Avsnitt
-
BED er en spiseforstyrrelse med alvorlige konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Og nogle gange starter den allerede i barndommen. I denne episode taler Anne Gaardmand med Sidsel Maigaard fra Nationalt Center for Overvægt (NCFO), der står bag STOB-projektet – et screeningsværktøj til tidlig opsporing af BED. Vi diskuterer, hvordan BED kan opdages tidligt, og hvordan man sikrer, at børn får den rette hjælp i tide. Find mere info om episoden på www.detoxdinhjerne.dk
-
Overgangsalderen er en helt naturlig del af livet for alle, der er født med en livmoder. Men uanset hvor naturligt det er, kan de pludselige ændringer i hormonproduktionen medføre enorme gener – især i form af hede- og svedeture, ”hjernetåge” og smerter – ligesom de påvirker både knogler, muskler og fedtfordeling. Og ikke i en god retning. Heldigvis er der flere muligheder for at minimere menopausens følgevirkninger. Både de akutte og de langvarige. Find mere info om episoden på www.detoxdinhjerne.dk
-
Kan man blive slankere, sundere og leve længere ved at faste? Det forsøgte vi at svare på i afsnit 27, tilbage fra 2019. Men meget kan jo ske på fem år og i lyset af den seneste tids mange positive artikler om faste, besluttede vi, at det var tid til at kaste endnu et kig på fænomenet – denne gang guidet af spørgsmål fra vores ”lytterpanel”. Lyt med og hør hvad man egentlig ved om effekten af faste på alt fra blodsukker, inflammation og aldring til tarmsundhed og risiko for spiseforstyrrelser.
Du finder kilder og links til det, vi taler om, på detoxdinhjerne.dk -
Bruger du din smartphone mere end du egentlig gerne ville? Og har du bemærket, at den ofte stjæler din opmærksomhed og gør det svært at være nærværende med dem, der betyder mest for dig? Så hør med her, når vi taler om konsekvenserne ved at være fanget af mobilen, hvorfor viljestyrke ikke er en strategi mod stærke mobilvaner – og hvordan du kan bryde fri, så du kan bruge din tid på det, der er vigtigt for dig.
Du finder kilder og links til det, vi taler om, på detoxdinhjerne.dk -
Så langt tilbage, som Morten kan huske, har han haft svært ved at sove. Faktisk har han i årtier kæmpet med søvnløshed, og der går typisk måneder mellem, at han oplever at være veludhvilet. Det betyder til gengæld også, at Morten har erfaringer med stort set alle de søvnråd, der findes – hvilket vi valgte at udnytte til denne podcast om søvnvaner, hvor du både kan høre de vigtigste søvnråd, og hvordan Morten bruger dem i praksis.
Læs mere på detodinhjerne.dk -
Hvor ofte har din hjerne egentlig fri? Selvom hjernen ikke er en muskel, har den stadig brug for restitution. For at holde pauser fra problemløsning, beslutninger, analyse og forberedelse. Uden pauser dur hjernen simpelthen ikke, men i en tid, hvor der altid er mere at gøre, kan det være svært at give sig selv lov til at holde pauser.
I dette afsnit taler vi om, hvorfor pauser er så vigtige, hvad der sker, hvis du ikke holder pauser, hvordan du skelner mellem pauser og pseudopauser og hvordan du kan blive mere produktiv af at holde flere pauser.
Læs om VaneCoach-uddannelsen, her: https://madroinstituttet.dk/vanecoach/ -
For nylig var Anne Gaardmand med i to afsnit af podcasten, Fries Before Guys, hvor hun hjalp værterne med de tankevaner, de kæmper mest med. Samtalerne har indtil videre kun været tilgængelige for Podimo-abonnenter, men vi har fået lov til at udgive dem også. I det første afsnit talte hun med den ene af de to værter, Nanna Elizabeth Hovgaard, om hendes tendens til bekymringstanker og selvkritik. I dette afsnit er det den anden vært på podcasten, Josephine Kuhn, der er i fokus og temaet er hendes tendens til at bruge underspisning, overspisning og overtræning til at håndtere svære følelser. Noget, der er særligt relevant lige nu: en nylig, ufrivillig abort har nemlig gjort Josephine urolig for at hendes spiseforstyrrelse kommer tilbage.
Læs mere om VaneTerapeut-uddannelsen, her:
madroinstituttet.dk/vaneterapeut/ -
For nylig var Anne Gaardmand gæst i den populære podcast, Fries Before Guys. Ikke bare én, men to gange. I begge afsnit forsøger hun at hjælpe de to værter med nogle af de tankevaner, de kæmper mest med. Samtalerne har indtil videre kun været tilgængelige for Podimo-abonnenter, men vi har fået lov til at udgive dem også.
Det første af de to særafsnit handler om Nanna Elizabeth Hovgaard, hvis bekymringstanker og selvkritik gør det svært for hende at være nærværende – både med dem, der er vigtige for hende og i hendes arbejde.
I næste afsnit er det den anden vært på podcasten, Josephine Kuhn, der er i fokus. Hvis du ikke kan vente med at høre det her, kan du finde samtalen samtalen hos Podimo. Er du ikke abonnent, kan du få tre måneders gratis abonnement, ved at klikke på dette link: https://podimo.com/dk/mgm3/mgm3monthsdk_551dba3e-4d23-4a92-8ece-9f4b177c01ac
Læs mere om VaneTerapeut-uddannelsen, her:
https://madroinstituttet.dk/vaneterapeut/ -
Selvkritik som automatreaktion er muligvis den tankevane, der er skyld i mest menneskelig lidelse. Vi har derfor tidligere talt om, hvordan du kan opdage og afbryde dine selvkritiske tanker, men i dette afsnit taler vi om, hvordan du kan ”praktisere” selvkritikkens modsætning (og modgift): Selvomsorg. Eller mere korrekt: Self-compassion. For som al anden adfærd, er også selvomsorg noget du kan øve dig på og blive bedre til.
Referencer og boganbefalinger finder du på www.detoxdinhjerne.dk
Læs mere om vores kurser på www.madroinstituttet.dk -
I forrige afsnit var temaet dårlige tankevaner: bekymringer, grublerier og selvkritik, der fanger os, dræner os og stjæler fra livet. At kunne bryde fri af den slags tanker, kan i sig selv blive en god vane, men der findes også andre tankevaner, man kan arbejde på at bruge mere tid på, som kan bidrage til, at man simpelthen oplever mere glæde og får større mental velvære. I dette afsnit fokuserer vi på, hvordan du kan indføre en af de livsforbedrende tankevaner, der er bedst undersøgt i videnskabelige studier: taknemlighed.
Show notes på www.detoxdinhjerne.dk -
Dårlige vaner er ikke altid synlige. For mange, eksisterer de vaner, der står mest i vejen for deres livskvalitet, kun oppe i deres hoved. Tankevaner, som fx bekymringer om fremtiden, grublerier over fortiden og vedholdende selvkritik, der dræner og flytter opmærksomheden fra at leve selve livet. I denne episode taler vi om, hvordan dårlige tankevaner kan fastholde folk i kropsutilfredshed og kaotiske madvaner, forringe livskvaliteten og skubbe til psykiske lidelser som angst og depression. Til sidst i episoden deler vi et par konkrete værktøjer til, hvordan du kan begrænse tiden, du bruger på dårlige tankevaner og den negative påvirkning, de har på dit mentale helbred.
OBS! Lær mere om arbejdet med vaneændringer – både fysiske og mentale – på VaneCoach-uddannelsen: https://madroinstituttet.dk/vanecoach/ -
At træne jævnligt er et af de tilvalg i tilværelsen, der har den mest veldokumenterede, sundhedsfremmende effekt. Det forebygger og behandler sygdom, forlænger livet og styrker kroppen – og hjælper endda på både depression og angst. Vi trives simpelthen bedre, både fysisk og mentalt, hvis vi træner. Men hvorfor er det så så svært at gøre træning til en vane? Det er temaet for dette afsnit, hvor vi giver dig tips til at komme i gang – og aldrig stoppe igen. Du finder show notes og mere om VaneCoach-uddannelsen på madroinstituttet.dk
-
Hvad sker der, når børn bliver vejet og fortalt, at de skal tabe sig? Det er temaet for dette afsnit, hvor journalist og debattør, Ida Rud, deler sine personlige erfaringer med at blive sat på kur allerede fra 5-årsalderen. Det blev nemlig startskuddet til et negativt vægtfokus, der har præget hendes forhold til mad og krop det meste af hendes liv – en oplevelse, hun desværre langt fra er alene om.
OBS! Vil du arbejde med børns spisevaner og sundhed – uden at øge risikoen for kropshad og forstyrret spisning? Så tilmeld dig næste hold af MadroMetoden. Læs mere på madroinstituttet.dk/madrometoden -
Omkring 75.0000 danskere lider af en spiseforstyrrelse. Endnu flere kæmper med forstyrret spisning i mildere grader, hvor negative tanker, om krop og mad, fylder så meget, at det gør det svært at nyde livet.
Når man kæmper med sit forhold til mad, så går man oftest rundt med problemerne alene, uden at turde dele dem med nogen. Men netop det at turde dele sine tanker med andre, er en vigtig del af løsningen. I denne episode har Anne Gaardmand inviteret Trine Svarrer fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i studiet, til en snak om, hvorfor det er vigtigt, at man taler højt om problemerne og får hjælp og støtte af andre. Lær mere på www.spiseforstyrrelse.dk og på www.MadroInstituttet.dk -
Hvorfor mister nogle mennesker kontrollen over deres spisning og ender med at spise så meget, at de får det fysisk dårligt? Det er der ikke ét simpelt svar på. Men der er altid en god forklaring. En af forklaringerne kan være, at overspisning har været en strategi til at komme igennem et urimeligt hårdt barndomsliv. I dette afsnit får du en personlig fortælling om, hvordan oplevelser i barndommen lagde kimen til en spiseforstyrrelse. Anne Gaardmand har nemlig inviteret Ginta Frempong, fra Kolding Kommunes sundhedsteam, i studiet til en åben og ærlig samtale om, hvordan hendes barndom bidrog til at hun udviklede angst, depression og spiseforstyrrelsen BED (tvangsoverspisning). Og hvad der gør, at hun i dag trives og oplever både kropsro og madro. Læs mere på detoxdinhjerne.dk
-
I dette afsnit taler Anne og Morten om, hvordan man som samfund, som individ, der kæmper med overvægt og som branche, der arbejder med livsstilsændringer, skal forholde sig til den nye generation af vægttabsmedicin. Vi kommer blandt ind på sygeliggørelse baseret på BMI og effekten på stigmatisering – og så kommer vi med vores idéer til, hvordan man bedst hjælper klienter, der enten overvejer medicin, er på medicin eller ønsker at trappe ud.
Læs mere om vores kurser, her: www.madroinstituttet.dk -
Den nye generation af vægttabsmedicin på alles læber for tiden. Ved at efterligne vores egne tarmhormoner, reducerer det sult, appetit og tanker om mad. Men hvor godt virker medicinen egentlig? Hvem har gavn af den – og hvem har ikke? Og hvad med bivirkninger? Alt det og mere til, får du svar på i dette afsnit, hvor Morten udspørger Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og ekspert i vægttabsmedicin.
-
Hvordan hjælper man en person, der er overfokuseret på søde sager – og som har svært ved at levne, selvom hun er mæt? I dette særafsnit fortæller Anne om en VaneCoaching-samtale hun for nylig havde med en klient, der kæmpede med netop dette – mens Morten stiller spørgsmål og uddyber pointer. Du kan blandt andet høre om, hvordan man kan fjerne magien fra slik, man tror, man ikke kan styre sig omkring og hvorfor det ikke giver mening at spise for at undgå madspild. PS: Vil du vide om VaneCoach-uddannelsen er noget for dig? Så klik på linket her og gå til ”Spørgsmål og svar”-sektionen: madroinstituttet.dk/vanecoach
-
[Udgivet første gang 5/1-2018] Nytårsforsætter er "jeg starter på mandag!" x 100. I denne episode kigger vi på de fem største årsager til at nytårsforsætter ikke holder. På den måde kan vi nemlig få en større forståelse for, hvad der egentlig skal til for at konvertere sunde ambitioner til holdbare handlinger. Du finder show notes på www.detoxdinhjerne.dk
-
Vægttabskosttilskud er en kæmpe industri. Pulvere, piller, specielle olier og sågar særlige kaffetyper påstås at kunne booste din forbrænding, slukke din sukkertrang og tæmme din appetit. Men er der hold i påstandene? Det er temaet for dette afsnit af “Detox din hjerne” hvor Jonas Germann og Morten Elsøe kigger producenternes påstande efter i sømmene og dykker dybt ned i både videnskab og kommunikation.
Show notes: www.detoxdinhjerne.dk
Kostvejleder-uddannelsen: https://madroinstituttet.dk/kostvejleder/ - Visa fler