Avsnitt
-
Med sejren over MOGAS (Maersk Olie og Gas) i Højesteret har Skatteministeriet sikret et ekstra provenu til statskassen på 10 milliarder kroner. Men selvom afgørelsen er klar i sin ordlyd, så er der vinkler i dommen, der kan medføre en mudret og noget forvirrende praksis i årene, der kommer, lyder det fra skatteekspert Susi Baerentzen i denne udgave af Magtens Tredeling.
Medvirkende: Susi Baerentzen, skatteekspert og ph.d.
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg -
Klimakatastrofer rundt omkring i verden får bekymringsniveauet til at stige, og det får Sune Klinge, der forsker i juraens rolle i en grøn omstilling, til at forudse, at der i fremtiden i højere grad vil blive brugt "såkaldt strategisk retssagsførelse” til at påvirke politikerne.
I en konkret sag i Montana, USA, har 16 unge sagsøgt myndighederne for ikke at leve op til den lokale forfatnings beskrivelse af retten til rent og sundt miljø. Og de har vundet ved den første retssinstans. Med afsæt i den sag og en opridsning af andre, der aktuelt er igang i Europa, forklarer Sune Klinge, hvordan advokater og aktivister kan blive inspireret til at bruge juridisk opfindsomhed i klimaretssager.
Medvirkende: Sune Klinge, adjunkt ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og forsker i juraens rolle i en grøn omstilling.
Vært: Cecilie Uhre, K-NEWS -
Saknas det avsnitt?
-
Afgørelsen fra Retten i Holbæk i maj, hvor en 16-årig dreng blev dømt skyldig i at have forsøgt at hverve en anden dreng til en terrororganisation, indeholder misforståelser. Sådan lyder det fra adjunkt fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Nanna Grønning-Madsen.
Til Tidsskrift for Kriminalret (TfK) har hun analyseret afgørelsen. Og hun finder, at byretten har misforstået forholdet mellem §114 og $114c i straffeloven. Ifølge Nanna Grønning-Madsen lægger byretten bl.a. vægt på at drengen ikke har haft konkrete planer om at planlægge eller foretage en terrorhandling. Og i den begrundelse ligger der ifølge Nanna Grønning-Madsen en præmis om at han skal have haft konkrete planer om en terrorhandling, hvilket er et krav i §114, men ikke i § 114 c, hvor der alene er et krav om ukonkrete planer eller mere generelle planer om terrorisme.
Medvirkende: Nanna Grønning-Madsen, adjunkt ved Syddansk Universitet
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
Sådan lyder det fra adjunkt fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, Nanna Grønning-Madsen.Til Tidsskrift for Kriminalret (TfK) har hun analyseret afgørelsen. Og hun finder, at byretten har misforstået forholdet mellem §114 og $114c i straffeloven. Ifølge Nanna Grønning-Madsen lægger byretten bl.a. vægt på (slet: foretager byretten en vurdering af,) at drengen ikke har haft konkrete planer om at planlægge eller foretage en terrorhandling. Og i den begrundelse ligger der ifølge Nanna Grønning-Madsen en præmis om at han skal have haft konkrete planer om en terrorhandling, hvilket ligger (er et krav i) i §114, men ikke i § 114 c, hvor ( slet: Og her er det hendes vurdering, at retten skulle have bruge §114c, stk. 3, da der her ligger) modsat alene er et krav om ukonkrete planer eller mere generelle planer om terrorisme.
Medvirkende: Nanna Grønning-Madsen, adjunkt ved Syddansk Universitet
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg -
Ny teknologi i det gamle domstolsystem er emnet for denne episode. Retten på Bornholm er "pilot-retten" og "forsøgsgård" for nye teknologier, som en af vores domstoles mest techsavvy retspræsidenter Henrik Engel Rhod fortæller. Han er og har været med i de fleste it-overvejelser de sidste mange år - ikke mindst arbejdet med Domsdatabasen, der har komponenter af machine learning indtænkt i sit grundfundament.
Maiken Lindberg Kofoed, ligeledes fra Bornholm og med mange års erfaring med teknologi og forandringer, fortæller om det konkrete arbejde med Domsdatabasen. Hun giver sit bud på perspektiverne og forklarer, hvordan det at finde de rette folk til opgaven, blev en ny oplevelse i sig selv.
Medvirkende: Maiken Lindberg Kofoed, administrationschef og retspræsident Henrik Engell Rhod, begge fra Retten på Bornholm.
Vært: Dan Poulsen, K-NEWS -
En sjælden ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager, hvor de i stigende grad opfører sig som om, de er bange for at mødes i retten over argumenter.
I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer han. -
Så kom pengene endelig til domstolene. Men mens brancheforeninger og Advokatsamfundet alle stemmer i og ser positivt på de 1.8 milliarder kroner, der nu er på vej fra Justitsministeriet, så kommer pengene alt for sent.
Sådan lyder det blandt andet fra forsvarsadvokat Kristian Braad, der finder det direkte 'uartigt', at man først nu finder midler til et domstolssystem, der er på randen af kollaps.
I denne episode af Magtens Tredeling diskuterer han, hvad pengene skal bruges til for at gøre mest gavn, sammen med byretsdommer ved Retten i Aarhus Mette Søgaard Vammen. For hvilke løsninger ligger lige for? Og er det overhovedet muligt at ansætte alle de dommere, der er brug for? -
Knap 40% af familie- og strafferetsadvokater oplever trusler og/eller chikane på arbejdet. Og det er et højt tal, slår Karoline Normann, der er forperson i Advokatsamfundets strafferetsudvalg, fast. Derfor har Advokatsamfundet i december 2021 sendt et brev til Justitsministeriet med et forslag om at advokater omfattes af straffelovens §119.
Karoline Normann fortæller i dette afsnit af Magtens Tredeling, hvordan hverdagen som strafferetsadvokat desværre også er en hverdag med trusler. -
I juli skete det - EU har godkendt en dataoverførselsaftale mellem USA og EU efter flere års kamp. Først med Schrems-sagen. Så med Schrems 2. Og nu altså med en ny dataaftale mellem de to parter på hver side af Atlanten.
Det er en aftale, der nu skal tryktestes. Kan det stå mål med retningslinjerne i GDPR? Og giver aftalen arbejdsro mellem det amerikanske og det europæiske marked, når vi det kommer til sikker datatrafik.
Velkommen til tredje runde af snakken om dataoverførsler mellem USA og EU. Og velkommen for tredje gang til Tim Krarup Nielsen, partner hos DAHL Advokatfirma og Søren Sandfeld Jacobsen, professor og advokat hos Gorrissen Federspiel. -
Søren Skibsted er en af de advokater i Danmark, der ved aller mest om cybersikkerhed. Og så er han en af hovedforfatterne på en stor rapport fra det internationale advokatsamfund IBA, der kaster lys over, hvordan man virksomhed skaber en form for best practice når det kommer til cybersikkerhed.
I denne uge udgave af Magtens Tredeling spørger vi, hvor stort et problem, cyberangreb reelt er. Men også hvem der har ansvaret og ikke mindst, hvor advokaterne passer ind, når det kommer til cybersikkerhed.
Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg
Gæst: Søren Skibsted -
Verdenserklæringen om menneskerettigheder fylder 75 år til december. Og for Jesper Lindholm, der til dagligt er lektor og ph.d. med speciale i menneskerettigheder og folkeret, så er der al mulig grund til at fejre det skarpe hjørne. For erklæringen er i dag, som for 75 år siden, grundlaget for alle de nedskrevne rettigheder, som vi hver især nyder godt af.
Jesper Lindholm er vært på en stor konference, der fejrer og hædrer erklæringen i Aalborg Kongrescenter til december, og derfor har vi inviteret ham studiet for at blive lidt klogere på, hvorfor erklæringen fortsat er så vigtig at værne om. -
Retssagen mod Mia Skadhauge Stevn har for alvor pustet nyt liv i journalistens rolle ved formidling af opsigtsvækkende straffesager. For hvad er det for en forhandling, som journalisten foretager, når han/hun skal formidle bizarre drabsdetaljer til offentligheden fra retslokalet?
Med i studiet er ph.d.-studerende og adjunkt Maria Bendiz Witchen, der er i gang med sin afhandling om netop det - journalistens etiske overvejelser i dækningen af straffesager. -
Thomas Rørdam har været manden for bordenden i det udvalg, der har skulle arbejde for en ny flerårsaftale for domstolene. I folkemunde Rørdam-udvalget.
Og selvom udvalgsarbejdet har mødt kritik fra flere deltagere i udvalget, så er Thomas Rørdam af en anden overbevisning, at der stort set ingen uenighed været om de endelige tiltag i rapporten til politikerne. -
Efter ni måneder som konstitueret landsdommer udpeger juraprofessor Frederik Waage en problematisk kultur i Østre Landsret, en mangelfuld tilgang til, hvordan de konstituerede behandles og dermed uddannes, og han ser et behov for, at landsrettens måde at uddanne på vurderes af folk udefra.
Det har været et kæmpe privilegie at få lov til at være konstitueret landsdommer, men det, der ”burde være en fest”, var samlet set et ”træls” forløb forklarer han i den nyeste episode af K-NEWS' podcast Magtens Tredeling. -
Der skal helt andre boller på suppen, hvis arbejdsgiverne også skal gøre sig attraktive for fremtidens unge medarbejdere. Sådan lyder det fra sekretariatsleder hos ungdomsorganisationen SAGA Naima Yassin. Hun mener, at arbejdsgiverne svigter, når de ikke evner at tilgå de unges verden nysgerrigt, ligesom der mangler et større tillidsrum til at de unge medarbejderes stemme bliver hørt.
I debat med formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm diskuterer de, hvad fremtidens arbejdsgiver skal kunne for at tiltrække morgendagens talenter. Og ikke mindst for at sikre, at de unge medarbejdere lander godt på et arbejdsmarked, der er bygget af andre kræfter, end de kender og kommer fra. -
Direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama er aktuel med en ny bog, der netop er blevet oversat til dansk. Her gennemgår han den historiske udvikling, der har præget de internationale samfunds opfattelse af ytringsfrihed. Fra Sokrates til sociale medier gennemgår han historiens vigtigste nedslagspunkter, og agitere til slut for, hvorfor netop ytringsfriheden er den vigtigste af alle rettigheder.
-
Et ansættelsesstop hos de danske domstole har ført til, at de danske retter mangler erfarne dommerfuldmægtige. Problemet uddybes af præsidenten ved Retten i Aarhus mens dommerforeningens formand Mikael Sjöberg og Nina Palesa Bonde debatterer komplikationer og løsninger.
For hvad har manglen på dommere og erfaring af konsekvenser og hvad kan der gøres ved det? Den diskussion er omdrejningspunktet for syvende og sidste episode podcastserien ’Revner i retsstaten’.
Episoden er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency -
For at sikre et trygt samfund er det afgørende, at de dømte resocialiseres. Formålet er, at de ikke skal begå kriminalitet, når de kommer ud i samfundet igen. Men hvordan går det med den del i retssystem, der er presset på flere fronter, og hvor politikere går i rødt over, at indsatte har adgang til bad og toilet i cellen.
Gør vi nok for at sikre resocialisering af dømte borgere og sikring af vores samfund ad den vej? Det diskuterer en forsvarsadvokat og en sociolog i sjette episode af ’Revner i retsstaten’.
Medvirkende: Forsvarsadvokat Erbil Kaya og kriminolog Linda Kjær Minke
Serien er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency -
Et 22-år gammelt vederlag til lægdommere og sagkyndige dommere på 1.100 kroner afholder især unge mennesker fra at melde sig til den samfundstjeneste, der helst skal afspejle den brede befolkning. Det mener jurist og boligdommer gennem mere end 25 år.
At få det til at fungere bedre, opnåes dog ikke så simpelt som blot at love flere penge. Det påpeger de to forsvarsadvokater, der diskuterer problemet i femte afsnit af podcasten 'Revner i retsstaten’.
Medvirkende: Forsvarsadvokat Snorre Kehler og forsvarsadvokat Bjørn Elmqvist, case er Morten Østrup Møller.
Afsnittet er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency -
Advokater, politikere og indsatte har alle påpeget de utidssvarende, misligholdte og overfyldte arresthuse, som varetægtsfængslede lider under. Reelt er der dårligere vilkår for folk, der venter på at få deres sag for retten, end dem der er dømt, lyder det fra en seniorforsker.
Ventetiderne ved de danske domstole har forskelligrettede konsekvenser. En af de – for en retsstat – nok mest absurde er, at borgere, der er uskyldige til det modsatte er bevist, behandles, som det i dag er tilfældet. Det er fokus i fjerde episode af podcastserien ’Revner i retsstaten’.
Medvirkende: Peter Vedel Kessing, seniorkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, og Peter Scharff Schmidt, professor ved Oslo Universitet
Serien er produceret af Beam Audio Agency -
Sagsbehandlingstiden ved de civile sager vokser og vokser. Samtidig vælger virksomheder at se bort fra domstolene, sådan som de frarådes det af deres erhvervsorganisation. Forholdende krænker retssikkerheden, lyder det fra erhvervslivet.
Har vi i Danmark i vores jagt på at lette presset på domstolene negligeret virksomhedernes ret til at få prøvet deres ret? Det bliver diskuteret i seneste afsnit af ’Revner i retsstaten’.
Medvirkende: Kim Haggren, vicedirektør hos DI, og Betina Schiønning, chefkonsulent hos Dansk Erhverv
Denne serie er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency. - Visa fler
