Avsnitt

  • I denne uges udsendelse, skal vi kigge på, hvad det er der gør at countrygenren er blevet det hotteste hotte lige nu, og ikke mindst hvad Beyoncé har med det hele at gøre. Vi nærstuderer en europæisk airplayhitliste fra 1991 og så anbefaler vi tysk powerrock fra Kraftklub, norsk powerpop fra Girl In Red, amerikansk indiepop fra Real Estate og så har vi intet mindre end verdenspremiere på den fantastiske danske sangerinde Ameas helt nye single.

    Derudover ser vi på hvordan det er lykkes Mark Knopfler at få mere end 60 guitarister i verdensklasse med på hans nye single, vi kæmper lidt med tekniske problemer via vores ven DJ Noise Gate, vi advarer imod at køre mellem Kalundborg og Næstved hvis man er småtræt, vi afslører hvor mange top 10 singler Sting har haft solo i England (og det er overraskende få), vi undrer os over at alle rappere åbenbart hedder Sean, vi mindes dogmekonceptet D-Dag fra 2000, og så fejrer vi at dette faktisk er vores afsnit nummer 150. Vi satser meget på at tage 150 afsnit mere!

    Playliste:

    Kraftklub - Blaues licht

    Girl In Red - Too much

    Amea - Physical

    Real Estate - Flowers

    Beyoncé - Texas hold' em

    Mark Knopfler's Guitar Heroes - Going home (Theme of the Local Hero)

    Seal - Crazy

    Chris Rea - Auberge

    George Michael - Heal the pain

    Bee Gees - Secret love

    Diana Ross - Chain reaction

    Sting - All this time

  • I denne uges udsendelse har vi iført os røde næser, og det har vi gjort i anledning af at det er 15. marts, og det er i dag, at briterne fejrer humoren ved deres Red Nose Day. Et koncept som udsprang af velgørenhedsorganisationen Comic Relief som blev stiftet af forfatter Richard Curtis (Fire Bryllupper og En Begravelse/Den Sorte Snog) og standupkomikeren Sir Lenny Henry i midten af 80’erne.

    Red Nose Day har igennem årene indsamlet mere en 1 mia. britiske pund, og det er sket, ikke mindst, igennem en række charity singles som forener komikken med den engelske sangskat. Vi kommer til at kigge på flere af dem fra så forskellige kunstnere som Cliff Richard, The Proclaimers, Spice Girls, Tony Christie, Boyzone og Bananarama.

    Derudover møder vi selvfølgelig også en lang række fantastiske britiske komikere som f.eks. Rowan Atikinson, Peter Kay, French & Saunders og David Walliams og Matt Lucas. Andy leder efter sin komiske timing, og så prøver vi at definere hvad der er så fantastisk ved netop den britiske humor.

    Cliff Richard & The Young Ones feat. Hank Marvin - Living doll

    Bananarama & Lananeeneenoonoo - Help!

    Hale & Pace and the Stonkers - The Stonk

    Mr. Bean and Smear Campaign feat. Bruce Dickinson - I want to be (Elected)

    Right Said Fred and Friends - Stick it out

    Absolutely Fabulous - Absolutely Fabulous

    Cher, Chrissie Hynde and Neneh Cherry with Eric Clapton - Love can build a bridge

    Spice Girls - Who do you think you are?

    Boyzone - When the going gets tough

    Westlife - Uptown girl

    Tony Christie feat. Peter Kay - (Is this the way to) Amarillo

    The Proclaimers feat. Brian Potter and Andy Pipkin - I'm gonna be (500 miles)

    Paloma Faith - Enjoy yourself

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • I denne uge er der Oscaruddeling, og så er det selvfølgelig igen blevet tid til at kigge på fantastiske filmsange. Sidste år lavede vi en Oscar Special, hvor vi kiggede på nogle af de mange sange der har vundet den prestigefyldte filmpris, og det afsnit blev ret populært. Derfor har vi nu i bedste Hollywoodstil lavet en regulær fortsættelse, men denne gang er det en såkaldt NOT Oscar Special, for det skal nemlig handle om nogle af de vidunderlige filmsange, som IKKE blev Oscarnomineret, men som måske nok havde fortjent det. Og fordi der er så pokkers mange, så har vi valgt at holde os til sange udgivet i 80’erne.

    Men der er også rigeligt med hits at tage fat i. Vi kommer til at høre sange fra legendariske 80’er film som f.eks. Dirty Dancing, Beverly Hills Cop, The Breakfast Club, Cocktail, Batman, Desperately Seeking Susan og Do The Right Thing med nogle af de største kunstnere i musikhistorien bl.a. Tina Turner, The Beach Boys, Blondie, Paul McCartney, Kate Bush, Prince, David Bowie, Dusty Springfield og Duran Duran.

    Derudover ærgrer vi os over at Oscarakademiet i 80’erne lidt var en flok stivnakker i jakkesæt som ikke kunne lide Madonna, vi forbløffes nok engang over de fantastiske musikår 1984 og 1985 hvor det bugner med andre potentielle nomineringer, Andy prøver at huske filmen American Gigolo og rystes over hadet til Cocktail, og så undrer vi os over hvorfor Brian Wilson ikke var inviteret med i studiet i da Kokomo skulle indspilles, og om det mon var den onde fætter der stod bag.

    Playliste:

    Oliva Newton-John & Electric Light Orchestra - Xanadu (fra Xanadu)

    Blondie - Call me (fra American Gigolo)

    Dan Hartman - I can dream about you (fra Streets Of Fire)

    Giorgio Moroder and Philip Oakey - Together in electric dreams (fra Electric Dreams)

    Paul McCartney - No more lonely nights (fra Give My Regards To Broad Street)

    Glenn Frey - The heat is on (fra Beverly Hills Cop)

    Simple Minds - Don't you forget about me (fra The Breakfast Club)

    Tina Turner - We don't need another hero (Thunderdome) (fra Mad Max Beyond Thunderdome)

    Madonna - Into the groove (fra Desperately Seeking Susan)

    David Bowie and Pat Metheny Group - This is not America (fra The Falcon And The Snowman)

    Duran Duran - A view to a kill (fra A View To A Kill)

    Eric Carmen - Hungry eyes (fra Dirty Dancing)

    Madonna - Who's that girl (fra Who's That Girl)

    a-ha - The living daylights (fra The Living Daylights)

    The Beach Boys - Kokomo (fra Cocktail)

    Kate Bush - This woman's work (fra She's Having A Baby)

    Public Enemy - Fight the power (fra Do The Right Thing)

    Prince - Partyman (fra Batman)

    Dusty Springfield - Nothing has been proved (fra Scandal)

  • I denne uges udsendelse sætter vi spot på et album der både ses som en af dansk musikhistories mest populære debutalbums, en sand rockklassiker, og desuden et album som i disse dage fylder 30 år. Det var nemlig den 4. marts 1994 at danske Dizzy Mizz Lizzy udgav deres selvbetitlede debutalbum, og det skal vi selvfølgelig være med til at fejre.

    Det gør vi ved at tage et kig på hvordan bandet opstod, som bl.a. omfatter historien om at det kunne have endt med at en mand ved navn Noller var blevet forsanger. Vi tager også fat i en af de mest legendariske aftner i dansk rockhistorie, DM i Rock 1993, hvor Dizzy Mizz Lizzy dyster mod senere så store navne som Inside The Whale og Kashmir. Vi skal naturligvis også se på, hvad det er der gør albummet Dizzy Mizz Lizzy til sådan et fantastisk album.

    Derudover lytter vi til en masse klassiske Dizzy numre, vi snakker om nogle af deres mange inspirationskilder, Andy fortæller endnu engang hvorfor Tim Christensen betyder så utroligt meget for ham, og så møder vi minsandten også en lang række prominente navne i form af en ung Mikkel Beha, Nick Foss, Onkel Reje, Poul Jørgensen og selveste Steffen Kretz.

    Playliste:

    Dizzy Mizz Lizzy - Waterline (Demo)

    Dizzy Mizz Lizzy - 67 seas in your eyes

    Dizzy Mizz Lizzy - Love is a loser's game

    Dizzy Mizz Lizzy - Barbedwired baby's dream

    Dizzy Mizz Lizzy - Hidden war

    Dizzy Mizz Lizzy - Silverflame

    Dizzy Mizz Lizzy - Hurry hurry

    Tim Christensen - Get the fuck out of my mind (Live at P3 Live 2000)

  • I denne uge holder vi vinterferie (ja vi ved godt vi er bagud i forhold til resten af landet), men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit af den grund. Vi har nemlig valgt at kaste os over en ny type af udsendelse, hvor vi kigger på begivenheder der er sket i musikhistorien på en specifik dato, og i denne uge er vi landet på 23. februar – sjovt nok samme dato som dette afsnit udkommer.

    Vi har valgt 5 musikalske nedslag som strækker sig fra 1978 til 2019, og via dem kommer vi både til at snakke om Grammy Awards, en genial musiker der bliver anholdt, nogle rebelske gutter fra Manchester der bliver bandlyst af et flyselskab, en legendarisk gruppe der spiller deres sidste koncert og en ung sangerinde som præsterer at gøre noget som kun The Beatles har kunnet matche.

    Derudover begejstres vi nok engang over albumklassikeren Rumours, vi snakker snefyldte vintre fra før vi blev født, vi konkluderer at 1985 var et fuldstændig vanvittigt år for Stevie Wonder, vi overvejer om Oasis havde gang i deres egen udgave af ”The Great British Bake Off” under indspilningerne til deres 3. studiealbum og så spiller vi desuden noget meget tidligt Bee Gees fra før de blev kæmpe verdensstjerner.

    Playliste:

    Fleetwood Mac - Go your own way

    Stevie Wonder - Part-time lover

    Oasis - Don't go away

    Bee Gees - Edison

    Bee Gees - More than a woman

    Ariana Grande - 7 rings

  • I denne uges udsendelse snakker vi om et gammelt hit fra Tracy Chapman, som igen er blevet meget populært. Vi anbefaler fremragende musikperler fra de britiske øer i form af vidunderlige Blur, indierockede The Last Dinner Party og legendariske Pet Shop Boys, og så tager vi et smut til Vesttyskland og kigger på en gammel airplayhitliste fra februar 1985.

    Derudover ser vi nærmere på historien bag en af verdens bedst sælgende singler, We Are The World, som er omdrejningspunktet i den nye Netflixdokumentar The Greatest Night in Pop, vi lamslås over hvor meget Sony Music Group har betalt for halvdelen af Michael Jacksons musikkatalog, vi ser nærmere på et par interessante musikalske comebacks, vi afslører hvilken dansk sangerinde der synger med på tyskernes helt egen We Are The World og så bliver Stevie Wonder ved med at dukke op på alle de forkerte tidspunkter.

    Playliste:

    Blur - To the end

    The Last Dinner Party - Gjuha/Sinner

    Pet Shop Boys - Loneliness

    USA For Africa - We are the World

    Michael Jackson - Human nature

    Luke Combs - Fast car

    Tracy Chapman - Fast car

    Tracy Chapman & Luke Combs - Fast car (Live at Grammy Awards 2024)

    Billy Joel - Turn the lights back on

    R.E.M. - What's the frequency, Kenneth?

    Band Für Afrika - Nackt in Wind

    The Commodores - Nightshift

    Tears For Fears - Shout

    Murray Head - One night in Bangkok

    Modern Talking - You're my heart, you're my soul

  • I denne uges udsendelse handler det ikke bare om kærlighed til musikken, men lige så meget om kærligheden i musikken. Det er nemlig snart den 14. februar, kærlighedens helt egen dag, og derfor er dette en hel særlig Valentine’s Day Special, hvor vi tager fat i en klassisk compilation som var ret stor i midten af 90’erne, Careless Whisper.

    Den blev sammensat i 1995 af sladderbladet Se & Hør, efter kyndig og kærlig hjælp af bladets læsere og ugebladets egen journalist Peer Kaae, og det kom der en opsamling fyldt med 32 mere eller mindre store kærlighedshits ud af. Vi skal bl.a. lytte til romantiske toner fra bl.a. Michael Bolton, Celine Dion, Leonard Cohen, Cyndi Lauper, Tears For Fears, Gloria Estefan, Toto, Cher, Marvin Gaye, Prefab Sprout og selvfølgelig George Michael.

    Derudover overvejer vi hvor mange der stadig sætter pris på Mercichokolade og Anders Frandsen, vi filosoferer om hvor vidt gravad laks var en god forret at servere til en romantisk middag i midthalvfemserne, vi snakker karaoke på en støvet klub i Soho, vi drømmer om at Andrew Strong var gæstevært på Tjeklisten, og så fortæller Andy en anekdote om hvordan Eric Clapton var med til at ødelægge et romantisk intermezzo på drengeværelset.

  • I denne uges udsendelse er det blevet tid til at stille skarpt på Danmarks nye konges musiksmag. For udover at være frømand, sportsmand og familiemand, så er Frederik 10. i den grad også en musikkens mand. En kæmpe musikelsker som ligesom os altid har haft masser af kærlighed til den gode pop- og rockmelodi.

    Det hylder vi i dette afsnit, hvor vi tager fat i en række nedslag, der klart viser at musikken fylder meget for den nye konge. Det er bl.a. det legendariske øjeblik i 1995, hvor han som det første af medlem af kongehuset gæster Radiohuset i programmet Maskinen hos Alex Nyborg Madsen. Vi kigger også på Kronprinseparrets Priser - en prisuddeling der præmierer kunsten og kulturen, Frederik 10.'s glæde ved at besøge de danske musikfestivaler og så nyder vi en liste, hvor han nævner de 160 sange som har betydet mest for ham igennem de første 50 år af hans liv. Vi spiller selvfølgelig også masser af royale favoritter fra bl.a. Nephew, Led Zeppelin, Tina Dickow, Kent, Lars H.U.G., Oh Land, Shu-bi-dua og overraskende nok Me & My.

    Derudover snakker vi også forbløffende meget om et af Andys familiemedlemmer, vi diskuterer om det er normalt at spise franskbrødsmadder med sukker på, vi mindes det royale bryllup i 2004 og hvor mange kartofler Grev Ingolf indtog under middagen, vi tager et par bådture til Polen og så besvarer vi spørgsmålet; hvem fanden er Frederik Henriksen?

    Playliste:

    Led Zeppelin - Over the hills and far away

    N.W.A - 100 miles and runnin'

    Lars H.U.G. - Mon de kan reparere dig?

    Jacob Binzer - Kong Christian (Live fra Parken 2004)

    Tina Dickow - Adams House

    Oh Land - White nights

    The William Blakes - Secrets of the state

    Nephew - Worst/best case scenario

    Me & My - Dub-i-dub

    Shu-bi-dua - Knuden

    The Smiths - Girlfriend in a coma

    Kent - Dom andra

    Real Estate - Darling

    Coldplay - A sky full of stars

  • I denne uges udsendelse, er vi tilbage på det musikalske græs efter vores ferie, og i afsnit 52 lytter vi til et af Andys favorit popnumre som netop lige har rundet 1. mia. streams. Vi kommer med anbefalinger af den amerikanske rapper Nicki Minaj, det tyske indieband AnnenMayKantereit og det nye samarbejde mellem Manchesterlegenderne Liam Gallagher og John Squire og så skal vi tilbage til januar 1997 og kigge på en europæisk singlehitliste.

    Derudover diskuterer vi om der simpelthen bliver udgivet for meget musik, vi genopdager to fantastiske popsange fra de glade 00’er som begge er tilbage på den engelske singlehitliste, vi forbløffes over DR’s pigekor, vi mindes vores gamle musikprisuddeling Sniper Awards, Andy afslører han er i gang med en slags efterskoleudgave af Chinese Democrac, vi forelsker os på ny i engelske Sophie Ellis-Bextor, og så lytter vi til en gammel eurodance-klassiker, som i dag stadig bliver skrålet på diverse fodboldstadioner.

    Playliste:

    Nicki Minaj - Super freaky girl

    Kanye West feat. Jay-Z, Rick Ross, Nicki Minaj and Bon Iver - Monster

    DR's Pigekor - Der er et yndigt land/Det' kun vigtigt, hvad det er

    AnnenMayKantereit - Barfuß am Klavier

    Liam Gallagher & John Squire - Just another rainbow

    Empire Of The Sun - Walking on a dream

    Natasha Bedingfield - Unwritten

    Sophie Ellis-Bextor - Murder on the dancefloor

    Gala - Freed from desire

    Spice Girls - 2 become 1

    The Prodigy - Breathe

    Robert Miles feat. Maria Nayler - One and one

    Toni Braxton - Un-break my heart

    Boney M. - Rivers of Babylon

  • Så er vi nået til årets sidste udsendelse og traditionen tro skal vi kigge tilbage på det forgangne år, sådan rent musikalsk. 2023 har været et glimrende år, med flere spændende udgivelser, fantastiske koncerter og ikke mindst en masse vidunderlige popnumre. I dette ekstra lange afsnit kigger vi på nogle af årets store temaer som f.eks. AI-musikken og robotternes overtagen af musikindustrien og de mange danske festivaler som bare bliver mere og mere populære, Men I kan også lytte til nogle af vores personlige favoritter fra så gode navne som bl.a. Guldimund, Blur, Eee Gee, Billie Eilish, Depeche Mode, Ganger, Jessie Ware, Róisín Murphy, Sunraker og selvfølgelig Times ”Person Of The Year” Taylor Swift

    Vi hylder desuden nogle af de store sangere, sangskrivere og musikere som vi har mistet i 2023 med vores In Memoriam, og så glæder vi os endnu en gang til at afsløre Andy Tennants Spotify Wrapped, som traditionen tro er ret fattig på numre fra året vi rent faktisk ser tilbage på.

    Derudover er vi fuldstændig blæst bagover når det gælder årets bedste og måske mest produktive producer James Ford, vi overvejer om der stadig er nogen der lytter til radio på AM-båndet, vi afslører hvilken dansk musiker der har lyttet til mange børnesange i 2023, vi undrer os over hvordan man kan spille livekoncerter i Fortnite, Andy tager credit for en sang der skal forestille at være skrevet i 1920’erne, og så bliver vi igen i godt humør over vores kandidat til ”Person Of The Year, den fantastiske Lance Bass.

    Playliste:

    Miley Cyrus – Flowers

    Taylor Swift – You’re losing me

    Róisín Murphy – CooCool

    Simian Mobile Disco – I believe

    Depeche Mode – Ghosts again

    Jessie Ware – Hello love

    Blur – Avalon

    The Last Dinner Party – On your side

    Noget Ved Musikkens “In Memoriam” 2023

    The Smiths – The headmaster’s ritual

    Max Raabe & Palast Orchester – Ein tag wie Gold

    Billie Eilish – What was I made for?

    Eee Gee – Promise to pick up the phone

    Guldimund – Halskæde

    Ganger – Knalder brikker

    Sunraker – Days gone

  • Julen står for døren, og hvad er så bedre end af finde de gamle Dr. Martens eller Buffalosko frem fra gemmerne, for nu skal vi nemlig en tur tilbage på diskotekerne. Det er nemlig blevet tid til at hylde en af 90’ernes allerstørste genrer, eurodance. I Danmark hittede eurodance nemlig både på klubberne, lokalradiostationerne og ikke mindst på de danske hitlister.

    Vi kommer til at kigge tilbage på en farverig tid, hvor der udkom fantastiske opsamlinger som f.eks. Turn Up The Bass, Absolute Let’s Dance og Dance MIX, og hvor der også opstod en dansk bølge af eurodance-bands som f.eks. Aqua, Daze, Toy-Box og Hit’n’Hide. Men vi kommer selvfølgelig også til at spille fremragende eurodancehits fra bl.a. Culture Beat, 2 Brothers On The 4th Floor, Technotronic, M.C. Sar & The Real McCoy, Snap!, Basic Element, Whigfield, La Bouche og mange andre.

    Vi har desuden igen besøg af fantastiske megamixekspert Nick, og sammen snakker vi både om CD-afspillere med plads til hele 5 CD’er, 90’ernes Love Parade som måske kunne give madforgiftning, hvad der kendetegner et godt eurodance-nummer, og hvad der var forskellen på de mange bølger af eurodance der kom op igennem 90’erne og starten af 00’erne.

    Derudover afslører vi hvor Ace Of Base spillede deres første koncert i DK, vi opfinder måske en såkaldt musikparathedsvurdering, Andy afslører sin 90’er påklædning, Pedersen spiller klip fra sin radiofortid, og så undrer vi os igen over at Corona i virkeligheden slet ikke var Corona.

    I ønskes alle en rigtig glædelig (eurodance)jul.

    Playliste:

    Giorgio Moroder – From here to eternity

    ABBA – Summer Night City

    Loleatta Holloway – Love sensation

    Black Box – Ride on time

    Technotronic – Pump up the jam

    Snap! – The power

    Jam & Spoon feat. Plavka – Right in the night (Fall in love with music)

    Culture Beat – Mr. Vain

    M.C. Sar & The Real McCoy – Run away

    2 Unlimited – No limit

    Double You – Please don’t go

    Basic Element – The fiddle

    La Bouche – Be my lover

    Twenty 4 Seven – Slave to the music

    Corona – Try me out

    Whigfield – Saturday night

    Toy-Box – Tarzan & Jane

    Infernal – Sorti de L’Enfer

    Aqua – Roses are red

    Tiggy – Ring-a-ling

    Daze – Tamagotchi (Together forever)

    Hit’n’Hide – Space Invaders

    Sound Of Seduction – Feel like dancing

    Ice MC – It’s a rainy day (Christmas Mix)

    2 Brothers On The 4th Floor – Never alone

  • I denne uges udsendelse anbefaler vi klassisk 80'er soulpop fra Hall & Oates og ny musik fra den amerikanske singer songwriter Mitski. Vi kigger på en dejlig engelsk singlehitliste fra december 1987, og så prøver vi at opklare, hvorfor den legendariske Dire Straits guitarist Mark Knopfler gerne vil sælge en stor kollektion af sine guitarer.

    Derudover diskuterer vi om det endelig er i år vidunderlige The Pogues går nummer 1 hen over julen i England, efter at forsanger Shane MacGowan gik bort i sidste uge, og i den forbindelse kigger vi også på nogle af deres mulige konkurrenter. Vi snakker desuden flotte Londonbarberinger, hvordan forfatteren Bret Easton Ellis inspirerer hvad Andy Tennant lytter til, vi overvejer om man kan eje halve sangtekster og så snakker vi utrolig meget om både katte og hunde.

    Playliste:

    Hall & Oates - Private eyes

    Electric Light Orchestra - Last train to London

    Beyonce - Summer Renaissance

    Mitski - My love mine all mine

    AC/DC - Thunderstruck

    Nala The Station Cat - Check meowt

    Sleaford Mods - West End girls

    The Pogues feat. Kirsty MacColl - Fairytale of New York

    Dire Straits - Money for nothing

    The Communards - Never can say goodbye

    Alexander O'Neal - Criticize

    The Proclaimers - Letter from America

    George Harrison - Got my mind set on you

    T'Pau - China in your hand

    Snap! - Rhythm is a dancer

  • I denne uges udsendelse har vi fokus på en sygdom, som desværre ramte verden som en epidemi i 80’erne og 90’erne. I dag er det nemlig 1. december, og det vil sige at det også er Aids Day. Derfor har vi lavet en special med fokus på nogle af de sange der omhandler HIV og AIDS.

    Det var nemlig også en sygdom der ramte i musikbranchen, og der var flere musikere der mistede livet til den berygtede sygdom. Til gengæld resulterede det så i flere fantastiske velgørenhedssange og desuden en masse meget personlige numre, fra så vidunderlige kunstnere som f.eks. Dionne Warwick, Elton John, Madonna, Cindy Lauper, TLC, Annie Lennox og Anne Linnet.

    Derudover snakker vi om den AIDS-relaterede film Philadelphia, vi spiser underligt nok Nat og Dag i sengen, vi overvejer om Hertuginden af York, Fergie mon kan synge, og så mindes vi selvfølgelig også fantastiske Freddie Mercury som selv mistede livet til sygdommen i 1991.

    Playliste:

    Dionne Warwick & Friends - That's what friends are for

    Cyndi Lauper - Boy blue

    Søs Fenger, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Anne Linnet - Den jeg elsker, elsker jeg.

    Sinead O'Connor - You do something to me

    Queen - These are the days of our lives

    U2 - One

    George Michael - Too funky

    Elton John - The last song

    Madonna - In this life

    Bruce Springsteen - Streets of Philadelphia

    TLC - Waterfalls

    Pet Shop Boys - The survivors

    Annie Lennox - Sing

  • I denne uges udsendelse siger vi stort tillykke med de 40 år til den legendariske, engelske serie af opsamlinger Now That’s What I Call Music. Det var nemlig tilbage i november 1983 af den første NOW 1 udkom og ændrede på måden man så på compilations. Siden da er de digitale playlister kommet til og opsamlingerne er langsomt uddøde, med undtagelse af i Storbritannien, hvor de skam lever i bedste velgående.

    I anledningen af den runde fødselsdag tager vi endnu engang fat i et NOW årstal, og denne har vi kastet os over NOW 1990 i den Millennium Edition som udkom tilbage i 1999. Det er, slet og ret, en fuldstændig fabelagtig samling sange, med nogle af de største hits fra det første år i 90’erne. Det betyder, at vi i dette ekstra lange afsnit får klassiske tracks fra bl.a. Sinead O’Connor, Depeche Mode, MC Hammer, Kylie Minogue, Adamski, Wilson Phillips, INXS, Maria McKee, New Order, Happy Mondays og Elton John.

    Derudover spiller vi hele to hits fra soundtracket til Pretty Woman, vi afslører hvilket popband Axl Rose var stor fan af i starten af 90’erne, vi forundres (stadigvæk) over musikere der ikke må være med i deres egne musikvideoer, vi forestiller os en hed romance mellem Paula Abdul og Krummeskuespiller Per Damgaard, vi snakker om en vigtig kontrakt underskrevet på Richard Bransons båd, og så mindes vi de klistermærker med Turtles vi begge havde hængende hjemme på drengeværelset.

  • I denne uges udsendelse fortsætter vi lidt i samme rille som i sidste uges afsnit med Absolute Music 4, vi bliver nemlig i 1993 og skal for første gang i mere end et år endnu engang kigge på det tyske musik- og ungdomsmagasin BRAVO.

    Vi er i november og BRAVO har smidt det britiske boyband Take That på forsiden med bl.a. Robbie Williams i forførende humør. Men vi stopper ikke der, vi snakker også David Hasselhoff, M People, Freddie Mercury, Baywatch, Pet Shop Boys og Urban Cookie Collective, hvis nogen da ellers kan huske dem.

    Derudover gætter vi Billy Joel sange, Andy fortæller vittigheder på tysk, vi beslutter en gang for alle at vi ikke er enige hvad angår film fra 1993, vi overvejer om Winona Ryder måske kunne spille Dronning Ingrid, vi mindes frække nøgleringe med Pamela Anderson, vi kommer med flirtetricks til de unge og så prøver vi at udtale den tyske by Wissen, hvilket går helt galt.

    Playliste:

    Freddie Mercury - The great pretender

    David Hasselhoff feat. Gwen - Wir zwei allein

    Take That - Everything changes

    Billy Joel - The river of dreams

    M People - One night in heaven

    Urban Cookie Collective - The key: The secret

    Pet Shop Boys - To speak is a sin

    Take That feat. Lulu - Relight my fire

  • I denne uges udsendelse er det endelig blevet tid til igen at kigge på en klassisk dansk opsamling, og i anledning af det den 11. november i år er præcis 30 år siden den klassiske Absolute Music 4 blev udgivet, så er det selvfølgelig den der har fået æren.

    Det er den første udgivelse fra den populære compilation-serie som gik 3-dobbelt platin, og den blev dermed det bedst sælgende album i Danmark i 1993. Det kan man egentlig også godt forstå, når de 18 tracks tæller nogle af det års allerstørste hits fra glimrende kunstnere som f.eks. 4 Non Blondes, Freddie Mercury, Take That, Meat Loaf, Maggie Reilly, Pet Shop Boys og UB40.

    Derudover diskuterer vi om ænder smagte bedre i 1993, vi danser kinddans med Charles & Eddie, vi overvejer om der kunne være en familiær forbindelse mellem Andrew Strong og Henning Stærk, Andy mindes en af sine gamle filmfavoritter med 5 x Kaj og hans ene boksetime med Allan Vegenfeldt, vi kører endnu engang en lille Musikquiz og så opfinder vi gløggens svar på J-dag, en såkaldt G-dag, hvor man drikker masser af gløgg på vinbarer mens man lytter til G-Bach.

  • I denne uges udsendelse har vi kreeret en vaskeægte popcast, og dedikeret en hel time til fantastiske Taylor Swifts vidunderlige popmesterværk 1989 som udkom tilbage i 2014. Anledningen er, at den amerikanske verdensstjerne sidste fredag den 27. oktober udgav 1989 i den såkaldte Taylor’s Version, som jo er hendes måde at vinde ejerskabet over hendes egne sange tilbage fra hendes tidligere pladeselskab.

    Det synes vi simpelthen er så sejt, og i dette afsnit lægger vi alle kortene på bordet og springer begge ud som kæmpefans af dette fremragende popalbum, og Taylor Swift generelt. Vi spiller numre fra både den nye version og den klassiske version, vi afslører at det i virkeligheden var en lidt trist begivenhed der var grunden til at hun fik idéen til albummet, vi kigger nærmere på hvem der hjalp hende med at få 1989 til at blive til virkelighed, og så prøver vi at forstå hvorfor det bliver kaldt hendes ”80’er synth-pop album”

    Derudover snakker vi om alle de musikalske rekorder som Taylor har slået (bare indenfor den seneste uge), vi prøver at forestille os hvad der ville ske hvis hun stillede op til borgmestervalget i Holbæk, vi får endnu engang (af uforklarlige årsager) namedroppet Peter Schrøder, og så får vi givet Kendrick Lamars 3. studiealbum To Pimp A Butterfly en lidt alternativ titel.

    Playliste:

    Taylor Swift - Shake it off

    Taylor Swift - Blank space

    Taylor Swift - Style

    Taylor Swift - Style (Taylor's Version)

    Taylor Swift - Out of the woods (Taylor's Version)

    Taylor Swift - New romantics

    Taylor Swift - Wildest dreams (Taylor's Version)

    Taylor Swift feat. Kendrick Lamar - Bad blood

    Taylor Swift - Clean

  • BREAKING NEWS!!!!

    Så har Noget Ved Musikken gjort noget vi aldrig har prøvet før. Nemlig at indspille et kort særafsnit og udgive det lige derefter, og det er selvfølgelig i anledning af, at The Beatles (ja de rigtige The Beatles) lige har udgivet det der nok bliver deres sidste single, nummeret Now and then.

    I dag klokken 15:00 dansk tid var der digital premiere på nummeret, og derfor har vi lavet dette særafsnit, hvor vi både snakker om hvordan det er blevet til, og efter vi har lyttet til nummeret, kommer med vores mening om det.

    Det bliver både rørende og smukt, og vi kan da også allerede afsløre, at vi synes at de 4 gutter har lavet et værdigt afslutningsnummer.

    Nummeret er lige nu tilgængeligt på alle gode streamingtjenester, og fra i morgen vil det også være til salg på både 7", 12" og kassettebånd.

  • I denne uges udsendelse kan vi fejre vores ”normale” afsnit nummer 50, og det gør vi ved at anbefale en klassiker fra The Police og helt ny musik fra Peter Gabriel. Vi kigger på Blink-182, Take That, OMD og Army Of Lovers som alle er aktuelle med combackalbums, og så lancerer vi et nyt segment – en musikquiz, med masser af kærlighed til popmusikken.

    Derudover forbløffes vi over at mordet på 2Pac efter 27 år måske endelig er opklaret, vi glæder os over en engelsk airplayhitliste fra 1995, vi fortæller en masse musikalske anekdoter som måske i virkeligheden er urban legends, vi stiller spørgsmåltegn ved om Howard fra Take That overhovedet kan synge, vi afslører vores første oprindelig titel – inden vi kom til at hedde Noget Ved Musikken, og så opfinder vi udtrykket "for fuld gardinbus".

    Playliste:

    The Police - Wrapped around your finger

    Peter Gabriel - i/o (Bright-Side Mix)

    Peter Gabriel - Love can heal (Bright-Side Mix)

    Genesis - We can't dance (Singles medley)

    2Pac feat. Elton John - Ghetto gospel

    Blink-182 - When we were young

    OMD - Bauhaus staircase

    Army Of Lovers feat. Olya Polyakova - Love is blue

    Take That - Brand new sun

    Janet Jackson - Runaway

    Wet Wet Wet - Somewhere somehow

    The Rembrandts - I'll be there for you

    Mariah Carey - Fantasy

    The Goodmen - Give it up

    Simply Red - Fairground

  • Noget Ved Musikken holder jo egentlig ferie, men vi ville alligevel ikke helt snyde jer, så i denne uge har vi endnu engang kastet os over et afsnit dedikeret til fremragende remix fra det fantastiske årti, 80’erne. Vi kan hermed præsentere vores 80’er Remix Efterårsferie Special.

    I sidste uge havde vi jo vores Diva Special, og det tema fortsætter vi faktisk lidt med i dette afsnit hvor der er blevet gjort ekstra plads til kvinderne. Det betyder at I kan høre herlige remixes fra bl.a. Neneh Cherry, Grace Jones, Gloria Estefan, Liza Minelli og Whitney Houston. Desuden giver vores remixfavorit Shep Pettibone nye mixforklædninger til Cyndi Lauper og Lisa Lisa & The Cult Jam, og så får George Michael også inviteret sig selv med til festen, endda hele to gange.

    Derudover snakker vi endnu engang om den rivalisering der var mellem Elton John og Tina Turner, vi overvejer om præsidentfruen Nancy Reagan var én man begærede i 80’erne og så afslører vi at Aretha Franklin måske forudså Zoom helt tilbage i 1985.

    Playliste:

    George Michael - Hard day (Shep Pettibone Remix)

    Cindy Lauper - Change of heart (12" Extended Club Remix)

    Liza Minelli - Losing my mind (Extended Remix)

    Evelyn Thomas - High Energy (Extended Version)

    Elton John - Wrap her up (Extended Remix)

    Gloria Estefan And Miami Sound Machine - Rhythm is gonna get you (Extended Version)

    Grace Jones - Pull up to the bumper (Paul Smykle Remix)

    Aretha Franklin - Who's zoomin' who? (Dance Remix)

    Diana Ross - Eaten alive (Extended Remix)

    Eurythmics - Sweet dreams (Are made of this) (Full Version)

    Neneh Cherry - Buffalo stance (1/2 Way 2 House Mix)

    Lisa Lisa & Cult Jam with Full Force - I wonder if I take you home (Extended Version)

    Tina Turner - Steamy windows (12" Vocal Mix)

    Stacey Q - Two of hearts (12" Version)

    Whitney Houston - I wanna dance with somebody (12" Remix)