dyster doom metal fra færøske Hamferð, en indieperle fra tidligere Portishead-medlem Beth Gibbons, et potentielt sommerhit fra Sabrina Carpenter og ny dansk r&b fra Lei Lowe, og så tager vi fat i en østrigsk singlehitliste fra 1995.

    Derudover er vi blevet udfordret af vores lytter Mikkel i en 90’er musikquiz (en udfordring vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til), vi overvejer om man kan få for meget Taylor Swift musik, vi går på jagt efter en ukendt 80’er popsang fra en gammel pornofilm, Andy køber koncertbilletter med Billie Eilish, vi snakker om grindehvaler, vi glæder os over et genhør med et af Take Thats bedste numre og så prøver vi at huske den tyske bokser Henry Maske og ikke mindst hans kone Frau Maske.

    Playliste:

    Kacey Musgraves - Lonely weekend

    Hamferð - Ábær

    Lei Lowe - Simple

    Sabrina Carpenter - Espresso

    Beth Gibbons - Reaching out

    Guess The 90s Song Music Quiz

    Amy Winehouse - Stronger than me

    Morrissey - Come back to Camden

    Taylor Swift - So long, London

    Christopher Booth - Ulterior motives

    The Connells - '74-'75

    Take That - Back for good

    Snap! - The first the last eternity (Till the end)

    Vangelis - Conquest of Paradise

    Scatman John - Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop)

  • I denne uges udsendelse sætter vi totalt fokus på ny dansk musik, og det gør vi fordi vi har været til showcase hos pladeselskabet Playground Music. De er nordens største uafhængige pladeselskab og kan i år fejre 25-års jubilæum. Det blev fejret på behørig vis den 17. april på Kayak bar i det indre København, og Noget Ved Musikken var selvfølgelig skrevet på gæstelisten.

    Det blev en herlig musikalsk aften, hvor 4 fremadstormende nye danske artister fik lov til at spille numre for et veloplagt publikum. Vi fik smagsprøver på cinematisk americana fra Stella Darla, vidunderlig Scandi-pop country fra Nanna Bottos, melodisk pop fra Anton Cornelius og eksplosiv electronic fra karismatiske Jeremy Troy.

    Derudover har vi fået en snak med både Nanna Bottos og med Emilie Ohrt som står bag Stella Darla, vi begejstres over kendte look-a-likes, Andy mindes sin egen fortid på den Københavnske musikscene, Pedersen bøvler med et orange armbånd og så hæver vi glasset for Børsen, som dagen før showcasen desværre blev udsat for en voldsom brand.

    Playliste:

    Emilie Dam Ohrt - Blåt lys

    Nanna Bottos - Falling in love with the World

    Anton Cornelius - ude&flyve

    Jeremy Troy - Baby I'm your beast

  • I denne uges udsendelse vender vi endnu engang til en af vores yndlingsemner, pladebutikker. I morgen er det nemlig den 20. april og det betyder at det igen er blevet tid til den årlige Record Store Day. Derfor har vi selvfølgelig lavet en special, hvor vi prøver at belyse, hvorfor pladebutikkerne og det at bladre i hundredvis af pladekasser simpelthen er fantastisk.

    Men Record Store Day har jo i nogles øjne desværre også udviklet sig lidt til pladeselskabernes dag, og derfor diskuterer vi også om det simpelthen er blevet for kommercielt, og om man i virkeligheden har glemt det vigtigste – pladebutikkerne. Vi bringer også et indslag, hvor vi har besøgt den fantastiske pladebutik Candy Records, som ligger i Køge, og hvor indehaver Jan Melin har en fantastisk samling af både brugt og ny vinyl - deriblandt nogle fuldstændig fantastiske sjældenheder.

    Desuden kommer vi med en række anbefalinger af nogle af de plader der udkommer specielt til dette års Record Store Day, vi snakker om nogle af de musikalske ambassadører dagen har haft gennem årene, og så kommer vi nærmest til at reducere legenden Jim Morrison til en figenstang. Derudover vil vi selvfølgelig gerne ønske alle pladefans en rigtig god Record Store Day, og rigtig god jagt.

    Playliste:

    Billie Eilish - ilomilo

    McCoy Tyner - Duke's place

    Vincent Ryder - Bulletproof

    The Beatles - I want to hold your hand

    Air - Kelly watch the stars

    The Notorious B.I.G. - Juicy (Instrumental)

    The Durutti Column - Love no more

    The Doors - Love me two times (Live in Konserthuset, Stockholm)

    Kate Bush - Eat the music

  • I denne uges udsendelse skal vi for første gang i 2024 tilbage til det klassiske danske musikmagasin MIX’s fantastiske verden. Vi skal igen bladre os igennem et af disse vidunderlige blade, og denne gang er vi i april 1991 med danske Fielfraz på forsiden. Et rockband med Claus Hempler i forgrunden, som desværre er lidt glemt i dag, men som i den grad alligevel fortjener at blive husket.

    Vi dykker ned i diverse artikler med Gangway, Susanna Hoffs, David Lee Roth, Rick Astley og Cutfather og Soulshock, men det bliver også til et kig på faste MIX-traditioner som Cha-Cha Charten, Dan’s On The Beat og læsernes tegninger i Plads Til Begejstring.

    Derudover overvejer Andy om han kunne have fundet på at ringe til MIX-linjen for at høre et interview med Tanita Tikaram, vi afslører at Kjeld Tolstrup var glad for Twin Peaks, vi skamroser igen (igen) de geniale originaler The KLF, vi nyder temaet til TV-serien Sams Bar, vi undrer os over hvorfor Flemming Jensen var upopulær hos Dan Rachlin, vi diskuterer hvilken læskedrik der burde lancere sit eget undertøj og så får vi lyst til lave en ny podcast med titlen Gods På Trykken.

    Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    One-Eyed Jacks - Falling

    Gangway - Going away

    Fielfraz - Shine

    The Justified Ancients Of Mu Mu - It's grim up north

    Gary Portnoy - Theme from Cheers (Where everybody knows your name)

    Vanilla Ice - Ice ice baby

    Rick Astley - In the name of love

    Yasmin - Wanna dance