Avsnitt
-
Det amerikanske valg er over os og foran hele verden stĂ„r to prĂŠsidentkandidater, der pĂ„ overfladen sjĂŠldent har fremstĂ„et sĂ„ polariseret â og polariserende. Intet fĂžles sikkert og alt virker muligt.
Det mÊrker vi ogsÄ i Danmark, hvor vi fÞlger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, Äben Þkonomi er der potentielt rigtig meget pÄ spil, nÄr magten genforhandles hos en af vores stÞrste samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behÞver vi egentlig at vÊre, og i hvilken kandidats hÊnder er vi sikrest?
For at komme det spÞrgsmÄl nÊrmere har vi inviteret USA-ekspert og Þkonomisk redaktÞr pÄ Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet.
Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er pÄ spil i valget, bÄde for kandidaterne og amerikanerne, men ogsÄ for os hjemme i lille Danmark.
Lyt med, og fÄ en forstÄelse for:
hvorfor isÊr danskerne er sÊrligt investerede i valget i USAhvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sighvilke udfordringer kandidaterne stÄr over forhvorfor kÞn stadig spiller en vÊsentlig rollehvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne. -
Roccamore har imponerende hurtigt slÄet igennem som landskendt stÞvle- og stiletmÊrke. SÊrtligt har de gjort sig bemÊrket ved at bevise at lÊkkert design og hÞj komfort sagtens kan gÄ hÄnd-i-hÄnd - men ogsÄ ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.
Bag succesen stÄr designeren og entreprenÞren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glÊden af at have med i bro fm-studiet.
Skal vi forstĂ„ Frederikke og Roccamore, skal vi, ifĂžlge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grĂŠnser og meninger â og kĂŠmpe for dem. OgsĂ„ nĂ„r det er svĂŠrt.
En tilgang der har ledt hende bÄde sydpÄ til Italien for at forfÞlge designerdrÞmmen og tilbage til Danmark igen som entreprenÞr.
Lyt med, og hĂžr Frederikke fortĂŠlle:
hvordan tilgangen i Roccamore trÊkker trÄde til hendes egen barndomom at finde sig selv og egen ledelsesstilhvilket rÄd hun i dag ville Þnske, hun kunne give til sig selv som nyudlÊkket ivÊrksÊtter. -
Saknas det avsnitt?
-
De fleste husker nok bedst Alex Pedersen fra dengang han frĂŠsede over billedrĂžr og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80âerne og 90âerne.
I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex lĂžser dagens opgaver fra direktĂžrstolen.
Det er her jeg fanger ham pÄ telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktÞrrollen.
For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktĂžr for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglĂŠrt, lĂŠrt om ledelse og hvad kan ledere lĂŠre af elitesporten?
Lyt med og find ud af:
hvordan Alex var med til at Êndre mÄden, man i dag leder et cykelhold pÄhvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervslivhvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald pÄ. -
Godt halvdelen af alle ledelsesansĂŠttelser mislykkes.
Hvorfor stÄr det sÄ galt til?
Jeg har, nysgerrig pÄ problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktÞr i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. AltsÄ headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).
Henriette er om nogen helt tÊt pÄ rekrutteringsprocesserne og den fÞromtalte problemstilling. Hvor tÊnker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?
Lyt med og blive klogere pÄ:
hvorfor vi skal sĂŠtte tempoet ned, nĂ„r vi rekruttererhvorfor bĂ„de virksomheder og kandidater skal vĂŠre mere modigehvad en i Henriettes stol ser pĂ„, nĂ„r hun kigger pĂ„ CVâer. -
De fleste har nok efterhÄnden hÞrt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder.
AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten.
Den kan overtage rugbrÞdsarbejdet, sÄ medarbejderen bedre kan bruge tiden pÄ de vÊrdiskabende opgaver.
Og sÄ kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamÊngder hurtigere, end vi mennesker kan nÄ at overveje, hvad vi skal sÞge pÄ.
Og meget, meget mere.
Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kÞrer i sÄ hÞjt et gear, at vi selv har svÊrt ved at fÞlge med.
Men er det for godt til at vĂŠre sandt?
Episodens gĂŠst, Henrik Stenmann, som er selverklĂŠret AI-evangelist og tidligere direktĂžr i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:
âMan kan gĂžre det, man plejer at gĂžre â bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkrĂŠfterâ, fortĂŠller han.
Lyt med og bliv klogere pÄ:
hvorfor det kan vÊre en god ide at vÊre bevidst uambitiÞse, nÄr vi arbejder med AIhvorfor det er en dÄrlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AIhvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, nÄr vi kaster os over arbejdet med dem. -
Tiden er lĂžbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.
Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande pÄ benene, mÄ vi gÞre det i fÊllesskab - pÄ tvÊrs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spÞrger Anders Folmer Buhelt.
Anders er akademidirektÞr for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mÞdes for at sÞge lÞsningerne pÄ samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, sÄ handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjÊldent er simple, og at lÞsningerne, tilsvarende, heller ikke kan vÊre det. LÞsningerne krÊver enorm bÄndbredde, og derfor har vi bÄde brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.
I sin grundessens handler det om at gÞre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders sÄ fint udtrykker det.
Lyt med i podcasten, og hĂžr mere om:
tilgangen i Akademiet for Social Innovation hvorfor det er strengt nÞdvendigt, at vi trÊner de dybe samtalerhvordan vi mÄ gentÊnke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen. -
Generation Z, som generationen fÞdt mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, fÄr ofte en tur
i mediemĂžllen. De er blevet kaldt curlingbĂžrn, forkĂŠlede og dovne. Det er voldsomme
pÄstande om den generation, der i Är 2025 vil udgÞre 27 % af den globale
arbejdsstyrke.
Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange Ă„r, vil hver tredje medarbejder fra
generation Z skifte job i lĂžbet af et Ă„r. Som leder er man derfor nĂždt til at
forholde sig Ă„bent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholde
dem pÄ arbejdspladsen.
I det hele taget nytter detikke at nedgĂžre andre generationer. Vi skal vĂŠk fra generationsKLĂFT og i stedet skabe et generationsLĂFT, som Emilia Van Hauen sĂ„ fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, âGenerationen, der skal redde verdenâ.
ï»ż
Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer pÄ, at vores egen
generation har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, der
skal redde verden.
-
âNet zeroâ, âCarbon neutralâ og âbĂŠredygtigâ. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med pĂ„ klimakommunikationsbĂžlgen â og lige ned i greenwashing-fĂŠlden.
SÄdan konkluderer forfatter og rÄdgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler.
Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi lÞse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi fÞrst erkende, at den grÞnne omstilling er kompliceret, og at quickfixes bÄde er umulige og utrovÊrdige. Virksomhederne bliver derfor ogsÄ nÞdt til at stille sig selv det afgÞrende spÞrgsmÄl: kan vi stÄ inde for det, vi prÊdiker?
Lyt med, nÄr Astrid og jeg snakker om:
Hvordan Astrid holder sig opdateret pÄ nye trends og fÊnomenerVigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivisterHvordan vi undgÄr personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten. -
Som leder har du pligt til at kende dig selv.
Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 mÄtte forlade stillingen som administrerende direktÞr i Aller Media.
NÄr han tÊnker tilbage, stÄr det i dag klart for ham, at hans ledelsesvÊrdier var kommet i ubalance: MÄlbarheden var kommet til at fylde mere end mÊrkbarheden. Og det var slet ikke sÄdan, han forstod sig selv eller lederrollen.
Lars brugte derfor tiden efter pĂ„ at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne vĂŠrdier. Han kalder det âvĂŠredygtig ledelseâ.
Lyt med, og hĂžr Lars fortĂŠlle om:
at skabe âvĂŠredygtigeâ arbejdspladser, som ikke driver rovdrift pĂ„ de menneskelige ressourcer.hvorfor han etablerede en netvĂŠrksgruppe med buddhistisk forbilledeselv at skabe et vĂŠredygtigt arbejdsliv - fĂžrst som freelancer, nu i Molt Wengel. -
Hvordan fĂžles det at vĂŠre ansvarlig for 10.000 medarbejdere?
Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktÞr pÄ Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnÊvnt som ledelsesambassadÞr for staten.
Hendes vej til topledelse lÄ bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget pÄ sine skuldre, ligger heller ej i letvÊgterklassen.
Sundhedssektoren stÄr overfor flere komplekse udfordringer i de kommende Är. Den aldrende befolkning vokser, og der er fÊrre yngre mennesker til at sÞrge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fÊllesskab og sammenhÊngskraft, med sÄ benhÄrd en udfordring forude?
HĂžr Susanne Lauth fortĂŠlle om:
At skabe tid til at vÊre proaktiv og undgÄ permanente brandslukningerVigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaerHendes rejse fra sygeplejerske til topleder. -
Begavet og modig.
SĂ„dan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.
Astrid er nemlig ikke bange for at flÄ teltplÞkkerne op for at forfÞlge sine drÞmme, uanset om det leder hende tvÊrs over GrÞnlandsisen eller til en lederstilling pÄ den anden side af Skagerrak.
Den slags drive kan vÊre svÊr at greje. Jeg er derfor spÊndt pÄ at hÞre, om Astrid kan sÊtte sit mod og energi pÄ formular. Hvilke vÊrdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere bÄde fritids- og karrieredrÞmme? Og som nordmand, hvad er sÄ hendes perspektiv pÄ Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lÊre af vores norske nabo?
Lyt med, og bliv klogere pÄ:
· hvilke fem personlige vÊrdier, der driver Astrid
· udfordringerne ved at bosÊtte sig i et nyt land
· hvordan Astrids âja til kvoterâ-artikel i Berlingske skabte rĂžre i ligestillingsdebatten
· forskellene pÄ dansk og norsk ledelsesstil
· hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.
-
Kvinder og mÊnd er ikke ens, og det er heller ikke ligestilling at behandle dem som sÄdan.
I sin seneste bog âLige er ikke det samme som ensâ sĂŠtter Birgitte Baadegaard spĂžrgsmĂ„lstegn ved, om vi overhovedet bevĂŠger os i retning af mere ligestilling pĂ„ arbejdsmarkedet, eller om der i virkeligheden blot er tale om, at kvinder er ved at tilpasse sig et samfund, der i vid udstrĂŠkning er udviklet af og til mĂŠnd.
Lyt til episoden med Birgitte, hvis du vil hĂžre mere om:
· hvorfor vi skal vÊre mere skarpe pÄ forskellen mellem equality og equity
· hvad arbejdspladser gÄr glip af, nÄr kvinder tilpasser sig strukturer skabt af mÊnd
· hvorfor vi skal dykke dybere ind i emner, inden vi lÊgger os fast pÄ et narrativ.
-
Hvad sker der, nÄr man ryster posen og siger farvel til traditionel ledelse i en virksomhed?
Det ved Casper Kirketerp-MĂžller. Han er direktĂžr for Clever, hvor de for tre Ă„r siden besluttede sig for at kaste sig ud i en ledelsesfri kultur. Det taler Helle med ham om i seneste episode af bro fm.
Ansvar og hierarki er ikke blevet fremmede begreber i Clever. De har bare fĂ„et en ny betydning. For en ledelsesfri struktur betyder mere frihed, men det betyder ogsĂ„ mere ansvar til den enkelte, og som Casper siger, er det ikke for alle â endnu i hvert fald.
I Clever har det vÊret en gave at sÊtte virksomheden og medarbejderne fri. Det afspejler sig ogsÄ tydeligt, nÄr de sÞger nye medarbejdere, og indbakken bugner af ansÞgninger. Men hvad er det, der gÞr en ledelsesfri struktur sÄ spÊndende? Det finder du ud af i det nyeste afsnit af podcasten, hvor du ogsÄ bliver klogere pÄ:
hvordan et opgavehierarki fungererhvorfor ydmyghed er et nĂžgleord i Cleverhvordan man hjĂŠlper en medarbejder, der pludselig skal tage en leders beslutninger. -
Hvordan sikrer man, at alle er integreret i en organisation, hvor medarbejderne kommer fra 29 forskellige lande?
Det er noget af det, du kan hÞre mere om i den seneste episode af bro fm. Her taler Helle med Thomas MejlgÄrd, som er HR-chef for Semco Maritime.
Her arbejder de benhÄrdt for diversiteten. Og det er ikke altid let i en industri, der er prÊget af store paradokser pÄ diversitetsomrÄdet. For pÄ den ene side er offshore industrien prÊget af mange normer og af medarbejdere, der har vÊret det samme sted i mange Är. PÄ den anden side er den ogsÄ prÊget af globalisering.
Hos Semco Maritime lĂžser de blandt det ved at ansĂŠtte relationsskabere og ved at tale om fĂŠllesskab og life-balance frem for work-life-balance.
Lyt med, hvis du vil vÊre klogere pÄ:
Hvordan de har fÄet diversitet og mangfoldighed pÄ dagsordenen i den traditionelle, mandsdominerede offshore-virksomhedhvorfor du bÞr tale om life-balance frem for work-life-balancehvordan medarbejderne kan blive en af organisationens vigtigste hjÊlpemidler til at sikre diversiteten. -
Alle, der har mÞdt Helle, ved, at hun ikke er en kvinde af fÄ ord. Hvad de fleste nok ikke ved er, at Helle har gennemfÞrt 4 dage i stilhed. Et stilhedsretreat, der, med Helles egne ord, var overraskende udfordrende. I denne episode af bro fm fÄr Helle besÞg af Marie Kronquist, som har gjort stilhed til en fast del af sin livsstil og levevej.
Marie Kronquist er buddhist og coacher folk i, hvordan buddhismen hjÊlper os til at finde vores vej i en kompleks verden. BÄde nÄr livet byder pÄ store udfordringer, pÄ stress eller pÄ tankemylder. Men ogsÄ, nÄr vi bare fÞler, at livet hele tiden lÞber lidt hurtigere end os.
Verden er nemlig, som den er â som Marie siger. Vi kan ikke ĂŠndre pĂ„, at tempoet er hĂžjt i 2023. Men i stedet for at lĂžbe stakĂ„ndet efter et liv, som vi aldrig indhenter, kan vi stoppe op, tage en pause og reflektere over, hvordan vi bedst agerer i verden, som den er.
Lyt med, hvis du vil blive klogere pÄ:
· hvorfor vi skal fokusere mere pÄ vores eget udgangspunkt
· hvorfor vi skal stoppe med at sige, at verden bevÊger sig i for hÞjt et tempo
· hvorfor Marie kalder sine coachingforlÞb for fÞlgeskab.
-
Der er holdninger til, hvordan de fleste ledere passer deres arbejde, men nÄr man hedder Kasper Holten, er der ekstra mange.
Kasper er direktÞr pÄ Det Kongelige Teater, og sÄ er han fÞrste gÊst i denne sÊson af bro fm.
Hverken ledelses- eller teaterverdenen er ny for ham. Han blev nemlig allerede operachef pÄ Det Kongelige Teater som 26-Ärig. Selvom Kasper nÊrmest har statsborgerskab pÄ Det Kongelige Teater, er der ikke tid til at hvile pÄ laurbÊrbladene, nÄr man er direktÞr for et teater med hÞje ambitioner, der skal vÊre noget for alle danskere.
I fĂžrste episode af bro fm fortĂŠller Kasper om, hvordan det er at vĂŠre direktĂžr for en organisation, der har skulle genopfinde sig selv mange gange i dens over 250 Ă„r lange levetid. En organisation, som mange danskere har holdninger til â bĂ„de til det, der foregĂ„r pĂ„ og bagved scenen. Og han fortĂŠller om, at hans lederjob mĂ„ske alligevel ikke adskiller sig sĂ„ meget fra andres.
Selvom ballet og opera ikke er noget, de fleste mÞder i deres hverdag, er grÊnsen mellem kunsten og det administrative ikke sÄ skarp for Kasper. For uanset om det handler om en operaopsÊtning eller en ny vÊkststrategi, er Kaspers opgave som leder at motivere folk og sikre, at hans visioner giver mening for medarbejderne.
Alt det kan du hÞre meget mere om i sÊsonens fÞrste episode. Du finder den pÄ Spotify, Apple Podcast og lige her pÄ siden.
-
Det er svÊrt at forestille sig fremtiden, men hvis nogen har et bud, sÄ mÄ det vÊre fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.
NÄr hun taler om, hvad der venter os forude, er hun fuld af hÄb og tillid - og det er rart at hÞre i en verden fuld af kriser.
âJo ĂŠldre vi bliver, jo mere imĂždekommende skal vi vĂŠre for crazy, radikale idĂ©er, fordi fremtiden bliver radikalt anderledesâ.
Der er lagt op til en interessant samtale om fremtidens arbejdsliv, for Anne Skare Nielsen er visionÊr og insisterer pÄ, at alle lÞsninger ligger pÄ den anden side af katastrofetanker og bekymringer.
Lyt med for at hĂžre:
Hvordan en fremtidsforsker forestiller sig den nye pensionsalder, og hvorfor hun synes, du burde arbejde indtil du dĂžrHvordan vores arbejdsrelationer kommer til at ĂŠndre sig markant i fremtidenHvorfor Anne mener, at produktivitet ikke kommer til at skabe en ny verden -
âDet krĂŠver meget at blive entreprenĂžr. Hvis jeg vidste, hvor hĂ„rdt det var, havde jeg mĂ„ske aldrig kastet mig ud i det. Men jeg er satme glad for, at jeg gjorde det nu.â
SĂ„dan fortĂŠller min gĂŠst Anders Meinert om overgangen fra det flotte kontor med loft til gulv vinduer til, at han nu balancerer momsregnskaber, investormĂžder og strategiudvikling, imens han tĂžmmer opvasken. De mange bolde jonglerer han samtidig med at realisere ivĂŠrksĂŠtterdrĂžmmen i den nye tech virksomhed Avallone.
Jeg fÄr ogsÄ muligheden for at drÞmme tilbage til entreprenÞr-dagene, imens jeg taler med Anders om modet til at gÄ efter det, man brÊnder for og ogsÄ, hvad der giver Anders ejerskab over sit arbejde pÄ en fornyet mÄde. Vi diskuterer ogsÄ mange andre emner fx:
Hvordan entreprenÞrskab gÞr, at vi mÄler succes pÄ en anderledes mÄdeTransitionen fra positiv ledelse i en stor virksomhed til at blive en mere transparent og realistisk leder i en start-upHvorfor du som leder bliver tvunget til at planlÊgge kortsigtet og slipper kontrol med de lange planer -
Kan du blive en bedre leder af at grine af dig selv?
For 10 Ă„r siden sad Per Helge SĂžrensen utĂ„lmodigt pĂ„ kontorstolen til endnu et langt ledelsesmĂžde. Det var det velkendte program med en overskrift, der begyndte pĂ„ noget med vĂŠrdier og sluttede pĂ„ floskler. Absurditeten havde nĂ„et et komisk niveau - og netop dĂ©t blev afsĂŠttet for Per Helges gennembrud som komiker med satireshowet âDjĂžf med LĂžgnâ.
Der er lĂžbet meget vand i Ă„en siden, og jeg har derfor inviteret Per Helge i studiet for at hĂžre, om vores ledelse er blevet mere jordnĂŠr i 2022 â eller om han er i gang med at samle til bunke til en ny runde. Det kan kun blive sjovt og lĂŠrerigt.
Lyt med og bliv klogere pÄ:
hvem den nÊste generation af medarbejdere er, og hvordan du kan mÞde dem i deres forventninger til arbejdskulturhvad ledere stadig overser hos sine medmennesker, og hvordan du kan undgÄ dethvorfor du bÞr tÊnke mere i adfÊrd frem for abstrakte ledelsesmodeller. -
Lysten til bestyrelsesarbejde havde lÊnge summet i Ulrikke Ekelund. Og sÄ besluttede hun sig for, at det var fjollet at vente pÄ grÄ hÄr, fÞr hun forfulgte sine drÞmme. Ulrikke tog derfor en modig beslutning og vinkede farvel til gode kollegaer og en tryg stilling som kommunikationsdirektÞr hos Pensiondanmark til fordel for tre bestyrelsesposter, som hun nu lÊgger al sin energi i.
Men hvordan har springet til bestyrelseslivet vĂŠret? Hvad har det kostet â og hvad er vundet? Lyt med nĂ„r Ulrikke og jeg taler selvledelse, relationsarbejde, diversity m.m. og bliv klogere pĂ„:
Hvorfor det er dit ansvar, som bestyrelsesmedlem, at bringe et nyt perspektiv ind i bestyrelsesmÞdetHvordan man som bestyrelsesmedlem bliver sin egen chef og er ansvarlig for sin egen organisationsstrukturHvordan krisetiden fÄr ledere til at snakke om formÄlsdrevet organisationskultur, ESG og diversitet. - Visa fler
