Avsnitt
-
Vi har nu rundet 3 år med solceller på taget. Jeg har lavet en opgørelse over hvor meget vi har sparet i strøm, hvor mange penge vi har solgt strøm for og hvor meget strøm vi har produceret.
Jeg fortæller også om en fejl vi har haft på vores solcelleanlæg og derudover har vi købt en elbil som vi delvist kan lade med strøm fra solcellerne.
-
Du kan nu følge mig på Instagram. Søg efter "Vi har fået solceller" og se billederne af vores solcelleanlæg samt løbende med tips til bedre udnyttelse af solenergien.
-
Saknas det avsnitt?
-
Kom med helt op på toppen af taget, hos min kammerat Kasper, som har valgt selv at montere sit splinter nye solcelleanlæg. Jeg er med ude for at give en hjælpende hånd og giver i denne episode løbende opdateringer på hvordan det går med monteringen.
-
Vi har nu rundet 2 år med solceller på taget. Jeg har lavet en opgørelse over hvor meget vi har sparet i strøm, hvor mange penge vi har solgt strøm for og hvor meget strøm vi har produceret. 2022 slog rekorder både i forhold til antallet af solskinstimer og elpiser. Lyt med - jeg tror vi får svært ved at overgå dette nogensinde.
-
Jeg har besøg af Rasmus Sinding, der fortæller hvordan han oplader sin elbil på den mest effektive måde ved hjælp af sine solceller og en intelligent ladestander.
-
Elpriserne slår i øjeblikket rekord og det gør det ekstra sjovt at være solcelleejer, fordi der er endnu mere at spare på elregningen og fordi vi kan sælge overskudsstrøm for flere penge endnu nogensinde før. Lyt med og hør hvor meget det drejer sig om i kroner og øre.
-
Få en opdatering efter vi har rundet det første år med solceller på huset. Hvor mange kWh har vi produceret? Hvor meget strøm har vi solgt? Hvor mange penge har vi sparet på vores elregning? Holder de beregninger som solcellefirmaet har lovet? Alt dette og mere til får du svar på i denne episode.
-
Få et indblik i hverdagen med et solcelleanlæg på huset. Du får tips til hvordan man kan flytte sit strømforbrug, for at få den mest optimale udnyttelse af solstrømmen og dermed yderligere besparelse på elregningen. Jeg fortæller også hvordan du kan følge med i dit eget strømforbrug, uanset om du har solceller eller ej.
-
Få en gennemgang af alle de økonomiske overvejelser, der er i forbindelse med etablering af et solcelleanlæg. Eksempelvis har varmekilden i dit hus stor betydning for, hvor længe tilbagebetalingstiden er på et solcelleanlæg. Jeg gennemgår også engangsudgifter, forsikring, garantiperioder og afgifter. Særligt hvad angår afgifter er der flere ting jeg gerne ville have vidst, inden vi fik solceller.
-
Jeg har inviteret min kone ind til en åben og ærlig snak om hvad vi hver i sær synes om, at vi har fået solceller på vores hus.
-
Kom med til monteringen af vores solcelleanlæg, hvor vi endelig kunne producere grøn energi. Jeg fortæller historien dag for dag om hvordan det forløb. Det kommer blandt andet til at byde på forsinkelser, en flækket tagsten og store mænger sne.
-
Jeg giver dig tips til den bedste placering af solcellepaneler, for at få optimal strømproduktion og så fortæller jeg om tankerne bag placering af vores eget solcelleanlæg.
-
Kom med på min tilbudsjagt efter et solcelleanlæg til vores hus. Du får gode tips til når du selv skal i dialog med solcellevirksomheder og jeg afslører prisen på vores solcelleanlæg. Afsnittet bliver rundet af med en snak om elbiler i kombination med solceller, for at finde ud af om man kan oplade med den grønne energi.
-
Velkommen til! Jeg giver dig en introduktion til hvem jeg er og hvorfor jeg har valgt at få solceller på vores hus. Derudover giver jeg dig også en introduktion til de mest basale begreber indenfor strøm, som er nødvendig at kende til for bedre at kunne følge med i de kommende episoder.
Hjemmeside: viharfåetsolceller.dk