Avsnitt
-
Efterskolen sprang ud af højskolens ideer og tanker for over 150 år siden med et ønske om at inspirere unge mennesker gennem en levende og inspirerende undervisning. Samtidig var efterskolen også et opgør med den sorte skole, der dengang var den herskende i almueskolen. Hvad historien bag efterskolernes opståen – og herunder hvad et særligt møde mellem Grundtvig og huslærer Christen Kold betød – skal vi høre mere om.
Men vi skal også høre om efterskolen i dag, og om, hvorfor cirka 32.000 unge mennesker i skoleåret 2021/22 har valgt at tage et år eller måske to væk fra deres forældre og vante omgivelser for at leve og bo tæt sammen med en hel masse andre unge mennesker. Hvad er det skoleformen kan tilbyde unge i dag? Hvad gør den ved de unge mennesker, og hvordan hænger frihed og fællesskab sammen, når man indgår i så tætte relationer som et efterskoleophold er? Til at belyse de emner har vi inviteret to gæster i studiet: Torben Vind Rasmussen, der er tidligere skoleleder og nuværende formand for Efterskoleforeningen, og Mette Sanggaard, der er forstander på Ollerup Efterskole.
-
Friskolernes historie tager sin begyndelse med et oprør og en kamp fra en gruppe forældre, der vil en anden skole for deres børn end den, de fra statens side hidtil har været forpligtede på.
Den er tæt forbundet med det spirende demokrati i Danmark for over 150 år siden. Hvad det er for en historie, og hvad det var, forældrene gerne ville med en anden skole, og hvilke pædagogiske tanker, de gjorde sig, skal vi høre mere om.
Friskolernes historie baserer sig i høj grad på tankerne om åndsfrihed. Hvordan disse tanker udspiller sig i friskolerne i dag og hvordan åndsfriheden har det i dagens Danmark, skal vi også høre mere om. Til at belyse de emner har vi inviteret to gæster i studiet: Christine Rørdam Thaning, der er skoleleder på Frederiksberg friskole, teolog og mangeårig underviser på læreruddannelsen, og Peter Bendix Pedersen, der er formand for Friskoleforeningen.
-
Saknas det avsnitt?
-
Folkeskolen blev for over 100 år siden til som en videreførelse af almueskolen, der dengang skulle gælde for alle børn i kongeriget. Umiddelbart havde den ikke Grundtvig i tankerne. Men hvis man kigger på folkeskolens historie og kaster et blik på nogle af de tiltag og formålsparagraffer, der har udviklet sig i tidens løb, er der måske mere Grundtvig i dem end som så. Eller mere præcist: der er en arv fra Grundtvig, som er til at få øje på. Hvad det så er for en arv, og hvor meget, der er Grundtvig selv og hvor meget, der er arven efter ham, skal vi høre mere om i dette afsnit. Vi skal også høre, hvor Grundtvig er henne i folkeskolen i dag, og om der stadig er brug for ham.
Til at belyse de emner har vi to gæster i studiet: Thorstein Balle, der er uddannet cand.pæd. i pædagogik, og er tidligere forstander på Den frie Lærerskole i Ollerup og Katja Gottlieb, der er uddannet folkeskolelærer og i dag formand for Dansklærerforeningen, Folkeskolesektionen samt skoleredaktør på Grundtvigsk Tidende.
-
Grundtvig er tæt forbundet med højskoletanken. Der står i loven om folkehøjskoler, at hovedsigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Dette er omdrejningspunktet for denne episode af Grundtvigske Stemmer, hvor vi forsøger at blive klogere på, hvorfor tankerne om en højskole opstod, og hvordan man arbejder med dannelse og livsoplysning på højskolerne i dag.
For at komme dét et svar nærmere taler vi med forfatter, tidligere højskolelærer og dr.phil. i litteraturhistorie Henrik Yde og ph.d. og tidligere højskolelærer Rasmus Kolby Rahbek, der på tidspunktet for interviewet var ansat i Folkehøjskolernes hus. Pr. marts 2020 er Rasmus Kolby Rahbek ansat som senioranalytiker ved Videncenter for Folkeoplysning. Vi taler også med nogle af dem, det handler om; nemlig højskoleeleverne Anna Sofie Steensbech Lemée, Stine Scheffler Kristensen og Maia Taarnmark Faartoft, der gik på Grundtvigs Højskole på efterårsholdet i 2019.
