Avsnitt
-
Er det tiden til et nyt tv? OLED-skærm eller LCD? Hvad er bedst. Lyt med her før du udskifter din gamle tv-skærm.
I en periode har jeg haft Samsungs nyeste topmodel tv-skærm stående. Jeg har set film- og serier på Netflix såvel som dokumentarer på TV 2 Play og nyheder på DR TV.
Fælles for alt indholdet er, at det fremstår virkelig klart og flot.
I denne episode har jeg besøg af Magnus Nørgaard, talsperson for tv i Samsung. Du får gode råd om valget af ny tv-skærm - og vi kommer også omkring 2024-lineup'et af tv-skærme.
Her kan du læse mere om episoden
-
Det kan være besværligt at gennemskue, hvad forskellene er på de mange forskellige powerbanks, som findes.Produkterne i webshops ser altid meget indbydende ud, og de ledsages ofte af forherligende gloser og lækker grafik.En farvestrålende powerbank med en masse løfter er imidlertid ikke altid det bedste køb. Og slet ikke, hvis du handler på f.eks. webshops i udlandet.Da en powerbank indeholder store batterier, er de potentielt også farlige, hvis de ikke har de rigtige certifikater, tests og mærkning.I denne podcastepisode får du blandt andet svar på disse spørgsmål om powerbanks.🔹 Hvor stor skal den powerbank være?🔹 Hvordan vælger du den rigtige producent🔹 Hvor høj effekt er nødvendig?🔹 Stiktyperne🔹 Kabeltyper og hurtig opladning🔹 Solcelle-powerbanks - fungerer de?Min gæst er Jacob Oppenheim som i mere end 10 år har stået bag webbutikken powerbanken.dk. Den vej igennem har Jacob indsamlet utroligt mange erfaringer, som han deler ud af i podcastepisoden.
-
Saknas det avsnitt?
-
Når firmaer som YouSee (Nuuday / TDC Net) eller Norlys har investeret i en stor infrastruktur på kablede internetforbindelser med fiber og COAX, hvilken interesse har de så i at opbygge et 5G-net med fiberlignende kapacitet?
Altså et produkt der skal konkurrere med dem selv.
Dette spørgsmål får du svaret på i denne podcastepisode.
Eller hvad med:
Er der et maksimalt antal samtidige brugere påen 5G-mast Kan de alle få den samme hastighed?I denne episode kommer vi rundt om alle de detaljer, som errare at kende til, når det er 5G-internet man overvejer – eller blot har en interesse i at vide, hvordan fungerer.
Min gæst er Johnny K. Olesen, som siden starten afMereMobil.dk, har bidraget med artikler, viden og indsigt i mobilnetværk.
Og i øvrigt tak til Michael Andersen, som via en mail med spørgsmål til min tidligere episode om 5G-internet, har givet inspiration til denne episode om 5G-internet.
-
Kom tæt på Apple Watch Ultra 2. Hvad er forskellene fra et almindeligt Apple Watch og skal du opgradere?
Jeg bemærker, at Ultra 2 er et stort og tungt ur, der ikke er for alle. Den har et robust design med titaniumramme og orange knapper, der adskiller den fra de almindelige Apple Watch-modeller.
Unikke funktioner:
Nødsirene med 86 dB lydstyrke Forbedret GPS med "brødkrumme"-funktion Dykkerfunktion med Oceanic+ appSundhedsfunktioner:
Ligesom de billigere modeller tilbyder Ultra 2 EKG, pulsmåling, blodets iltmætning, søvnmåling, motionsregistrering og mere.
Forbedringer i forhold til forgængeren:
Nytt S9 SiP-chipset med bedre ydeevne "Tap"-funktion til besvarelse af opkald, pause af musik osv. 50% lysere skærmBatterilevetid:
Ultra 2 har en bedre batterilevetid end almindelige Apple Watch-modeller og kan holde i to dage uden opladning.
Konklusion:
Apple Watch Ultra 2 er et godt valg for folk, der ønsker et robust ur med avanceret GPS, dykkerfunktion og lang batterilevetid. Men prisen på 7.199 kroner er høj, og forgængeren fra 2022 kan være et bedre valg for de fleste.
Anbefaling:
Anmelderen anbefaler at købe Apple Watch Ultra (2022) i stedet for Ultra 2, da den er betydeligt billigere og tilbyder lignende funktioner.
-
Skal du købe en ny telefon, når den gamle ikke længere opdateres? Her får du svaret fra den største producent.
Hvis du har en velfungerende telefon, der ikke modtager softwareopdateringer, kan du så trygt bruge den, eller skal den smides ud?
Jeg ringer til Samsung og spørger… Jeg spørger også om den kommende EU-lov, der tvinger producenterne til at opdatere telefonerne i fem år efter, at de er taget af markedet.”
-
Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.
Jeg tror, at 5G-routere bliver fremtidens internetforbindelse for mange. Simpelthen fordi dækningen og hastigheden bliver bedre.
Desværre sælger teleselskaberne 5G-løsningerne med lidt for store løfter, som ikke altid holder i virkeligheden.
Jeg oplever også, at mange køber fiberforbindelser, som de ikke har brug for. De tror, at “fiber” er løsningen på deres ustabile internet.
Men det handler måske om noget helt andet.
Lyt med her, hvor jeg går i dybden med 5G, COAX og fiber som internet til hjemmet.
Jeg følger også op på techdilemmaet fra forrige episode.
Tak fordi du lytter med :-)
-
Jeg anmelder OnePlus 12 og 12R. Hør også Ida på 9 år, som får sin første mobil - og så har jeg et techdilemma.
OnePlus er netop landet i butikkerne med modellerne OnePlus 12 og OnePlus 12R. I denne episode kommer jeg tæt på de to modeller.
Hør, hvilken der er bedst, og hvilken du skal købe.Min datter Ida på 9 år har brændende ønsket sig en telefon. Og nu kom dagen ENDELIG, hvor hun fik
sin egen mobil. Hør, hvordan det lød, da jeg overraskede hende.
Jeg runder også et techdilemma, som jeg håber på at få dit input til.
-
Mød Henrik, der blev hacket og smidt ud af Facebook. Hør, hvordan han genvandt kontrollen og adgangen til Facebook.
Jeg kender flere, der har mistet adgangen til Facebook. Uanset årsagen til udelukkelsen, har de aldrig fået deres Facebook-konto tilbage.
Nu har jeg fundet Henrik Malmgreen, der blev hacket, men efter noget tid fik adgang til sin konto igen. Det lykkedes endda Henrik at få ægte support fra Meta/Facebook.
Hør hans historie i episoden. Du kan læse detaljerne i denne artikel på tech-test.dk.
I denne episode fortæller jeg også hovedkonklusionerne fra min anmeldelse af Samsung Galaxy S24+.
Der er også lyttermails.
OBS! Like/følg podcasten og skriv gerne en kommentar.
-
Vi anmelder Samsung Galaxy S24 Ultra, sætter fokus på, at TV 2 dropper snigpremierer og ser på faldgruber ved mobilkameraer.
Samsungs nye topmodel er fyldt med AI, der rent faktisk giver mening, men det er også en forrygende god telefon med masser af power.
Kim Vidkær har været i San Jose, Californien, for at prøve telefonen. Du kan høre hans allerførste indtryk og ikke mindst den samlede konklusion og vurdering af telefonen.
Læs anmeldelsen af Samsung Galaxy S24 Ultra.
I denne episode fortæller jeg også om, hvilke faldgruber der kan være, når mobilkameraer anvendes ved f.eks. konsultationer hos lægevagten.
Det udspringer af en podcastepisode fra Radio 4, hvor der sættes kritisk fokus på hvordan videokonsultationer benyttes af lægerne. Podcasten hedder "Intet at se".
Skriv til [email protected] hvis du har inputs til podcasten.
-
Jeg anmelder den prisvenlige Samsung Galaxy S23 FE og taler om vi voksnes mobilopførsel. Lidt om Galaxy S24 og lyttermail bliver der også plads til.
Samsung Galaxy S23 FE overraskede mig positivt, trods min skeptiske holdning til spinoff-modeller.
Telefonen, selv med en Exynos-processor, leverede imponerende hastighed og forbliver kølig under brug. Kameraet leverer fine billeder, og er især imponerende ved videostabilisering.
Telefonen imponerer også med sin skærmkvalitet, 120 Hz opdateringshastighed og kraftig lysstyrke.
Batteritiden er en stærk fordel, der kan vare op til to døgn. Selvom opladningen er relativt langsom, kompenseres det delvist af trådløs opladning, en funktion, der normalt spares væk.
Galaxy S23 FE er IP68-certificeret og har Gorilla Glass 5-skærm, hvilket sikrer beskyttelse mod støv og fugt.
Telefonens ydeevne, kamera og batterilevetid gør den til en alt-i-en-løsning til en rimelig pris. Selvom den er lidt stor at holde i hånden, er det et godt køb med opdateringer i fire år.
Samlet set er Samsung Galaxy S23 FE en topkarakter-telefon.
Læs testen af Samsung Galaxy S23 FE.
-
Anderz spurgte mig, hvilket udstyr jeg brugte til podcastproduktion.
Spørgsmålet er interessant, og krævede lidt mere end to linjer at fortælle om udstyret. Derfor besluttede jeg, fuldstændigt improviseret, at optage en bonusepisode.
Skriv gerne hvis du har spørgsmål.
Netop fordi det hele skete lidt hurtigt, så er der ikke noget video på denne gang.
UDSTYR 🎙️
- Mikrofon: Shure MV7
- Hovedtelefoner: Beyer Dynamic DT-770 Pro (32 ohm)
- Optager/mixer: Rødecaster Pro II-
- Redigering: Davinci Resolve Studio / Adobe Audition
-
KLAK! Strømmen forsvandt i hele mit hus sent om aftenen. Fejlsøgningen i mørket gav intet resultat, og jeg måtte ringe til 'en voksen', også kendt som elektrikeren, næste morgen.
Elektrikeren tog sig til hovedet (hvor dum kan man være, tænkte han nok). Fejlen blev fundet det mest overraskende sted, og hjælpen kom fra en uventet kant.
Jeg fortæller også om teleselskabernes nyeste tiltag mod SMS-svindel. Min gæst er direktøren for Teleindustrien, Jakob Willer.
OBS: Smid gerne en stemme på episoden. Kommentarer er også velkomne - send eventuelt en mail til [email protected].
-
Bliv klogere på Årets Mobil 2023. Lyt med og hør mine første tanker om tech i 2024.
Årets Mobil 2023 er uden tvivl Google Pixel 8 Pro. Det er de dedikerede og teknologi-interesserede læsere af MereMobil.dk, der har udpeget Pixel 8 Pro som den ubestridte vinder.
I denne episode af podcasten fra MereMobil.dk dykker jeg dybere ned i Pixel 8 Pro’s egenskaber. Du kan høre mine tanker om, hvorfor jeg tror, at denne telefon har vundet afstemningen.
Jeg runder også listens top-3, som inkluderer de fede modeller Samsung Galaxy S23 Ultra og iPhone 15 Pro Max. Disse telefoner har hver især deres unikke styrker og har vist sig at være værdige konkurrenter til Pixel 8 Pro.
Nu hvor 2024 er netop startet, ser jeg frem til de spændende technyheder, der er på vej.
Jeg er særligt spændt på OnePlus 12 og OnePlus 12R, samt Samsung Galaxy S24-serien.
-
To vindere og en gennemgang af iMac, HomePod Mini, OnePlus Nord 3, Motorola Edge 40 Neo - samt en julehilsen.
Årets sidste techpodcast på dansk blev en freestyle, men så kunne den til gengæld når at udkomme inden jul.
Jeg runder året af med nogle af de seneste produktanmeldelser, hvor du får konklusionerne.
Apple iMac 2023
Apple HomePod Mini
OnePlus Nord 3 vs. Motorola Edge 40 NeoI denne episode finder jeg også to vindere i konkurrencen "Den mystiske lyd". Vinderne får direkte besked i mailboksen.
Som et forsøg satte jeg et kamera op, da jeg optog episoden. Du kan derfor "se podcasten" herunder - eller her samt via YouTube-kanalen.
Tak til dig og de mange, som har valgt at lytte til min podcast. Du finder min danske techpodcast på alle podcastapps, hvor du blot skal søge på "MereMobil".
Forsøg: Se podcastepisoden
-
PlayStation, Nintendo og Xbox forsvinder som konsoller, forudser ekspert. Fremtidens gaming foregår i ’skyen’.
Det har altid været sådan, at spilkonsoller eller gamingcomputere ikke kunne blive kraftige nok, hvis man ville trække de store spiltitler i optimal kvalitet.
Dette er snart fortid, hvis man skal tro spilekspert og grundlægger af Pixel.tv Thomas Bense, som i årtier har fulgt gaming-markedet.
-"Gaming går samme vej, som det er gået med musik og film. Det er allerede godt i gang," fortæller Thomas Bense.
Vi skal vænne os til, at spil ikke længere er en fysisk vare, der købes på en skive. I stedet købes spillet online eller via en spil-streamingtjeneste.
Langt fra alle spiludbydere er lige langt fremme med cloudgaming.
Det vi ser lige nu er, at cloudgaming lever side om side med traditionelle spil på en konsol.
Ens PlayStation bliver således ikke værdiløs, men får nye muligheder såsom cloud-gaming på konsollen, hvor du kan spille uden først at hente spillet.
Det kan også lade sig gøre at spille PlayStation-spil via ens Windows-computere.
Hos f.eks. Nintendo er der på Nintendo Switch adgang til et onlineunivers med en række klassiske spiltitler herunder Super Mario Bros, Donkey Kong og The Legend of Zelda.
Microsoft er nok dem, som er længst fremme. Køber du et nyere Samsung-TV, kan du hente en Xbox-app og forbinde en Xbox-controller trådløst til skærmen. Direkte på TV-skærmen starter du spillet – uden en konsol, computer eller anden ekstern enhed.
Xbox-cloudtjeneste findes også på Xbox-konsollen samt til f.eks. iPad via browseren.Ikke én tjeneste til alt
I lighed med streamingtjenester til film og serier, så findes der inden for cloudgaming ikke én tjeneste, som har alle spiltitler. Sonys eksklusive titler er ikke tilgængelig på Xbox og Nintendos klassikere kan du ikke spille på din PlayStation.
Der er kun adgang til spillene så længe du betaler for tjenesterne. Til gengæld slipper du for at købe spillene enkeltvis.
- "Det springende punkt er, hvem der har det bedste spilbibliotek. Kunderne skal vælge den tjeneste, som har de titler, som den enkelte ønsker. Der er ingen tvivl om, at over tid bliver konsollen overflødig", forklarer spilekspert Thomas Bense.
Cloudgaming kræver ikke nogen vild internetforbindelse. Anbefalingen er, at man som minimum har 10 Mbit/s tilgængelig på mobilenheder og 20 Mbit/s på konsoller, computere og tablets, oplyser Microsoft.
-
Moderne høreapparater er spækket med digital superteknologi, der giver dig superhørelse og funktioner som normalthørende vil misunde.
Briller er et socialt accepteret hjælpemiddel mod et synshandicap. Med høretab er det en anden sag. Mange forsøger at skjule høreapparaterne ved at lade håret vokse ned over ørerne, og ingen ønsker tillykke med det nye hjælpemiddel.
Ærgerligt! Moderne høreapparater er nemlig enestående bittesmå computere, som er meget smartere end deres image. I dag forbindes de til en app på telefonen, hvor brugeren kan skrue op og ned for lyden og tilpasse akustikken til situationen; middagsbordsamtalen eller rockkoncerten.
Der er også støjreduktion indbygget, så noget af støjen fra omgivelserne, kan sorteres fra. Dermed bliver det lettere at deltage i samtaler, steder hvor det larmer. Naturligvis er høreapparatet også et trådløst headset, så telefonsamtaler kan besvares.
Nogle høreapparater kan retningsbestemmes, så kun lyden fra den, at du står foran, forstærkes – mon ikke nogen normalthørende vil misunde denne cocktailparty-funktion?
LÆS MERE OM EPISODEN
-
Streamer du film og serier ulovligt? Ja – mange gør, siger en undersøgelse. Jeg har set nærmere på filmpiraterne. Lyt med her.
Måske husker du 00’erne og den store deling af musik. Dengang var Spotify ikke en mulighed, og det kunne være svært at finde ens favoritmusik ét samlet sted.
I dag har det fokus rykket sig. Vi har nu streamingtjenester med (næsten) alt musik, men med film og serier, er det anderledes.
Deling af ens Netflix-login kan tolkes som ulovlig streaming. I hvert fald hvis man spørger Rettighedsalliancen.
Det er dog ikke det eneste problem. Torrents findes stadig og bliver også brugt på en dansk hjemmeside, vi har fået adgang til. Vi har set på, hvem der henter ulovlige kopier af film – og vi har været i dialog med nogle af piraterne.
LÆS MERE OM EPISODEN
-
Skærmbrug kan føre til dårligere hukommelse og mindre kreativitet. En ekspert giver gode råd til familier med børn, der bruger iPad og telefon for meget.
Spil og apps som Snapchat, Instagram og TikTok er designet til, at børnene skal bruge så lang tid som muligt foran skærmen.
Den konstante udskillelse af belønningsstoffer i hjernen samt beskeder og lyde, der hele tiden ”kalder” på barnet, skaber afhængighed. Når forældrene beder barnet om at slukke, kan det udløse voldsomme negative reaktioner fra barnet.
En tablet eller telefon er ganske simpelt fyldt med dårlig stemning, der kan påvirke hele familien.
Får barnet lov til at sidde i lang tid med skærme, kan de forskellige apps til med ”kapre hjernen”, siger en ekspert.
LÆS MERE OM EPISODEN
-
Jeg har været i ’retro-land’ og lyttet på vinylpladespillere. I denne episode taler jeg også om langtidsholdbar teknologi.
I gamle dage var teknologi en investering. I dag bruger vi tingene i relativt kort tid, hvorefter f.eks. en streaminghøjttaler eller telefon sendes på genbrugspladsen.
Jeg besøgte i januar Bang & Olufsens popup-butik Listen Again. Her kunne kunder med gamle B&O-produkter tale med en tekniker, der stillede en diagnose og kom med forslag til, hvad der skulle til, hvis f.eks. transistorradioen eller pladespilleren skulle spille igen.
Bang & Olufsen er en af de få producenter, som går op i langtidsholdbarhed.
Jeg fik mulighed for at se og høre den renoverede pladespiller Beogram 4000c til 112.500 kroner. Pladespilleren var første gang introduceret i 70’erne, men har fået en overhaling som limited-edition for særligt udvalgte.
Turen gik også forbi HIFi Klubben, hvor langtidskøb og mulighed for reparation ligeledes er i fokus. Det var en stor oplevelse at lytte til Michael Jackson på pladespillere i to meget forskellige prisklasser.
Lyt med til denne episode og få et nostalgitrip med en samtale om gamle vinylpladespillere og Hi-Fi fra gamle dage, der stadig holder i dag.
LÆS MERE OM EPISODEN
-
Internet til fjerne egne, videotransmission til kampfly og droner er over os. Bliv klogere på satellit-teknologien her.
Amazon vil opsende 3.226 internet-satellitter. Elon Musks Starlink har 3.580 satellitter, men der er planlagt op til 12.000 – måske på længere sigt op til 42.000 satellitter.
Formålet er at levere internetdækning til de fjerneste egne af verden, hvor mobildækning og kabel-nedgravning ikke er muligt. Systemerne kan også bruges til militære formål, såsom at kommunikere med kampfly og droner.
Selvom det lyder ”helt vanvittigt”, at man via Amazons netværk kan trække op til 1.000 Mbit/s med lave svartider, så er det ikke fremtidssnak. Eller det er ikke langt ude i fremtiden. Der tales om en åbning allerede i 2024.
LÆS MERE OM EPISODEN
- Visa fler