Avsnitt

  • Hvordan påvirker dating apps vores syn på kærlighed? Er ægte romantik ved at forsvinde i en verden fuld af swipes? Og hvordan balancerer vi forventningerne i jagten på den rette partner?

    I dagens afsnit dykker Misse og Kat ned i datingkulturen i Danmark og ser på, hvordan det er at være single og date i en moderne verden.


    Kat, der har stor erfaring med dating, deler sine tanker om den danske datingkultur, den manglende romantik og de forvirrende signaler som ghosting, breadcrumbing og benching. Misse er skeptisk over for dating apps og deler sine bekymringer over, hvordan teknologien har fjernet noget af magien ved tilfældige møder.


    Sammen diskuterer Kat og Misse de frustrerende sider af singlelivet i Danmark og om ægte kærlighed stadig kan findes i en verden fuld af swipes og valgmuligheder. De reflekterer over, hvordan moderne dating har ændret vores syn på kærlighed og relationer. Lyt med til et afsnit fyldt med ærlige og komplekse følelser – måske kan du genkende dem fra din egen eller dine veninders søgen efter true love.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Har du nogensinde hørt dit tidligere jeg udtale en holdning, som du slet ikke kan genkende dig selv i længere? Eller er blevet mindet om en overbevisning, du engang stod fast på, men som du ikke længere deler? Det har Misse og Kat helt sikkert, og derfor handler dagens afsnit om deres syn på, hvordan holdninger, meninger og standpunkter kan ændre sig over tid.


    Man bliver konstant udfordret og inspireret af verden omkring os og de mennesker, vi møder. Ofte ser vi tilbage på tidligere versioner af os selv og indser, at vi ikke længere er enige med den person, vi engang var. Nye erfaringer former vores synspunkter, fører til personlig udvikling, og gør os mere fleksible i vores overbevisninger.


    Misse og Kat dykker ned i specifikke emner fra podcasten og også i, hvad der sker udenfor mikrofonen. De taler om at udvikle et åbent sind, hvordan man som veninder kan støtte og omfavne hinandens forandringer, men også om vigtigheden af at holde fast i sine værdier og ikke lade sig påvirke for let. Lyt med og gør dig nogle tanker om hvordan du har ændret dig igennem tid.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Saknas det avsnitt?

    Klicka här för att uppdatera flödet manuellt.

  • Kat, nysgerrig som altid, vil gerne have et dybere indblik i Misses karriere i filmbranchen. Misse deler åbent om de mindeværdige momenter, hun har mødt på sin rejse, og hvordan filmverdenen både er spændende og krævende.


    Har du nogensinde tænkt over hvad der sker bag kulissen? Hvordan forbereder man sig til en scene? Hvordan man bliver statist, og hvordan det er? Alt det og mere vil veninderne i dag, give et dybere indblik i.


    Kat bringer også sine egne refleksioner med omkring det at arbejde i en kreativ branche og stiller spørgsmål til Misse. Lytteren vil blive overrasket over hvor meget film magi der skal til på alle scenerne.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • I dagens afsnit tager Kat og Misse fat på et emne, som vi alle har stået overfor – nederlag. Kat deler sin dybt personlige historie om, hvordan hendes beauty brand måtte lukke ned kort efter lanceringen, og hvordan dette nederlag påvirkede hende. Hun vil derudover fortælle om hvordan hun bearbejdede denne oplevelse.


    Misse bidrager også med sine tanker om nederlag og skuffelse, og hvordan hun selv har kæmpet med at acceptere, at tingene ikke altid går som planlagt. Har du nogensinde oplevet et nederlag, der fik dig til at tvivle på dig selv? Har du følt, at en fejltagelse satte en stopper for dine drømme, eller at du ikke var god nok?


    Det er netop disse følelser, veninderne vil udforske i dagens afsnit. Samtidig bringer Misse og Kat en vigtig pointe frem: Nederlag kan også være en kilde til vækst og læring. Selvom det kan føles som en tung byrde, er der måder at vende det til noget positivt. De vil dele deres bedste råd til at håndtere nederlag, finde læring i skuffelser og komme stærkere ud på den anden side.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Veninderne kaster sig frygtløst ud i at udstille og grille hinandens forbrug i denne underholdende podcast om privatøkonomi. De tager et ærligt kig på, hvor pengene egentlig går hen, og hvad det siger om deres valg og livsstil. På en sjov og relaterbar måde sætter de fokus på det moderne forbrugsmønster, og hvordan vi som unge kvinder ofte bruger mere, end vi egentlig har behov for.


    Hvordan lever vi i et samfund, hvor forbrug er lig med status? Har vi virkelig brug for alt det, vi køber, eller kan vi finde lykken i mindre? Disse spørgsmål stiller veninderne, mens de både udfordrer sig selv og hinanden. Kan man opnå økonomisk frihed uden at gå på kompromis med livskvaliteten? Og hvordan kan man som ung kvinde balancere mellem selvforkælelse og økonomisk ansvarlighed?


    Gennem sjove historier og personlige indsigter deler de deres bedste sparetips og fremtidige mål om at leve med mindre. Lytteren inviteres til at blive inspireret og motiveret af venindernes rejse mod en mere minimalistisk livsstil. Bliv en del af samtalen og få nye idéer til, hvordan du kan optimere dit eget forbrug og budget – og måske endda finde mere glæde i at bruge mindre.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Podcasten, hvor du får lov til at snage med på den helt autentiske venindesnak! Misse og Kat, dine nye bedste veninder, inviterer dig ind i deres personlige snak, hvor fortrolige samtaler om alt mellem himmel og jord finder sted. Her er ingen emner for store, små eller skøre.


    I dagens afsnit, der er spækket med både underholdning og ægte venskab, deler pigerne de mest sjove og random facts om sig selv og hinanden. Fra pinlige barndomsminder, der får dig til at grine højt, til små quirks, der gør dem til netop dem, vil du opleve et afsnit fuld af ærlighed og humor. Det er en unik chance for at komme tættere på to kvinder, der har kendt hinanden i over 10 år – og som ikke er bange for at afsløre selv de mest random detaljer.


    Hører du noget nyt, som du ikke vidste om veninderne i forvejen? Måske opdager du, at deres historier minder om dine egne? Uanset hvad, kan du forvente en time fyldt med sjov, eftertanke og masser af girl power.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Misse og Kat er måske ikke eksperter, men med 26 somre bag sig føler de alligevel, at de har livserfaring nok til at tage fat på nogle af jeres lytterdilemmaer. Specielt dem om kærlighed har de mange gode råd til.


    I dagens afsnit dykker veninderne ned i fire lytterdilemmaer: Om veninder der nedprioriterer dig og hvordan det kan påvirke et venskab; om en partner der ikke kender til kærlighedssprog, så du derfor ikke føler dig elsket; og om fællesøkonomi, og hvordan det kan påvirke et forholds dynamik og kontrol.


    Uanset om det handler om venskabelige eller romantiske katastrofer og problemer - store som små - kan du være sikker på at få et friskt, ægte og altid underholdende perspektiv fra pigerne. For når alt kommer til alt, hvem har ikke brug for en fortrolig veninde at snakke med?


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Misse lider af FOMO - frygten for at gå glip af noget. I dagens afsnit vil Misse dele sin personlige kamp mod FOMO, som er blevet forstærket af sommerens begivenheder og den konstante påvirkning fra sociale medier. Hun taler åbent om, hvordan denne afhængighed har påvirket hendes mentale sundhed og livsbalance.


    Har du nogensinde haft FOMO over et arrangement, du ikke deltog i? Har du siddet på de sociale medier og følt FOMO, fordi dem du følger, ser ud til at have det sjovere end dig? Har du svært ved at nyde øjeblikket, fordi du konstant tænker på, hvad du kunne gå glip af? Netop disse følelser vil veninderne dykke dybere ned i i dag.


    Kat bringer en anden vinkel ind i samtalen, nemlig JOMO - glæden ved at gå glip af noget. Endnu et moderne fænomen, som klart er det, vi alle bør stræbe efter. Men selv med erfaring i mindfulness og stresshåndtering, kan man hoppe i FOMO fælden, og hvordan kommer man så ud af den igen? Både Misse og Kat vil dele nogle af deres allerbedste råd til dem selv og til jer lyttere.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Kat følger over 1.000 personer på Instagram. Er det for at netværke, få inspiration, eller noget helt andet? I dagens afsnit vil veninderne dykke ned i deres uskrevne regler, når det kommer til deres følgere – herunder hvornår de følger nye profiler, og hvornår de unfollower andre.


    Hvilke krav har man egentlig til dem, man følger? Skal de poste noget, man interesserer sig for? Eller er det nok at man bare kender hinanden perifert? Er det acceptabelt at unfollowe nogen på grund af politiske uenigheder, eller måske bare fordi? Og hvad føler pigerne selv når de bliver unfollowed?


    I Fortrolig venindechat vil Misse og Kat, som altid, dele deres personlige holdninger og oplevelser. Måske vil du finde deres samtale relaterbar, eller måske vil det chokere dig, hvor uenig du er – uanset hvad, håber de, at du vil finde episoden interessant og tankevækkende.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Det er sommer, og for mange betyder det mindre arbejde og mere tid til refleksion og personlig udvikling. Dette giver en oplagt mulighed for at arbejde på balancen mellem feminin og maskulin energi. I dagens afsnit vil Misse og Kat udforske, hvordan disse energier kan påvirke karriereudvikling, arbejdskultur og -liv.


    Yin og yang repræsenterer henholdsvis feminin og maskulin energi. Er den ene energi bedre end den anden? Hvordan kan man udnytte de naturlige energier i yin og yang for at opnå større succes? Og hvad sker der, hvis man har en overvægt af den ene energi?


    Lyt med, når veninderne deler deres personlige historier og erfaringer. Måske har du allerede gættet, hvilken energi pigerne oftest besidder, men i dag vil de dykke ned i, hvordan de hver især kan forbedre sig i deres arbejdsliv. Hør, hvordan små justeringer kan skabe en karriere i balance, der skaber værdi og hjælper med at nå personlige mål.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Der er kærlighed i luften! Misse og Kat vil i dag gennemgå hele deres kærligheds CV. Alt fra deres antal af kærester til deres foretrukne kærlighedssprog. Hvor mange gange har pigerne været forelsket? Og hvordan definerer de forelskelse? Hvor mange gange har de droppet nogen eller er selv blevet droppet? Og hvor mange gange har de fået knust deres hjerte?


    Udover at være stærkt inspireret af podcasten "112 for knuste hjerter" har veninderne også tilføjet deres egne kategorier, der definerer deres kærlighedsliv. Bl.a. hvad de har lært af deres tidligere romantiske forhold samt hvilke værker (film, sange m.m.) de bedst kan relatere til ift. deres individuelle kærlighedshistorie.


    Lyt med og få indsigt i Misses tvivl om, hvornår hun virkelig føler sig forelsket, og få et dybere indblik i Kats kaotiske kærlighedsproblemer. Tag med på en rejse gennem Misse og Kats kærlighedsforhold, og få inspirerende råd og romantiske tips, der kan hjælpe dig med at navigere i dit eget kærlighedsliv.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • I dagens podcast afsnit af Fortrolig venindechat vil Misse og Kat se på, hvordan Jantelovens regler og sociale normer påvirker deres daglige liv og måden, de tænker på succes og individualitet. De vil tale om, hvordan unge kan bruge deres ambition og innovation til at bryde med gamle normer og skabe noget nyt. Derudover vil de fortælle om deres personlige udfordringer og succeser i forbindelse med Jantelovens ti bud.


    Janteloven siger blandt andet, at du ikke skal tro, du er noget, men vidste du, at der faktisk er 10 bud i alt? Hvordan kan vi bryde med denne mentalitet og skabe et samfund med opløftende adfærd og selvforståelse? Og hvordan påvirkes Misse og Kat af Janteloven inden for deres individuelle brancher?


    Gå ikke glip af denne tankevækkende episode, der garanteret vil give dig nye perspektiver og forhåbentlig også et kærligt skub frem til en lysere fremtid, hvor du kan sige: "Fuck Janteloven" - og mene det helt ind til knoglerne. Pigerne ønsker, at du ved, at du er noget. At der er brug for alle. At du duer til noget. Og at du skal drømme stort!


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Skal du på festival i år? Så er dette afsnit lige noget for dig! Kom i den helt rette festivalstemning og bliv godt forberedt til sommerens festivaler. Misse og Kat vil dele deres festivalhistorik og skrue helt op for stemningen, inden de selv tager til Roskilde Festival.


    Er du ikke helt up to date med Roskilde Festivals lineup? Så kan du i dette afsnit blandt andet høre om pigernes travle musikprogram. De deler også deres detaljerede pakkeliste og giver de bedste råd til en fantastisk festivaloplevelse.


    Få tips til festivalpakning, koncerter og nye bekendtskaber. Lyt med og kom i den perfekte festivalstemning!


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Er du klar til at høre om ikke bare en dårlig date, men en rigtig lorte date? I dagens afsnit af Fortrolig venindechat deler Misse og Kat nogle af deres mest uheldige datingoplevelser. Misse fortæller om en date, der gik helt skævt, og sammen reflekterer de over deres egne handlinger og reaktioner under disse katastrofale dates.


    Udover at underholde dig med deres datinghistorier, diskuterer de også datingtips og deler gode råd, der kan hjælpe dig med at navigere i datingverdenen. Hvis du nogensinde har oplevet en dårlig date, vil du helt sikkert kunne relatere til dagens afsnit. Og hvis du søger efter måder at undgå de mest almindelige datingfejl på, så er dette afsnit også noget for dig!


    Lyt med og få både grin og gode råd med på vejen, som du kan bruge til din næste date. Misse og Kat krydser fingre for, at dine dates går bedre end deres!


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Efterhånden som Misse og Kat er blevet ældre har de lært meget om dem selv, og de er nu klar til at kigge tilbage og tale til deres yngre jeg. De vil dele deres bedste råd, samt ting som de ville ønske de vidste som yngre.


    Hvad ville du sige, hvis du fik mulighed for at møde en yngre udgave af dig selv – med al den viden om livet, du har i dag? Hvordan ville du være der for dig selv? Og hvad ville du gøre anderledes?


    Lyt med for at komme helt tæt på pigernes rejse til deres yngre jeg, og få et dybere indblik i hvordan de har udviklet sig hver især.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Misse og Kat har gennem deres årelange venskab talt meget om deres natterædsler, herunder mareridt og angst. Der kan ske mange uhyggelige ting, når man sover om natten. Om det er fordi, man overtænker af natur, eller udsætter sig selv for skræmmende ting og dermed bekymrer sig mere, er et godt spørgsmål.


    Kat har nogle meget realistiske mareridt, som hun kan gengive, som var det en film. Misse har en tilbagevendende drøm og bange anelser om aftenen, når hun er alene. Alle disse mørke tanker vil pigerne dele med jer i håbet om, at de ikke er alene om at være bange om natten.


    Skræmmer mørket også dig? Har du ofte mareridt? Eller er du måske den drømmeekspert, som pigerne eftersøger? Så er dette afsnit lige noget for dig. Veninderne vil tale løst og fast om deres angst om aftenen og natten.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • En pludselig følelse af, at du ikke kan lide nogen eller noget, eller ikke længere er tiltrukket af nogen på grund af noget - hvor "noget" ikke er et red flag, men en ick. En lille og oftest ligegyldig ting, som for dig er et turn-off.


    I dagens afsnit vil Misse og Kat tale om deres icks ved især mænd. En af de mest åbne og ærlige, men også sjove snakke mellem de to veninder. Pigerne vil dog også gøre det klart, at disse icks er for sjov og bestemt ikke for at gøre nogen kede af det. Derfor runder de også afsnittet af med at roaste hinanden med de icks, som de har ved hinanden.


    Få et godt grin, lyt til pigernes icks og bræklyde. De er også meget interesserede i at høre jeres icks, som I kan dele på Instagram.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Misse har fundet sin lille studenterhue frem. I dette afsnit vil pigerne nemlig tale om deres ikoniske studentertid. Hør alt fra Kats eksamensangst og den nervepirrende hueeksamen til vilde studentergilder og deres uforglemmelige vogntur. Med masser af sjove og skøre historier vil pigerne invitere jer til at genopleve en af de mest mindeværdige perioder i livet.


    Hvordan balancerer man bedst sin tid mellem studentergilder og eksamenslæsning? Har du nogensinde oplevet eksamensangst? Hvad fortryder Misse og Kat at de ikke gjorde i deres studentertid? Og hvilke andre sjove og uventede momenter oplever man som studenter?


    Misse og Kat er glade for at være tilbage med endnu et afsnit. Uanset om I bliver studenter i år, allerede har oplevet studenterlivet, eller slet ikke skal igennem det, håber de, at dette afsnit kan bringe et smil på læben og måske give jer nogle gode råd med på vejen.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Kat har været influencer i over 10 år - måske endda før opstandelsen af ordet influencer. Og hvad betyder det så? Misse har som veninde været meget nysgerrig, men også haft sine fordomme om branchen.


    Er influencers overfladiske? Tjener man mange penge? Og reklamerer man for produkter, man ikke kan stå inde for?


    Kat vil reagere og besvare alle fordomme hudløst ærligt. Misse har været meget spændt på at give et indblik i Kats arbejde bag kulissen, hvorfor hun også har forberedt andre spørgsmål til influencerbranchen.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  • Efter pigernes forrige afsnit har både Misse og Kat tænkt over deres lidt for glade snak om alkohol - for selvom alkohol ofte forbindes med festlige stunder, er alkoholen giftig for vores kroppe. Derfor vil pigerne i dag tale om de mere seriøse sider og problematikker, de har mødt og stadig møder i forbindelse med alkohol.


    Har du nogensinde følt dig presset til at drikke? Drikker du for at være en del af et selskab? Eller har du nogensinde drukket for at lægge låg på nogle følelser?


    Uanset hvad, så er det netop nogle af disse følelser, pigerne vil tale om i dag. De vil dele nogle personlige historier, bl.a. hvornår de selv drak for første gang, og hvilke uheldige situationer de har stået i i forbindelse med druk.


    Instagram:@fortroligvenindechat

    TikTok:@fortroligvenindechat

    Mail: [email protected]


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.