Avsnitt
-
Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjÞrn, som bor i et lille, skÊvt legehus af trÊ i en skov. Han er egoistisk, i sine fÞlelsers vold og sÄ er han ikke altid sÄ god til at tage hensyn til andre - sÊrligt ikke hans bedste ven, Kylling.
Bamse skal forestille at vÊre ligesom et almindeligt bÞrnehavebarn. Men er bÞrn virkelig lige sÄ onde som Bamse? Og hvad foregÄr der egentlig inde i hovedet pÄ dem?
Det undersĂžger podcast-vĂŠrterne Nana Elving Hansen og vikar-vĂŠrt Benjamin DâSouza i denne episode af Brainstorm.
For at blive klogere pÄ bÞrns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad bÞrn mon tÊnker.
Forskerne fortÊller, hvordan smÄ bÞrn forstÄr verden omkring dem - og sÄ giver de ogsÄ et par gode rÄd til, hvad du kan gÞre, hvis dit barn opfÞrer sig lige sÄ tarveligt som Bamse.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Dora Kampis, adjunkt og ledende forsker ved Center for SmÄbÞrns Kognition pÄ KÞbenhavns UniversitetToril Svejstrup Jensen, adjunkt pÄ VIA University College
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
Links:Dora Kampisâ studie om super sociale smĂ„bĂžrnToril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i smĂ„ bĂžrns hukommelseReview, der viser, at bĂžrn under 4 Ă„r systematisk klarer sig dĂ„rligere i falsk antagelses-tests Eyetracker-studie med 15 mĂ„neder gamle bĂžrn, der peger pĂ„, at ogsĂ„ yngre bĂžrn kan klare testen med falske antagelser Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnĂ„et -
Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at vÊre i dag, end den var for 100 Är siden, sÄ kan det godt fÞles som om, at verden vÊlter sig i kriser - og at de rykker tÊttere pÄ vores dÞrtÊrskel.
Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-vĂŠrter Anne Sophie og Nana netop fĂ„et Beredskabsstyrelsens nye pjece âForberedt pĂ„ kriserâ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark ogsĂ„ et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Men hvad gÞr dét egentlig ved vores psyke hele tiden at fÄ nyheder om kriser?
Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benĂŠgtere? Og hvilken type er du?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode, hvor vÊrterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud pÄ, hvordan vi kan blive bedre til at hÄndtere kriser.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi pÄ KÞbenhavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykriseFN-rapport, der gÞr status pÄ verdensmÄlene Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringerWorld Happiness Report fra 2024Videnskab.dk-artikel om, hvordan man mÄler lykkeStudie om, hvordan personlighed hÊnger sammen med klimabenÊgtelseJesper Dammeyers studie om sammenhÊngen mellem personlighed, holdninger og hamstring under coronaStudie om den psykologiske pÄvirkning, medieeksponering har pÄ unge -
Saknas det avsnitt?
-
I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne sÄ farlige, og hvad sker der i hjernen, nÄr man indtager dem?
Det har podcastvĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersĂžge i denne uges episode af Brainstorm â Videnskab.dkâs podcast om hjernen.
I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor pÄ Aalborg Universitet.
Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, âoxyâ og âdololâ er sĂ„ afhĂŠngighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og pĂ„virker den del af hjernen, der styrer din vejrtrĂŠkning - og hvilke ĂŠndringer der sker i hjernen pĂ„ folk, der tager opioider igennem lĂŠngere tid.
Anne Sophie og Nana har ogsÄ samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, sÄ i episoden kan du ogsÄ hÞre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er sÄ farligt for mennesker.
I episoden kan du ogsÄ hÞre mere om:Hvilke abstinenser en afhÊngig hjerne kan opleve, nÄr den hungrer efter endnu en dosis opioider.Hvorfor opioider er blevet udrÄbt som det farligste stof i Danmark.Om vi danskere skal frygte en opioidkrise pÄ niveau med den i USA.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stofferStudie fra 2010, der peger pÄ, at amygdala krymperSystematisk review, der peger pÄ, at hjerneskade kan opstÄ efter overdosisDigtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr
Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh -
Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten HĂžgh.
Som smerteforsker har Morten fingeren pÄ pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder pÄ omrÄdet, og han syntes, at vi manglede at komme ind pÄ, hvordan smerteforskere forstÄr kronisk smerte og arbejder med at gÞre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag.
Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer vÊrterne Nana og Anne Sophie til Morten HÞgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, nÄr det gÊlder kroniske smerter.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Morten HĂžgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pĂ„ Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studie om lĂžft og rygsmerterMorten HĂžghs âSmerteVejleder Podcastâ om kroniske smerter her -
Man hÞrer sÄ meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den Êldre hjerne.
Men hvordan ser hjernen ud, nÄr du er midt i livet?
Middellevetiden for danske kvinder er 83 Ă„r og 79 for mĂŠnd, sĂ„ hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er âmidaldrendeâ, og netop dette stadie i hjernens âlivsfaserâ ser Brainstorm nĂŠrmere pĂ„ i dag.
VÊrterne Nana og Anne Sophie stiller spÞrgsmÄlene:
Er hjernen allerede i gang med sÄ smÄt at lukke butikken, nÄr du runder de 40?Mister du nerveceller? Hvor god er hjernens forskellige omrÄder til at kommunikere med hinanden?Hvad sker der med dine kognitive evner?Hvad kan du selv gÞre for at passe pÄ din midaldrende hjerne?Brainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studiet, der peger pĂ„, at hjernen begynder at krympe ved 40 Ă„rs-alderen Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne pĂ„ 100 Ă„rDe to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her: Intelligens: Hvad er det egentlig â og hvad kan jeg gĂžre for at booste min IQ?Hvor kommer vores intelligens fra? -
For nylig udkom et stort studie, der peger pÄ, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfÊrd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold pÄ samfundsmÊssigt plan.
Men er det virkelig sÄ enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebÞrn?
Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger pÄ hjernen, der er positive i mange situationer.
Derfor undersÞger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har pÄ vores adfÊrd og pÄ vores hjerner.
Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores sÞgen efter svaret pÄ, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver rÄd til, hvor meget omega-3 man bÞr tage for at hÞste de positive effekter.
Denne episode er inspireret af - og delvist baseret pĂ„ - Videnskab.dk-artiklen âOmega-3 kan reducere aggressiv adfĂŠrd, konkluderer nyt studieâ skrevet af Sara Oline JĂžrgensen.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lotte Lauritzen, professor, Institut for IdrĂŠt og ErnĂŠring, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfĂŠrdJapansk studie om omega-3 og aggressiv adfĂŠrdRottestudie om omega-3âs effekt pĂ„ stresslignende adfĂŠrdLotte Lauritzens studie om omega-3âs effekt pĂ„ skolebĂžrn -
Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hĂŠr under FĂžrste Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ĂŠndrede hans liv.
Bomben Þdelagde Franks ben, sÄ det mÄtte amputeres, og det blev starten pÄ et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, nÄr du har ondt i en legemsdel, du har mistet.
I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser pÄ, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig.
De fÞlger bÄde Franks kamp mod fantomsmerterne, men ogsÄ lÊgernes og forskernes kamp med at forstÄ de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forstÄelse af smerte.
Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen?Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter?Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag?Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel?FĂ„ alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Siden 1990âerne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhĂŠngige eller er dĂžde af de smertestillende midler, opioider, hĂŠrget i USA, og senest ogsĂ„ i Danmark.
Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin fÞrste opioidkrise for over 150 Är siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet pÄ det amerikanske marked.
Morfin blev hÊldt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til bÞrn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod ogsÄ hundredetusinder af amerikanere i dyb afhÊngighed.
Den sÄkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev isÊr drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mÊnd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer.
Hvad der skete med de mange afhĂŠngige borgerkrigsveteraner?
Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi?
Og hvad gik videnskabsmĂŠndene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en stĂžrrelse?
Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besÞger de andenhalvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
I fÞrste halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, nÄr det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forstÄelse af smerte blev ogsÄ revolutioneret.
Indtil nu havde fragmenter af ĂŠldgamle ideer om smerte fra antikkens GrĂŠkenland klĂŠbet til lĂŠgevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret.
Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersĂžgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgĂŠre og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe.
I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstÊndig uortodokse metoder 1800-tallets lÊger tog i brug, nÄr de testede nye smertebehandlinger.
Du kan ogsÄ blive klogere pÄ, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dÄrlig periode at vÊre kanin i, og du kan lÊre, hvorfor lÊgerne var betÊnkelige ved at smertedÊkke fÞdende kvinder.
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besÞger de fÞrste halvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
NÄr du stÞder foden pÄ en dÞrkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tÄ, men i Antikkens GrÊkenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte.
En af datidens stÞrste tÊnkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og fÞlelser, og altsÄ herunder for smerte.
Men hvor dĂŠlen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skĂžre og overraskende forestillinger havde de gamle grĂŠkere? Og hvordan behandlede de smerter?
Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: GrÊkernes smertebehandlinger fÄr dig til at takke nutidens sundhedsvÊsen!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fÞrste episode rejser de tilbage til Antikkens GrÊkenland.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Hvis du skal pÄ musikfestival i lÞbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stÄ til en koncert og hÞre noget musik, du bare ikke kan lade vÊre at toe-tappe eller head-boppe til.
Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevĂŠge os til rytmen i musik.
Vi lÊrer det allerede som helt smÄ bÞrn, og i modsÊtning til os, har dyr ikke en sÊrlig veludviklet rytmesans.
Men hvorfor giver musik os sÄdan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm gÄr vÊrterne Nana og Anne Sophie pÄ jagt i hjernen efter svaret.
Det viser sig nemlig, at musik fÄr hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud pÄ dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.
Hvad sker der i hjernen, nÄr vi hÞrer musik?Hvorfor vÊkker noget bestemt musik vores danselyst?Hvorfor er mennesker rent evolutionsmÊssigt blevet udstyret med en sÄ veludviklet danseglÊde?Hvordan lyder det, nÄr en hjerneforsker beatboxer?Lyt med i ugens episode af Brainstorm og fÄ svarene.
Medvirkende:Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Se papegÞjen Snowball grooveStudie om bÞrns udvikling af rytmesansStudier om at vi helst vil danse til synkoper - men ikke for mange, og ikke for fÄStudie om dopamins rolle i vores danselystForsÞg, hvor folk samlede kuglepenne opStudie om, at det styrker vores fÊllesskabsfÞlelse at vÊre i takt -
Hjernen er spÊkket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt prÊcis gÞr derinde, er forskerne mindre sikre pÄ.
Det kan marsvin dog mÄske hjÊlpe os med at blive klogere pÄ. Hvorfor det lige prÊcis er marsvin, der kan vÊre nÞglen, kan du fÄ svar pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager pÄ jagt efter hjernens knap sÄ kendte brandmajor: C-vitamin.
Ăn ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sĂžrger for at fĂ„ bugt med sĂ„kaldte frie radikaler, der skader hjernens celler.
Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hÊnger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere pÄ i denne episode, hvor vi ogsÄ runder mojitos, hjernes zombiesÞhest (aka hippocampus) - og flagermus.
Medvirkende:Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi pÄ Institut for VeterinÊr- og Husdyrvidenskab pÄ KÞbenhavns UniversitetBjÞrn Ebdrup, som er klinisk professor pÄ KÞbenhavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) pÄ Psykiatrisk Center GlostrupRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links:Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten pÄ deres hukommelse og hippocampusStudie om C-vitamin og psykotiske lidelser -
I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens gÄr Nana og Anne Sophie pÄ jagt efter svaret pÄ et af videnskabens helt store spÞrgsmÄl:
Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljĂž, vi vokser op i?
Jagten pÄ svaret fÞrer vÊrterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser pÄ, hvilke faktorer der pÄvirker et barns intelligensniveau, nÄr det bliver voksent.
Nana og AS optrevler ogsÄ en Ärelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljÞ, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at lÞse, men vÊrterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du hÞre meget mere om i episoden.
Lyt til den fĂžrste episode i miniserien om intelligens her.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut pÄ Aarhus UniversitetTrine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed pÄ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin FÊrge D'SouzaStudier: Trines studie om, at bÞrns udvikling af sprog og motorik hÊnger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og herStudie om dÞve bÞrn med dÞve eller hÞrende forÊldreNorsk studie om, at den Êldste sÞskende fÄr den hÞjeste IQStudie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligensVidenskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRDStudie om, hvordan gener og miljÞ pÄvirker hinanden og samtidig vores IQ -
Brainstorm er ramt af sygdom, sÄ derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekÊmpe det.
Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere vÊrter Jais og AsbjÞrn i 2022, men den er desvÊrre aktuel igen i kÞlvandet pÄ DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor fÄr I en genlytning.
I episoden giver tre forskere deres rÄd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rÄdene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme pÄ arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus pÄ i disse dage.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital PÊdagogik og nÊstforperson i Dansk MandesamfundJakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur pÄ Aarhus Universitet og pÄ Museet KÞnSigne Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur pÄ Aarhus UniversitetAnna KÄgesten, lektor ved Department of Global Public Health pÄ Karolinska InstitutetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin FÊrge D'Souza -
Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvĂŠldende trĂŠthed.
Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 Ă„r er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge Ă„r, at sygdommen rammer - altsĂ„ allerede i 20âerne og 30âerne.
Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, nÄr man fÄr de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem trÊthed, som sygdommen medfÞrer?
Det undersÞger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus pÄ sklerose pÄ Syddansk Universitet.
Du kan ogsÄ blive klogere pÄ:
Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets Êldgamle DNA har at gÞre med skleroseHvorfor du kan gÄ med sklerose i flere Är uden at opdage detHvordan immunceller kan opfÞre sig som smÄ glÞder, der ligger og ulmer i hjernenHvordan forskerne arbejder pÄ en behandling, der hjÊlper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angrebBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi pÄ Klinisk Institut pÄ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie WermusLinks:Eske Willerslev & Co's sklerose-studieStudie om sammenhÊngen mellem kyssesyge og sklerose... og et mini-review om det samme Helle Hvilsted Nielsens studie om gendannelse af myelin -
Brainstorm udgÄr i denne uge. Men! Vi er tilbage i nÊste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
Den rammer oftest yngre mennesker, og sÄ er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man fÄr den.
Mens du venter pÄ dét, sÄ kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. vÊre, at du stÄr og skal til eksamen? SÄ kan du fÄ fem forskningsbaserede rÄd til at optimere lÊseferien i denne episode:
âEksamen pĂ„ hjernen: SĂ„dan husker du bedst dit pensumâ
Eller:
Hvis du stÄr og skal pÄ festival om lidt - ja, sÄ kan det vÊre, du bliver glad for at hÞre, at det faktisk kan vÊre godt for dit sind! Hvordan dét hÊnger sammen kan du hÞre her i episoden:
âFestivaler er gode for din mentale sundhed â sĂ„dan maksimerer du effektenâ
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Forskning peger pÄ, at mennesker med en hÞj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens.
Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hĂŠnger tĂŠttest sammen med vores uddannelsesmĂŠssige, arbejdsmĂŠssige, Ăžkonomiske og sociale forhold.
Men hvad vil det egentlig sige at vÊre klogere end gennemsnittet, og kan du trÊne din intelligens, sÄ den bliver hÞjere - og du dermed kan Þge chancerne for et lidt federe liv?
Det undersĂžger podcastvĂŠrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.
Lyt med og bliv klogere pÄ:HvornÄr i livet du har bedst mulighed for at trÊne din intelligensOm uddannelse giver dig en hÞjere intelligensBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut pĂ„ Aarhus UniversitetTrine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed pĂ„ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudier:Amerikansk studie om IQ's indflydelse pĂ„ dĂždelighed og din evne til at navigere i sundhedsvĂŠsnet Amerikanske studier, der peger pĂ„, at IQ i hĂžj grad gĂ„r i arv: Her og her Amerikansk studie om IQâs indflydelse pĂ„ ens arbejde, uddannelse, Ăžkonomi og sociale kompetencerStudie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser -
Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer pÄ besÞg og laver huller i dine tÊnder, hvis du ikke bÞrster dem. Men huller i tÊnderne er faktisk ikke den eneste grund til at vÊre grundig med tandbÞrstningen.
Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og Ă„reforkalkning.
Og: Bakterier fra munden kan ogsÄ havne i hjernen!
Her kan de give hjernebylder, og det tyder ogsÄ pÄ, at der kan vÊre en sammenhÊng mellem dÄrlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.
Men hvordan kan tandsundhed overhovedet pÄvirke din hjerne, og skal du vÊre bange for at fÄ demens, hvis du ikke altid er sÄ grundig med tandbÞrstningen?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-vÊrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersÞger sammenhÊngen mellem tÊndernes og hjernens sundhed.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
MedvirkendeBirita Ellefsen, studielektor pÄ Institut for Odontologi og Oral Sundhed pÄ Aarhus UniversitetChristian Damgaard, lektor pÄ Odontologisk Institut pÄ KÞbenhavns UniversitetRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudierStudiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen pÄ afdÞde Alzheimers-patienterDansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen -
I kÞleskabe pÄ Oxford Universitet ligger over 4.000 Êldgamle hjerner opbevaret.
Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder pÄ Jorden, men de har allesammen det til fÊlles, at de har formÄet at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den Êldste over 12.000 Är gammel.
I denne episode af Brainstorm gÄr Anne Sophie og Nana pÄ jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.
De undersÞger, hvem hjernerne har tilhÞrt, hvorfor de er blevet bevaret i sÄ mange Ärtusinder, og hvad hjernerne kan lÊre os om moderne hjernesygdomme.
Vi skal pÄ en rejse fra menneskeofringer pÄ toppen af et hÞjt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten pÄ hjernernes oprindelse. Vi skal ogsÄ hÞre om en svensk mand, der led en forfÊrdelig skÊbne i Stenalderens nordÞstlige Sverige.
Du kan godt glĂŠde dig!
*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 fĂžr vores tid. Det er selvfĂžlgelig en fejl. Hjernerne er fra Ă„r 1450.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Denne episode er baseret pÄ to artikler pÄ Videnskab.dk skrevet af Mette MÞlgaard.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Artikler, episoden er baseret pĂ„âMenneskehjerner er blevet bevaret pĂ„ mystisk vis i tusinder af Ă„râ, Videnskab.dk, 2024âArkiv med fortidshjerner kan vĂŠre med til at kaste lys over sygdomme i hjernenâ, Videnskab.dk, 2024MedvirkendeMartin Wirenfeldt Nielsen, overlĂŠge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamlingRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudieStudie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner -
Lort pÄ pille.
Ja, det lyder jo knapt sÄ delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra KÞbenhavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.
Forskerne er i gang med at undersĂžge, om det kan lade sig gĂžre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan vĂŠre en del af Ă„rsagen til deres lidelse.
I dagens afsnit af Brainstorm dykker vĂŠrterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de gĂ„r pĂ„ opdagelse i tarmens âĂžkosystemâ for at fĂ„ svar pĂ„, hvad der i det hele taget lader til at gĂ„ galt i tarmen pĂ„ anorektikere.
I episoden kan du ogsÄ fÄ svar pÄ: Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker Om det i det hele taget kunne lade sig gÞre, at fÄ kvinderne i forsÞget til at sluge en pille med andre menneskers affÞring iHvordan mus reagerer, nÄr man giver dem tarmbakterier fra anorektikereHvordan fÊcestransplantation mÄske kan hjÊlpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
MedvirkendeKenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for FĂždevarevidenskab - KU Food, KĂžbenhavns UniversitetMette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri
Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
StudierKenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikereDet danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere... og sĂ„ lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:MĂŠrk dig pĂ„ maven â derinde sidder din âanden hjerneâKan tarmen gĂžre din hjerne syg? - Visa fler
