Avsnitt

  • Nanna gør tingene selv. Men når behovet for hjælp alligevel melder sig, forlader Nanna sin kæreste på Langebro i stedet for at læne sig ind i ham. Hvordan bliver man bedre til at bede om hjælp, før kroppen siger fra?
    Der står et arkivskab i hjørnet, som åbner sig, hver gang Mads har en konflikt med Lea. I arkivskabet ligger alle deres gamle konflikter, som pludselig bliver ammunition i den nye. Hvorfor sker det, når de gamle konflikter jo er løst?
    Vi taler også om, hvilke billeder vi gerne ville have taget, om at have tillid til selve livet og om hvor mange retter, man skal tilbyde kræsne børn til aftensmad
    Medvirkende: Nanna Schultz & Mads Ellesøe.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Mathilde kan ikke slippe følelsen af, at alting kan forsvinde på et øjeblik, og det gør, at 2 procent af hende står udenfor hendes ægteskab og kigger ind. Hvilke 2 procent er det Mathilde mangler? Og hvordan får hun dem med ind i sit forhold?
    Gustav har datet hele København, men han kan ikke få en kæreste. Gustav ved, hvad han leder efter, men nu er han bange for, han har for høje standarder. Men kan man sænke sådan nogen? Og kan man overhovedet være klar over, hvad man leder efter?
    Vi taler også om romantiske måltider, om at blive enebarn som voksen og nårh ja, så har Jytte spist en orm.
    Medvirkende: Matilde Trobeck & Gustav Hagild.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Nannas har været vant til at forholdet løber ud i sandet, når den anden er kommet for tæt på. Men nu er hun sammen med et menneske, der har været tæt på hele tiden. Så hvordan fastholder man romantikken, når man frygter at ens sande jeg, overskygger den begærede muse?
    Andreas er begyndt at afslutte sin mands sætninger, og det er alt andet end romantisk! Specielt når man (nogle gange) kommer til at smække den forkerte sætningsafslutning ind. Hvad er effekten af det her fortærskede, romantiske ideal? Og hvordan slipper man af med det?!
    Vi taler også om skam, og så minder Jytte os om, hvor vigtigt det er aktivt at være nysgerrig på dem, man elsker.
    Medvirkende: Nanna Elizabeth Hovgaard & Andreas Gylling Æbelø.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Solafs kæreste slog op med hende ud af det blå. Nu er de begyndt at komme sammen igen, men trygheden fra før er svær at finde. Hvordan i alverden får man den romantiske puls ned, når man hele tiden er bange for, at tæppet bliver trukket væk under en? Noget er aktiveret i Solaf, som stikker dybere, end hun har lyst til at acceptere.
    Seriemonogamisten Pede har svært ved at slippe et skænderi. Hans kæreste er hurtigt videre, mens konflikten raser videre i ham. Pede synes selv, at han tager tingene for tungt - men hvad betyder dét egentlig? Måske er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man er dårlig til at slippe en konflikt.
    Vi finder ud af, hvornår Jytte gerne ville have været ung - og så runder vi (for første gang i programmets historie) af med en skøn cocktail af blymaling og syfilis.
    Medvirkende: Solaf Masoud & Pede B.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Lines mands job er vigtigere end hendes. Sådan føles det i hvert fald. På instagram er hun bitter and proud, men i virkeligheden er hun bange for at blive bitter for real. Line gider ikke være et offer, men det siger Jytte, at hun er. Hvordan omfavner man egentlig dén rolle? Og hvad betyder det overhovedet?
    Mo er ikke bitter, men til gengæld har han svært ved at lukke folk ind. Han kalder det selv for trust issues, efter han nogle gange har oplevet, at folk lukker ned, når han åbner op. Så hvordan bevarer man troen på, at det med at give noget af sig selv, er det rigtige, når det før har føltes helt forkert?
    Vi taler også om det vigtige ved ballade, om uens øjenbryn og om Jyttes noget yngre situationship...
    Medvirkende: Line Jensen & Mohamed Hussein.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • I det her afsnit ringer jeg til tre gæster, hvis historier og samtaler har siddet i mig, siden de rejste sig og gik ud af Hjerteflimmer-studiet.
    Jeg ringer til Anton, som skulle lære at kalde en timeout i skænderierne med Olav, så han bedre kunne få øje på, hvad der egentlig sker i ham, når han går fra nul til 100.
    Jeg ringer også til Camilla, som fortalte, at hun skulle flytte til Falster basically for at redde sit forhold. Nu er de flyttet - så hvordan går det med hendes drøm om at gå fra at være samboer, som sover for lidt til at blive et romantisk par igen?
    Og så får jeg fat på Jalal, mens han er på shoppetur med familien i City2. Efter han har været på besøg hos Jytte og mig er der en masse problemer i forholdet, der er blevet ligegyldige. I stedet har Jyttes øjne gjort, at han har fået øje på nogle ting i sig selv.
    Medvirkende: Jalal Arabi, Camilla Skov & Anton Hjejle.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Pil har altid følt, at hun står udenfor og kigger ind på nogle mennesker, der er langt mere spændende end hende selv. Når andre afviser hende synker Pil ind i en hæk og siger til sig selv, at det er fordi hun kedelig. Men hvad betyder det at være kedelig? Skal man virkelig bungee jumpe for at være tilstrækkelig?
    I løbet af det sidste halve år er Søren gået fra at være en massiv pleaser til at være megatræt af pis. Også i hans forhold. 25 års følelser, der pludselig vælter op, betyder, at Søren og hans kæreste har byttet roller. Men skal der altid være en pleaser i et forhold? Og hvordan sørger man for en balance mellem at føje den anden og at være træt af pis?
    Vi taler også om, hvordan vi gerne vil fries til (lyt med, Ditte), kælenavne til vores kærester og så nævner Jytte fire commitment punkter, som skal op på køleskabet
    Gæster: Pil & Søren Torpegaard.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Basim har en historik, som han skammer sig over. Han har det med at såre sine kærester, før de sårer ham. Han skal have en vej ud, inden kærestetoget rammer nogen af de lidt for seriøse stationer. Men hvorfor skal Basim overhovedet have en vej ud? Og hvordan undgår man det, der føles uundgåeligt?
    Kaya har lige fejret sølvbryllup og det hele går skæppeskønt. Sådan da. Kaya har nemlig opdaget, at hun sover hamrende godt, når hun sover alene. Så hvordan balancerer man lige behovet for at sove godt med ens partners behov for nærhed - især når den partner måske har et lidt større nusse-putte-behov end én selv? Og er det der med at sove hver for sig i virkeligheden begyndelsen på enden?
    Vi tager en endnu en tur til den lille walisiske pis-by, og så giver hjerteflimmer-toget (med Kaya som konduktør) mig en stor åbenbaring om min kærestes krop.
    Gæster: Basim & Kaya Brüel
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Mikkeline er en rigtig H-girl. Det er - som bogstavets to rette sider - en person, der kan stå selv. For hende er det en frygt at blive en A-girl, der er nødt til at læne sig op ad en anden for at kunne være oprejst. Men hendes insisteren på selvstændighed kan være en udfordring, fordi Mikkeline ender med at lade en indre isvind trække hende op på et fjeld i stedet for at kommunikere sine behov. Men hvordan bliver man stående i konflikten, når man føler, at man ligeså godt kan æde sine behov og tage dem med hen på et nyt fjeld?
    Jakob er lige blevet far, og siden da har skænderierne, som par jo har, ændret karakter. De to meget politiske forældre er på en måde begyndt at tage deres arbejde med hjem. Når de skændes er det nemlig som om, de altid skal have ret begge to. Den dialog, der før var konstruktiv er nu mere udfordret. Så hvordan sørger man for at holde fast i det konstruktive og minimere paneldebatten? Og vinder man egentlig overhovedet, når ens kæreste taber i et skænderi?
    Vi taler også om, hvordan man lader skrøbeligheden sætte sig bag rattet, hvordan man bruger døden som rådgiver og så taler vi om at se sit forhold som et spil RISK
    Gæster: Jakob Engel-Schmidt & Mikkeline Thomsen
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Anna kan klare sig selv. Det har hun været overbevist om, siden hun var 10 år gammel. Men hvis man er så sikker på, man kan klare sig selv, får man så overhovedet nogensinde brug for andre? En kæreste for eksempel...? Og hvordan tager man imod hjælp, hvis det hele tiden har været ens rolle at hjælpe andre?
    Anders er blevet overbevist om at det med at tage initiativ, det er altså mandens opgave. Det er en overbevisning, som jeg kan genkende, og vi kommer til at tale om, hvordan pligtinitiativ kan påvirke relationer. Men hvordan klarer man sig, hvis man på den ene side føler vægten fra pligtinitiativet og samtidig er elendig til at håndtere afvisninger?
    Vi taler om at punktere kærestesorger med drinksparaplyer, om hvordan man lader relationer tage røven på én - og så giver Anna Jytte noget at tænke over. Ja, hun bliver faktisk nødt til at gå i haven for at få reflekteret i bund.
    Gæster: Anna Tychsen & Anders Haahr
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Efter Signe har født for anden gang er der sket noget med hendes tanker. Hun er begyndt at hænge sig i ting, som før måske blev taget forgivet. Det udseende, som altid bare har været der, er begyndt at fylde negativt i Signes hoved. Hendes kone siger alt det rigtige, men det er som om, ordene ikke virker. Og hvis ikke engang ens livs kærlighed, kan hive én op, hvem kan så?
    Victor har fået øje på et mystisk behov i sig selv: Han skal altid forklare alting. Når han skændes med sin kæreste vil han med det samme retfærdiggøre sine handlinger i stedet for at forsøge at forstå hans kærestes følelser. Hvorfor gør han det?
    Vi taler også om, hvordan Jytte chikanerer mig med videoer fra luksushotelværelser, om vigtigheden af at tage sin sorg seriøst, selv når den føles forkælet, og så fortæller Jytte, hvordan magien kan ramme overalt - selv i en lille pis-by ved havet i Wales.
    Gæster: Signe Vadgaard & Victor Boy Lindholm.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Freja går i præventiv parterapi med sin kæreste, de taler om tingene, og det går i det hele taget ret godt. Men (for der er et lille men) Freja har brug for, at der er 100 procent styr på tingene og hendes kæreste har brug for (en gang imellem) at tage tingene 100 procent, som de kommer. Og hvad gør man så, når de to behov ramler ind i hinanden?
    Elias synes egentlig også, det kører ret godt, men så faldt snakken for nylig på det med at få børn. Det er Elias ikke klar til. Personen, Elias vil give alt, beder ham om det, han bare ikke kan give lige nu. Men hvis man nu alligevel er en person, der er vant til at lade andres betingelser fylde, så kan man vel godt give sig - eller hvad?
    Vi taler også om, hvornår Jytte sidst er blevet forført (eller kurtiseret), om hvad der sker når en tornado og en regnbue slår ned samme sted, og om hvorfor det egentlig er så pokkers stort et problem, hvis en fyr sover på et sort stræklagen???
    Gæster: Freja Klint Sandberg & Elias Sadaq.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Selvom det tog Zelma lidt tid ikke at føle sig som en datinganalfabet, så er hun ved at have fod på singlelivet. Eller sololivet. Ja, hvilken slags er Zelma egentlig? Solotiden har gjort Zelma opmærksom på et mønster. Hun har det med at blive tiltrukket af folk med meget klare drømme og ambitioner, som man på en måde kan læne sig ind i. Men hvis man samtidig er både åben og nysgerrig, hvordan undgår man så at læne sig for langt ind i andre menneskers ideer om fremtiden? Og hvis nu man samtidig er en lillesmule konfliktsky, hvad gør man så, hvis man føler, at den anden pludselig fylder for meget i én selv?
    Ida-Sophia er en lidt en anden person end sin kæreste. Hun roder, ryger og drikker bajere. Mens han er en rolig, ordentlig indekat. Ida-Sophia vil gerne mere ud med sin kæreste, for er det ikke det, som alle andre gør hele tiden? Er det ikke det, man *bør* gøre som kærester? Men Ida-Sophias kæreste kan sagtens bare slappe af derhjemme.
    Hvad gør man, når man har to ret forskellige behov? Og hvordan sørger man for, at alt det, som andre kan mene, man "bør" gøre eller lave som kærester, ikke får lov at fylde?
    Og hallå, hvad i alverden er en kærlighedsåbner egentlig - og kan Jytte give samtlige Hjerteflimmer-lyttere sådan en på én gang? Vi snakker også om forelskelser - både de vilde og voldsomme men også de mere rolige, som jeg personligt bedst kender. Og hvad siger det i øvrigt om et forhold, hvis det starter med, at den ene tisser *lidt* i bukserne? (Sku spørge for en ven)
    Gæster: Ida-Sophia & Zelma Lewerissa.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Anton tænker, at han og kæresten Olav skal til at forberede sig på lidt flere konflikter. De skal nemlig flytte sammen lige om lidt. For at det hele skal gå lidt glattere, har de indført en Time Out-regel. Problemet er bare, at det ikke går glattere, når de pauser skænderierne med en Time Out, tværtimod ender Anton med at føle sig som et barn med al den ballade, der foregår inde i ham midt i stilheden. Men al den ballade viser sig faktisk at være guld værd, afslører guldgraver Vikkelsøe.
    Denice laver alt med sin partner. Både forretning og romantik. Efter 20 år med et forholdsvist åbent forhold er de helt særlige samtaler blevet sjældnere. Hvordan kan man få sårbarheden tilbage i forholdet, når det rationelle og emotionelle crasher? Og hvad gør man, når den ene part lader til at synes, det er *lidt* unødvendigt?
    Vi taler også om Antons Vredesbarometer, Jytte fortæller, hvor vigtigt det er at kunne skelne mellem indre og ydre konflikter, og så lider jeg under den (åbenbart meget danske) vildfarelse, at man kan slide 'jeg elsker dig'-sætningen op.
    Gæster: Anton Hjejle & Denice Klarskov.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold Up" Beyoncé.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Kære alle ¶¶ I det her afsnit taler vi om det at miste et barn.
    Sandie er i en sorg, som hun aldrig kommer igennem. Men hun har lært at stå op i krisen, og det vil hun gerne have, at hendes mand skal vide. At han skal bekymre sig mindre om hende, så deres hjem og deres forhold i højere grad kan rumme andre ting end sorg og stress. Men hvordan kan Sandie overbevise stressen i Mikkels krop, om at hun er okay? Og hvordan kan sorgen leve i forholdet, uden den kvæler dem begge?
    Sol har store følelser og kan ofte blive overvældet af livet - også af ting, som Sol selv synes er *lidt* åndssvage, når de kommer på afstand. Det kan få Sol til at føle sig meget omsorgskrævende og til besvær. Så hvordan bliver man mindre afhængig af ens partner til at kalibrere ens nervesystem? Og hvor kommer den her følelse af at være til besvær egentlig fra?
    Jytte løfter (på en måde) sløret for hendes holdning til Løvernes Konge, hun lærer os, hvordan man kan sit all day i frontallappen (som jo er hjernens redningskrans i det store følelseshav) og så er vi nogen, der kæmper lidt med tårerne i det her afsnit. Jeg håber, I kan lide det. Kys én, I elsker, i dag.
    Gæster: Sol Wendel & Sandie Westh.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Maj mærker et behov for bevægelse oftere end de fleste. Og nu har det der behov meldt sig i Maj, som står med teltpælene i hænderne og er klar til at flytte. Igen. Mens Majs mand sagtens kunne blive boende i 100 år. Så hvordan påvirker det et forhold, når den ene holder af stilstand og den anden er afhængig af bevægelse? Og er der i grunden et element af flugt i Majs behov for bevægelse?
    Mattias er en klat smør smurt ud over lidt for meget brød. Han har for nylig kastet sig ud i et start-up-projekt - og musikken har han jo stadig. Og så er der hans venskaber. Hans privatliv. Og nåh ja, et ægteskab. Når noget skal skæres fra, ender det ofte med at blive forholdet. For det der med at gå hånd-i-hånd, det kan man jo altid gøre. Eller kan man? Hvordan kan det være, at det vigtigste bliver det nemmeste at droppe?
    Jytte fortæller om en malemetode, der er afhængig af både struktur og kaos, vi taler om at synkrondrømme og om at vokse i det komplekse(????)
    Ja, det lyder måske lidt langhåret, men tag denne skaldede mands ord for det, når han siger: det er det ikke. Det er spændende. Og så foregår det i afsindigt godt selskab.
    Gæster: Maj My Humaidan & Mattias Kolstrup.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Josefine er kærester med Malte, de har boet sammen i to år og nu prøver de at få et barn(!) Det går i det hele taget ret godt. I hvert fald, når det går godt. For når tingene spidser til, når de to har en konflikt, går det mere galt, end det behøver. Josefine synes, at Malte lukker af, når hun har behov for at komme videre. Han har brug for at være i sine følelser, mens Josefine har brug for at blive bekræftet i, at konflikten er overstået. Josefine kan ikke holde stilheden ud, for hvad sker der i Malte, mens han bearbejder en konflikt i stilhed? Hvorfor er den stilhed så svær at være i? Og hvordan håndterer man i det hele taget, at ens kæreste bearbejder konflikt på en helt anden måde end én selv?
    Huxi har haft fart på. Og ærligt talt: Hvorfor spilde tiden, når man ved, den er der? Nogen bruger tredje date på... noget andet, Huxi og Frederikke brugte tredje date på at planlægge deres fælles sommerferie til Canada. Og da de kom hjem fra Canada var Huxis nye kæreste gravid. Med tvillinger. Men hvordan bliver man kærester, når man føler, at man blev forældre først? Hvordan får man lavet alle de der ting, som kærester børlave - på bagkant? Og hvad bør kærester egentlig overhovedet lave?
    Jytte fortæller om den bedste gave, hun nogensinde har fået af en kæreste (spoiler alert: Det er bøger), Huxi fortæller om sin nyfundne tilværelse som kældermenneske og Josefine finder ud af, at hun er en speedbåd, hendes kæreste er et containerskib og jeg... ja jeg føler mig sgu lidt som optimistjolle #noobtimistjolle
    Gæster: Josefine Stork & Huxi Bach.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Johanne er single. Hun har godt nok et par elskere, men hun er træt af singlelivet. Både af den måde, vi taler om det på, hvor det at være single ses som en falliterklæring. Johanne er også udmattet af datingmarkedet, faktisk føler hun sig regulært uddatet. Hun er fyldt op af bittesmå omgange af hjertesorg, fordi hun bliver ved med at falde for de forkerte. Men hvad er det, der gør de forkerte, forkerte? Og kan man overhovedet bestemme sig for, hvem man forelsker sig, og hvem man ikke forelsker sig i?
    Esben skal dø. Ikke lige nu, heldigvis, men Esben har fået at vide, at hans kræftsygdom ikke kan kureres. Han er gift med Charlotte på 13. år og den nedslående besked fra lægen har de taget på to ret forskellige måder. Esben har lyst til at leve, feste og hoppe ombord i alle de party-busser, der kører forbi. Hans kone har det ikke på samme måde. Hun går i seng, mens Esben bliver siddende i sofaen foran fjerneren. Hvordan kan de leve på begge måder, uden at føle, at man begrænser hinanden? Hvordan får man det meste ud af resten af livet, når den, man deler det med, ikke står og venter ved det samme party-busstop som en selv?
    Jytte og jeg lærer, hvad det vil sige at danse i et bur. Og så taler vi om, hvad man egentlig skal acceptere og hvad man skal lære, før det hele er forbi. Av for en skefuld. Men det er altså ikke så alvorligt, som det lyder. Til gengæld er det vigtigt. Synes jeg.
    Gæster: Johanne Bille & Esben Dalgaard.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Camilla driver en succesfuld virksomhed, og nu har hun valgt, at ansætte en medarbejder. Og den ansatte er blevet hendes egen mand. Eller omvendt. Hendes mand er blevet hendes ansatte. Det lyder jo som opskriften på udfordringer, for hvordan navigerer man egentlig i chef/medarbejder-dynamikken, når man også er gift? Og når Camillas mand oveni købet gennemlever i en svær tid, bliver det måske endnu vigtigere, at Jytte kan svare på spørgsmålet: Kan man være både chefen med høje forventninger og den omsorgsfulde kæreste? Og hvor meget ansvar skal man tage for, at ens partner får det bedre, når han er brændt ud?
    Marc føler sig også udkørt, og føler faktisk, at han bruger det overskud, han har, på alle andre mennesker, end hans forlovede. Så hvordan lærer man at spare lidt på sig selv ude i verden, så man kan bruge al sin omsorg på hende derhjemme, der betyder det hele? Og kan man overhovedet spare sin omsorg op?
    Derudover har jeg været et smut i gemmerne og fundet mit allerførste kærestebrev og Jytte fortæller om at elske et andet menneskes sjæl.
    Gæster: Camilla Skov & Marc Johnson.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.

  • Lea blev skilt sidste år og nu, for første gang i 21 år, er hun single. Lea får mange reaktioner på sin skilsmisse, for det meste prøver folk at trøste hende. Som om det her med at være single er noget, der nok skal gå over. Men Lea har ikke brug for trøst lige nu, og hun har ikke brug for at skynde sig ind i noget nyt. Men hvordan finder hun egentlig ro i at være alene, når hun er blevet opflasket med, at selve meningen med livet ligger i tosomheden?
    Jalal troede aldrig han skulle blive forælder. Nu har han fået en søn med Mie, som han kalder sit livs kærlighed. Men selv med ens livs kærlighed skændes man nogle gange, og Jalal har meget svært ved at slippe det efter han har skændtes med Mie. Faktisk kan han have så svært ved at slippe et skænderi, at han ikke kan falde i søvn. Hvorfor har Jalal så svært ved at sige pyt? Og er det overhovedet noget, han bør lære?
    Vi snakker også om forelskelser med uoverskuelige omkostninger, Jytte vurderer, om der virkelig ér større chance for at forelske sig, når det er forår og Sebastian fortæller hvorfor han græd under sit første kys. Alt i alt en samtale, der har det hele. Hvis jeg (Sebastian) selv skal sige det.
    Gæster: Jalal Arabi og Lea Wermelin.
    Ekspert: Jytte Vikkelsøe.
    Vært: Sebastian Lynggaard.
    Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft.
    Musik: "Hold up" Beyonce.
    Redaktør: Andreas Jeppesen.