Avsnitt
-
Årest Reumert er løbet af stablen, og vi vender den festlige aften... og Silas Holsts reaktion på aftenen - han er nemlig ikke sådan super tilfreds med udfaldet.
Derudover har Line Kirsten været forbi Sophienholm og se Teatergrad og Det Flydende Teaters forestilling 'Drømmen', som er en af de forestillinger, du kan se henover sommeren.
Du kan også bruge din sommer på at se en af de mange revyer rundt omkring i landet. Vi har besøgt Tivolirevyen og Cirkusrevyen for at undersøge, hvilken en der er bedst, og om en af de to overhovedet kan gøre sig selv relevant for det yngre publikum.Vi går med dette afsnit på sommerpause og er tilbage igen i September
-
🫧NYT AFSNIT🫧
Vi har endelig set Next To Normal begge to, og heldigvis havde Clara ikke oversolgt den til Line Kirsten - så nu skal vi begge opleve den igen og igen i London og Odense. Peeping Tom var en sindssyg oplevelse, som både var gåsehudsfremkaldende og sjov. Clara når ikke at se Vredens Bær, men Line Kirsten giver en gemmegang. Og så opfordrer vi alle lyttere til at tage ud i verden og opleve scenekunst, hvis man har muligheden!
God fornøjelse -
Saknas det avsnitt?
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: Den Lille Havfrue (Det Kongelige Teater), Peter Pan - Forever Young, Chiacago og Lady Chatterleys Elsker (Aarhus Teater) og Mor (Ruby Gamache x Betty Nansen).
Vi har sagt det før, og nu siger vi det igen: Vi er VILDE med Aarhus Teater. Kan de egentlig overhovedet lave noget dårligt for tiden? Det har Clara været en tur i Aarhus for at kigge nærmere på - eller, hun har i hvert fald se de tre forestillinger, de spiller lige nu! Holder de teatrets hidtil vildt høje niveau?
Line Kirsten er blevet i København og har fået set Den Lille Havfrue og en forestilling om moderskab på Betty Nansen Teatret. Derudover er årest reumertnomineringer kommet ud - dem vender vi også!God fornøjelse
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: UNDER DYBET (Det Kongelige Teater), DAGENE DAGENE DAGENE (Østerbro Teater) & DEN LILLE HAVFRUE (Det Kongelige Teater)
Og så gennemgår vi Teaterkataloget og kommer med et par anbefalinger til forestillinger, vi glæder os til at opleve.
God lyttelyst
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: STOLTHED & FORDOM (Betty Nansen Teatret), NYE TIDER (Folketeatret), SLAGMARK (Teater Får302) og KOREORAMA 01 (Det Kongelige Teater).
Line Kirsten har haft travlt og set forestillinger om alt fra ung liderlighed og gammel kærlighed til et teksttungt værk, der sætter fokus på Israel-Palæstina-konflikten. Og vi snakker selvfølgelig om det hele.
Clara har været på Gamle Scene for at se ballettens nye udviklingsprogram KOREORAMA udfolde sig for første gang.
Og så gennemgår vi CPH STAGE-programmet og kommer med et par anbefalinger til forestillinger, vi glæder os til at opleve.
God lyttelyst
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI: URINETOWN (Østre Gasværk) og TJENER FOR TO HERRER (Det Kongelige Teater). Derudover snakker vi kort om ALLER DYBEST NEDE (Bådteatret) og MOD LYSET (Blaagaard Teater).
Clara har opdaget, at hun er mere til plat far/tissehumor, end hun troede. Måske er det fordi, hun er blevet 30, måske er det fordi Østre Gasværk faktisk bare kan lave det på en måde, der holder. Line Kirsten er ikke til det i samme grad og har måske fået en skefuld for meget med more is more humoren på det seneste på både Gasværket og Det Kongelige. Men selvom platte stolejokes og Niels Ellegaard i kjole synes som humortricks way over due, så smitter det hele trods alt i momenter.
Det har dog ikke bare været all jokes i de seneste forestillinger, for vi er også blevet rørt af to virkelig gode forestillinger på henholdsvis Bådteatret og Blaagaard Teater.
God lyttelyst
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI:
Madame Butterfly (Det Kongelige Teater) Askepot - The Musical (Lion Musicals) & Hyper Switch Ultra F****t (Aveny-T)
Årets første måneder føles som sæson for musicals. Denne gang taler vi om Askepot - The Musical. For første gang i lang tid er vi virkelig uenige om vores oplevelser. For findes overhovedet det lovede plot twist? Og hvordan fungerer Line Knutzons dramatik på musicalscenen?
Clara har desuden været i operaen og haft en magisk oplevelse med Puccinis Madame Butterfly, der spiller i Operaen for tiden. Den skal vi snakke mere om, når Line også har set den. For er den så problematisk, som folk siger?
Vi har begge set Hyper Switch Ultra F****t og fået en gedigen mavepuster. Hør, hvordan oplevelsen var her.
God fornøjelse
-
I DETTE AFSNIT ANMELDER VI:
Musicalen Matador (One and Only), Avenue Q (Fredericia Musicalteater), Skolekomedien (Aarhus Teater) og It's So Cute I'm Gonna Die (Blaagaard Teater),
Clara har ENDELIG set dukkemusicalen Avenue Q! Det har Line Kirsten ventet på, siden Clara brutalt afviste at se den, da vi var i New York. Men hvordan er den så på Fredericia Musicalteater? Og holder det overhovedet stadig at synge "Everyone's a little bit racist" i 2024?Noget vi til gengæld er helt enige om ikke holder, er musicalen Matador, som vi også har set. GISP! en omgang :(
Heldigvis har der også været gode forestillinger til at veje op for Matador-skandalen. Vi er f.eks. helt oppe at køre over Christian Lollikes Skolekomedie og Gunilla Linds cute/uhyggelige danseforestilling på Blaagaard.
God fornøjelse
-
I denne episode anmelder vi: Indenfor Murene (Det Kgl. Teater), Lægen (Folketeatret) og Min Mor Siger (Aveny-T).
Vi har taget en stor beslutning, om at fortsætte DEN 4. VÆG uden skriftlige anmeldelser på vores hjemmeside og uden vores store frivillige redaktion. Fremover udkommer vi kun på lyd og sociale medier. Det fortæller vi lidt om i dette afsnit.
-
Hallo, hvad blev der egentlig af pausen? Hvorfor er alt knapt to timer uden pause lige nu? Og har vi ærligt ikke snart hørt vores fair share af følsomt Billie Eilish i dansk scenekunst? Og ruster gammel kærlighed til Askepop egentlig nogensinde?
Teateråret 2024 er i gang, og vi har været en masse i teatret. I det her afsnit kan du høre os snakke om Timerne (Det Kongelige Teater), Idioten (Republique) og Edward II (Betty Nansen Teatret).
-
December er en måned for sygdom. Så da vores gæst blev syg, besluttede vi os for at lave et lidt længere afsnit i vores VI HAR SET-serie. Vi har nemlig set virkelig mange forestillinger siden sidst. Vi snakker bl.a. om den længe ventede musical SOM I HIMLEN og om vores musical-tur til London, som både bød på Broadway-legender, sing-a-long og ægte musical-magi. Line har desuden været hele Jylland rundt for at finde det bedste teater, der spiller lige nu, og Clara har set finsk porno-teater. Vi har desuden begge set Nikoline-forestillingen MADE IN YUGOSLAVIA og har det splittet. Hvad har du set for nyligt?
God fornøjelse
-
Vi har været en tur på Blaagaard Teater og se forestillingen THE WEDDING, der er et samarbejde med den palæstinensiske teatergruppe Theatre of the women of the camp, der består af en gruppe palæstinensiske kvinder, der til dagligt bor i en flygtnigelejr i Libanon.
Der er også fint udenlandsk besøg på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Clara har set stjernekoregrafen Wayne McGregors poetiske nyklassiske værk THE DANTE PROJECT.
Derudover har vi optur over longform impro og musicalen SOM I HIMLEN, der lige om lidt får premiere på Det Kongelige Teater.
foto: Cathrine Zorn
-
Line Kirsten og Clara har en tese: danseteater går en ny æra i møde. Men passer det? Eller har vi bare først åbnet vores øjne for dansen, sådan rigtigt, nu? Vi taler med flere kompetente mennesker om, hvordan danseverdenen går og har det lige nu. Emilie fra vores redaktion har talt med Sebastian Kloborg, der er aktuel som koreografisk instruktør på Betty Nansen Teatrets udgave af ALICE I EVENTYRLAND. Derudover har vi besøg af koreograf og iscenesætter Gunilla Lind, der er kunstnerisk leder af Gunilla Lind Danseteater og snart aktuel med danseforestillingen IT’S SO CUTE I’M GONNA DIE på Blaagaard Teater.
Vi har desuden set DON JUAN på Det Kongelige Teater og ALICE på Betty Nansen Teatret.
Rigtig god fornøjelse
-
Vi har været i 1960ernes New Jersey, i Firenze i 1300-tallet og 2010ernes København. Og så taler vi lidt om publikums vaner, når de går i teatret. Synes du, kameraerne hærger de danske teatre? Eller er du selv til falds for at finde telefonen frem under forestillinger?
God fornøjelse
-
I dette afsnit snakker vi om, hvem den nye generation af danske scenekunsternere er, og hvad de kan. Det gør vi bl.a. med vores gæst, instruktør Sigrid Johannesen, som vi betragter som værende en af de førende i den nye generation. Derudover snakker vi med teaterdirektør på Aveny-T Marianne Klint, hvis teaters erklærede mission er at være et teater for den nye generation af publikummer med teater af den nye generation scenekustnere.
Vi anmelder desuden Another Brick In The Wall pt 5 (Østerbro Teater) og TR!P (Blaagaard Teater).
-
Vores korte format VI HAR SET er tilbage. Denne gang har vi set den længe ventede gigant-musical MOULIN ROUGE, der i øjeblikket indtager Falconersalen på Frederiksberg i København. Vi har desuden set Huset Teaters KONG LEAR med sidste podcasts gæst, Nanna Cecilie Bang, i hovedrollen.
Line Kirsten crusher desuden på en karakter fra MOULIN ROUGE, og vi taler om det magiske ved at "forelske sig" i en karakter for et øjeblik (måske længere).
God fornøjelse
-
Shakespeares kvinder. De er mange og de er få. Og vi har svært ved at blive helt kloge på dem. Vi ved ikke, om det er Shakespeares skrivevner eller iscenesætterne, der kommer til kort, men vi gad så godt, at vi kunne komme lidt tættere ind på livet af dem, ligesom med alle de mandlige karakterer.
Derfor har vi lavet et Shakespeares kvinder afsnit. Vi taler bl.a. med the man, the legend, Shakespeare-oversætteren over dem alle, Niels Brunse. Desuden har vi besøgt prøverne på Staffan Valdemar Holms nyfortolkning af RICHARD II (en version kun med mænd i alle rollerne), for at blive klogere på, hvorfor det nu også er sådan en god idé.
Til sidst taler vi med skuespiller og dramatiker Nanna Cecilie Bang, der lige nu er i opløb på endnu en nyfortolkning, nemlig KONG LEAR. Hun spiller en version af Cordelia, der sætter sin far, en version af Kong Lear, i stævne. Nu vil Cordelia have nogle svar. Vi taler desuden med Nanna om at skrive og om at være skuespiller og om kærligheden til det akavede.
I podcasten anmelder vi desuden THIS IS NOT ROMEO AND JULIET og taler om den nykomponerede opera HJEM, samt Claras grædefærdige oplevelse med musicalen NEXT TO NORMAL.
God fornøjelse.
-
Vi guider til en sommer fyldt med scenekunst - ude og inde.
Bare fordi solen skinner, og alle vi dødelige holder ferie, så betyder det ikke, at man ikke kan se en masse scenekunst. Der er shakespeare-festival i Helsingør og ballet på stranden med Verdensballetten. Og så er der internationalt gadeteater på Passage-festival til august. Sommeren bugner af scenekunst.
Vi taler desuden om sommerens store musical MARGRETHE - THE MUSICAL, som netop nu spiller på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det var en overraskende succes, hvis du spørger os.
OG! så har Clara haft en vaskeægte revydebut med intet ringere end CIRKUSREVYEN i teltet på Bakken. Lyt med og hør, om det også var en succes!
Mads Knarreborg, der er en del af årets revy-hold, er desuden vores gæst i denne podcast - han havde ellers aldrig troet, han skulle stå på en revy-scene, men karrieren ville ham det anderledes.
Sidst men ikke mindst guider vi jer til nogle af de forestillinger, vi glæder os til i den kommende sæson.
Rigtig god fornøjelse
-
Juni er teaterfestivalssæon, og i dette afsnit guider vi dig derfor til CPH Stage og ILT festival i Aarhus. Derudover snakker vi om Årets Reumert. Vi har tidligere forholdt os kritisk til det, og det har vi ikke tænkt os at stoppe med bare fordi Line Kirsten er kommet med i juryen. Det er nemlig vigtigt at forholde sig kritisk til Danmarks måske største scenekunstpris, så den fortsat kan holde sig relevat og udvikle sig. Derfor har vi bedt vores redaktion og jer, der lytter, om at stille spørgsmål til prisen og jury-arbejdet, som Line Kirsten og formand for Dansk Teater Peter Mark Lundberg svarer på i afsnittet.
GOD FORNØJELSE
-
I dette afsnit sætter vi fokus på scenografens arbejde. Vi snakker med scenograf, instruktør og ny kunsterisk leder på Sort/Hvid, Nathalie Mellbye om hendes arbejde. Derudover snakker vi om de mange forskellige måder, man kan gøre scenekunsten visuelt mindeværdi på og peger på, hvem vi synes er ekstra interessante lige netop nu. Vi anmelder Arven på Det Kongelige Teater og Peer Gynt? på Husets Teater med fokus på deres to forskellige scenografier, og retter også teaterspottet mod den visuelt orienterede platform TOASTER, der laver forestillinger, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem teater, performance og billedekunst.
God fornøjelse.
- Visa fler