Avsnitt

  • ”Rigtig mange tager det som en statustrussel, at de taber ansigt, eller mister noget, når de taber. Vi har sat en retning, og så nåede jeg så ikke lige det, eller jeg blev bremset i det. Og det kan godt gøre, at amygdala i hjernen får en pæn aktivering. Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på, at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så?

    Sådan siger Anette Prehn i ugen ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde. Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    ”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø op ved os bagefter eller i en pause, hvor der er en forælder, der er frustreret og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man både hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer.

    I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.

    Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • ”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn.

    Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.

    I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.

    Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.

    Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.

    Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.

    Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.

    ”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.

    Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

    Foto på cover: Maria Sattrup

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • ”Jeg kunne mærke, at jeg simpelthen blev nødt til at begynde at være mere i overensstemmelse med, hvad jeg selv syntes var fedt som forældre. At være mere mig selv”.

    Det fortæller psykolog Frej Prahl, der i ugen Pædagogiske kvarter taler om det autentiske forældreskab.

    I podcasten peger han fingeren mod sig selv, når han skal forklare, hvordan man som forældre kan komme til at tage en særlig udklædning eller rolle på sig. Det har han nemlig selv gjort.

    Men man bliver en dårlig version af sig selv, og børnene gennemskuer lynhurtigt, at man forsøger at spille en rolle, fortæller Frej Prahl.

    Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvordan man som pædagog kan styrke forældrene i deres autentiske forældreskab ved at være ekstra opmærksom på at positivt bekræfte forældrene og gøre dem trygge.

    Og så opfordrer hun i øvrigt også pædagogerne til at være opmærksom på om de også kan komme til at være autentiske og påtage sig en rolle. For det kan børnene mærke, og det slider på pædagogerne, hvis de ikke føler de kan være sig selv.

    Så hvordan smider man forklædningen og bliver mere autentisk. Det taler Frej Prahl og Anja Kristine Hvidberg Olsen om i podcasten.

    Frej Prahl er blandt andet forfatter til Plads til kærligheden – overlevelsesguide til forældre, og han laver podcasten Familiepsykologi.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • www.Socialtindblik.dk”Mange moderne forældre er meget følsomme. De er meget usikre selv på sig selv.’Gør jeg det rigtigt?’ Og det skal man som pædagog forstå. Det kan være enormt afvæbnende for moderne forældre, når de helt konkret får at vide, at de gør det godt.”

    Sådan siger Frej Prahl i denne uges Pædagogisk kvarter, der handler om forældresamarbejdet og hvordan man kan styrke det.

    Frej Prahl er psykolog og forfatter Frej Prahl. Han mener, at en nøgle til at styrke forældresamarbejdet ligger i at forstå forældrene, og hvad der er vigtigt for dem.

    ”Det er vigtigt for moderne forældre, at de får at vide fra pædagogerne, at de som forældre gør det godt. Og det er vigtigt, at pædagogerne kan se barnets kvaliteter. Altså se, hvad er det egentlig, mit barn er god til? Fordi hvis man bare hører alt det, de ikke kan lide ved ens barn, og alt det, der frustrerer dem, så kommer den her løvefar eller løvemor op igen, og så er det dårlige samarbejde bare i gang,” siger Frej Prahl og fortsætter:

    ”Så jeg vil sige til pædagoger, at de skal gøre alt, hvad de kan for at skabe tillid. De skal tro på, at forældrene gør det så godt, de overhovedet kan med de forudsætninger, de nu engang har. Det er nedregulerende for forældre at blive mødt på den måde”.

    Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han om, hvordan man som pædagog bedre kan forstå forældrene og styrke samarbejdet.

    Frej Prahl er blandt andet forfatter til Plads til kærligheden – en overlevelsesguide til forældre og han laver podcasten Familiepsykologi.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • Autonomi ikke er det samme som anarki, eller at man kaster alle regler over bord. Så hvordan kan barnet føle autonomi i et samfund og i et dagtilbud, hvor regler og normer også er en del af hverdagen?

    Det er emnet for denne uges Pædagogisk kvarter, hvor vi igen i denne uge har besøg af Ib Ravn, der er ph.d. og lektor på DPU i Emdrup under Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet bogen med titlen ”Selvbestemmelsesteorien”.

    "Som mennesker lever vi – både børn og voksne – i en masse rammer og strukturer, som siger, ”du må ikke det, du må ikke det”. Men oplevelsen af at jeg er autonom, den kan man stadig have. Det er det, som man skal sørge for at give folk oplevelsen af,” siger Ib Ravn og giver et eksempel på hvordan regler kan blive en så indoptaget del af ens eget regelsæt, at man ikke ser det som noget, der stiller sig i vejen for ens autonomi,

    ”Du sidder bag rattet i din bil, og du kan selv bestemme, hvor du vil køre hen. Men du skal køre i højre side af vejen. Det er bare helt indlysende. Man kan ikke forestille sig, hvorfor man skulle køre i venstre side”.

    I programmet fortæller Ib Ravn og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan man som både pædagog og forældre kan arbejde med at hjælpe barnet til at indoptage regler og normer og på en naturlig måde gøre dem til sine egne.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    I programmet henviser Ib Ravn til bogen Relationskompetence af Louise Klinge og bogen Drop opdragelsen af Fie Hørby.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

  • ”Man hører ind i mellem nogle, der frustreret siger, ’børnene er jo dybt umotiverede’. Og der bliver jeg altid lidt nysgerrig. For findes der i virkeligheden umotiverede mennesker?”

    Sådan indleder Anja Kristine Hvidberg Olsen denne uges pædagogiske kvarter, der netop handler om motivation og selvbestemmelse.

    Ugens gæst er Ib Ravn, der er ph.d. og lektor på DPU i Emdrup under Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet bogen med titlen ”Selvbestemmelsesteorien”.

    ”I selvbestemmelsesteorien tager man et skridt væk fra spørgsmålet om, hvor motiveret du er. Man ser snarere på, hvad er for en slags motivation? Alle mennesker er jo motiveret på en eller anden måde. I selvbestemmelsesteorien peger man på arten, karakteren, eller hvad for en slags motivation er det, som man forsøger at invitere børn og andre mennesker ind i? Er det noget man gør, fordi man presses til det, eller fordi man gerne vil være med?”, siger Ib Ravn i programmet.

    I programmet giver han en kort introduktion til selvbestemmelsesteorien og forskellen mellem indre og ydere motivation.

    Og Anja Kristine Hvidberg Olsen peger på, hvordan man kan bruge den viden som pædagog i et dagtilbud eller skole.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • ”Hvis vi skulle tænke over alt, hvad vi gør, så ville vores hjerne brænde sammen.Men vi også behov for at få styr i den autopilot og sige, ”hey, hvad er det egentlig, vi gør hver eneste dag? Er det hensigtsmæssigt? Hvad er det for en hverdag, vi tilbyder børnene, forældrene og os selv?” Og det kræver, at vi kommer ned i gear og får lov til at reflektere over, hvordan er det her hensigtsmæssigt, både på den korte og den lange bane.”

    Det fortæller cand. pæd i pædagogisk psykologi Sofie Henriksen, der for andet program i træk er gæst i Pædagogisk kvarter, hvor hun fortæller om, hvordan personalet i dagtilbud får mere blik for samspillet mellem både børn og personale og personalet imellem. Og hvordan man kommer i gang med at ændre kulturen i dagtilbuddet.

    Sofie Henriksen har sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen skrevet bogen "Blik for samspillet", som kan hjælpe personalet til at arbejde med at få bedre blik for samspillet, blande sig i kollegernes praksis og træne det, hun kalder, ”mentaliseringsmusklen”.

    Fast ekspert i programmet Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvordan hun oplevet, at det at udvikle en kultur, hvor man trygt tør blande sig i hinandens praksis, kan have en kæmpe betydning for både institutionen og den enkelte medarbejder.

    ”Min erfaringer, at når vi tør begynde at blande os i hinandens praksis, så rykker det helt vildt. Når personalegruppe begynder at have en kultur, hvor de tillidsfuldt kan blande sig, også der hvor det bliver svært, så får de lyst til mere og mere af det, fordi de jo lynhurtigt får en erfaring med at hverdagen og arbejdet bliver langt mere glædesfuldt og nemmere,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    I podcasten fortæller Sofie Henriksen og Anja Kristine Hvidberg Olsen så mere om, hvordan man kan tage de første skridt til at komme i gang.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • ”Vi ser gang på gang i både dagtilbud og skoler, at når der er knas i samspillet, så betyder det både mistrivsel for børnene, for de unge og for de fagprofessionelle. Så når der problemer med mistrivsel, så er et godt sted at begynde at sætte lup på samspillet. Det er en nøgle til trivsel.”

    Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i afsnit 66 af Pædagogisk kvarter, der i to programmer netop sætter lup på samspillets betydning, og hvordan man kan arbejde med at sætte det mere i fokus.

    Til at hjælpe med det har vi besøg af Sofie Henriksen, der sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen har skrevet bogen ” Blik for samspillet” med undertitlen ”Reflekterende dialoger om hverdagens samspil i dagtilbuddet”.

    Samspillet er relationerne i hverdagen mellem personale og børn/unge, mellem personale og forældre og mellem personalet i dagtilbuddet eller skolen.

    Sofie Henriksen fik selv blik for samspillets betydning, da hun som travl karrieremor mødte en pædagog, der tog dialogen med hende om hendes søn, der ikke trivedes i dagtilbuddet.

    Det satte nogle tanker i gang, og det betød, at hun fik mere blik for samspillet med både sine egne børn og med pædagogerne. Senere uddannede hun sig cand.pæd i pædagogisk psykologi og arbejder i dag som konsulent i virksomheden Yndlingsunger.dk.

    Siden har hun arbejdet med at fortælle vigtigheden af at have fokus på hverdagens samspil, og hvordan man kan arbejde med at få fokus på sit eget og kollegerne samspil med børnene.

    Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Sofie Henriksen i podcasten om det, de kalder ”guldet i hverdagen”, og næste uge sætter vi så spot på, hvordan man sammen med sine kolleger får mere blik for samspillet og bliver i stand til at se på sin egen og kollegernes praksis.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

  • Er pædagoger og lærere for hurtige til at se efter en diagnose, når børn ikke trives?

    Ja, mener pædagog og børnepsykolog Lars Rasborg, der er gæst i Pædagogisk kvarter, der sætter spørgsmålet om til debat.

    ”Et barn er ikke kun sin adfærd, men også de dertil knyttede tanker og følelse. Og den livssituation, som det hele udspiller sig. Risikoen ved straks at tænke diagnose, det er, at man simpelthen overser, hvad er det for en livssituation, barnet er i. Hvad er det for nogle påvirkninger, barnet bliver udsat for både hjemme og ude? Hvordan kan barnets adfærd eventuelt forstås i lyset af de påvirkninger? Og hvad er der måske grund til at gøre anderledes omkring barnet?” siger Lars Rasborg, der rådgiver forældre til børn, der er på vej ind i en udredning for en diagnose.

    Og det sker ifølge Lars Rasborg, at børnene efterfølgende ikke kommer videre i udredningen, fordi forskellige tiltag omkring barnet hjælper barnet.

    Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen er enig i, at vi i dagtilbud og skole skal blive bedre til at se på barnets livsbetingelser. Men hun oplever også, at diagnoserne kan være vigtige at få frem.

    ”Jeg er 100 procent enig i, at vi skal begynde med at kigge rundt om barnet. At vi kigger på barnets livsbetingelser, og at vi kigget på vores tilgange, justerer dem og kravtilpasser alle de steder, hvor vi kan komme til for at se, om det kan virke. Men jeg står også stærkt på, at kan være en kæmpe hjælp for barnet faktisk at få en diagnose, og at det også kan være en kæmpe hjælp fremover videre i livet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    Hør hvordan pædagoger og lærere kan blive bedre til at fokusere på barnets livsbetingelser frem for kun diagnoser, og hør debatten om vi har får meget fokus på diagnoser.

    Lars Rasborg er ud over at være børnepsykolog og uddannet pædagog også forfatter til en række bøger, blandt andet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”.

    Du kan høre et længere program om den bog i vores serie PERSPEKTIV. Programmet hedder ”Passer barnet ikke til den pædagogiske metode – eller er det omvendt?”

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • Der er brug for en bevidsthed om metoder og metodeskift i den pædagogiske praksis.

    Det mener børnepsykolog Lars Rasborg, der er gæst i årets første udgave af Pædagogisk kvarter.

    ”Når vi står og kigger på det barn, der står foran os, så kræver det, at vi faktisk har en bevidsthed, om de pædagogiske metoder, vi bruger, og de veje, vi går. Så kan vi vælge nye veje, når det, vi gør, ikke virker. Hvis man omvendt bliver ved med at gøre det samme, så får man jo også det samme resultat,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er cand. pæd i pædagogisk psykolog og programmets faste pædagogiske ekspert.

    Hun opfordrer til, at man ude i dagtilbud og skoler er opmærksom på om kulturen fremmer, at man gør det samme frem for at skifte metode.

    ”Jeg tænker, at der kan være institutionskultur og logik, der kan være med til, at vi hænger fast og repeterer den her tilgang eller de her metoder og bliver ved med at gøre det. Fordi det er det, jeg kan se mine kollegaer gøre, så nu gør jeg det samme. Det er sådan, det er her på Blå Stue, at vi holder fast, og vi gør på den her måde,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    I podcasten fortæller hun og Lars Rasborg om, hvordan man kan få en større bevidsthed om metoderne og hvornår det kan være relevant at overveje et metodeskift.

    Lars Rasborg er ud over at være børnepsykolog og uddannet pædagog. Han har skrevet en række bøger. Bland andet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”.

    Du kan høre et længere program om den bog i vores serie PERSPEKTIV. Programmet hedder ”Passer barnet ikke til den pædagogiske metode – eller er det omvendt?”

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    I den sidste genudgivelse inden den nye sæson begynder skal du høre afsnit 28, der handler om, sprogets indflydelse på det vi gør.

    ”Han driller altid”. ”Hun er udadvendt”. “Hun opsøger konflikter”. Med sproget skaber vi forventninger til børn – både positive og negative forventninger. Derfor skal vi have meget mere bevidsthed om, hvilke ord og vendinger vi bruger om børn.

    Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om, hvordan sproget er med til at forme vores opfattelse af både andre og os selv. Og det kan påvirke hele livet igennem, hvis man får sat et bestemt mærkat sat på sin person allerede som barn, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    ”Ord er jo ikke bare neutrale beskrivelser af virkeligheden. Vi træffer hele tiden bevidste og ubevidste valg gennem de ord, vi bruger. Man kan sige, at ord putter mennesker i kasser. Hvis man fx hele tiden hører sit navn brugt i en eller anden negativ sammenhæng, så får barnet en bevidsthed om at være én, der ikke mestre noget. Jeg synes, vi skylder børnene at give dem plads til at spille på flere tangenter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    Hvordan vi bliver mere opmærksomme på de ord vi bruger, og hvilket magt vi har, kan du høre mere om i podcasten.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

  • I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Og et af de meget lyttede afsnit handler om, hvorfor der er så mange regler, når vi i dagtilbuddet skal spise sammen med børnene?

    ”Rugbrødet er højt belagt med lydighedsmetoder i mange daginstitutioner. Mad og kærlighed er så tæt forbundet. Det tror jeg, de fleste nybagte forældre kan skrive under på. Så noget af det, vi lærer på pædagogseminariet, vores viden og teori, det forsvinder, når vi sætter os ved bordet. Så er det vores automatpilot og det, vi selv har med os, der rulles ud over måltidet og børnene. Det er noget af det, jeg har set, når jeg har lavet tusindvis af iagttagelser og filmet måltidssituationer i den pædagogiske sektor,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i programmet.

    Hun opfordrer til, at man er mere opmærksom på tonerne og klagerne under måltidet i institutionen.

    ”Man kan jo først lave noget detektivarbejde og lytte efter tonerne ved måltidet. Er det klagende toner, er det glædesfulde toner, ser jeg børn, der er frustrerede med rynkede bryn, eller ser jeg børn, der har liv i øjnene og er glade? Tag temperaturen på det til at begynde med. Og hvis vi ser de her klagende toner i børnefællesskabet, og vi tager os selv i at være meget i dette her ”væk fra-sprog” og sige ”nej”, ”stop”, ”lad være”, ”sid nu ned”, så skal vi stoppe os selv. Vi skal sammen med vores kolleger bruge et stuemøde eller to og se på, om vi kan lave nogle aktioner, hvor vi måske i den næste uge ikke må sige ”nej”, ”stop”, ”lad være”. Vi kan lave nogle aktioner, hvor vi ser på alle de regler, vi har, og får luget ud i, hvilke regler giver mening i forhold til børnegruppen lige nu, og hvilke regler opretholder, at der er flere klagende toner og negativ kontakt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen blandt andet i podcasten.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

    Vært for programmet er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik.

  • I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Det 5. mest lyttede program sidste år handler om rammerne ude i dagtilbuddene. Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at normeringerne er presset personalet til det yderste. Og det rammer både børn og pædagoger, der oplever stress og dårlig samvittighed.

    ”Det skriger til himlen, når man er derude. Man ser de her stressede pædagoger, som farer rundt og har svært ved at være i nærværende forpligtende kontakt, fordi de bliver hevet væk til sprogscreening eller andet. Der er rigtig mange børn på få kvadratmeter, og der er få voksne,” siger programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:

    ”Det, vi hæfter os ved, når vi kommer ud, er de her beskrivelser af at være på bagkant, at slukke ildebrande, at føle sig afmægtig og at have en kæmpe sorg over ikke at kunne gøre udføre det arbejde, man er ansat til at udføre, som er netop at understøtte børns udvikling. Det bliver mange steder noget, der mest af alt minder om en pølsefabrik,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    Hendes budskab er et opråb til blandt andet politikerne. Men det er også et pædagogisk opråb om, at man ude i institutionerne har fokus på struktur og rollefordeling.

    ”Når betingelserne er, som de er, så bliver vi nødt til at skrue på vores struktur. Det er ret vigtigt, at vi har styr på, hvad hinanden går og laver. Og at der er klare roller mellem os, så vi ikke alle sammen fiser rundt til sprogscreening, renser bordene eller er ude i kopirummet og printer en masse tegninger. Men at der er sat tid af til, at vi kan lave det der er vores kerneopgave som pædagoger og være i denne her nærværende og understøttende kontakt med børnene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    Hvad det betyder, når der er får få pædagoger til for mange børn, og hvordan man kan arbejde med strukturen, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
    Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

  • I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Et af de mest lyttede programmer er en samtale med socialpædagog og psykoterapeut Susanne Schwartau om konflikter

    Susanne mener, at vi skal hjælpe børnene til at løse deres konflikter med andre børn. Men det gør vi ikke ved at se på en konflikt som et spørgsmål om en skurk og en forurettet. Derimod skal børnene lære at lytte og forstå hinanden.

    ”Børn er virkelig gode til selv at løse konflikter. Hvis de selv får lov til at sætte ord på konflikten eller vi hjælper med nogle bud, så løser konflikten sig ofte. Men ikke hvis vi står med rynkede bryn og fokuserer på, hvem der er skurken i konflikten. Hvis børnene lytter til hinanden og får hjælp til det, så kan begge parter gå fra konflikten som vindere i stedet for at stadig at være uvenner, fordi jeg som voksen har besluttet, hvem der var skurken,” siger Susanne Schwartau.

    Med som fast ekspert i programmet er Anja Kristine Hvidberg Olsen, og hun ser alt for ofte, at der kommer både skyld og skam ind i billedet, når de voksne skal løse børnenes konflikter. Hun advarer særligt mod, at vi som voksne tvinger en undskyldning igennem.

    ”Der er alt for meget skyld og skam, når vi tvinger børn til en undskyldning. Børn lærer ikke noget af at sige undskyld, hvis de ikke forstår, hvad det er de har gjort. Og den der modtager undskyldningen, opfatter den ikke som noget, der reparerer, når undskyldningen er pålagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    I programmet fortæller de mere om, hvordan man kan hjælpe børnene ud af konflikterne uden at udpege en skurk.

    Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo-terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

  • Godt nytår. I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Et af de mest lyttede programmer er en samtale med Susanne Schwartau om, hvordan man taler med børn om følelser.

    ”Det er vigtigt, at børn lærer at sætte ord på for følelserne. Følelser er vores indre GPS. Det er dem, der skal guide os i livet både som barn, ung og voksen. Men børn skal vi også vide, at følelser jo ikke altid er lyserøde. Det kan også være vanskelige følelser. Så det er vigtigt, at børn får en erfaring med, at følelser bare er følelser. Det er okay, at vi har dem, og vi kan komme igennem dem. Derfor er det også vanvittig vigtigt, at børn lærer at få et sprog for deres følelser,” siger Susanne Schwartau i afsnit 25, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi kan hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser.

    Susanne Schwartau er med som gæst i programmet, hvor vi som altid også har vores faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med. Hun opfordrer til at holde inde med trangen til at fikse det for barnet, når de store følelser buldrer hos barnet.

    ”Der er rigtig mange af os, der gerne vil handle, når vi ser de her store følelser hos børn. Men her er det en stor hjælp at tænke, ”Jeg skal ikke fixe det, jeg skal rumme det”. Prøv at være med det. Vi skal som voksne være det regulerende nervesystem, som barnet tillidsfuldt kan læne sig ind i. Men det kan vi ikke være, hvis vi selv bliver til et oprørt hav af alle følelserne,” siger hun.

    I programmet får du gode råd til at tale med barnet om følelsesmæssigt svære ting, og hvordan vi kan hjælpe børn og unge alene ved at bevidne deres smerte og folde samtalen ud, så vi kan komme ind til sagens kerne.

    Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo Terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
    Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

  • Godt nytår. I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Et af de mest lyttede programmer er såmænd seriens første afsnit, der handler om, hvad ens egen barndom betyder for ens børnesyn. Og det betyder en hel del, fortæller Anja i podcasten.

    ”Når vi er pressede, så bliver vi kapret af vores automatpilot. Alle de normer og værdier, der nærmest er indlejret i vores DNA. Så er jeg fx vokset op i en familie, hvor det handlede om ”kæft, trit og retning” og et gammelt børnesyn, hvor man trækker meget på lydighedsmetoder, så vil jeg måske have en tendens til at stå på et perspektiv, der hedder, at ”barnet gør det godt, hvis det vil.” Så jeg vil hurtigt tænke, at hvis barnet ikke lytter efter det krav, jeg har sat lige nu, så er det, fordi det vil provokere mig,” fortæller Anja.

    I podcasten fortæller hun om, hvordan man bliver mere opmærksom på betydningen af det, man som socialpædagog, pædagog eller forælder selv har med fra barndommen, og hvordan man arbejder med det både individuelt og i institutionen.

    Vært for programmet er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik, og

    Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik

  • Godt nytår. I årets første uger genudgiver vi nogle af de mest lyttede programmer op til, at årets første Pædagogisk kvarter udkommer den 15.januar.

    Det meste lyttede program er en udvidet udgave med Manu Sareen og Anja Kristine Hvidberg Olsen. De har begge selv oplevet et børneliv med ADHD, og de har i dag en stor viden og erfaring med, hvordan man som lærer og pædagog kan støtte børn med ADHD.

    Manu Sareen er formand for ADHD-foreningen og fik for seks år siden selv diagnosen. Og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen blev for to måneder siden selv diagnosticeret med ADHD.

    De fortæller, hvordan det var for dem at vokse op med ADHD, uden de vidste det. Og de fortæller om, hvordan de i dag lever med deres ADHD som både en positiv kraft og en udfordring.

    Nogle af de pointer, du får med, er, at børn med ADHD skal have ”overdrevet meget ros”, at der skal tages hensyn, uden det bliver tydeligt for alle, og at man som lærer og pædagog skal holde øje med børnenes udmattelse på grund af deres ADHD.

    Manu Sareen er formand for ADHD Foreningen, forfatter, coach, rådgiver, uddannet socialpædagog samt tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

  • ”Mange pædagoger vil kunne genkende det tryghedssøgende barn, og det vil måske også aktivere en vis dårlig samvittighed, fordi der lige nu er nogle betingelser i institutionerne, som betyder at det er ekstra svært at imødekomme disse børns behov for tryghed”.

    Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Ugens program er det sidste af tre temaprogrammer om, hvordan man kan bruge enneagrammet i et børneperspektiv.

    Der er ni personlighedstyper i enneagrammet, og Mettstine Hattesen og Jakob Florentz Horn har udviklet et enneagram for børn med ni børnetyper, som kan hjælpe med at forstå det enkelte barn og barnets samspil med både andre børn og pædagoger.

    I dette afsnit taler vi om to af de 9 børnetyper. Det er det tryghedssøgende barn og det præsterende barn. Og i programmet kan du høre, hvordan du som pædagog, lærer eller forældre kan være mere opmærksom på at støtte barnet til bedre trivsel.

    Se mere om enneagrammet for børn her.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset.

    Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

  • ”Det viljestærke barn kan trigge mange pædagoger, fordi der nemt kan opstå en masse magtkampe i mødet med det barn, hvor vi som professionelle ender med at tænke, at det her barn ikke skal køre rundt med mig. Så er det, vi selv bliver enormt infleksible, selvom vi selv ønsker, at barnet skal trænes i noget fleksibilitet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om en af de børnetyper, som er en del af enneagrammet for børn.

    Forrige afsnit af Pædagogisk kvarter handlede et børneperspektiv på det særlige enneagram, som er et et tolkningssystem af personlighedstyper. Der er ni personlighedstyper i enneagrammet, og Mettstine Hattesen og Jakob Florentz Horn har udviklet et enneagram for børn med ni børnetyper, som kan hjælpe med at forstå det enkelte barn og barnets samspil med både andre børn og pædagoger.

    I dette afsnit taler vi som en to af de 9 børnetyper. Det viljestærke barn, som Anja Kristine Hvidberg Olsen altså mener særligt kan trigge mange pædagoger og så det fredsommelige barn, der kan have en helt anden effekt på pædagogerne.

    ”Det fredsommelige barn kan vække en vis bekymring hos det pædagogiske personale, for det er et barn, som personalet gerne vil have toner mere frem i sit eget lys, siger fra og får afgrænset sig og ikke lader sine grænser overskride. Så her kan der være nogle nye veje i at hjælpe barnet med at træde mere tydeligt frem men også have en respekt og et nådigt blik for, hvad det er barnet viser os," siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

    For Mettstine Hattesen og Jakob Florentz Horn skal enneagrammet for børn ses som en metode, som handler om at blive mere opmærksom på det enkelte barn og den tilgang man som pædagog har til barnet.

    ”For os er det en forståelsesramme, som vi kan bruge til at ind bag barnets adfærd og specielt i institutionsmiljøet, hvor der er meget fart på og ikke altid tid til det enkelte barn. Det er derfor vi kalder det enneagrammetoden for børn,” siger Mettstine Hattesen.

    I programmet kan du høre mere om det viljestærke barn og det fredsommelige barn, og hvad der som pædagog og forældre er særlig vigtigt at være opmærksom på i forhold til de børn.

    Mettstine Hattesen arbejder blandt andet med lederudvikling og stressrådgivning, hvor hun bruger Enneagrammet som en vigtig del af den professionelle værktøjskasse.

    Jakob Florentz Horn er uddannet pædagog og er specialist inden for Enneagrammets ni børnetyper, og hvordan man kan anvende det.

    Se mere om enneagrammet for børn her.

    Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

    Programmet er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen